Moderne mennesker har brug for at “genfortrylle” synet på naturen

Der er for meget nytteværdi og  bundlinjetænkning i moderne menneskers natursyn, mener biolog, æbleavler og naturfotograf Jens Henrik Petersen. Med sine usædvanlige naturbilleder vil han genfortrylle naturen. 

Advertisements

Læs historien i Kristeligt Dagblad

jens-m-aeblerAf Ulla Skovsbøl

En magisk verden af organiske former og forunderlige farver åbenbarer sig, når man bladrer i Jens Henrik Petersen bøger.  Det ligner kunst, men det er natur. Mærkelige træer med knaldrøde kroner viser sig at være ydmyg rensdyrlav.

Små runde kugler i glade gule nuancer rullet ud på et groft grønt underlag er meldug på et egeblad, og et kunstfærdigt hjerte, der ser ud som avanceret glaskunst, er i virkeligheden de krumme støvfang i blomsten på den lille plante hønsetarm, som er en velkendt pestilens for mange haveejere.

pyren%e2%94%9caisk-storken%e2%94%9cab     r%e2%94%9cd-arve
Helt tæt på ser alle planter overraskende tit næsten magiske ud.
Foto/copy right: Jens H. Petersen 

Helt tæt på eller set gennem mikroskop viser selv de mest undseelige planter sig som de rene små mirakler.For Jens Henrik Petersen, der er biolog, æbleavler og fotograf, er det ikke kun en levevej, men også lidt af et kald at åbne andres øjne for planternes, svampenes og de bittesmå insekters fantastiske verden. I øjeblikket kan man se et udvalg af hans fotokunst, som Rønde Kunstforening udstiller i Bregnet Sognegård på Djursland.

Vil genoplive forundringen

jens-arbejder
Jens H. Petersen har interesseret sig for foto og for natur , siden han var helt ung. Foto: Ulla Skovsbøl

”Mine naturbilleder handler i høj grad om underen,” siger Jens Henrik Petersen og bladrer igennem de farvestrålende billeder i den usædvanlige botanikbog ”Blomsterliv”, som han har lagt frem på bordet i sit fotoatelier.

”Jeg bliver tit spurgt, om jeg er religiøs, og jeg erkender, at mit billedunivers godt kan opfattes som nærmest spirituelt,” siger han.

”Det er jeg nu ikke, men når man ser fotos som de her, ligger det lige for at tænke, at det er billeder af underet i Guds skaberværk. Jeg har min biologhat på, så jeg ser i stedet det fantastiske i, hvad evolutionen kan frembringe.  Men det bliver det jo ikke mindre forunderligt af.”

Livslang lidenskab for foto og natur

sommersyner
Bogen Sommersyner kombinerer kunstfoto i naturen med Shakespeares tekster fra En Skærsommernats Drøm

Fotografi og natur var lidenskaber for Jens Henrik Petersen allerede som helt ung, men biologien blev hans formelle uddannelse, og i mange år var han ansat som svampespecialist ved Aarhus Universitet.

I 2010 tog han imidlertid et stort spring i livet og sagde sit job op. Nogle år tidligere havde han sammen med sin kone købte et lille landbrug ved Tirstrup på Djursland og anlagt en økologisk æbleplantage. Nu ville han hellige sig æbledyrkning, rådgivningsopgaver  og ikke mindst fotografiet. Og det har han gjort i en grad, så det ind til videre stort set hvert år har resulteret i en ny fascinerede fotobog på Gyldendals Forlag.

Nogle af udgivelserne er gennemillustrerede fagbøger, mens andre bevæger sig over i ren fotokunst, som den seneste ”Sommersyner” hvor magiske natbilleder med lyseffekter fra æbleplantagen er sat sammen med  tekstuddrag fra William Shakespeares En Skærsommernatsdrøm. En ide, som ifølge fotografen selv skal ”genfortrylle” eller ”genmystificere” naturen for læseren og skabe grobund for en ny indlevelse.

For stor distance til naturen

gederams-og-troldmand-20130802-2077-3
Foto/ Copy rigth: Jens H Petersen. Gederams og troldmand. Fra “Sommersyner .”

Naturen er altid omdrejningspunktet, og det underliggende mål med hans billeder er altid det samme: At åbne beskuerens øjne for underet og skønheden i naturen, som lever sit helt eget liv. Både som individer og som samfund har vi mistet blikket for dét under, og det er til skade både for os selv og for naturen, mener den fotograferende biolog.

