Annie Toft kæmper de helt unge mødres sag

Annie Toft bruger sit otium på at støtte en flok helt unge mødre. Hun står i spidsen for en frivillig Røde Korsgruppe af ældre kvinder i Slagelse, som med stor succes hjælper de unge mødre og give dem og deres børn en gode ballast med i livet.

Reklamer

Læs Familie Journal i uge 43/2011:
Historien om Annie Tofts arbejde for de unge mødre

Annie Toft bruger sit otium på at støtte en flok helt unge mødre. Hun står i spidsen for en frivillig Røde Korsgruppe af ældre kvinder i Slagelse, som med stor succes hjælper de unge mødre og give dem og deres børn en gode ballast med i livet.

De helt unge mødre står tit uden netværk og har ofte et kæmpe behov for støtte i hverdagen, som ikke bliver dækket af de offentlige tilbud. Det forsøger Slagelse Røde Kors at afhjælpe med et unikt tilbud:

En mødregruppe, hvor tolv frivillige kvinder, fortrinsvis i bedstemorgenerationen, hver torsdag mødes med en gruppe på 16 unge mødre med tilsammen 19 børn.

Læs artiklen i Familie Journal den 23.10.11

Annie Toft kæmper de unge mødres sag

Jeg får så meget kærlighed igen

Annie Toft er vokset op i et hjem med masser af kærlighed og frihed under ansvar, og som efterlønner knokler hun for at give en flok helt unge mødre samme gode ballast med i livet.

Af Ulla Skovsbøl

Lizette og Carina sammenligner maver, og hvis det gælder om at have den største, er der ingen tvivl om, at Lizette vinder. Hun skal føde om bare to uger, og selv om hun kun er 21 år, har hun allerede Noah på halvandet. 24-årige Carina venter også sit andet barn. Hun er mor til Mathias på fem.

Rundt om de to gravide piger myldrer det med børn, unge mødre og modne damer i bedstemoralderen. Der bliver snakket, hygget og leget på tværs af alder. Sådan er det hver torsdag hos Røde Kors i Slagelse, når tolv frivillige kvinder har mødregruppe med seksten helt unge mødre og deres småbørn. Den frivillige unge-mødre-gruppen er så populær, at der er venteliste, og gruppens leder, Annie Toft, er i gang med at eksportere ideen til andre dele af landet.

Kæmper mod fordomme

Annie fylder rummet med sin latter, sin stemme og ikke mindst med sin energiske udstråling. Hun er alle vegne. Griner med pigerne, leger med børnene og snakker med de frivillige. Hun er 64 år og efterlønner, og hun er ikke typen, der bruger pensionistlivet på at klippe roser eller hænge foran fjernsynet. Hver uge arbejder hun mindst 30 timers uden løn for at gøre livet lettere for de unge mødre. Hun organiserer de frivillige, arrangerer torsdagsmøderne og tropper også op som bisidder hos sagsbehandleren, i banken eller hos lægen, hvis pigerne har brug for det. Hun giver gode råd, når de ringer med problemer, og hun støtter dem i at komme i gang med en uddannelse eller finde et arbejde.

”Det er en social arv at få børn i en tidlig alder, men vi gør, hvad vi kan for at få dem i gang, så de kommer op ad rangstigen i samfundet. Det er hårdt for dem. De kæmper hver dag med omverdenens fordomme, og tit bliver de ikke mødt med særlig stor respekt”, siger Annie.

Sådan er det ikke i unge-mødre-gruppen. Her er der forbud mod løftede pegefingre. Og på det punkt er Annie konsekvent. Hun kan finde på at bede en frivillig holde sig væk, hvis hun ikke kan lade være at moralisere over for pigerne. Det er fint at dele ud af sine egne erfaringer, komme med gode råd om alt fra børnepasning til banksager, men det skal være med hjertevarme og respekt.

Det mærker man så snart, man træder ind ad døren hos Røde Kors i Bredegade 14. Modne kvinder tager sig kærligt af de allermindste, så de unge kan få en tiltrængt pause fra ansvaret og slappe af med deres jævnaldrende. Lille Amalie på seks uger går veltilpas fra favn til favn. Hun er yndig, men stædig og vil kun sove, når hun ligger og vugger på en arm. Hendes mor, Heidi, har ikke fået meget søvn siden fødslen, hun ser slidt og træt ud, og giver gerne den lille fra sig til de kærlige bedstemødre.

