Historien om de danske jøders flugt er ukendt for mange unge

Historierne om de mennesker, der løb en risiko ved at hjælpe jøder på flugt under besættelsen, berører de unge tilhørere dybt, når de oplever Klezmerduos musik- og fortælleforestilling Oktober 43.

Reklamer

Læs også artiklen i Kristeligt DagbladLæs mere om Klezmerduo

Henrik Bredholt og Ann-Mai-Britt Fjord har spillet er par både privat og musikalsk i Klezmerduo. Foto: Ulla Skovsbøl

Af Ulla Skovsbøl

Et rum fyldt med teenagere, der lytter intenst i åndeløs tavshed – det er en oplevelse, som lærere og præster sjældent får i historietimerne eller i konfirmationsforberedelsen. Men i de skoler og kirker, som har engageret det musikalske par Klezmerduo til at optræde med musik- og fortælleforestillingen Oktober 43 sker det igen og igen.

Netop i disse uger, er der ekstraordinær efterspørgsel på forestilling i anledning af 75-året for de ca. 7000 danske jøders flugt til Sverige i oktober 1943.

Forestillingen er sammensat af mange små og store historier om personlige skæbner akkompagneret af traditionel jødisk klezmermusik og holdt sammen af små sekvenser med historiske fakta om besættelsestiden, Nazityskland og den politiske situation i Danmark før og under anden verdenskrig.  Oktober 43 er især populær på skoler, højskoler og hos præster, der bruger den i konfirmationsforberedelsen, og der gør den stort indtryk.

De unge bliver dybt berørt

”Nogle af de unge har aldrig hørt om, hvordan de danske jøder blev reddet. Det fylder ikke meget i historieundervisningen, og vi oplever tit, at de bliver meget berørt af historierne,” fortæller Ann-Mai-Britt Fjord, som er den ene halvdel af duoen.

”For eksempel har vi spillet for 300 skolelever i Vor Frue Kirke i Aalborg, og da vi var færdige, kom tre teenagepiger, som var tydeligt var påvirket af det, de lige havde oplevet, og sagde, det var den bedste historietime, de nogensinde havde haft,” fortæller hun.

”Vi oplever, at de tager historien til sig og synes, den er vedkommende, og at de kan spejle sig i den. Det er fortællingerne om de mennesker, der helt spontant valgte at løbe en risiko og hjælpe andre i nød, som appellerer mest. Det er historier om medmenneskelighed, som stadig er lige relevante,” supplerer Henrik Bredholt – den anden halvdel af duoen.

Klezmer rummer glæden og smerten

Den jødiske klezmermusik er en anden vigtig forklaring på forestillingens popularitet, mener både Ann-Mai-Britt Fjord og Henrik Bredholt, der både musikalsk og privat har dannet par i mere end 30 år. De mødte selv klezmermusikken på rejse rundt i Europa som unge, hvor de tjente til dagen og vejen som gademusikanter med harmonika og klarinet. Klezmer var lige noget for dem, og de tog musikken til sig i en sådan grad, at de har levet af at spille den lige siden.

”Jeg oplever det, som en stor gave at have mødt klezmermusikken. Man siger, at den ler med det ene øje og græder med det andet, og det er meget præcist. Klezmer rummer stemninger af både sorg og længsel, men også af håb og humor, som taler til de fleste mennesker på et dybt plan. Den får ens egen sorg og smerte til at klinge med, så musikken på en måde virker helende,” forklarer Ann-Mai-Britt Fjord.

”Med Kingos ord hedder det jo ”Sorrig og glæde, de vandrer til hobe”, og det er et vilkår, alle mennesker må forholde sig til. Livet er på én gang både godt og ondt. Det er det, klezmermusikken udtrykker så fint, og derfor egner den sig utroligt godt til en forestilling som Oktober 43,” siger Henrik Bredholt.

Henriks jødiske rødder

Henrik Bredholt har selv en jødisk gren på sit familietræ, men hans jødiske oldefar Mogens Ballin konverterede til katolicismen. Foto: Ulla Skovsbøl.

Henrik Bredholt har selv en jødisk gren i slægten tilbage i tiden, men hans oldefar, kunstneren Mogens Ballin, der var ud af en velhavende jødisk københavnerslægt, konverterede til katolicismen. Derfor er Bredholt også katolik, og er vokset op uden den store viden om sine jødiske forfædre. Men arbejdet med Oktober 43 har bragt den tættere på, og to af hans slægtninge optræder i en af forestillingens historier. En af de ulykkelige.

Den sjette oktober 1943 tog Henriks Bredholts grandtante Bolette, som han husker fra sin barndom, til Gilleleje sammen med sin bror. De var begge jøder og på flugt fra razziaen.  Flugtsejladsen over Øresund havde stået på i en uges tid, og tyskerne havde intensiveret patruljeringen. Bolette og broderen skjuler sig hos en familie i byen.

Det er meningen, de skal til Sverige om natten, men i løbet af eftermiddagen begynder rygterne at løbe om, at Gestapo er på vej fra Helsingør. De kuttere, som ligger i havnen, kapper fortøjningerne og sejler afsted med det samme, men Bolette og broderen når ikke med. Sammen med 80-90 andre jøder gemmer de sig i Gilleleje Kirke. Unge, gamle og familier med børn sidder stuvet sammen på kirkeloftet.

