Empatisk journalistik om en morder uden empati

Åsne Seirstads bog om Anders Bering Breivik og massakren på Utøya ”En af os ” er udkommet på dansk. Carsten Jensen interviewede forfatteren i Den Sorte Diamant på udgivelsesdagen den 26. marts.

Åsne Seirstads bog om Anders Bering Breivik og massakren på Utøya ”En af os ” er udkommet på dansk. Carsten Jensen interviewede forfatteren i Den Sorte Diamant på udgivelsesdagen den 26. marts.

Læs artiklen i Det Kgl. Bibliotekts blad Diamanten om Åsne Seirstads Breivik-bog

Åsne 1            Fotos: Ulla Skovsbøl

””Nu eller aldrig. Det er nu eller aldrig”. Kommandøren i den norske anti-kommunistiske modstandsbevægelse gik nogle skridt bag Berntsen op ad skråningen. På fødderne havde han de sorte militærstøvler. Jernsporerne bag hælen var skjult i det våde græs.”

Den norske journalist og forfatter Åsne Seierstads stil minder om fiktion. Hun bruger litterære greb i sin journalistik og dokumentarisme, og hendes seneste bog ”En af os” om massemorderen Anders Behring Breivik, som udkom på Gyldendal i dag er ingen undtagelse.

”Han tvang højre hånd ned mod låret, knappede hylsteret op, greb pistolen. En kugle lå og ventede i kammeret, sytten skud lå klar i magasinet. Kassen med tre tusind patroner havde kaptajnen kørt op til hovedbygningen. Den stod lukket og lås bag huset. Han havde nøglen i lommen.”

Ligner en alvidende fortæller

Som fortæller er Åsne Seirstad selv usynlig i historien. Hun fremstår som alvidende fortæller i hele den 530 lange bog om den ufattelige forbrydelse den 22. juli 2011 – bombesprængningen af det norske regeringskvarter, hvor otte blev dræbt og frem og mordene på de 69 næsten alle helt unge mennesker på Utøya.

””Nej!” udbrød Monica ”Du må ikke pege mod ham med den”. Han fyrede af mod vagtmandens hoved. Monica Bøsei snurrede om, men nåede ikke at løbe. En kugle ramte hende på klos hold. De to faldne lå tæt ved hinanden. Drabsmanden stillede sig skrævende først over Berntsen og skød ham to gange til i hovedet. Derefter skød han to nye skud i Monica. Hun blev liggende med ansigtet vendt ned i det nyklippede fugtige græs.” Det ligner en skønlitterær historie.

Åsne 5

Inde i hovedet på kilderne

Direkte tale, dialog og indre monologer er litterære virkemidler, som mange journalister aldrig kunne drømme om at bruge, fordi de finder dem uforenelige med lødig journalistik og kompromitterende for troværdigheden, er faste elementer i Åsne Seirstads værktøjskasse som forfatter og journalist.

”Du benytter dig af former, som vi ellers forbinder med fiktion, og man tænker som læser: hvor ved du alt det fra? Vi er nærmest inde i hovedet på Breivik i modbydelige situationer, mens han udfører mordene,” sagde forfatteren Carsten Jensen, da han interview med Åsne Seirstad i Den Sorte Diamant i forbindelse med udgivelsen af ”En af os” onsdag.

”Empatisk journalistik, ” kaldte han det, og det falder ikke altid falder i god jord hos anmeldere og kolleger, selv om Carsten Jensens, ikke deler den skepsis:

”Din stil har været diskuteret meget i nogle af de anmeldelser, du har fået. Der er anmeldere, der ikke føler, de kan stole på skildringerne af dine kilders indre liv,” sagde han.

Men Åsne Seirstad, der har udviklet sin særlige fortællende stil gennem hele sin karriere og en langrække dokumentarisk bøger, mener ikke, at litterære virkemidler, behøver være faktualitetens og troværdighedens modsætninger. Hun siger selv, hun intet skriver, som ikke er dokumenterbart: Hvis hun skriver om personernes tanker og følelser, er det ikke noget, hun digter, men noget hun har fra enten mundtlige eller skriftlige kilder.

Solid dokumentation

”Det som er vigtigt, er, at det er baseret på lange samtaler, dagbøger eller dokumenter og i Breiviks tilfælde på retsnotater og politirapporter,” understregede hun.

Åsne Seirstad har været til stede ved samtlige retsmøder i sagen mod Breivik, der løb over ti uger. Hun har hørt alle vidneafgivelser og alt, hvad Breivik selv sagde i retten. Men hun har også brugt rapporter fra f.eks. socialforvaltningen og psykiatriske udredninger til kapitlerne om hans barndom og fik desuden mulighed for at interviewe Breiviks mor, som nu er død af kræft, da hun var syg og døende.

”Når jeg f.eks. skriver om hans mor Wenche Breivik, at hun følte sig som et nervevrag, så er det fordi hun har sagt til mig ”på den tid var jeg et nervevrag. Når jeg skriver, at hun ønskede at ”skrælle” sit barn af sig, så er det et udtryk hun selv har brugt,” forklarede Åsne Seierstad.