”Selv biologer er i dag distancerede fra naturen og fremmedgjorte i forhold til den. De unge biologistuderende sidder det meste af tiden inden for universitetets mure og tilegner sig andenhåndsviden. Alle studierne skal køre efter samme lineal, og der er ikke forståelse for, at den ikke passer til biologistudiet. Der er jo ikke andre faggrupper, som har behov for at tage ud og se på noget, der kun kan ses tre uger om foråret, og som ikke indordner sig efter nogen læseplan.  Men når man har natur at gøre, er man nødt til at indordne sig under naturens tid. Det er det, som er fantastisk ved den, ” siger han.

”Vi er så vant til at kunne kontrollere alting, og vi møder sjældent noget, vi ikke selv kan styre. Naturen er uden for vores kontrol, og det synes jeg faktisk er meget befriende og givende.”

Landbruget dominerer

Det danske landskab vidner ellers i høj grad om menneskers trang til at kontrollere og udnytte naturen til egen fordel. Bymæssig bebyggelse, motorveje og anden infrastruktur præger for hvert år landskabet mere og mere.

Landbruget beslaglægger to tredjedele af Danmarks areal, og dermed er Danmark det mest opdyrkede land i Europa. En stadigt mere intensiv drift trænger de naturlige dyr og planter ud i markskellet, hvor de også har trange kår, og arter, der var helt almindelige for et par årtier siden, er blevet sjældne. Haren regnes f.eks. nu for en truet art, og halvdelen af fuglene i agerlandet er forsvundet på tyve år.

Natursyn styret af nytteværdi

jens-med-myrer
Det bliver eksperimenteret med skovmyrer som skadedyrsbekæmpere i den økologiske æbleplantage Æbletoften. Foto: Ulla Skovsbøl

”Vores natursyn er helt og holdent styret af nytteværdi og præget af den eneste målstok, vi i sidste ende tager alvorligt i den vestlige civilisation – penge. Det er altid tallene på bundlinjen, der har den største interesse. Men sådan behøver det måske ikke nødvendigvis altid at være, for vi bliver jo ikke lykkeligere af det, ” siger Jens Henrik Petersen, som selv lever midt i det opdyrkede agerland, hvor han prøver at skabe en lille niche af unyttig natur.

Lykken ved, at naturen findes, selv om den ikke bliver afspejlet i bruttonationalproduktet. Men i Bhutan,har Jens Henrik Petersen personligt stiftet bekendtskab med det lille Himalayalands eksperimenter med at bruge lykke som målestok for velfærd. Han har været leder af et projekt, som skulle lære bhutanesiske landbyboer at dyrke en bestemt slags svampe, og da projektet var slut, blev det evalueret i forhold til landets berømte lykkeindex.

”Vores svampeprojekt blev simpelthen vurderet til at have en positiv effekt på Bhutans Gross National Happiness. Man vurderede, det øgede den samlede lykke i landet, at landsbyboerne havde lært at dyrke spiselige svampe. Og det er da fascinerende!  Jeg synes, det vil være interessant, hvis vi kunne lære af den tankegang, så det ikke udelukkende er økonomi og BNP, der bestemmer vores forhold til naturen.”

Økologi og hensyn til unyttig natur

aebler

Udenfor i æbleplantagen er det dog langt fra kun økonomien, der bestemmer. Himlen hænger lav og grå over træerne, og regndråberne drypper fra de sidste modne æbler, som endnu ikke er blevet plukket.  Elstar, Resista og Holstener Cox, sorter med god modstandsdygtighed over for skurv og andre angribere.

”Vi har stor fornøjelse af at være små økologiske æbleavlere. Men ud fra et økonomisk og landsbrugsteknisk synspunkt er udbyttet sikkert alt for lavt og burde måske slet ikke eksistere,” siger Jens Henrik Petersen.

Alligevel er han optaget af at udvikle dyrkningsmetoder, som både tilgodeser udbytte og unyttig natur. Den tre hektar store plantage er en af fem økologiske modelplantager i Danmark, hvor forskere fra bl.a. Aarhus Universitets afdeling i Silkeborg eksperimenterer med sprøjtefrie metoder, der kan forbedre udbyttet i økologiske æbler. Et andet forskerteam har lavet myreturer mellem rækkerne af æbletræer for at undersøge, om skovmyrer kan bruges som naturlige hjælpere i kampen mod skadevoldende insekter.