Opdraget til at give

Annie Toft skal også lige holde den lille Amalie. Hun har ikke selv børn, for hun og hendes mand har levet et meget travlt arbejdsliv først som ejere af en butikskæde, og siden som restauratører. De var enige om, at der ikke var tid nok til børn, men det har ikke forhindret Annie i at bruge sit omsorgsgen aktivt hele livet og dele ud af sit overskud, lige som hun gør nu.

– Sådan har jeg altid været, for jeg er opdraget til det. Jeg havde et pragtfuldt barndomshjem, som var fuldt af kærlighed og frihed under ansvar, så det falder mig helt naturligt, fortæller hun.

– Min mor var centrum ikke bare hjemme hos os, men for hele den lille by, hvor vi boede. Hun var sådan en, som alle kom til for at få gode råd og hjælp. Der er næsten ingen grænser for de problemer og konflikter, hun har klaret for folk inde ved spisebordet.

Annies mor lyser stadig som et forbillede for hende, og det virker helt naturligt at følge hendes gode eksempel – Annie har bare flyttet spisebordet lidt længere ud i verden.

På spisebordene i Bredegade er kagefadene nu kommet i cirkulation. Det er drømmekage fra Brovst, som de frivillige har bagt. Børnene gramser i den søde topping eller gnasker agurk og melon fra frugtfadene. Carinas søn, Mathias, er mere optaget af at lege med modellervoks sammen med en af de frivillige bedstemødre. Med sine fem år er han egentlig for gammel til at være med, for gruppen er kun for mødre under 25 med børn på op til tre år, men nu skal han snart være storebror, og det kvalificerer til fornyet medlemskab.

– Mathias er vild med at komme her. Det er faktisk ham, der har spurgt, om vi ikke kunne starte i Røde Kors igen, siger Carina.

Selv er hun også virkelig glad for at være med, for her i unge-mødre-gruppen har hun fået veninder på sin egen alder og i samme situation, og hun har haft stor glæde af at kunne trække på støtten fra Annie og de andre frivillige.

– Når vi kommer her, er det som at have en hel flok bedstemødre. Det er faktisk bedre end ens egen familie, for de er aldrig fordømmende eller bedrevidende. Jeg har også tit ringet til Annie og fået hjælp, hvis jeg havde problemer, fortæller hun.

Vil gøre en forskel

Carina var kun 19, da hun blev gravid første gang. Jobbet på Arlas mejeri i Slagelse måtte hun vinke farvel til, da hun fik bækkenløsning under graviditeten, og Mathias’ far var ikke indstillet på at tage del i ansvaret. I hendes egen familie fandt hun heller ikke den støtte, hun havde brug for, så Røde Korsgruppen har været guld værd for hende. Den har stivet hendes selvtillid af. Hun har taget HF, efter hun blev mor, og nu vil hun i gang med en uddannelse som pædagogisk assistent, når barselsorloven er færdig. Carina stiler mod at blive misbrugskonsulent eller få job på et spædbarnshjem.

– Jeg brænder virkelig for at komme til at hjælpe andre unge, for der er rigtig mange, som ikke får den hjælp, de har brug for. Det kan så nemt gå galt for en, hvis man ikke får den rigtige støtte, så jeg drømmer om at blive et menneske som for eksempel Annie, der virkelig gør en forskel for andre, siger hun.

Annie er vant til smigrende ord, men hun arbejder ikke for de unge mødre for at få ros. Der er faktisk også en helt egoistisk drivkraft bag hendes arbejde.

– Jeg hjælper ikke kun af godgørenhed, siger hun, for jeg er ikke en selvopofrende Florence Nightengale. Jeg gør det også, fordi pigerne giver en masse igen. Jeg får så meget kærlighed igen, siger hun.

Forfatter Ulla Skovsbøl

I'm a journalist since twenty five years and a storyteller. Member of various networks of storytellers in Denmark.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s