Læs også artiklen i Skov og Land
Af Ulla Skovsbøl
Hellere blive brandmand som far end at sidde på kontor som mor. Sådan lød den korte version af Janne Baches barndomsdrøm om fremtidsjobbet. Hun ville have et praktisk arbejde og ikke sidde dagen lang ved et skrivebord.
Alligevel trives hun godt, når hun nu sidder ved sin computer med tegneprogrammerne hos det rådgivende ingeniørfirma NIRAS i Aarhus og omsætter sine registreringer fra virkelighedens grønne områder til detaljerede kort. Hun er nyuddannet have- og parkingeniør, og både uddannelsen og de jobs, den giver adgang til, passer hende godt. Hun har fået præcis det miks af teori og praksis, hun kan lide.
Janne Bache gik dog en lille omvej, før hun søgte ind på den fireårige bacheloruddannelse på Skovskolen i Nødebo: Hun er først udlært som planteskolegartner.
”Jeg var opsat på at få en praktisk uddannelse og overbevist om, at det var det rigtige for mig,” fortæller hun. ”Men jeg indså hurtigt, at jeg ikke skulle være gartner resten af mit liv. Arbejdet er fysisk hårdt og krævende, og jeg så på mine kolleger, at det også i længden er nedslidende. Derfor vidste jeg allerede, inden jeg var udlært, at jeg var nødt til at finde på noget andet.”
Hun kendte ikke noget til uddannelsen som have- og parkingeniør, men da hendes kæreste startede på Skovskolen for at læse til skov- og landskabsingeniør, inviterede han hende til et åbent hus-arrangement for den nye søsteruddannelse.
”Og jeg blev begejstret med det samme! Det var lige noget for mig, og min uddannelse som planteskolegartner var et godt udgangspunkt. Det passede perfekt,” konstaterer Janne Bache.
”Noget af det gode ved HOPI-uddannelsen er, at man kan vinkle den efter sine interesser. Jeg havde selv en stor fordel af mit plantekendskab fra gartneruddannelsen, men man behøver ikke at være specialist i planter. Man kan specialisere sig i økonomi og projektledelse, hvis det er der, ens interesser ligger, eller man kan gå i helt andre retninger,” siger hun.
Hurtigt i job
Selv om den fireårige bacheloruddannelse til have- og parkingeniør er relativt ny, er der allerede god efterspørgsel efter de nyuddannede HOPIer, og Janne Bache fik som de fleste af hendes holdkammerater hurtigt job.
Hun dimitterede fra Skovskolen i juni 2017 og søgte arbejde i et par måneder uden held. Gennembruddet kom imidlertid, da hun kontaktede en medarbejder i NIRAS, som tidligere havde vist interesse for hendes bachelorprojekt om klimatilpasning og drift af lokale anlæg til regnvandsafledning.
Janne spurgte, om der var mulighed for at komme i ulønnet praktik hos NIRAS – og det var der. Hun begyndte praktikken i november 2017, og den første januar 2018 blev hun fastansat i afdelingen for infrastruktur. Hun sidder nu i et stort, åbent kontorlandskab med ca. 20 kolleger i NIRAS moderne kontorbygning i Ceresbyen, den nye bydel, som er skudt op langs Aarhus Å, hvor bryggeriet Ceres i sin tid lå.
”Det har været en god start for mig. Jeg har følt mig velkommen i virksomheden, og jeg oplever, der bliver taget godt hånd om nye medarbejdere, selv om der kommer rigtig mange nye hele tiden. Bare i vores afdeling er der blevet ansat fire nye, efter jeg startede i praktik,” fortæller hun.
Gode stillinger i det private
Den vækst i medarbejderstaben, Janne oplever, er en længerevarende trend for NIRAS i Aarhus. Siden begyndelsen af 00erne er Aarhus-kontoret vokset fra 90 til 450 medarbejdere, og NIRAS er nu blandt byens 10-12 største virksomheder. På verdensplan har NIRAS 51 kontorer i 27 lande, hvor 2.200 ansatte arbejder med alt fra procesanlæg og byggeri over energi, miljø og infrastruktur til udviklingsbistand og byplanlægning. Der er med andre ord jobs til mange professioner – også til have- og parkingeniører.
