Det er aldrig for sent at blive stjerne på Senior TV

Læs historien i Kristeligt Dagblad

I Århus bruger 26 seniorer i alderen 59 til 80 deres pensionisttilværelse på at producere TV til andre ældre. De sender hver uge på tre lokale kanaler.

Redaktionen har 26 medlemmer, og laver hver uge et nyt halvtimes program. Det bliver lanceret torsdag eftermiddag kl. 16.30 på Kanal Østjylland og genudsendes dagligt ugen igennem på Aarhus Lokal TV og på TV Aarhus Stofanet.

SeniorTV modtager årligt 41.000 kr. til driften fra Kulturministeriet. Det er billigt TV og kun muligt, fordi de arbejder gratis, redigerer programmerne hjemme på deres egne computere og skaffer indtægter ved at sælge programmerne på DVD.

70-årige Helge Svendsen er Senior TVs leder. I sit erhvervsaktive liv var han journalist og bl.a. fagredaktør på Jyllands-Posten i en årrække. Nu deler han gerne ud af sin faglige viden til de andre seniorreportere, men han går til sin stab på en helt anden måde, end i det professionelle liv.

”Det er meget anderledes end at producere professionelt tv, siger han. Dengang var det arbejde, her er det engagement. Jeg kan godt komme med mine ideer og forslag, men jeg kan ikke stille krav til vinklingen eller kræve, at historierne skal fortælles på en bestemt måde.”

”Folk her har levet med deres egen vinkling på tilværelsen i mange år, og den kan man ikke bare lave om på, ” siger chefredaktøren, før han i god ro og orden afslutter seniorernes redaktionsmøde

Privatskoler vil betale dyrt for at få skolehaver til eleverne

Læs hele historien i bladet Frie Skoler

Interessen for skolehaver er større en i mange årtier. I år deltager 1300 elever i skolehaveprojektet Haver til Maver på Krogerupgård. Det er et gratis tilbud til alle folkeskoler i Fredensborg Kommune.

Hver eneste morgen i denne tid myldrer det med børn på skovvejen fra Humlebæk Station til det økologiske landbrug Krogerup Avlsgaard. De skal ud på gården for at så radiser, luge gulerødder, lave mad af grønsagerne og løse naturfagsopgaver i skov, mark og have.

Tilbudet er så populært, at en række privatskoler – bl.a. Bernadotteskolen, Busses Skole og Helsingør Lilleskole – også er villige til selv at betale 10.000 kr. pr. klasse om året for at deltage.

Nordens veje er tema for Steen Larsens udstilling ROAD

Udstillingen ROAD åbnede på KunstCenteret på Silkeborg Bad den 12.5.12 med en serie nye malerier af en af Danmarks mest markante moderne landskabsmalere, Steen Larsen.

Nogle af de mest markante billeder på udstillingen er de to monumentale malerier Route Atlantic Twilight og Route Atlantic Blue. Motiverne her hentet på Atlanterhavsruten højt mod nord.

”Lofoten er et fantastisk sted, siger Steen Larsen. Og det regnede hele tiden mens vi var der,” siger han med et stort smil. Regnvejret kom ham meget godt tilpas, for han finder de bløde nuancer af gråt og blåt meget mere interessante end skarpe solskinsfarver.

Vejen er en metafor med utallige fortolkningsmuligheder

Biler og veje er et gennemgående tema i de fleste af Steen Larsens mennesketomme landskaber – også på denne udstilling. Hans landskaber er malet med fotografisk præcision og efter fotografisk forlæg, men de gengiver alligevel ikke bare ydre landskaber. De rummer en mangetydighed, som åbner for utallige fortolkningsmuligheder.

Aase Kristensen står stadig på hovedet efter 40 år med yoga

Aase Kristensen, 74, har været yogalærer i 40 år og har fulgt yogaen fra excentrisk elitefænomen til fitnessprogram i træningscentrene. Ingen af delene er hendes stil.

Læs historien om Åse Kristensens liv med yoga i Kristeligt Dagblad.

Yogalærer var ikke den profession Aase Kristensens forslidte mor og alkoholiserede far i arbejderhjemmet på Vesterbro havde tiltænkt deres datter.

Hendes søndagsskolelærerinde var chokeret, og ingen i hendes miljø forstod, hvad det var, da hun  pludselig en dag erklærede, at hendes mission i livet var at være yogalærer.

Aase Kristensen har været yogalærer i 40 år, driver sit eget yogacenter og har fulgt udviklingen i det danske yogamiljø siden 60’erne, hvor yoga kun var for en excentrisk elite, til i dag, hvor den er et tilbud på ethvert fitnesscenter.

Kristeligt Dagblad 15.5.2012:

Yoga blev mit middel til at hjælpe andre

I et lille lyst lokale på Prinsesse Maries Alle midt i København ligger fem kvinder på hver sin måtte rullet ud på det lyse trægulv. Et vindue står åbent ud til den milde majaften i den stille gade, og der hersker en fredfyldt, men uhøjtidelig stemning i rummet. Fra en madras ved endevæggen holder en spinkel, smidig kvinde øje med sine elever.

Det er den 74-årige yogalærer Aase Kristensen, som i næsten 40 år har drevet yogacenteret Kreativ Yoga her. Gennem årene har hun undervist folk fra alle samfundslag, børn og voksne, unge og gamle, sindslidende, demente og gravide. Hun uddanner nye yogalærere og underviser selv mindst tre gange om ugen.