De tror fejlagtigt, at tyskerne ikke vil bryde ind i en dansk kirke. Men inden morgenen gryr den 7. oktober bliver kirken stormet. Gestapo har truet graveren til at udlevere nøglen.  En dansk pige, som var kæreste med en tysk officer, har røbet gemmestedet.

De mørke historier hører med

”Den slags historier skal vi også have med. For os er det vigtigt at nuancere billedet, og det var ikke alle danskere, der bare var gode og hjælpsomme overfor deres jødiske landsmænd,” siger Ann-Mai-Britt Fjord.

”Det var heller ikke alle tyskere, der var onde og grusomme. Under vores research har vi bl.a. fået fortalt, at tyskerne havde ordre til at banke på hos jøderne og gå videre, hvis der ikke blev lukket op. Det gjorde de i mange tilfælde. Det var tit de danske nazister, der sparkede dørene ind,” siger hun.

Hun fremhæver også en anden historie, som gør indtryk, når hun fortæller den i forestillingen. Det er historien om den jødiske familie, der har gemt sig i et bådeskur på stranden ved Helsingør. De kan høre tyske soldater patruljere udenfor, og ved at de bare skal holde sig helt i ro til kl. 20, for da går vagterne hjem. Præcis klokken otte bliver der banket hårdt på døren, og familien tror, deres dage er talte. Men så lyder det uden for: ”Jetzt gehen wir. Gute Reise.”

”Vi optræder også med forestillingen på engelsk i udlandet, og netop dén historie berører mange tyskere, fordi de er vant til at se deres egen nation fremstillet så ensidigt som skurke, siger Ann-Mai-Britt Fjord.

Balance mellem sorg og glæde

Ann-Mai-Britt Fjord oplever det som en gave, at have lært klezmermusikken at kende. Den virker helende på både dem, der lytter og den der spiller, mener hun. Foto: Ulla Skovsbøl.

På loftet i Gilleleje Kirke var der imidlertid ingen nåde. Alle de 80-90 jøder, som havde gemt sig der, blev taget og få dage senere deporteret til koncentrationslejren Theresienstadt- også Henrik Bredholts slægtninge. Alligevel har historien en lykkelig udgang, som også indgår i forestillingen: De kommer begge med Folke Bernadottes hvide busser hjem til Danmark, og på den måde ender en tragedie som en glædelig fortælling.

”Balancen mellem sorg og glæde, lys og mørke er noget, vi gør meget ud af i forestillingen, og vi er endt med at have flere af de mørke historier med, end vi egentlig havde tænkt os. Men de er nødvendige for at især de unge kan forstå, hvor glædelige historierne om det, der gik godt, er, ” siger Henrik Bredholt.

”Jødernes historie under anden verdenskrig er jo ikke nogen solstrålehistorie. Holocaust fandt sted, og det er forfærdeligt. Det er bare et lille, men vigtigt lyspunkt, at 7000 danske jøder faktisk blev reddet, fordi nogen viste medmenneskelighed og turde løbe en risiko for andres skyld.”

Et spejl for nutiden

”Når den historie er vigtig at fortælle i dag, er det ikke, fordi vi skal være tilbageskuende, men for at undgå de samme fejltagelser. Vi skal holde historien op for os selv som et spejl og spørge: Hvad ville du selv have gjort – og hvad ville du gøre i dag, hvis det blev aktuelt. Ville du være en af dem, der løb risikoen ved at hjælpe, ville du være passiv, eller ville du måske være en af dem, der forrådte de flygtende, så de havnede i en koncentrationslejr,” siger han.

Han minder om, at de danske jøder jo var danskere, og blev hjulpet af landmænd – andre danskere.

”I dag er der også mange mennesker, som må flygte og forlade, alt hvad de ejer og har for at komme i sikkerhed. Hvordan forholder vi os til dem? Kan vi møde dem med samme medmenneskelighed, som de mange, der spontant hjalp jøder på flugt i oktober 1943? Det spørgsmål må vores publikum gerne tænke over, når de går hjem fra forestillingen,” siger Henrik Bredholt.


Fakta om Klezmerduo
  • består af parret Ann-Mai-Britt Fjord og Henrik Bredholt – hun spiller harmonika, han spiller sopransaxofon, ducimer og tuba. De synger begge til på jidish.
  • har gennem mere end 30 år specialiseret sig i jødisk klezmermusik
  • har årligt mere end 100 koncerter og forestillinger i Danmark og udlandet.
  • har optrådt i de fleste europæiske lande samt i Israel, USA, Argentina og på Cuba.
  • har vundet en førstepris på Verdensmusikfestivalen i Danmark og udgivet 4 CD`er, hvoraf flere har været nomineret til folkemusikprisen Folk Award.
  • optræder i år med musik- og fortælleforestillingerne: Oktober 43, Jødiske Visdomsfortællinger, Højsangen tilsat klezmermusik, Selma Largerlöfs Legenden om Juleroserne og Legenden om Fru Lucia
  • klezmer er en gammel jødisk musiktradition med rødder i Østeuropa. Nært beslægtet med balkanmusik og med romaernes musikalske tradition.

 

 

 

Forfatter Ulla Skovsbøl

I'm a journalist since twenty five years and a storyteller. Member of various networks of storytellers in Denmark.