Latter fremmer forståelsen, mener ærkebiskop Desmond Tutu, der er et levende bevis for, at humor og selvironi er et aktiv i enhver forsoningsproces.
Stemningen var tæt af forventning på den britisk bogfestival i Hay, 2009, før den ubestridte hovedtaler indtog scenen i et proppet telt med plads til 1200 tilhørere mennesker og alle sæder besat.
Så er han der endelig, den lille mand i den lange lilla præstekjole. Et kæmpe sølvkors skinner midt på maven og det tætklippede hår under kalotten lyser i samme sølvgrå farve mod hans mørke hud. Hans venlige smil møder tilhørerne fra en stor skærm bagved den lille skikkelse på scenen, og før han har sagt et ord, rejser hele forsamlingen sig i stående ovation.
Læs min reportage om Desmond Tutus besøg på Hay-festivalen i Wales i 2009