Landdistrikts-forsker jagter de gode historier om livet på landet

De sørgelige historier om armod og forfald i Udkantsdanmark skal erstattes af bedre og mere reelle fortællinger om udvikling og nye muligheder på landet, mener Egon Noe, der i 2017 blev professor i landdistriktsudvikling ved SDU.

Reklamer

Læs artiklen i Jord & Viden   eller Download som pdf

Egon Noe tiltrådte som professor ved Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet i Esbjerg i januar 2017. Foto: Ulla Skovsbøl

Halmballerne var tunge at bakse ned fra loftet og kalvetungerne ru mod bløde barnehænder, men på gården i Vandborg ved Vesterhavet, hvor Egon Noe voksede op, var det en selvfølge at både store og små tog del i arbejdet. Arbejdsomhed og forpligtelse over for familiefællesskabet var grundlæggende værdier i det Indre Missionske hjem, og den næsten blinde far var helt afhængig af, at børnene hjalp til. Der var ti af dem. Syv brødre og tre søstre, og Egon var den yngste.

”Der er nok nogle af de andre, der vil sige, at jeg var ekstremt forkælet i forhold til dem, men det var på den anden side heller ikke altid let at navigere i stor en søskende flok som den mindste,” husker han.

Alligevel tænker han tilbage på barndommen som et godt liv på landet. Han begyndte sin landbrugskarriere med at hente halm og vande kalve i en alder af bare fem år, og det foreløbige højdepunkt nåede han, da han i 2017 tiltrådte som professor ved Syddansk Universitet i Esbjerg og leder af Center for Landdistriktsforskning.

Centeret arbejder i øjeblikket med så mangfoldige emner som fællesskabsøkonomi og alternative forretningsmodeller for virksomheder i landdistrikterne, multifunktionel jordfordeling, bæredygtig finansiering og kirkens mulige rolle som katalysator for det sociale liv i landsbysamfund.  Overordnet handler det hele om at finde nye udviklingsveje til det gode liv på landet for de ca. 1,1 millioner mennesker, som bor dér. Fortsæt med at læse “Landdistrikts-forsker jagter de gode historier om livet på landet”

Sindberg – en dansk Schindler i Nanjing

For 80 år siden reddede en ung dansker, Bernhard Sindberg, cirka 6000 kinesere fra Nanjing-massakren, japanernes brutale erobring af Kinas daværende hovedstad. Massakren kostede formentlig omkring 300.000 kinesere livet

Læs om Sindberg på tv2 News hjemmeside i anledning af 80-året for Japans invasion af Kina 

Bernhard Sindberg reddede omkring 6000 kinesere fra massakren i Nanjing, hvor han i 1937 og 1938 arbejdede som vagtmand i på en virksomhed i Nanjing ejet af F.L. Smidt.

Historien  blev bragt i Kristeligt  Dagblad i  70-året for massakren 

Af Ulla Skovsbøl, dec. 2007

En ny Dodge skrumpler hen ad en håbløst hullet vej. Bag rattet sidder en ung mand. Han er 26 år, søn af en ostegrosserer i Århus, men langt hjemmefra. Med møje og besvær styrer han bilen gennem pløret og uden om volde og huller, der for få uger siden gjorde det ud for skyttegrave. Vejen er oppløjet af granatnedslag og miner, og på markerne, han kører forbi, ligger rådnende menneskekroppe halvt ædt af hunde og vilde dyr.

Den unge mand hedder Bernhard Sindberg. Vejen går til Nan-jing, Kinas hovedstad. Det er februar måned 1938. Kina er i krig med Japan, og for få uger siden har japanske tropper indtaget byen. Nu er en grufuld massakre

på civilbefolkningen i gang. Den unge dansker har allerede set mere end nok til rædslerne. Alligevel er han nu på vej ind i Nanjing med 20 levende ænder, et slagtet svin, grøntsager og 100 æg. Det er madvarer til de få tilbageværende udlændinge inde i byen, som prøver at opretholde en sikkerhedszone, hvor de beskytter civile kinesere mod japanernes overgreb. Fortsæt med at læse “Sindberg – en dansk Schindler i Nanjing”

24 unge studerende er flyttet på plejehjem i Risskov med de gamle

Plejehjemmet Hørgården i Aarhus-bydelen Risskov har udlejet 24 forældede plejeboliger til unge studerende. Initiativet skal skabe mere kontakt og forståelse mellem generationer. Samtidig får de unge en billig husleje, og plejehjemmets utidssvarende boliger gør nytte.

Læs også historien i Kristeligt Dagblad

Erna Bramstrup og Line Nørup er begge beboere i Plejehjemmet Hørgården i Risskov. Foto: Ulla Skovsbøl

Af Ulla Skovsbøl

Line og Erna går tur hver tirsdag. Tempoet er adstadigt, når Erna Bramstrups 93-årige ben bestemmer farten, men Line Nørup på 21 har viljen og tålmodigheden til at sætte farten lidt ned midt i sin travle hverdag som universitetsstuderende.

