Marianne droppede skolelederjob til fordel for grisene på Hestbjerg Økologi

En veludviklet intuition var Marianne Fløe Hestbjergs ledetråd, da hun sagde ja til sin mand, da hun opdagede en alvorlig kræftsygdom, og da hun droppede sit karrierejob som skoleleder for at opdrætte økologiske poppelgrise.

Reklamer

Læs også artiklen i Kristeligt Dagblad

Marianne Fløe Hestbjerg gør sig klar til at forevige smågrise og deres mødre mellem poppeltræerne. Foto: Gustav Bech

Af Ulla Skovsbøl
Sommervinden suser i poppelhegnet og vender bladene, så den hvide bagside glinser sølvagtig i sollyset. I græsset under træerne sidder en spinkel lyshåret kvinde midt i 40´ene med et velvoksent kamera klar til skud. Hun kigger årvågent ind mellem stammerne efter motiver med hoppende smågrise og sindige søer under poplerne.

Det er ikke for ingenting, at de 30.000 svin, som Hestbjerg Økologi ved Holstebro hvert år producerer, bliver markedsført som poppelgrise: Alle 1.500 søer på gården får egen barselsfold med privat hytte, eget sølehul og en lille poppelbeplantning, hvor de kan rode rundt med deres afkom og mindes fjerne forfædres tid som skovsvin. Fortsæt med at læse “Marianne droppede skolelederjob til fordel for grisene på Hestbjerg Økologi”

Godt grundvand og lokalt fællesskab hører sammen i Halkær

I Halkær ved Nibe arbejder skov- og landskabsingeniør Lars Delfs fra Aalborg Kommune sammen med landsbyens lille vandværk om at få grundvandsbeskyttelse, skovrejsning og etablering af et nyt lokalt samlingssted til at gå op i en højere enhed.

Læs også om Halkær Landsbyfælled i Skov & Land, juni 2018

Folkenebag Halkær Vandværk er visionære, selv om deres vandværk er lille – kun 31 husstande. Foto: Ulla Skovsbøl

Af Ulla Skovsbøl

Skovtræerne er små, den økologiske æbleplantage er ikke plantet endnu, køkkenhaverne først lige anlagt og det store orangeri og fælleshus midt i det hele er kun på tegnebrættet. Alligevel kan man sagtens se fremtidsvisionen for Halkær Landsbyfælled for sig, når vandværksformand Peter Søndergaard fortæller om, hvad der skal ske med otte hektar forhenværende majsmark på bakken i skoven bag den lille landsby ved Limfjorden.

”Da vandværksbestyrelsen begyndte at snakke om grundvandsbeskyttelse i vores indvindingsområde, tænkte vi bare i skovrejsning, som man gør mange andre steder. Men jo mere vi snakkede om det, jo flere ideer kom der på bordet om alt det, vi kunne bruge de otte hektar til.”

”Så var det tanken om en landsbyfælled med fælleshaver, abildgård og et fælles samlingssted opstod. Et sted, som kan være et aktiv for lokalsamfundet og samtidig beskytte vores drikkevand mod forurening,” fortæller Peter Søndergaard.

Fortsæt med at læse “Godt grundvand og lokalt fællesskab hører sammen i Halkær”

Janne brænder for bedre klimasikring

Janne Bache er en af de første unge, der har taget Skovskolens nye uddannelse som have-og parkingeniører. Hun vil bruge den til at gøre en indsats for bedre klimatilpasning og er startet med et job i rådgivningsvirksomheden NIRAS.

Læs også artiklen i Skov og Land

Janne Bache vil bruge sin uddannelse som have- og parkingeniør til at arbejde med klimatilspasning. Hendes faglige interesse er lokal afledning af regnvand, LAR. Foto: Ulla Skovbøl

Af Ulla Skovsbøl

Hellere blive brandmand som far end at sidde på kontor som mor. Sådan lød den korte version af Janne Baches barndomsdrøm om fremtidsjobbet. Hun ville have et praktisk arbejde og ikke sidde dagen lang ved et skrivebord.

Alligevel trives hun godt, når hun nu sidder ved sin computer med tegneprogrammerne hos det rådgivende ingeniørfirma NIRAS i Aarhus og omsætter sine registreringer fra virkelighedens grønne områder til detaljerede kort. Hun er nyuddannet have- og parkingeniør, og både uddannelsen og de jobs, den giver adgang til, passer hende godt. Hun har fået præcis det miks af teori og praksis, hun kan lide.

Janne Bache gik dog en lille omvej, før hun søgte ind på den fireårige bacheloruddannelse på Skovskolen i Nødebo: Hun er først udlært som planteskolegartner.

