Godt grundvand og lokalt fællesskab hører sammen i Halkær

I Halkær ved Nibe arbejder skov- og landskabsingeniør Lars Delfs fra Aalborg Kommune sammen med landsbyens lille vandværk om at få grundvandsbeskyttelse, skovrejsning og etablering af et nyt lokalt samlingssted til at gå op i en højere enhed.

Reklamer

Læs også om Halkær Landsbyfælled i Skov & Land, juni 2018

Folkenebag Halkær Vandværk er visionære, selv om deres vandværk er lille – kun 31 husstande. Foto: Ulla Skovsbøl

Af Ulla Skovsbøl

Skovtræerne er små, den økologiske æbleplantage er ikke plantet endnu, køkkenhaverne først lige anlagt og det store orangeri og fælleshus midt i det hele er kun på tegnebrættet. Alligevel kan man sagtens se fremtidsvisionen for Halkær Landsbyfælled for sig, når vandværksformand Peter Søndergaard fortæller om, hvad der skal ske med otte hektar forhenværende majsmark på bakken i skoven bag den lille landsby ved Limfjorden.

”Da vandværksbestyrelsen begyndte at snakke om grundvandsbeskyttelse i vores indvindingsområde, tænkte vi bare i skovrejsning, som man gør mange andre steder. Men jo mere vi snakkede om det, jo flere ideer kom der på bordet om alt det, vi kunne bruge de otte hektar til.”

”Så var det tanken om en landsbyfælled med fælleshaver, abildgård og et fælles samlingssted opstod. Et sted, som kan være et aktiv for lokalsamfundet og samtidig beskytte vores drikkevand mod forurening,” fortæller Peter Søndergaard.

Det lille private vandværk i Halkær med bare 31 husstande har nu fået Aalborg Kommune med i projektet, som er i fuld gang med at blive realiseret. Kommunen har købt jorden og engageret HedeDanmark til at stå for skovrejsningen, og RealDania har giver 300.000 kr. fra puljen ”Underværker” til et simpelt bæredygtigt byggeri – ”Fælledhjertet” – midt på den nye fælled.

Skov beskytter grundvandet

Lars Delfs har har sørget for at lidt skovfy er blev plantet ind i den nye skov – det gør vinterskov mere interessant. Foto: Ulla Skovsbøl

Sammen med skov- og landskabsingeniør Lars Delfs fra Aalborg Kommune skridter Peter Søndergaard gennem kløvergræsset på det, der engang bliver en lysning i den løvskov, som lige nu bare er små nyplantede træer i en pløjemark. Den kommende skov er omkranset af et lige så nyplantet syv-rækket hegn med pil og hyld, mirabeller og kirsebær, æbler og en bred variation af andre træer og buske. Beplantningen optager godt fem af de otte hektar, og som skovmand er Lars Delfs glad for synet.

”Vi har valgt at arbejde med tre forskellige skovudviklingstyper. Det giver stabile artssammensætninger, som over tid kan udvikle sig til at være fleretageret skov, man kan lave plukhugst i,” forklarer han og peger ind på den ege-dominerede del af beplantningen.

Foruden stykket, der er domineret af eg, har den nye skov et stykke, hvor eg og lind fylder nogenlunde lige meget og endelig et stykke bøgeskov. Indimellem gør et par strittende skovfyr sig bemærket.

”Det med skovfyrren er lidt af et diskussionsemne, for man kan diskutere, om den er en hjemmehørende art. Jeg kan selv godt lide skovfyr og vil gerne have den med for at skabe variation og gøre skoven lidt mere spændende om vinteren, men ikke alle mine kolleger er lige begejstrede, for grundvandsteknisk er nåletræer ikke ideelle,” indrømmer Lars Delfs.

