En myte at alderdom og ensomhed hænger sammen

Det er en misforståelse at sætte lighedstegn mellem alderdom og ensomhed. Det dokumenterer flere store befolkningsundersøgelser. De 65-79 årige er den samfundsgruppe, som plages mindst af ensomhed.  Ensomheden er værst for de unge og for de meget gamle.  

Reklamer

Læs også historien i Kristeligt Dagblad

Det er en myte, at alderdom og ensomhed nødvendigvis hænger sammen. De mindst ensomme i det danske samfund er de 65 til 79-årige. Foto: Colourbox

Af Ulla Skovsbøl

Det er ikke nemt at få en interview-aftale med Ellen Birk Skov. Selv om hun er pensionist, er hendes kalender hårdt pakket – ikke mindst her op til jul. Hun er 68 og bor i en hyggelig toplans ejerlejlighed i Aarhus-bydelen Åbyhøj med sin jævnaldrende mand, pastor emeritus Jens Birk.

De har to døtre og fem børnebørn, og Ellen Skov Birk har et vidt forgrenet netværk af venner og bekende både fra livet som folkeskolelærer og præstekone forskellige steder i landet, men også fra de mange nye sociale sammenhænge, hun har opdyrket, siden hun gik på efterløn for seks år siden.

”Nogle oplever ensomhed, når de forlader arbejdsmarkedet. For mig har arbejdspladsens fællesskab været godt at have, men jeg har også altid været involveret i mange andre ting ved siden af, og som pensionist har jeg bevidst har valgt at engagere mig i nye ting, der har givet mig nye berøringsflader,” forklarer hun.

65 til 79-årige mindst ensomme

Ellen Skov Birk lever et usædvanligt aktivt seniorlilv, men de fleste pensionister på hendes alder er engagerede i udadvendte aktiviteter eller i børn og børnebørn og føler sig sjældent ensomme. Foto: Ulla Skovsbøl

Ensomhedsfølelse er der ikke plads til i Ellen Skov Birks aktive hverdag, og dermed ligner hun mange af sine jævnaldrende: De 65-79-årige er den aldersgruppe, som er absolut mindst plaget af ensomhed.  Det viser bl.a. den hidtil største danske dataanalyse af ensomhed fra 2015, som bygger på svar fra 54.300 borgere i Region Midtjylland.

Siden er der lavet lignede undersøgelser af ensomhed i andre dele af landet, og analyserne bekræfter det samme mønster: Cirka otte procent af befolkningen er alvorligt ramt af ensomhed over længere tid, og problemet er størst blandt de unge mellem 16 og 29 og hos de helt gamle over 85, mens de yngre pensionister skiller sig ud som de absolut mindst ensomme.

”Konklusionerne er underbygget af et meget stort datamateriale og derfor også robuste,” siger psykolog og seniorforsker ved DEFACTUM Region Midtjylland Mathias Lasgaard. Han ledede arbejdet med den store dataanalyse ”Ensomhed i Befolkningen” for regionen.

”Der er kun lille geografisk variation i Danmark. Det, der betyder noget i forhold til ensomheden, er social ulighed, og om man er enlige eller har en ægtefælle eller kæreste,” sige Mathias Lasgaard, og han peger på tre samfundsgrupper, som på tværs af alder har en markant højere risiko end andre for at havne i alvorlig ensomhed.  Det er personer med anden etnisk baggrund end dansk, enlige og ikke mindst mennesker med langvarig psykisk lidelse.

Skadelig myte om ensomhed

Ensomheden i det danske samfund er størst hos de unge i alderen 16 til 25 og hos de ældste over 85. Foto: Colourbox

Ensomheden banker altså ikke uomgængeligt på døren, når man fylder 65. Men selv om der er solid statisk dokumentation for at man tværtimod netop da går ind i livets mindst ensomme fase, er det en hårdnakket myte, at alderdom og ensomhed hænger sammen.

Det er en særdeles problematisk myte, mener en anden ensomhedsforsker, psykolog Kristian Park Frausing fra VIA University College. Han forsker i ældre mænds ensomhed i forbindelse med ph.d.-projektet Ulighed i Sundhed.

”Det er positivt, at der er fokus på at bekæmpe ensomhed, men når vi taler så meget om den, skal vi huske, at det reelt er en ret lille del af befolkningen, som er berørt af alvorlig ensomhed gennem længere tid, og det er især vigtigt ikke at sætte lighedstegn mellem alderdom og ensomhed,” siger han.

”Hvis vi gør det, kommer vi nemt til at forestille os, at vi uundgåeligt selv vil blive ensomme som gamle, og det er ikke nødvendigvis tilfældet, men vi kan gøre det til en selvopfyldende profeti, ved at blive ved med at gentage det,”  siger han.