”Jeg var opsat på at få en praktisk uddannelse og overbevist om, at det var det rigtige for mig,” fortæller hun. ”Men jeg indså hurtigt, at jeg ikke skulle være gartner resten af mit liv. Arbejdet er fysisk hårdt og krævende, og jeg så på mine kolleger, at det også i længden er nedslidende. Derfor vidste jeg allerede, inden jeg var udlært, at jeg var nødt til at finde på noget andet.”

Hun kendte ikke noget til uddannelsen som have- og parkingeniør, men da hendes kæreste startede på Skovskolen for at læse til skov- og landskabsingeniør, inviterede han hende til et åbent hus-arrangement for den nye søsteruddannelse.

”Og jeg blev begejstret med det samme! Det var lige noget for mig, og min uddannelse som planteskolegartner var et godt udgangspunkt. Det passede perfekt,” konstaterer Janne Bache.

Fortsæt med at læse “Janne brænder for bedre klimasikring”

Fleksjobbere mødes med uvidenhed og fordomme

Som fleksjobber har agronom Lene Gadgaard mødt fordomme hos arbejdsgivere, ringeagt fra politikere og dårlig rådgivning både i kommune og fagforening. Alligevel har hun trods hårde odds skaffet sig et godt fleksjob som miljøkonsulent i Lemvigegnens Landboforening.

Læs temaet om fleksjob i JA Aktuelt (tidligere Jord & Viden)

Lene Gadgaard nyder at tage sig af sine avlsheste, men rider ikke mere, fordi hun er handicappet efter en trafikulykke. Foto: Ulla Skovsbøl

Af Ulla Skovsbøl

Vintermørket lå tungt over Thorsminde, da Lene Gadgaard satte sig ud sin bil for at køre på arbejde klokken halv syv om morgenen den 14. december 2004. Pelsningen var i fuld gang på den minkfarm, hvor hun arbejdede for at samle point til drømmestudiet som dyrlæge.

Men Lene nåede ikke langt uden for byen, før turen stoppede brat. Fra politiets rekonstruktion ved hun, at højre bagdæk eksploderede, bilen røg i grøften, blev slynget tilbage på kørebanen og landede på taget. En bilist, der standsede for at hjælpe, gik i chok ved synet, så han ikke ænsede blænde ned for lange lys på sin egen bil. Lygterne blændede en modkørende, som derfor drønede ind i Lenes bil lige der, hvor hun hang i selen med hovedet nedad. Intet af alt det husker hun. Da dækket eksploderede blev alt mørkt og stille indeni.

Fortsæt med at læse “Fleksjobbere mødes med uvidenhed og fordomme”

Skovejer på Mols fodrer svampe og småkravl med flotte bøgestammer

Nationalpark Mols Bjerge har betalt landmand og skovejer Niels Andersen for at tage livet af 35 velvoksne bøge. Det er et biodiversitets-eksperiment og en kommentar til den aktuelle debat om urørt skov. 

Læs også  artiklen Dansk Skovsforenings blad Skoven

Niels Andersen (tv) og Jens Reddersen har arbejdet sammen om eksperimentet med biodiversitet i Fulgsø Skov. Foto: Ulla Skovsbøl

Af Ulla Skovsbøl

En kæmpe har kastet et gigantisk slag Mikado på bakken bag Niels Andersens gård ved Fuglsø på Mols. Mikadopindene er tykke bøgestammer, der ligger hulter til bulter, som om de venter på den ordnende hånd, der skal udrede virvarret og lægge dem i en velordnet stabel.

Men de må vente forgæves. De 30 væltede bøge er fældet for at blive liggende og rådne, hvor de er faldet. De er en gave til truede svampe, insekter og anden flora og fauna i skoven, og yderligere fem stolte stammer står ringbarkede på roden og venter på samme skæbne.

”Mine naboer? Ja, de synes selvfølgelig, jeg er skør, og at det er tåbeligt at lade godt brænde ligge her og rådne. Men det er jo en privat sag, hvad man vil og har lyst til i sin egen skov, og da Jens Reddersen fra nationalparken foreslog mig det her, syntes jeg, det lød som en sjov ide,” griner Niels Andersen.

Niels Andersen er gået med i et eksperiment i samarbejde med Nationalpark Mols Bjerge. I et lille stykke af hans bøgeskov på ca. 40 gange 40 meter har nationalparken betalt ham for at fælde eller aflive 35 træer og lade dem rådne for at øge mængden af dødt ved i skoven.  Nationalparken kalder eksperimentet for ”Råd til råd”. Fortsæt med at læse “Skovejer på Mols fodrer svampe og småkravl med flotte bøgestammer”

Ny bog om veje til bedre livskvalitet på danske plejehjem

“Som det plejer at være derhjemme”  handler om Eden Alternatives arbejde gennem ti år med at skabe en mere menneskevenlig plejehjemskultur i Danmark. Bogen er skrevet af Ulla Skovsbøl og udkommer på forlaget Hovedland.