Projektet vokser nedefra

Lars Delfs fra Aalborg Kommune (tv) har været sparringsparter for vandværksformanden Peter Søndergaard (th) hele vejen gennem planlægningen af Halkær Landsbyfælled. Foto: Ulla Skovsbøl

Lars Delfs har været ansat i Aalborg Kommune i 16 år. I de første år arbejdede han med udearealerne omkring de kommunale institutioner og senere med idrætsområderne. I dag er hans arbejdsfelt naturpleje, friluftsliv og hele processen med opkøb af arealer til skovrejsning for at beskytte grundvandet i indvindingsområderne og skabe natur til rekreative formål.  En vigtig del af arbejdet er at sondere områderne, forhandle med lodsejerne og indgå købsaftaler.

Både i Aalborg Kommune og andre steder i landet er der mange potentielle konflikter i grundvandsbeskyttelsen og i kommunernes krav om grundvandvenlig dyrkning i indvindingsområderne. Men sådan har det ikke været i Halkær. Her er ønsket om at beskytte grundvandet kommet fra vandværket og lokalsamfundet – endda uden, at der var aktuel udsigt til forurening.

”Vi har faktisk noget rigtig godt vand her i Halkær. Analysetallene er fine, men vi vil også gerne blive ved med at have godt vand i fremtiden. I vores indvindingsområde har der gennem flere år været intensiv majsdyrkning med et stort forbrug af gødning og pesticider. Samtidig er jorden mellem dyrkningslaget og vores drikkevand temmelig sandet og sårbar over for udvaskning. Derfor blev vi i vandværksbestyrelsen enige om at handle, før det blev for sent,” fortæller han.

Den ældre landmand, som ejede jorden og lejede den ud til majsdyrkeren, var villig til at sælge, og vandværket kontaktede kommunen for at få et kommunalt opkøb sat i gang.

”Vi fik en meget konstruktiv dialog med kommunen og Lars Delfs fra starten. Det har været en stor hjælp for os og betydet, at vi har kunnet udvikle og virkeliggøre vores ideer,” siger Peter Søndergaard, og glæden ved samarbejdet er gensidig.

”Det er spændende at være med i projekter, som bliver til på initiativ af beboerne i et lokalsamfund som her, og jeg elsker at blive udfordret lidt på konformiteten. Det bliver man i Halkær,” tilføjer Lars Delfs.

Deler finansieringen

I Halkærprojektet har Lars Delfs benyttet den finansieringsmodel, som er gængs i kommunen. Den bygger på en aftale indgået med Grundvandssamarbejdet i den gamle Aalborg Kommune, og indebærer en halvpartsfinansiering af jordkøbet. Kommunen har købt de otte hektar i Halkær for godt to millioner, men finansierer kun halvdelen. Resten skal vandværket betale, og det undrede i starten Halkær-borgerne.

”I begyndelsen syntes vi, det lød lidt mærkeligt, at vi skulle betale halvdelen, når kommunen skulle have hele ejendomsretten,” medgiver Peter Søndergaard.

De 31 husstande var ikke umiddelbart indstillede på at skyde en million kroner i projektet, men heldigvis dukkede der en konkurrence op fra kultur- og landdistriktsafdelingen i kommunen, som efterlyste nytænkende projekter, og Halkærprojektet opnåede støtte derfra til jordkøbet.  Alle husstand har dog bidraget med 5000 kr. til udstyr og faciliteter på den nye Landsbyfælled.

”Det er vigtigt, for det er med til at skabe et lokalt ejerskab og et større engagement, når man bliver økonomisk involveret,” forklarer Peter Søndergaard, og Lars Delfs er helt enig:

”Vi stiller gerne de arealer, vi opkøber, til rådighed for borgerne, men de skal også selv byde ind med noget. I tidens løb har vi sat rigtig mange shelters og bålhytter op rundt omkring, som kun bliver brugt meget lidt. Folk syntes bare, det var fedt at have, når det nu var på kommunens regning, og når alle andre også havde det. Men når man selv skal yder noget, bliver engagementet større,” siger han.