Moderne alderdom bedre end ventet

Myten om den ensomme alderdom udspringer i høj grad af en tankegang, som tidligere var meget udbredt blandt sociologer. Den bygger på en forestilling om, at de ældre nødvendigvis vil blive marginaliserede, isolerede og ensomme i det moderne samfund, i takt med at tekniske færdigheder bliver mere vigtige end erfaring.

”Men nyere gerontologisk forskning har vist, at det ikke forholder sig sådan. Tværtimod har velfærdssamfundet givet mange ældre nye muligheder,” siger Kristian Park Frausing.

I det før-moderne samfund var der andre forhold, som gjorde gamle ensomme. Var man fattig, gammel og uden familie, kunne man se frem til en barsk alderdom i det traditionelle bondesamfund.- Dengang som nu, var det afgørende, om man havde ressourcer eller ej, påpeger Kristian Park Frausing.

Bedre økonomi i alderdommen

En ægtefælle eller kæreste er et af de bedste værn mod ensomhed i seniorlivet. Foto: Colourbox

Indførelsen af folkepensionen har haft indflydelse på pensionisternes muligheder og livskvalitet, og i dag er det især de velstillede ældre med gode arbejdsmarkedspensioner, som kan leve et ubekymret pensionistliv. Ellen Skov Birk og hendes mand har begge gammeldags tjenestemandspensioner fra et langt arbejdsliv som henholdsvis folkeskolelærer og præst, og selv om de ikke føler sig rige, har de råd til at leve, som de gerne vil.

”Det er en stor frihed, at vi ikke behøver bekymre os om økonomien. Der er bestemt mange pensionister, som er rigere, end vi er, men der er også mange, som er dårligere stillet, og det er en stor tryghed for os, at den økonomiske basis er i orden,”  siger hun.

”Vores økonomi giver os også mulighed for at rejse, og det betyder meget, fordi vores yngste datter arbejder for en international organisation og bor i udlandet med sine to børn. I øjeblikket er hun i Tunesien.”

Pensionister på rejse

I lejligheden i Åbyhøj har Ellen Skov Birk lige pakket kufferten ud. Hun og hendes mand er netop kommet hjem fra en studietur til Bruxelles med oplysningsforbundet DEO, hvor temaet var udviklingen i det europæiske samarbejde i lyset af Brexit.

”Det er vigtigt at holde sig orienteret politisk, også når man bliver ældre. Jeg synes, at der er mange centrale værdier, som er ved at smuldre eller kommer under pres i de her år – menneskerettighederne, for eksempel, og opbakningen til det europæiske samarbejde. Det er vigtige diskussioner at følge med i og engagere sig i,” siger hun.

Ellen Skov Birk og hendes mand er fælles om både dén og mange andre interesser, ikke mindst de kirkelige. De synger i Skjoldhøjkirkens Folkekor sammen, og Ellen Skov Birk er desuden engageret i Danmission, med i stiftsbestyrelsen for Kirkefondet og medlem af diakoniudvalget i Gellerup Kirke.

”Det er et stort privilegium at have en ægtefælle – ikke mindst når man bliver ældre, og det er dejligt, vi interesserer os for de samme ting,” konstaterer hun.

Befolkningsundersøgelserne viser, at ældre, som er gift, samlevende eller bare har en partner, de ikke bor sammen med, er mindre ensomme end de enlige, og Ellen Skov Birk er fuldt bevidst om den livskvalitet, der ligger i at være et par.

Alene uden ensomhed 

At være enlig er imidlertid ikke det samme som at være ensom, konstaterer Kristian Park Frausing, som har interviewet mange enlige, ældre mænd til sin ph.d.-afhandling. Han kender personligt til gamle, socialt svage mænd, som sidder alene i deres lejligheder og føler sig dybt ensomme. De findes.

”Jeg møder ældre, enlige mænd, som vitterligt er meget ensomme, og som hverken har familie eller netværk.  De er måske barnløse eller har så dårlige relationer til deres børn, at de har mistet kontakten, eller de har måske stadig relationer, men mangler dybe venskaber, ” siger Kristian Park Frausing.

”Men det er vigtigt at forstå, at man ikke behøver være ensom, bare fordi man er alene, og at man kan føles sig alene selv om man har både familie og et socialt netværk.”

”Jeg har interviewet ældre, som er enlige og alene uden at være ensomme – for eksempel, har jeg truffet en gammel mand, som foretrækker at være alene og sidde i fred – også juleaften. Han har vænnet sig til det og føler sig ikke ensom. Til jul laver han det lidt hyggeligt for sig selv. Han nyder at spise noget mad, han kan lide, og se noget godt i fjernsynet,” siger han.