Uden for menneskelig kontrol

sommersyner-20140516-2914
Foto/Copy rigth: Jens H. Petersen. Forsiden af bogen “Sommersyner”.

”Men selv om vi mennesker gør meget for at regulere naturen og udnytte den til vores egne formål, så bliver der ved med at være elementer, som er uden for vores kontrol,” siger den æbledyrkende biolog. Han plukker et par skurvede æbler, som ikke har fundet nåde for frugtplukkernes blik. Skurveangrebet hverken bestilt eller planlagt, men det hører med:

”Vi er uvante med, det vi ikke kan styre, men jeg synes, det er dejligt, der er noget, som er uden for min kontrol. Jeg kan så mine gulerødder i haven, men deefter må jeg læne mig tilbage og vente og se, hvordan det går. Spirer de? Og når de er spiret, bliver de så angrebet af et eller andet? Eller bliver de mon ædt af mosegrisene, før jeg får taget dem op? Der sker hele tiden noget uventet i naturen.”

“Bare du går en tur ud i din staudehave, vil du straks møde noget uventet, noget du ikke havde forudset. En bille, en græshoppe, en snegl. Og hvad laver de så der? De gør noget, du ikke var forberedt på. Sådan bliver man overrasket hele tiden,” smiler han drillende.

Elsk dit ukrudt – også hønsetarm

almindelig-h%e2%94%9cnsetarm-20130706-9915      almindelig-h%e2%94%9cnsetarm-20130630-8429-tif%e2%94%ac     almindelig-h%e2%94%9cnsetarm-20130630-8442-sharpened

Den ydmyge plante hønsetarm. Foto/Copy right. Jens H. Petersen

Han erkender dog, at den almindelige haveejer nok sjældent bliver lykkelig over de uventede gæster:

”Når du kikker ned mellem dine stauderne, ser du måske bare noget irriterende ukrudt, som du helst vil af med. Men måske er det hønsetarm,” siger han og minder om det smukke nærbillede af de smukke krystalhjerter – støvfanget i midten af den næsten usynlige hønsetarmsblomst.

”Denne lille usle, elendige ukrudtsplante som ikke er til at rykke op, fordi den er elastisk og går i stykker. Den er i virkeligheden så utroligt flot. Man kan se på sit ukrudt, blive irriteret og vred og måske sprøjte det væk. Men man kan også tillade sig at lade noget af det stå og glæde sig over det. Jeg tror, man bliver gladere i sit liv af det,” siger han.

Perlegruset på gårdspladsen knaser under gummistøvlerne på vejen ind i varmen igen. En gang var det hvidt og rent. Nu er det grønt og gråt, og uindbudte planter har fået lov til at indvandre. Guldkarse har bredt sig under figentræet ved gavlen, frøstjerne kom med gruset, da det blev hentet ved havet, og agermåne er kommet fra det omliggende landskab. Jens Henrik Petersen vender næsten kærligt de flotte navne i munden og nærmest sutter lidt på dem, som om han kan lide smagen.

Men behøver vi dem, planterne med de mærkelige navne og de fascinerende former?

”Tja” siger Jens Henrik Petersen eftertænksomt.

Vi kan bare asfaltere naturen – hvis vi vil

”Det kommer jo an på, hvad for en verden vi vil have. I princippet kunne vi godt asfaltere hele landskabet undtagen nogle firkanter, hvor maskinerne kan køre og dyrke det, vi skal spise. Jeg tror ikke, vi ville uddø som mennesker af den grund. Vi skulle nok overleve.  Men jeg tror, vi lever et lykkeligere liv, når vi har natur omkring os.

Også hønsetarmen. Gør den os lykkeligere?

”Ja,” siger han efter en lille pause. ”Ja, det tror jeg faktisk.”

Rønde Kunstforening viser frem til 9. januar 2017 en udstilling af Jens Henrik Petersens fotokunst i Bregnet Sognegård, Egevej 39, Rønde. http://www.roendekunstforening.dk/pdf/folder_jhp.pdf

Forfatter Ulla Skovsbøl

I'm a journalist since twenty five years and a storyteller. Member of various networks of storytellers in Denmark.