Det er aldrig for sent at få et bedre forhold til de døde  

Der det vigtigt at arbejde med de nære relationer – også defter døden. Det mener teolog Liselotte Horneman Kragh og konfliktmægler Ulla Fink. De har fundet sammen om det, der optager dem begge mest: At gøre op med dødsforskrækkelsen i det moderne liv.

Læs også historien i Kristeligt Dagblad

Liselotte Horneman Kragh (tv) og Ulla Fink (th) vil nedbryde tabuerne, der forhindrer os i at forholde os til døden. Foto: Ulla Skovsbøl

Af Ulla Skovsbøl

Stille klassisk musik fylder krypten under Silkeborg kirke. Omkring 20 mennesker sidder tavse og lytter.  De er sammen med hinanden, men indeni er de hver især i selskab med deres døde.

En er kommet for at mindes sin afdøde hustru gennem et langt liv, en anden sidder og tænker på sin søster, som for nyligt døde af kræft, og en tredje på sin svoger, der har begået selvmord.

De tavse lyttende er deltagere i et ritual, som hedder ”Rum for Livsbånd.” Det er en månedligt tilbagevendende begivenhed, som åben for alle, der vil bruge tid og tanker på deres relation til de døde. Fortsæt med at læse “Det er aldrig for sent at få et bedre forhold til de døde  “

Advertisement

Kunstner inviterer til middag med de døde på hollandske kirkegårde

Moderne mennesker har brug for nye ritualer for at klare de svære overgange, død og tab og for at kaste lys over det tabubelagte og fortrængte, mener den hollandske kunstner Ida van der Lee. Hun skaber ritualer med sin kunst og har været i Danmark for at vise hvordan.

Læs også artiklen i Kristeligt Dagblad

Kunsteren Ida van der Lees installation Dining with the Dead på udstillingen Beyond the Body på Kunstcenter Silkeborg Bad

Af Ulla Skovsbøl

Den hvide blondedug går helt ned til gulvet, og det dæmpede lys glimter i skrøbelige krystalglas. Den hollandske kunstner Ida van der Lee har dækket op til 24 personer, men ikke en eneste middagsgæst er at se. Der er heller ingen grund til at vente på, at de viser sig, for det overdådige bord er dækket til de døde. Det er et kunstværk med titlen ”Dining with the Dead.”

I øjeblikket kan bordet ses på udstillingen Beyond the Body på Kunstcenter Silkeborg Bad, men egentlig indgår det i et årligt tilbagevendende ritual, som Ida van der Lee gennem ti år har stået for på hollandske kirkegårde i samarbejde med kirkerne til allesjælesdag den 2. november.

”Vi har brug for ritualerne, fordi der ikke altid er et logisk svar og en rationel løsning på alting i livet. Gennem ritualet får vi mulighed for at se virkeligheden i et nyt perspektiv og se ting i øjnene, som ellers er skjult eller fortrængt, ” forklarer Ida van der Lee.

”Mange moderne mennesker har mistet kontakten til religionen, og selv om de har et forhold til kristendommen, fungerer de gamle religiøse ritualer ofte ikke rigtigt fordi ikke længere forstår dem. Der er brug for at forny ritualerne og for at skabe nye engang imellem,” siger hun. Fortsæt med at læse “Kunstner inviterer til middag med de døde på hollandske kirkegårde”

Thise-landmænd og ugandiske bønder praktiserer samme slags teamwork

Frivillighed, ligeværdighed, involvering og ejerskab var nøglen til succes både for Thises Mejeris staldskoler først i 2000-tallet og for Farmer Family Learning Groups i Uganda, mener dyrlæge og seniorforsker Mette Vaarst, som har været den drivende kraft bag udviklingen af begge dele.

Læs også historien i Økologisk Landbrug

Samarbejde i “Farmer family groups” har givet større og bedre udbytter for ugandiske småbønder.

Af Ulla Skovsbøl

Thise Mejeris leverandører havde først i 2000-tallet stor succes med at reducere forbruget af antibiotika. De oprettede staldskoler, hvor de var hinandens rådgivere, og i løbet af fire år fik de skåret 30 pct. af antibiotikaforbruget til deres køer.

Økologiske småbønder i Ugandas Rwenzori-provins har med en lignende samarbejdsform i såkaldte Farmer Family Learning Groups (FFLG) opnået markant højere udbytter, bedre afgrødekvalitet, større diversitet på bedrifterne og højere indtjening og fødevaresikkerhed.

Hemmeligheden bag begge dele er en særlig samarbejdsform, som er udviklet parallelt i Uganda og Danmark med dyrlæge og seniorforsker ved Aarhus Universitet i Foulum Mette Vaarst som primus motor. Hun var inspireret af de såkaldte Farmer Field Schools, som hun oplevede første gang i Uganda i 2003, men staldskole- og FFLG-modellen adskiller sig på vigtige punkter:

”Styrken ved den her metode er, at den bringer eksisterende viden i spil, og at gruppens medlemmer hjælper hinanden med at implementere den, men på den enkelte landmands præmisser,” siger hun. Fortsæt med at læse “Thise-landmænd og ugandiske bønder praktiserer samme slags teamwork”