Herrefrokost og sport virker mod ensomhed

Mandeklubben Club 60 + i Aarhus skaber socialt fællesskab for modne mænd med god mad og sport som omdrejningspunkt. Trygfonden belønner nu initiativet med 225.000 kr.

Reklamer

Læs historien i Kristeligt Dagblad

Herrefrokost 2

Mandeklubben Club 60 + i Aarhus skaber socialt fællesskab for modne mænd med god mad og sport som omdrejningspunkt.  Trygfonden belønner nu initiativet med 225.000 kr.  

Af Ulla Skovsbøl

Der er rullepølse, der er æggemadder, der er roastbeef med remoulade. Men fiskefileten er ubetinget det største hit. Fadene med smørrebrød cirkulerer og bliver hurtigt tømt, når Club 60+ holder herrefrokost. Der bliver guffet og grinet. Mændene omkring det fælles frokostbord på Folkestedet i Aarhus er i højt humør. Om lidt kommer Søren Thrane, manager i Ishockeyklub Aarhus og fortæller om den næste kamp i skøjtehallen, som de frokostspisende mænd skal hen og se – sammen.

Club 60+ er for mænd fra 60 år og opefter. De mødes hver torsdag til frokost, spiser, snakker og hygger sig, men madoplevelser er ikke det eneste, de deler. Hver uge går de sammen ud og ser en fodbold- eller håndboldkamp, badminton, basket eller ishockey.

Takket være klubbens idemand Thomas Unterschlags gode kontakter til sportsklubberne kommer de gratis ind, når de viser deres medlemskort til klubben. Thomas Unterschlag er uddannet socialrådgiver, men den gode kontakt til klubberne har han, fordi han er speaker ved bl.a. fodboldklubben AGFs hjemmekampe – og fordi han i det hele taget er vild med sport.

Sammen til sportskamp

”Men jeg er ikke den eneste mand, som er sportsidiot, ” siger han. ”Rigtig mange enlige ældre mænd er store sportsfans. De sidder hjemme i stuen og ønsker, de i stedet for sad på stadion og heppede på AGF.  Men de har ikke nogen at gå derhen med, og så bliver de hjemme, siger han.”

Han fik klubben op at stå i oktober, og i de første måneder har han været lønnet som klubleder. Oplysningsforbundet FO-Aarhus har betalt hans løn med et tilskud fra kommunen.  Han var indstillet på at fortsætte på frivillig basis, når pengene slap op, men får nu mulighed for i stedet at intensivere arbejdet, fordi klubben netop har fået en check på 225.000 kr. fra TrygFonden. Med den økonomiske ballast kan Thomas Unterschlag gøre en ekstra indsats for at få flere modne mænd ud af busken og med i klubben.

Nogle er enlige – andre ikke

Herrefrokost

Fadene går rundt igen. Og selv om der ikke er flere fiskefileter, fejler appetitten ikke noget.  Hans Erik, 71, er alene i hverdagen. Han kone døde for halvandet år siden. Det kan være tomt og trist ind imellem at have mistet den, man har delt livet med. Men han synes, det er rigtig rart at mødes med jævnaldrende mænd over en bid brød som nu i dag og at gå til sportskampe sammen.

Eigil på 78 er alderspræsident. Han er også enkemand, men selv om Thomas Unterschlag oprindeligt havde tænkt sig, at klubben først og fremmest skulle være et værn mod ensomhed blandt ældre enlige mænd, så behøver man hverken være enlig eller decideret ensom for at være med.

Pelle, der er gået på efterløn fra et lærerjob, er for eksempel gift, og han synes ikke, at hverken ensomhed eller kedsomhed præger hans hverdag. Men han er et udendørsmenneske, og vinteren kan blive frygtelig lang, når man ikke længere går på arbejde og er vant til at bruge sin fritid uden for hjemmets fire vægge.

”Jeg keder mig nu heller ikke, og jeg er også gift og det hele,” indskyder Flemming på 62. Men sport er hans store lidenskab, og han synes, det er alletiders at have nogen at gå til fodbold med.