Åsne 6

Kun Breivik ved hvorfor

Interviewet med Wenche Breivik er en af de vigtige kilder til skildringen af Anders Behring Breiviks opvækst, og det bekræfter oplysninger og indtryk fra de mange rapporterne fra socialforvaltningen og sundhedscentre. Det viser en mor, som ikke er i stand til at give sin søn en tryg opvækst og et normalt selvværd. Allerede i børnehaven var han socialt isoleret, kunne ikke føle smerte, kunne ikke græde. Alligevel konkluderede en børnepsykiatrisk udredning, at der ikke var noget galt med barnet. Det var et destruktiv forhold til moderen, der gav problemer.  Allerede da hun venter ham siger hun til andre, at hun bærer på et ondt barn, som sparker hende med vilje.

Det siger noget om den virkelighed og den familie, Anders Behring Breivik bliver født ind i, men der er ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor han endte som højreekstremist og massemorder, medgiver Åsne Seirstad.

”Nogle tænker, det var nok det med moderen, der gjorde det. Eller det med faderen. Eller det med afvisningen eller det med computerspillene på nettet, eller det med de højreekstremistiske ideer. Man kan tolke fortællingen forskelligt, og mange ting er der kun en der ved,” siger hun. “Og det er Breivik selv,” og den følelse må læseren også lukke bogen med: Der er ikke nogen entydig forklaring på den ekstreme forbrydelse, Breivik begik.

Følger de unge i døden

“Hun løb. Op ad skråningen, ud over mosen. Gummistøvlerne sank ned i den våde jord. Skovbunden svuppede under hende. Hun havde set det. Hun havde set ham skyde og at en dreng var faldet. “Vi skal ikke dø i dag, piger, havde hun sagt til de to piger, hun stod sammen med. “Vi skal ikke dø i dag.”

Sådan begynder “En af os” – med 11 unge, som bliver skudt på Kærlighedsstien på Utøya, mens de ligger og prøver at redde sig ved at spille døde. Det er så detaljeret beskrevet, at man som læser fristes til at afvise det som digt. Men det er det ikke, forklarer Åsne Seirstad i sit efterskrift. Det er beskrevet og fortalt af pigen Marte, den eneste af de 11 på Kærlighedsstien som slap fra skydderiet med livet i behold.

I bogen skildrer Åsne Seirstad med stor indlevelse en håndfuld unges opvækst og baggrund og deres vej til den socialdemokratiske ungdomslejr på Utøya, som for flere af dem bliver deres livs sidste sommerlejr. Alt har været til godkendelse hos de efterladte. De unges historier fletter sig samme med historien om den utilpassede Anders, der vokser op hos sin på en gang omklamrende og afvisende mor. Historiernes tråde løber sammen, da Breivik har dræbt vagtmanden Berentsen og ”Mor Utøya,” Monica Bøsei:

”Mens adrenalinet pumpede i hans krop, blev han fyldt af en ro. Viljen havde vundet over kroppen. Barrieren var brudt.”

Han havde et valg

”Det er virkelig en bog der er tung at læse. Ikke vanskelig, men menneskeligt uhyre svært at læse. I nogle passager mærker man Breviks tøven,” bemærkede Carsten Jensen i interviewet med Seierstad. ”Som om han gerne vil stoppes, mens han næsten føler lede over det , han har sat i gang. Så falder det første skud. Og derefter blev alt let.”

Netop denne tøven er det, der overbeviser Åsne Seirstad om, at det var en helt rigtigt, at Breivik ikke blev kendt  sindssyg og dermed uansvarlig for sine handlinger. Han tøvede, fordi han var i tvivl, og han kunne taget andre konsekvenser af sin tvivl. Han havde et valg, han valgte det onde, og det gør ham egnet til straf.

”Jeg er enig i, han skulle kendes straffeegnet,  og det er godt han fik en livstidsdom. Jeg håber virkelig, han aldrig kommer ud,” sagde Åsne Seirstad, der ikke er kommet til at identificere sig med sin bogs hovedperson, selv om hun har følt sig foruroligende tæt på ham i de to år, hun har researchet og skrevet bogen. Det er heller ikke hendes mål, at læseren skal føle medlidenhed med Breivik. Hendes mål er gennem bogen og dens involverende stil at give en større forståelse af det uforståelige. En indsigt, som almindelig nyhedsjournalistik ikke kan give.

”Vi har information nok. Vi har ikke brug for mere information. Det vi har brug for er indlevelse og indsigt. Og det kan en bog som den her bedre give,” siger hun.

Læs også om Åsne Seirstads brug af fortællende journalistik i krigsreportagen

 

 

Advertisement

Forfatter Ulla Skovsbøl

I'm a journalist since twenty five years and a storyteller. Member of various networks of storytellers in Denmark.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: