Cirkusprinsessen Katja Schumann er tilbage i manegen

Katja Schumanns liv har været cirkus og heste fra før hun kunne huske. Hun har boet mange år i New York, men nu er hun tilbage i Danmark, har købt en faldefærdig gård i Nordjylland og bruger sit otium på at opbygge et lillebitte cirkus med lokale unge og mange slags dyr i managen.

Reklamer

Læs historien i Kristeligt Dagblad

Cirkus har været en del af Katja Schumanns liv fra hun blev født ind i den gamle cirkusfamilie Schumann. Nu har hun sit eget lille cirkus i Nordjylland. Foto: Ulla Skovsbøl

Af Ulla Skovsbøl

Lidt uden for Løkken i Vendsyssel ligger et nedlagt landbrug, der ligner en illustration til den sørgelige historie om Udkantsdanmarks forfald. Stuehuset ser ud, som venter det på en bulldozer.

Men vender man ryggen til den faldefærdige bygning, er udsigten mere opløftende: De to længer er sat i stand og har fået nyt tag. Der er plantet træer og anlagt rosenbede på gårdspladsen, og et stort rødt skilt med billeder af hvide heste og et venligt udseende vildsvin fortæller om drømmen bag forandringerne: Kom og oplev Cirkusgården!

Ejeren af den forfaldne ejendom er Katja Schumann, tidligere cirkusprinsesse, hestedressør og femte generation i en traditionsrig gammel cirkusfamilie. Efter mange år i New York i The Big Apple Circus, hvor hendes daværende mand, Paul Binder, var direktør, er hun vendt hjem til Danmark. Nu er hun og hendes samlever Luffe Bøgh ved at opbygge et minicirkus på den gamle gård.

Cirkus i en gammel kostald

Den tidligere cirkusprinsesse Katja Schumann har startet sit eget lille cirkus på en gammel gård i Nordjylland. Foto: Ulla Skovsbøl

Heste skal være det vigtigste i forestillingerne, lige som i det klassiske cirkus, og Cirkusgården skal være et sted, hvor lokale unge kan være med, hvor børnefamilier, pensionistforeninger og hestefolk kan opleve nærværende og uprætentiøse forestillinger, og hvor stuehuset måske kan blive museum for cirkusheste og det rejsende cirkusliv, som er ved at forsvinde.

”Skal vi i cirkus i dag,” siger en venlig gammel mand med høj sort hat indefra billetlugen til en dreng, der lige akkurat kan få sin nysgerrige næse op over skranken til Cirkusgårdens billetsalg. ”Så er du heldig, for børn under 12 år kommer gratis ind.”

Erling Bøgh er 86, tidligere urmager og ballonskipper og far til Luffe Bøgh. Han hygger sig tydeligvis med sit frivillige job i billetlugen, og der er brug for ham, for der er nu på andet år forestilling alle dage i sommerferien undtagen mandag.

Familieforestilling for sommerturister

Elring Bøgh (th) på 86 erCirkusgårdens frivillige billetsælger. Foto: Ulla Skovsbøl

Det regnfulde sommervejr trækker strandgæster til i en lind strøm. Det er mest familier med børn, der dukker ind i halvmørket i den ombyggede kostald, hvor der dufter stærkt af hest og af savsmuld og indtager de nybyggede træbænke. Forestillingens stjerne, Katja Schumann, er dog ingen steder at se. Hun gør sig selv og sine heste klar, og det kræver koncentration.

Imens kan man se hende på video, som kører på bagtæppet kører med scener fra hendes cirkusliv: En elegant ung rytterske i damesaddel med fejende prinsessekjoler og hat med slør. Men på nettet findes der andre optagelser af cirkusprinsessen i en endnu yngre udgave:

Heste ekvilibrist fra barns ben

Katja Schumann har bevæget sig hjemmevant i cirkusmanegerne siden hun var en lille pige. Foto: Ulla Skovsbøl

En spinkel pige i ballerinaskørt rider manegen rundt i Cirkusbygningen i København. Året er 1960. Pigen er elleve år og ser lille ud på den store hest. Hun rejser sig på dens ryg. Hun balancerer med hænderne over hovedet, og hun sjipper smilende uden at holde fast i andet end sjippetovet, mens hesten løber rundt og rundt.

Det er indlysende for tilskueren, at hesten er mere end almindeligt disciplineret, og at det sjippende ballerinabarn er usædvanligt dygtigt. Men det er også indlysende, at der må være en helt særlig relation og fortrolighed mellem den lille rytter og den store hest.

Mor, Vivi Schumann, overvåger sceneriet fra manegens centrum, og far, cirkusdirektør Max Schumann, ser opmuntrende til. Den traditionsrige cirkusfamilie Schumann, som oprindeligt stammer fra Tyskland, er vidt berømt for sine heste og sine ekvilibristiske dressurryttere, og Katjas præstationer tegner lovende.

Cirkus børn havde et barsk liv

Leandra Hennov, 13 år, er med i forestillingen på Cirkusgården – men det hun lever ikke det barske liv, som cirkusbørn gjorde før i tiden. Foto: Ulla Skovsbøl

For mange andre børn var det barskt at være en del af sådan en cirkusfamilie.  Der var disciplin og hårdt arbejde i en grad, der ikke harmonerer med moderne forestillinger om det gode børneliv, men sådan var det ikke for Katja Schumann.

”For mig var det godt, for jeg fik ikke skældud hele tiden, og jeg fik heller ikke tæv som mange andre cirkusbørn. Det var normalt dengang, at man fik en på skallen, hvis man ikke gjorde det ordentligt. Men min far var ikke så hård,” forklarer hun, da hun efter forestillingen sidder ved det slidte køkkenbord i sit hjem: Forældrenes gamle beboelsesvogn, der stort set ser ud, som da den blev indrettet i 1976.

”Min far fik formidlet glæden ved heste til mig. Han sørgede for, at jeg fik en god hest, og så havde jeg både lysten og interessen, og derfor blev jeg også god. Det hænger jo sammen,” siger hun.

På den gamle film hopper ballerinabarnet graciøst ned fra hesten, nejer for publikum og får overrakt en buket blomster. En karriere er begyndt.

Heste er omdrejningspunktet

Katja Schumann kan noget særligt med heste. Foto: Ulla Skovsbøl

Heste er det vigtigste på Cirkusgården lige som i det gamle Cirkus Schumann. Det lader sprechstallmeister Luffe Bøgh forstå straks efter, at han har budt velkommen.

”Det her er ikke et helt almindeligt cirkus”, siger han.  ”Her er hestene i centrum. Det skal handle om dem og om Katja Schumann. ”

Luffe Bøgh er ikke selv født ind i cirkus, men udlært urmager som sin far i billetlugen. Til gengæld har han som leder af en døgninstitution i Nordjylland drevet cirkusprojektet NoName, hvor de unge fra institutionen lærte at optræde. Det var der, han mødte Katja Schumann. Efter mere end 20 år i USA var hun vendt hjem til Danmark, havde netop afsluttet et engagement i Cirkus Dannebrog – og fik job i Cirkus NoName.

Men skønt heste er vigtige, har Cirkusgården også andet på programmet, viser det sig, så som dresserede geder, dresserede gæs, et tamt vildsvin og børnevenlige ponyer, som i pausen står til rådighed for børn, der vil prøve en ridetur.

Særligt forhold til dyr

Mange år med hestedressur har gjort Katja Schumann til en stor hestekender. Foto: Ulla Skovsbøl

Publikum klapper, tæppet går, og så viser Katja Schumann sig med sine hvide heste. Hun er klædt i fodlang, turkis kjole med guldbesætning og håret samlet under et gyldent net i nakken. Ingen råb eller kommanderen  Med næsten usynlige ændringer i sin kropsholdning dirigerer hun hestene rundt i managen. De lystrer hendes mindste bevægelse.

Da hun senere sidder i beboelsesvognen uden sminke iført arbejdsbukser og ternet skjorte over T-shirten, har hun ikke lyst til at fortælle om sit særlige forhold til heste.

”Det er et kvindespørgsmål,” siger hun på én gang brysk og blufærdigt. ”Det vil ville man aldrig spørge en mand om!  Min far ville aldrig have svaret på sådan noget. Heste har ikke følelser som mennesker har.”

”Hun er en hesteheks,” siger den gamle Erling Bøgh, som med et lunt smil kigger ind i vognen og ikke kan nære sig for at komme med sine egne kommentarer. ”Hun kan noget med heste, som ingen andre kan.”

Lokale unge med i forestillingen

Lokale unge dyrker cirkuslivet som medvirkende i Cirkusgårdens forestilling: Lendra Hennov og hendes Iillebror Gustav og tryllekunstner Victor Høgh på 15 år. Foto Ulla Skovsbøl

Men heste eller ej – en tryllekunstner må et rigtigt cirkus også have. Victor Høgh på 15 år er Cirkusgårdens. Han er fuld af gå-på-mod og har lavet diabolo-tricks med spoler på snor hjemme i Hjørring, siden han var syv. Da han hørte om Cirkusgården, greb han chance og sendte Katja Schumann en mail: ”Jeg tror, jeg er lige det, det, I har brug for.” ”OK, Victor. Så må du hellere komme og vise os, hvad du kan,” svarede hun.

Nu bor han sommeren over i en campingvogn ved siden af Max og Viv Schumanns gamle beboelsesvogne, og hans største bekymring er, at han skal starte på efterskole efter ferien og forlade det glade cirkusliv.

”Glæde. Det er det jeg forbinder med cirkus. En masse glade folk. Og så hygger vi os med alt det, vi laver,” siger han.

Victor tryller. En flaske tomatketchup forsvinder ud i det blå. Hokus pokus. En tryllestav dukker ud af et klæde, han for lidt siden viftede i luften, og to øl bliver til seks under paprør på hans bord. Den to år yngre Leandra Henlov er også en del af forestillingen. Det er andet år, hun har sommerjob på Cirkusgården, og i år er hun med manegen. Katja Schumann havde ellers ikke tænkt sig, hun skulle have elever og lære fra sig til andre end sine egne børn, der nu er voksne.

”Jeg kan godt lide at være alene, og jeg havde ikke haft elever, før jeg kom med i NoName. Men her er det jo nemt, for man behøver ikke være hård ved dem,” siger hun.

For selv om Leandra og Victor gør lykke med deres optræden, er der langt til det præstationsniveau, cirkusbørn som Katja selv blev afkrævet.  Til gengæld kommer de unge med den glæde, energi og umiddelbare begejstring, som skal til for at skabe de liv, hun gerne vil have på Cirkusgården.

Manegen rundt

Katja Schumann på Cirkusgården i Løkken. Foto: Ulla Skovsbøl

Sidste gange Katja Schumann viser sig i manegen, er det på en smuk rød vallak. Hun er enkelt og elegant klædt i ridebukser og hvid skjorte. Strutskørternes og prinsessekjolernes tid er forbi. Men hun savner hverken glitter eller glamour og længes ikke efter sit Newyorkerliv på Manhattan, siger hun bagefter.

”Der har jeg været. Jeg behøver det ikke mere og længes ikke efter det. Og jeg savner heller ikke at være hverken i Se & Hør eller Billedbladet. Manhattan havde en tid i mit liv. Vendsyssel har en anden, og hvis man ikke kan indstille sig på forandring, så dør man.”

Hun rider hun manegen rundt, mens Kim Larsen synger fra højtalerne til hendes ridt: ”Om lidt bliver her stille, om lidt er det forbi. Fik du set det du ville, fik du hørt din melodi?” Forestillingen er forbi. Publikum rejser sig, og musikken klinger ud: ”Om lidt, om lidt er vi borte. Vi ses måske igen.”


Den tidligere cirkusprinsesse Katja Schumann har startet sit eget lille cirkus på en gammel gård i Nordjylland. Foto: Ulla Skovsbøl

Familiecirkus på retur

  • I forrige århundrede var der en vrimmel af rejsende familiecirkus i Danmark og resten af Europa.
  • Folkemindesamleren Anders Enevig identificerede i 1960erne 38 aktive danske cirkusslægter, som han har beskrevet i trebindsværket ”Cirkus i Danmark.”
  • Familien Schumann stammer fra Weimar i Tyskland, hvor Gotthold Schumann i 1868 blev den første cirkusdirektør.
  • Cirkus Schumann optrådte første gang i Danmark i maj 1871 og fik fra 1916 fast base i Danmark.
  • Max og broderen Albert Schumann drev cirkus i Cirkusbygningen i København i 25 år indtil 1969.
  • Fra 1977 til 1982 turnerede Max Schumann i Danmark sammen med sine nu voksne børn Katja og Phillip. Det turnerende cirkus lukkede derefter af økonomiske årsager.
  • De traditionelle cirkus har store økonomiske udfordringer og antallet skrumper til stadighed. I 2016 gik Cirkus Dannebrog konkurs, og cirkus Benneweis lukkede på ubestemt tid.
  • I 2017 er der syv turnerende cirkus i Danmark inklusive skuespiller Søren Østergaards Zirkus Nemo.

 

 

Forfatter Ulla Skovsbøl

I'm a journalist since twenty five years and a storyteller. Member of various networks of storytellers in Denmark.