Bogen “Som det plejer at være derhjemme” blev lanceret den 22. marts 2018 af Aase Porsmose (i midten) og Karin Dahl (th) fra Eden Denmark sammen med forfatteren Ulla Skovsbøl (tv)

I bogen ”Som det plejer at være derhjemme” tager journalist Ulla Skovsbøl læseren med rundt på en stribe danske plejehjem, som er i gang med udviklingen af en helt ny pleje- og omsorgskultur.

Det er en kultur, der er baseret på Eden Alternatives filosofi og metode, hvor ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed bliver set som de værste plager for beboerne på de moderne plejehjem, og hvor der bliver arbejdet med at gøre menneskelige relationer til fundamentet i hverdagslivet.

17 registrerede Eden-hjem

Der er 17 danske plejehjem som i dag er registrede Edenhjem. De fleste er almindelige kommunale plejehjem, som ikke har flere ressourcer end alle andre tilsvarende plejehjem, men som formår at at skabe en anderledes og mere menneskevenlig kultur. Det kan lade sig gøre gennem uddannelse af medarbejderne, som fokuserer på relationsarbejdet og ved at inddrage børn, dyr og grønne planter i hverdagen som midler til at skabe indhold og relationer. Mange Eden-hjem arbejder derfor aktivt med generationsmøder med børn i alle aldre.

I et Eden-hjem skal den enkelte have mulighed for at finde frem til sin helt egen udgave af hverdagen, så han eller hun har lyst til at stå ud af sengen om morgenen og leve livet lige til det sidste åndedrag.

I bogen følger man Eden-hjemmenes arbejde, hvor både personale og beboere udfordres til at gøre op med rigide skemaer og opmuntres til at tænke i muligheder som f.eks. beboernes deltagelse i det daglige arbejde ude og inde, kæledyr, flere besøg af børn og med hjælp fra frivillige i lokalområdet og fra beboernes famililer.

Bogen kan bestilles på Eden Denmarks hjemmeside elller hos forlaget Hovedland. 

Ulla Skovsbøl: Som det plejer at være derhjemme 
Udgivet på Hovedland, 2018
Pris: 269,95 kr. 

Bestilling:  mail@hovedland.dk eller kontakt@edendenmark.dk

Landdistrikts-forsker jagter de gode historier om livet på landet

De sørgelige historier om armod og forfald i Udkantsdanmark skal erstattes af bedre og mere reelle fortællinger om udvikling og nye muligheder på landet, mener Egon Noe, der i 2017 blev professor i landdistriktsudvikling ved SDU.

Læs artiklen i Jord & Viden   eller Download som pdf

Egon Noe tiltrådte som professor ved Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet i Esbjerg i januar 2017. Foto: Ulla Skovsbøl

Halmballerne var tunge at bakse ned fra loftet og kalvetungerne ru mod bløde barnehænder, men på gården i Vandborg ved Vesterhavet, hvor Egon Noe voksede op, var det en selvfølge at både store og små tog del i arbejdet. Arbejdsomhed og forpligtelse over for familiefællesskabet var grundlæggende værdier i det Indre Missionske hjem, og den næsten blinde far var helt afhængig af, at børnene hjalp til. Der var ti af dem. Syv brødre og tre søstre, og Egon var den yngste.

”Der er nok nogle af de andre, der vil sige, at jeg var ekstremt forkælet i forhold til dem, men det var på den anden side heller ikke altid let at navigere i stor en søskende flok som den mindste,” husker han.

Alligevel tænker han tilbage på barndommen som et godt liv på landet. Han begyndte sin landbrugskarriere med at hente halm og vande kalve i en alder af bare fem år, og det foreløbige højdepunkt nåede han, da han i 2017 tiltrådte som professor ved Syddansk Universitet i Esbjerg og leder af Center for Landdistriktsforskning.

Centeret arbejder i øjeblikket med så mangfoldige emner som fællesskabsøkonomi og alternative forretningsmodeller for virksomheder i landdistrikterne, multifunktionel jordfordeling, bæredygtig finansiering og kirkens mulige rolle som katalysator for det sociale liv i landsbysamfund.  Overordnet handler det hele om at finde nye udviklingsveje til det gode liv på landet for de ca. 1,1 millioner mennesker, som bor dér. Fortsæt med at læse “Landdistrikts-forsker jagter de gode historier om livet på landet”