”Vi skal passe på ikke at lægge vores egne normer ned over andre, og først og fremmest er det vigtigt at forstå, folk er utroligt forskellige. Jo ældre vi bliver, jo mere forskellige bliver vi. Det skal vi hele tiden holde os for øje, når vi taler om ensomhed.”

Mange slags ensomhed

Ikke alene er folk forskellige, påpeger han, man må også skelne mellem forskellige former for ensomhed.

”Man kan tale om emotionel ensomhed, når man savner konkrete mennesker, man har været nært knyttet til. Det sker for mange af de meget gammel, som mister deres ægtefælle og måske efterhånden alle deres livsvidner. Der er også den sociale ensomhed, som udspringer af at føle sig udenfor og ikke være del af noget fællesskab, og man kan være kulturelt ensom, når omgivelserne ikke har de samme normer og værdier, som en selv, ” forklarer han.

Kulturel ensomhed kan skyldes, at man kommer fra et land med en anden kultur, men gamle mennesker kan også føle sig kulturelt ensomme, fordi de er vokset op i et helt anderledes samfund, og måske ikke kan genkende sig selv i den ungdomsfikserede kultur, vi har i dag.

Endelig taler sociologer og psykologer om kosmisk eller eksistentiel ensomhed.

”Eksistentiel ensomhed er, når man føler sig fremmed i tilværelsen som sådan, eller når man bliver ramt af ensomhed ved erkendelsen af at stå alene over for sin død. Det er en form for ensomhed, vi ikke nødvendigvis kan eller skal afhjælpe, for der er vilkår i livet, vi bare må acceptere,”  siger Kristian Park Frausing.

Mennesker er mangfoldige

Sirupslagkage er en gammel tradition i Ellen Skov Birks familie. Hun afbryder bagningen for at lade sig interviewe til Kristeligt Dagblad. Bundene skal være klar, når børnebørnene kommer, og julebagningen er bare én af de mange forberedelser, hun skal nå inden den 24. december.

Sammen med de øvrige medlemmer af Gellerup Kirkes diakoniudvalg står hun for menighedens åbne julefrokost og for uddeling af julehjælp til sognets mange mindrebemidlede – kristne såvel som muslimer.

Hun skal desuden nå juleafslutningen med sit franskhold og give julekoncert i Skjoldhøj Kirke med Folkekoret. Og så er der selvfølgelig alle forberedelserne til familiejulen med børn og børnebørn, juledagenes fællesskab med den øvrige familie og forskellige praktiske gøremål for hendes 92-årige mor i Ikast.

Fortællingen om Ellen Skov Birks seniorliv lyder måske næsten for overvældende til at være sand, men hun repræsenterer det store flertal af 65-79 årige, som lever et godt liv uden ensomhed. Det vigtige er blot at forstå at historierne om alderdommen er lige så forskellige som historien om mennesker i alle andre livsfaser, mener psykolog Kristian Park Frausing:

”Vi er tilbøjelige til kun at vælge den ene af to fortællinger: Enten den bedrøvelige forfaldshistorie, om at det går nedadbakke, og vi alle ender i ensomhed og elendighed, eller den lykkelige hurra-historie om de glade seniorer, der klarer alt. Virkeligheden er meget mere nuanceret.”


Ellen Skov Birks råd mod en ensom alderdom

  • Tag del i livet!
  • Opsøg selv fællesskaber og foreninger
  • Engager dig i frivilligt arbejde
  • Interesser dig for samfundsudviklingen
  • Inviter folk hjem til dig selv – vent ikke kun på invitation
  • Hold dig i form med motion
  • Begynd dit aktive pensionistliv, mens du har dit gode helbred
  • Har du børnebørn, så hold selv kontakt og mød dem med et åbent og fordomsfrit sind.


Forskellige former for ensomhed

Social ensomhed: Følelsen af at være udenfor og ikke være en del af sociale sammenhænge.

 Kulturel ensomhed: Følelsen af at være fremmed over for den kulturelle virkelighed, man lever i, fordi man ikke har de samme normer og idealer som flertallet. Det kan være fordi, man kommer fra en anden kultur eller evt. er meget gammel.

 Emotionel ensomhed: Ensomhed over at savne konkrete, nærtstående personer – f.eks. en ægtefælle eller ungdomsvenner – som man har mistet.

 Kosmisk eller eksistentiel ensomhed: Følelsen af fremmedgjorthed fra virkeligheden som helhed, fra Gud eller fra sin skæbne.

Inspireret af artiklen ”Er ensomhed skæbne ved høj alder”, Gerontologisk Selskab.

 

 

Forfatter Ulla Skovsbøl

I'm a journalist since twenty five years and a storyteller. Member of various networks of storytellers in Denmark.