Selv om aldersforskellen mellem de to kvinder er mere end 70 år og deres livssituationer er vidt forskellige, er de så småt ved at opbygge et venskab, der ind til videre indebærer, at de drikker kaffe og går tur sammen én gang om ugen. Måske bliver det til mere, for de to er næsten naboer på Plejehjemmet Hørgården i Aarhus-bydelen Risskov, hvor de begge er begge er flyttet ind for nylig.

Erna Bramstrup har måttet opgive sin treværelseslejlighed, fordi hun ikke længere var tryg ved at bo alene, og Line Nørup er flyttet til Aarhus fra Fredericia for at læse Cognitive Science på Aarhus Universitet. Hun havde brug for en billig kollegielejlighed, og det tilbød Hørgården i en bygning, som venter på renovering.

Huslejen på 3000 kr. om måneden var tiltrækkende, men det var den utraditionelle boform også, for Line Nørup synes, der ligger en spændende udfordring i at bo dør om dør med mennesker i en helt anden livsalder og situation.

”Det er en lidt speciel mulighed, vi har fået ved at kunne bo her,” siger hun.  ”De eneste, jeg kender på Ernas alder, er mine egne bedsteforældre, som er i 80´erne, og nu hvor jeg er flyttet til Aarhus, ser jeg ikke min familie så tit. Jeg synes det er rart at kunne være noget for nogle ældre mennesker her, hvor jeg bor, men man går jo ikke bare uden videre ind på et plejehjem og møder nogen, hvis man ingen kender i forvejen,” siger hun. Fortsæt med at læse “24 unge studerende er flyttet på plejehjem i Risskov med de gamle”

80-årig landmand kåret som Årets Økolog

Den 80-årige øko-landmand Svend Erik Hjuler er blevet kåret til Årets Økologi i en konkurrence udskrevet af Netto.

Læs også portrætartiklen om Svend Erik Hjuler her

Svend Erik Hjuler : Jeg er naturligvis glad for titlen som Årets Økolog. Det må betyde, at det jeg gør, gør jeg godt.

Svend Erik Hjuler Rasmussen var både stolt og rørt, da det han fik meddelelsen om, at han var blevet kåret til Årets Økolog i en stor landsdækkende konkurrence udskrevet af supermarkedskæden Netto.

“Jeg er naturligvis glad for titlen som Årets Økolog. Det må betyde, at det jeg gør, gør jeg godt,” siger den 80-årige økolog fra Tånum ved Randers.

“Jeg har før sagt, at jeg blev økolog, fordi jeg gerne vil råde bod på de 40 år, hvor jeg virkede som konventionel landmand. Det mener jeg stadig. Jeg håber, at jeg kan være med til at øge opmærksomheden på, hvad vi økologer gør for miljøet og dyrevelfærden. Det ville heller ikke gøre noget, hvis andre midaldrende landmænd fik smag for at omlægge til økologi. Det er aldrig for sent,”  sagde Svend Erik Hjuler, da han fik overrakt prisen.

Danmark er verdens førende på økologi
Netto er den supermarkedskæde, som har det største salg af økologiske varer i Danmark og har ifølge landedirektør Brian Seemann Broe indstiftet prisen som Årets Økolog for at hylde de danske økologer, der er med til at gøre Danmark til et af verdens førende lande inden for økologi og bæredygtigt landbrug. Fortsæt med at læse “80-årig landmand kåret som Årets Økolog”

Børn får jord under neglene og myrer i maven i Helles skolehave

Der er gulerodsdyrkning på skemaet og skovmyrer til madpakken, når agronom Helle Bojsen underviser folkeskoleelever i havedyrkning, madlavning og naturfag i skolehaven på Gråsten Landbrugsskole.

Læs historien i Jord & Viden
Se bladet som pdf

Helle Bojsen har også sine egne fire børn med i skolehaven fra tid til anden. Her er det den yngste, Sofus. Foto: Ulla Skovsbøl

 Af Ulla Skovsbøl

Helle Bojsen har travlt med at forberede sig til dagens arbejde: Bålet skal lægges til rette, der skal rives i hønsegården, hvor nogen har smidt alt for meget grønt affald, bistaderne skal tjekkes, og så skal skovmyrer og buffaloorm gøres klar til smagstest.

Hun har afleveret sine egne fire børn i skole og børnehave klokken syv, og om lidt skal hun tage imod to femteklasser, når de kommer myldrende ind på Fiskbæk Naturskole, der holder til på landbrugsskolen i Gråsten.  Det er to af 19 klasser, som hun siden april har undervist i havedyrkning, madlavning i udekøkken og naturfag under åben himmel i et nyt skolehaveprojekt i foreningen Haver til Mavers regi.