Mariane Josefsen leverer livsbekræftende historier fra Syrien

Syrien er ikke kun en krigshærget diktaturstat. Det er også et forunderligt sted med en masse varme, kærlige og imødekommende mennesker. Sådan har historiefortælleren Mariane Josefsen – alias Historiedamen – oplevet landet, der ellers mest når os som flimrende tv-billeder af død og ødelæggelse.

Hun har skabt  fortælleforestillingen ”Kanel, kardemomme og kindkys” med afsæt i sine egne oplevelser i Syrien. Det er en sansemættet mosaik af små fortællinger, der tilsammen udgør et broget arabisk tæppe, som hun optræder med på Bjedstrup Skole ved Skanderborg onsdag den 2.maj 2012.

Siden 2006 har Mariane Josefsen været i Syrien fire gange med støtte fra Det Danske Kulturinstitut i Damaskus, for at undervise skolebørn i historiefortælling. Sammen med en arabisk tolk har hun holdt workshops, hvor hun har lært de syriske børn at sætte fantasien i sving, digte deres egne historier og bruge nogle af den professionelle fortællers kneb.

- Min forestilling er gennemsyret af farverigdommen, kærligheden og den varme, man bliver modtaget med Syrien. Det er det, som har gjort mest indtryk på mig, og det er det, jeg gerne vil formidle, siger hun.

- Det er forfærdeligt, det der foregår i landet nu. Jeg er bekymret for landet og for de mennesker, jeg selv kender, men jeg synes, det er vigtigt, at få et mere nuanceret billede af den arabiske verden og forstå, hvor meget folk Syrien ligner os selv. Det vil jeg gerne bidrag til.

Marianne Josefsen optræder på  Bjedstrup Skole, Bjedstrupvej 1, 8660 Skanderborg. Det er onsdag den 2.5.12 kl. 19.30. Entreen er  50 kr., og det er Ry Fortællekreds, som står for arrangmentet.

Karen Jeppe hyldes som armeniernes heltinde

Armenier i Danmark strømmede lørdag den 28.4.2012 til Gylling for at mindes danske Karen Jeppe, som viede sit liv til at hjælpe flygtningene fra det armenske folkedrab.

Læs historien i Kristeligt Dagblad

Den lille østjyske by Gylling fik stort rykind i dag. Flere hundrede herboende armeniere ankom til Gylling sammen med den armenske ambassadør og en delegation fra den nyoprettede armenske ambassade i Danmark. De kom for at lægge kranse ved et simpelt udhugget monument af marksten, som er rejst i byen. ”Karen Jeppe, Armeniernes Moder” er den eneste inskription, men to små sten ved foden af den store har fået hver deres årstal: Gyllingskov 1876 og Aleppo 1935.

Historikeren Matthias Bjørnlund har givet Karen Jeppe tilnavnet ”den glemte heltinde”. Hun er ikke med i nogen historiekanon eller obligatorisk pensumplan, men armenierne mindes stadig hendes enestående indsats under den ekstremt blodige etniske udrensning, der er kendt som det armenske folkedrab.

Før første verdenskrig boede der omkring to millioner kristne armeniere i den del af Osmannerriget, som i dag er Tyrkiet.

I 1890erne blev de i stigende grad udsat for forfølgelse, og da Tyrkiet i november 1914 gik ind i første verdenskrig på tysk side blev deres skæbne beseglet.

Osmannerne indledte snart en offensiv mod Rusland. Angrebskrigen skulle have været en let sejr, men blev et forsmædeligt nederlag, og armenierne var nemme syndebukke.

I 1915-16 blev hele mindretallet tvangsdeporteret. Op mod 1,5 millioner blev brutalt myrdet eller døde af sult og sygdom under flugten.

Urban Gardening: En ny slags haver spirer op i storbyerne

Læs temaet om Urban Gardens i Kristeligt Dagblad 20.4.2012

En ny slags haver er rykket ind i storbyerne. Unge, som vil have naturen tættere på og dyrke maden selv, anlægger ”urban gardens” på tomme grunde, i baggårde og på tage.

Byhaverne, de urbane haver, spirer i New York, Berlin og London – men også i København og Århus. Himmelhaverne i Århus´ latinerkvarter er et af de eksempler.

Hver onsdag aften mødes en flok unge i den grafittimalede baggård på adressen Mejlgade 35 i Århus, hvor iværksætteruddannelsen Kaospiloterne holder til. Der arbejder de i øjeblikket på et stort stillads som om kort tid skal bære lille væksthus og dyrkningskasser med grøntsager oppe i højden, hvor der er lys og luft.

”Det er en global tendens, at flere og flere mennesker flytter ind til byerne. Derfor er det en spændende udfordring at få naturen tættere på og skabe en mere bæredygtig livsstil inde i byerne. Transport forurener og priserne stiger, så det giver også god mening, at man ikke fragter fødevarer verden rundt” siger Jonatan Marcussen, som er Himmelhavens projektleder.

Han drømmer om, at Mejlgadekvarteret i  Århus på et tidspunkt kan blive selvforsynende i det mindste med nogle typer grønsager.

Læs reportagen om Himmelhaverne i Kristeligt Dagblad.