Fælleshaver til landsbyboerne

Fælleshaverne på den nye Landsbyfælled er allerede i fuld drift. Foto: Ulla Skovsbøl

Mens Lars Delfs og vandværksformanden kigger på den nye grundvandsskov, kommer en mand cyklende med en hakke på bagagebæreren hen over den humplede pløjejord i kanten af beplantningen.  Cyklen sætter han ved den lille rugmark, som landsbyboerne har sået i efteråret for at forhindre næringsstoffer i at sive ned til deres gode grundvand. Så snupper han hakken og går med effektive bevægelser i gang med at luge løg.

Der er to haveområder på fælleden. Det ene er krohaven, hvor der bliver produceret grønsager til Halkær Kro. Det andet er fælleshaven, hvor alle kan være med. Begge haver blev anlagt i foråret 2017 og er allerede blevet et hit.

”Nogle folk her har selvfølgelig meget dyrkningserfaring, og for andre er det helt nyt med have. Ind til videre er den fælles, og vi deler både arbejde, erfaringer og udbytte. Vi har en fælles så-dag, og alle, der er med i fælleden, kan være med og høste efter behov. Sådan er det lige nu. Måske bliver det anderledes senere, for vi prøver os hele tiden frem,” siger Peter Søndergaard.

Kommunen kræver, at jorden på landsbyfælleden skal dyrkes økologisk, og det bliver den.  Det har særlig betydning i krohaven, for Halkær Kro hører til den eksklusive elite af danske madsteder, som har Økologisk Spisemærke i guld. Også på andre måder er kroen speciel: I 1992 blev den købt af otte lokale familier og er nu en selvejende institution. Takket være et stort frivilligt engagement er den rammen om koncerter og kulturelle arrangementer af en kvalitet, som er usædvanlige i en by af Halkærs størrelse.

Fælledhjertet                                                                                                                                   

Fælledhjertet midt på landsbyfællenden i Halkær er endnu på tegnebrætet. Foto: Ulla Skovsbøl

Lars Delfs er nået temmelig hæsblæsende frem til sin aftale i Halkær. Han skulle lige have klaret et møde med lodsejere et andet sted i kommunen, hvor der måske også skal plantes skov for at beskytte grundvandet. Desuden skulle han også nå at lægge sidste hånd en ansøgning til Lokale- og Anlægsfonden om økonomisk støtte til Halkær Vandværks drøm om et hus til 850.000 kr. midt på fælleden, det såkaldte ”Fælledhjerte”.

De 300.000 kr. fra RealDanias Underværker slår ikke til.  Fælledhjertet skal være et bæredygtigt byggeri med fællesrum og et primitivt køkken, hvor man kan lave mad af havens grønsager og med tiden også forarbejde æbler fra de små øko-æbletræer, som står nypodede i et hjørne af haven, klar til at blive plantet ud og vokse sig til en lille plantage.

I Fælledhjertet skal der måske holdes kurser om økologisk mad og bæredygtig levevis, drømmer Peter Søndergaard. Lars Delfs synes også, tanken er spændende, selv om den ikke er helt uproblematisk:

”Heldigvis er det svært at få lov til at opføre større byggerier i det åbne land, og det er en lidt udfordrende ide at bygge et hus på jord, som lige er opkøbt til grundvandssikring. Derfor er det endnu ikke helt sikkert, at der bliver givet tilladelse til byggeriet.”

”Nogle af de ting, Peter Søndergaard og Halkær-folkene vil bruge Fælledhjertet til, kunne man måske også gøre mere simpelt uden et hus. Men Fælledhjertet giver det hele mere ”swung” og gør projektet lidt mere ambitiøst. Det synes jeg bestemt, vi som kommune skal støtte op om i det omfang, vi har mulighed for inden for lovgivningen og de gældende regler ” siger Lars Delfs.

Forfatter Ulla Skovsbøl

I'm a journalist since twenty five years and a storyteller. Member of various networks of storytellers in Denmark.