Hele vejen rundt om frokostbordet er der enighed: Det er lidt magisk med sådan et klubkort, der giver gratis adgang til gode sportsbegivenheder, og det er rigtig godt at have nogen at dele oplevelserne med.

Gavmilde sportsklubber

Thomas Unterschlag har fået både fodboldklubben AGF, håndbolddamerne i SK Aarhus, Århus Håndbold, de professionelle basketballspiller i Bakken Bears, Højbjerg Badminton og Ishockey Klubben Aarhus med i et samarbejde, der understøtter Club 60+, og han er tydeligvis en mand med gode overtalelsesevner:

”Når vi kommer til ishockey i skøjteklubben, er der reserverede pladser, der er tæpper til os og gratis fadøl. Jeg er faktisk rørt over at opleve, hvordan vi bliver modtaget,” fortæller han.

”Men det var ikke svært at få sportsklubberne med. Der var ingen, som for alvor skulle overtales, da jeg præsenterede dem for ideen og for den viden, vi har om ensomhed.”

Det, som han fortalte klubmanagerne om ensomhed var, at 65.000 medborgere over 65 år ofte føler sig uønsket ensomme, og at mændene er i overtal. Kvinder har tit lettere ved at fastholde deres sociale netværk og skabe nye, når de holder op med at arbejde eller mister ægtefællen.  Det er svært for mange mænd. Er man ensom, bliver man lettere syg, og amerikanske undersøgelser har vist, at langvarig ensomhed giver højere frekvens af både hjerte-karsygdomme, Alzheimers og depression. Derfor er der brug for at skabe muligheder for sociale fællesskaber for ældre mænd, der ikke længere har et stærkt socialt netværk.

smørrebrød

Ingen vil stemples som ensom

Men Thomas Unterschlag er begyndt at nedtone sin snak om ensomhed, når han fortæller om Club 60+. Han havde forestillet sig, at de enlige mænd ville strømme til og melde sig ind i klubben, så snart ideen blev kendt, men det er gået mere trægt, end han forventede. Han tror, en af forklaringerne er, at ingen ønsker at blive stemplet som ensom.

”Alle sagde på forhånd til mig, at det ville være op ad bakke at lave den her slags aktiviteter for mænd over 60, men at det skulle være så svært, det havde jeg ikke forestillet mig,” siger han.

Klubben har efter knap fire måneders levetid 16 medlemmer, men der er uden problemer plads til 50, vurderer han.

”Derfor bruger jeg ikke ordet ensom så meget mere. Ingen ønsker det prædikat hæftet på sig. Jeg taler ikke om det dårlige ved at være ensom, men om det gode ved at have et socialt netværk, ” siger han.

Rundt om frokostbordet mener mændene, det er realistisk at få flere med, hvis bare det ikke bliver for dyrt. Nu, hvor der er udsigt til fondsmidler i klubkassen, bliver medlemskontingentet sat ned fra 325 kr. til 175 kr. om måneden. Der kan de fleste være med – især i betragtning af, hvor meget man får for pengene: frokost med sodavand, te og kaffe en gang om ugen og mindst én ugentlig fribillet, som nemt kan koste over 100 kr., hvis man skal betale fuld pris i stadions tælleapparat.

Så er smørrebrødsfadene er tømt, termokanderne med kaffe har været rundt, og ishockeymanageren, som skal levere dagens oplæg, er kommet. Thomas Unterschlag byder velkommen, og mændene læner sig tilbage i stolene – klar til den næste kamp.

Fakta om ensomhed

  • 65.000 danskere over 65 år føler sig ofte ensomme.
  • Mangel på netværk øger risikoen for sygdom eller tidlig død med 50 pct.
  • Både kvinder og mænd oplever ensomhed, men enkemænd er særligt udsatte.
  • Lægerne kontaktes op ca. 100.000 gange om året af ældre, der trænger til en at tale med.

Kilde: Mary fonden 2012 og Sundhedsstyrelsen, Danmarks statistik 2010, Statens institut for folkesundhed 2013 (sammensat af Ældre Sagen)

H

Forfatter Ulla Skovsbøl

I'm a journalist since twenty five years and a storyteller. Member of various networks of storytellers in Denmark.

