Aage og Inge Lis Dissing har viet deres liv til økologien. De grundlagde et af de første økologiske landbrug i Danmark, var forstanderpar på Den Økologiske Jordbrugsskole og i en alder af 57 og 53 år droppede de deres gode, faste jobs for at arbejde med økologi i Afrika.
Læs også historien i Praktisk Økologi
Aage og Inge Lis Dissing har arbejdet hele livet for at fremme det økologiske landbrug både i Danmark og i Afrika. Foto: Ulla Skovsbøl
Af Ulla Skovsbøl
Frugttræerne bugner med blommer og æbler. Tomaterne hænger i tætte klaser i det store drivhus og højbedene er høstet og gjort vinterklar. Den store have omkring Aage og Inge Lis Dissings hus i Tranum i Nordjylland er så frodig og velpasset, at man automatisk tænker, de må være den slags pensionister, som bruger alle vågne timer på hus og have. Men sådan er det ikke.
Det forhenværende forstanderpar for Den Økologiske Jordbrugsskole i Åbybro begrænser sig ikke til deres egen matrikel. I 20 år har de haft hele verden som virkefelt og arbejdet med at udbrede økologien blandt småbønder i Afrika, hos quinoa-avlere i Bolivia og fattige kvindegrupper i Nepal.
Storbyferie i Holland er for de fleste lig med en tur til Amsterdam. Men hvorfor ikke prøve noget nyt og udforske landets næststørste by, Rotterdam? Her er spændende moderne arkitektur, design, kunst, gode shoppingkvarterer – og masser af grønne tage med haver i højden.
Læs også artiklen i Politikens rejsetillæg
Brunch på Op het Dak. Foto: Ulla Skovsbøl
Af Ulla Skovsbøl
Rotterdam har et lidt kedeligt ry. Navnet klinger af himmelstræbende beton og storby uden sjæl men med en gigantisk containerhavn. I Amsterdam rynker de på næsen af lillebror mod syd:
Hvorfor spilde feriedage dér, når man kan bruge dem i deres egen elskede gamle kanalby? Men Rotterdam er bedre end sit rygte, og vil man bruge en enkelt dag på at afprøve påstanden, kan man for ca. 200 kr. købe en returbillet til hurtigtoget Intercity Direct og nå Rotterdam på en halv time både fra Amsterdam Central og fra Schiphol Airport.
Så snart man står af toget, bliver man mødt af den spændende, nye arkitektur, som præger byen. Det begynder allerede med banegården. Rotterdam har de seneste 30 år satset på nyskabende og tit eksperimenterende arkitektur, og byen er fuld af fascinerende og overraskende moderne bygninger.
Den triste forhistorie er, at Rotterdams historiske centrum stort set blev udraderet af tyske bombardementer i maj 1940, da landet blev besat. Titusinder mistede hus og hjem, og i de første årtier efter krigen drejede det sig først og fremmest om at få bygget en masse boliger uden særlige hensyn til æstetik og arkitektonisk kvalitet. Men i 1980erne blev kursen lagt om.
I de senere år har bystyret også været optaget af at gøre byen grønnere – ikke mindst Rotterdams fjorten kvadratkilometer flade tage, som i stor stil er ved at blive omdannet til taghaver.
En landsbyfælled med fælleshave, æbleplantage og fælleshus med udekøkken er sidegevinsterne ved Halkær Vandværks indsats for at sikre rent grundvand i fremtiden. Det styrker fællesskabet og giver landsbyen et godt image.
Marianne Jørgensen og Lis Larsen er begejstrede for den store fælleshave, som tilhører Halkær Vandværk. Foto: Ulla Skovsbøl
Af Ulla Skovsbøl
Osvald elsker ærter og dem, der gror på Halkær Landsbyfælled, er bare de bedste. Han har plantet sin fire årige bagdel midt i et persillebed, for præcis derfra har han den bedste adgang til ærterne. Han snupper den ene struttende bælg efter den anden og hans små fingre klemmer rutineret i den ene ende, så bælgen springer op og åbenbarer en hel række af de dejligste, søde ærter.
Osvald er i haven med sin mor Marianne Jørgensen og lillebror Henry på fire måneder. Det er ikke deres egen private have, men landsbyen Halkærs nye fælleshave. Den er en af sidegevinsterne ved Halkær Vandværks indsats for at beskytte grundvandet i indvindingsområdet på i alt otte hektar.
Det lille vandværk er sammen med Aalborg Kommune i gang med at gennemføre et projekt, som skal sikre rent vand i hanerne også i fremtiden. Men i modsætning til mange andre grundvandsprojekter, hvor man bare planter skov, har de 31 husstande i vandværket besluttet at udnytte en del af de otte hektar til at skabe en såkaldt Landbyfælled med bl.a. en stor fælleshave, som alle i byen bruge. Fortsæt med at læse “Halkær passer på grundvandet og får landsbyfælled med haver i tilgift”
Journalistik på bloggen - på tryk og i radioen 