”Det er virkelig et super godt undervisningskoncept,” siger hun med eftertryk, og hun har ikke et øjeblik fortrudt, at hun har byttet sit job som husdyrbrugslærer på landbrugsskolen ud med jobbet i skolehaven.

Skolehaven er et nyt tilbud til alle skoler i Sønderborg Kommune fra 2017. Børnene får otte hele skolehavedage på landbrugsskolen i løbet af dyrkningssæsonen, hvor de ud over at dyrke grønsager og have også passer høns, holder bier og spiser myrer. De lærer en masse og har det sjovt samtidig. Tilbuddet er allerede så populært, at der er venteliste til næste sæson.

Fortsæt med at læse “Børn får jord under neglene og myrer i maven i Helles skolehave”

80-årig øko-landmand vil blive ved til han er 100

Hvis man først skal til at nyde livet, når man går på pension, har man valgt et forkert arbejde, mener den økologiske landmand Svend Erik Hjuler Rasmussen. Han har nydt at være landmand i 60 år op planlægger at blive ved, til han er 100.   

Læs historien i Kristeligt Dagblad

Svend Erik Hjuler Rasmussen har været landmand i 60 år. Foto: Ulla Skovsbøl

Af Ulla Skovsbøl

”Man skal aldrig spare sig selv! Man skal bruge sig selv – hele livet,” siger Svend Erik Hjuler Rasmusen. Han står på sin trappesten og kommer lidt møjsommeligt i gummistøvlerne med hjælp fra et hjemmelavet skohorn.  Benene er måske lidt stiver og ryggen lidt svagere, end da han var 25, men livsmodet og arbejdsglæden er det ikke gået tilbage med. Tværtimod.

”Jeg har faktisk aldrig haft det så godt som nu,” siger den 80-årige landmand.

Han er født på en gård og har selv været landmand i 60 år, de seneste 20 af på den økologiske ejendom Korsmedergård uden for Randers.  Han har 60 hektar, 12.000 høns, ægpakkeri, frugtplantage, grønsagsmarker og gårdbutik.  Han har også fire fuldtidsansatte, to ekstra medarbejdere i sommerhalvåret plus en flok unge, der ekspederer i hans gårdbutik eller hjælper til i grønsagerne om sommeren – og står til ham selv, bliver han ved til han er 100.

Vil være økolog i 40 år 

Benene er lidt mere stive, og ryggen måske knap så stærk som da han var 25, men Svend Erik elsker hverdagen som landmand. Foto: Ulla Skovsbøl

Jeg har været konventionel landmand i 40 år, og jeg syntes, den udvikling, jeg oplevede i dansk landbrug i de år, var helt gal. Da jeg var barn, før vi begyndte at bruge sprøjtemidler, var der ørreder i bækken på mine forældres gård, men i 1990erne ville ingen tro, der nogensinde havde været liv i den. Sådan er det gået mange steder. Det var derfor jeg blev økolog, og det vil jeg også gerne være i 40 år, så jeg kan gøre skaden god igen,” forklarer han.

Fortsæt med at læse “80-årig øko-landmand vil blive ved til han er 100”

Festaber og festivalfreaks får rum til ro og eftertanke i kirken

Under hele Skanderborgfestivalen er Skanderborg Slotskirke åben for alle til langt ud på aftenen. Kirken tilbyder et rum for fred og stilhed midt i festen, sjælesorg, fodbad – eller bare et glas vand.

Læs historien i Kristeligt Dagblad

Når Slotskirken I Skanderborg holder åbent under festivalen kommer sognepræst Heidi Torp i kontakt med folk, hun ellers ikke møder i kirken. Foto: Ulla Skovsbøl

Af Ulla Skovsbøl

En ung kvinde i kort kjole og med bare ben i gummistøvler går op mod alteret i Skanderborg Slotskirke. Hun knæler ned ved et murstenskors mellem bænkerækkerne, tager et fyrfadslys fra en skål på gulvet, tænder det og bliver siddende lidt på hug ved det brændende lys, Henriette Kristensen skal til Skanderborgfestival, men på vej ud til musikscenerne er hun gået ind i kirken, hvor der er meditativ musikandagt med perkussionisten Steen Raahauge og tekstlæsning ved to præster.

”Jeg kommer her altid, når jeg er på festival, og tænder et lys for en, jeg har mistet. Han begik selvmord. Det var på min fødselsdag, så det glemmer jeg aldrig, siger hun på vej ud af kirken. ”Det er fem år siden”. I sine ternede støvler løber hun ud i sollyset ad den røde løber, som i anledning af festivalen fører fra kirkedøren ned på fortovet.  Hun skal videre til festen.

Kirke- og kulturmedarbrejder ved Skanderborg Slotskirke Hanne Ortvad-Larsen tilbyder gratis fodbad til festivalgæsterne. Foto: Ulla Skovsbøl

Fortsæt med at læse “Festaber og festivalfreaks får rum til ro og eftertanke i kirken”