One thought on “Herrefrokost og sport virker mod ensomhed”

  1. 27.jan 2015 Kære Ulla,

    Tak for denne mail! – Det er forhåbentlig den rigtige eller i hvert fald én rigtig måde at svare på ?! 🙂

    Jeg er jo lektiehjælper som du ved og når jeg læser om de mænds klub tænker jeg på, at jeg er 84 og møder mennesker der har stort behov for lektiehjælp – eller ‘lektiehjælp’ – eller “lektiehjælp” – For der er brug for meget mere end jeg kan klare !

    Mahad er fra Somalia og han har 6 børn fra 11 og nedefter til ret få uger for den mindste. [I dag er han i øvrigt syg, igen – igen, incl natlægebesøg.] Han har fået arrangeret at vi kan bruge et mødelokale i Globus1 hver lørdag kl 13-16; så der kommer jeg og Mahad og hans to ældste børn; plus en klasse-kammerat til den ene af de børn. Børnene går i Sødalskolen. Meningen med den lektiehjælp er – set i mit perspektiv – at en undersøgelse har vist at somaliske børn i de danske skoler er ringere til matematik end de fleste andre. Og Mahad synes at det må der kunne gøres noget ved – og så kender han jo mig igennem flere år, så derfor er jeg engageret der. Og faktisk var der en matematiklærer der havde bemærket at der var en ret mærkbar forskel på “mine” børns ‘status’ i noget matematik.

    Sidste gang, nu i lørdags, var det ene barn sygt – men så havde Mahad accepteret at en dreng som er søn af en af hans somaliske venner kom med, så der var altså igen 3 børn. Men den nye var faktisk fra en anden skole og fra et klassetrin højere end de andre – men han havde fået rigtig dårlige karakterer i matematik. Det blev en meget tungere opgave for mig den lørdag: Det var tydeligt af den måde han sad på stolen, at han havde det svært: han var ikke bedre til talforståelsen end de to andre (som var én henhololdsvis to klasser lavere) og han kendte ingen af os i forvejen og han var så vant til at få at vide at han lavede fejl og var dum – så min opgave blev fra at give lektiehjælp lige så stille forskudt i retning af det meget større: at hjælpe en dreng til at få oprettet lidt på sit elendige selvværd. – – – – –

    Og så læser jeg om de mange ældre der er ensomme – – – – Og jeg vil jo mene at det som er lektiehjælp eller – måske “lektiehjælp” – altså hvad jeg selv gør ud af såkaldt lektiehjælp (som naturligvis omfatter lektiehjælp, men hvor sigtet med min funktion er blevet meget større, så lektiehjælp kan ses ‘blot’ som et redskab til den meget større opgave at støtte mennesker til at få et bedre selvværd og en større føling med det omgivende samfund og selv føle sig som en del af det samfund. Det jeg gør, er jo selvfølgelig bare ganske simple ting og en journalist som evt stod og kiggede på hvad der foregik ville meget mulig bare se lektiehjælp, helt klassisk.

    Så hvis jeg nu spørger dig: Kunne du forestille dig at henlede nogle af de mange mere eller mindre ensomme mænd og/eller kvinders opmærksomhed på at der er en kæmpe stor opgave for enhver der ikke er (for meget) dement og har lyst at hjælpe et eller måske et par børn til fx at forstå tal lidt bedre (fx at lære hvad et simpelt målebånd kan bruges til at lære om tal) – vel vidende at det handler bl.a. om at give barnet/børnene nogle succes-oplevelser og lade dem tage fejl og begå brølere som man bare ler ad og så tager det forfra – igen – igen. Så alle deres tidligere pinefulde nederlag kan blive en glemt fortid, og de tør gå op til en tavle og skrive noget – og fortælle lidt om hvad det er de skriver – – 🙂

    Jeg bliver så glad når jeg føler mennesker vokser – og det forstår du da vist alt om, tror jeg.

    Kærlig hilsen, Eila.

    Eila Neergaard J.P. Larsens Vej 114, 3. 1 DK-8220 Brabrand, Danmark tlf.: (+45) 87 47 02 32, mob (+45) 50 56 02 32

    Den 27/01/2015 kl. 07.05 skrev Ulla Skovsbøl:

    > >

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.