”Mange tror, at have- og parkingeniører først og fremmest passer til jobs i kommunernes have- og parkafdelinger, men det er en misforståelse, som jeg synes, Skovskolen skulle rette op på. På mit hold var vi 25, og det er kun så vidt jeg ved kun fire, som er blevet ansat i kommunale jobs. Der er mange stillinger i det private og især i rådgivningsvirksomhederne, hvor det er oplagt at søge,” siger Janne.
Relevante kompetencer
I sin første stilling har Janne Bache allerede fået brug for mange de kompetencer, hun har med fra uddannelsen.
”Indtil videre laver jeg mest registreringsopgave og tegner GIS-kort,” fortæller hun og breder det ene kort efter det andet ud på bordet foran sig.
Et af kortene bygger på en minutiøs registrering af plæner, bede og gangarealer omkring et alment boligbyggeri på Fyn. Boligforeningen har engageret NIRAS til at stå for registreringen forud for udlicitering af opgaven med drift og vedligehold af de grønne områder omkring bygningerne.
Tilbudsgiverne skal vide helt præcist, hvor mange kvadratmeter græsplæne, de skal slå, hvor mange meter hæk, der skal klippes, og hvor store flisearealer, de skal feje for at kunne afgive et tilbud, der matcher opgaven. Og at kortlægge det er lige præcist en arbejdsopgave for en have- og parkingeniør.
”Vi har arbejdet med GIS-kort på skolen, og jeg har fået en god ballast med mig fra uddannelsen, men vi kunne godt have brugt mere tid på det. Det er meget vigtigt, og siden jeg blev færdig, er det blevet et selvstændigt kursus på uddannelsen. Det synes jeg er godt,” siger hun.
Vil arbejde med klimatilpasning
Et af de andre store ark på Janne Baches bord er et kort over en tidligere industrigrund i udkanten af Aarhus. Der skal bygges nye boligblokke på grunden, og NIRAS står for vejanlæg, etablering af grønne områder og klimatilpasning. Janne har lavet kortene, og det nye boligprojekt er særligt spændende for hende, fordi der bliver lagt stor vægt på lokal afledning af regnvand, som er noget, hun interesserer sig meget for.
”I løbet af min uddannelse er jeg blevet meget optaget af klimatilpasning og udfordringerne i at drive anlæg til lokal afledning af regnvand, altså det, man kalder LAR,” forklarer hun og viser på kortet, hvor regnvandsgrøfter skal aflede nedbøren, og hvor der bliver anlagt regnvandsbede, der skal skåne kloakkerne fuldstændigt for regnvandet.
”Da jeg begyndte på uddannelsen, var jeg fast besluttet på, at klimatilpasning, som mange andre gik op i, slet ikke var noget for mig. Men det ændrede sig under vejs. Nu synes jeg, det er utroligt interessant, og der er virkelig brug for viden og udvikling på det område.”
”Der er efterhånden stor viden om, hvordan man skal etablere LAR-anlæg, for at de virker, men det, som jeg især interesserer mig for, er drift og vedligehold af anlæggene, så de også fungerer efter hensigten om ti og tyve år,” siger hun.
Hun håber derfor, at hun med tiden kan dreje sin jobbeskrivelse mere i retningen af klimatilpasning.
”Selvfølgelig regner jeg ikke med at sidde i det samme job i 40 år, men ind til videre har jeg ingen planer om at søge andre steder hen. Der er meget at lære her og mange muligheder. Ikke mindst inden for de områder, jeg interesser mig for,” siger Janne Bache.
Have-og parkingeniør
- Fireårig bacheloruddannelse
- Udbydes af Erhvervsakademi Sjælland i samarbejde med Skovskolen under Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Købehavns Universitet og Roskilde Tekniske Skole i Vilvorde.
Jobmuligheder for HOPIer
- Ingeniørvirksomheder
- Entreprenør- og anlægsvirksomheder
- Private landskabsarkitekttegnestuer
- Staten, f.eks. Styrelsen for Slotte og kulturejendomme, Vejdirektoratet og Naturstyrelsen
- Kommuner: Teknisk forvaltning
- Boligselskaber
- Kirkegårdsforvaltninger
- Haveselskaber og lignende
Journalistik på bloggen - på tryk og i radioen 