Halkær passer på grundvandet og får landsbyfælled med haver i tilgift

En landsbyfælled med fælleshave, æbleplantage og fælleshus med udekøkken er sidegevinsterne ved Halkær Vandværks indsats for at sikre rent grundvand i fremtiden. Det styrker fællesskabet og giver landsbyen et godt image.

Reklamer
Marianne Jørgensen og Lis Larsen er begejstrede for den store fælleshave, som tilhører Halkær Vandværk. Foto: Ulla Skovsbøl

Af Ulla Skovsbøl

Osvald elsker ærter og dem, der gror på Halkær Landsbyfælled, er bare de bedste. Han har plantet sin fire årige bagdel midt i et persillebed, for præcis derfra har han den bedste adgang til ærterne. Han snupper den ene struttende bælg efter den anden og hans små fingre klemmer rutineret i den ene ende, så bælgen springer op og åbenbarer en hel række af de dejligste, søde ærter.

Osvald er i haven med sin mor Marianne Jørgensen og lillebror Henry på fire måneder. Det er ikke deres egen private have, men landsbyen Halkærs nye fælleshave. Den er en af sidegevinsterne ved Halkær Vandværks indsats for at beskytte grundvandet i indvindingsområdet på i alt otte hektar.

Det lille vandværk er sammen med Aalborg Kommune i gang med at gennemføre et projekt, som skal sikre rent vand i hanerne også i fremtiden. Men i modsætning til mange andre grundvandsprojekter, hvor man bare planter skov, har de 31 husstande i vandværket besluttet at udnytte en del af de otte hektar til at skabe en såkaldt Landbyfælled med bl.a. en stor fælleshave, som alle i byen bruge. Fortsæt med at læse “Halkær passer på grundvandet og får landsbyfælled med haver i tilgift”

24 unge studerende er flyttet på plejehjem i Risskov med de gamle

Plejehjemmet Hørgården i Aarhus-bydelen Risskov har udlejet 24 forældede plejeboliger til unge studerende. Initiativet skal skabe mere kontakt og forståelse mellem generationer. Samtidig får de unge en billig husleje, og plejehjemmets utidssvarende boliger gør nytte.

Læs også historien i Kristeligt Dagblad

Erna Bramstrup og Line Nørup er begge beboere i Plejehjemmet Hørgården i Risskov. Foto: Ulla Skovsbøl

Af Ulla Skovsbøl

Line og Erna går tur hver tirsdag. Tempoet er adstadigt, når Erna Bramstrups 93-årige ben bestemmer farten, men Line Nørup på 21 har viljen og tålmodigheden til at sætte farten lidt ned midt i sin travle hverdag som universitetsstuderende.

Selv om aldersforskellen mellem de to kvinder er mere end 70 år og deres livssituationer er vidt forskellige, er de så småt ved at opbygge et venskab, der ind til videre indebærer, at de drikker kaffe og går tur sammen én gang om ugen. Måske bliver det til mere, for de to er næsten naboer på Plejehjemmet Hørgården i Aarhus-bydelen Risskov, hvor de begge er begge er flyttet ind for nylig.

Erna Bramstrup har måttet opgive sin treværelseslejlighed, fordi hun ikke længere var tryg ved at bo alene, og Line Nørup er flyttet til Aarhus fra Fredericia for at læse Cognitive Science på Aarhus Universitet. Hun havde brug for en billig kollegielejlighed, og det tilbød Hørgården i en bygning, som venter på renovering.

Huslejen på 3000 kr. om måneden var tiltrækkende, men det var den utraditionelle boform også, for Line Nørup synes, der ligger en spændende udfordring i at bo dør om dør med mennesker i en helt anden livsalder og situation.

”Det er en lidt speciel mulighed, vi har fået ved at kunne bo her,” siger hun.  ”De eneste, jeg kender på Ernas alder, er mine egne bedsteforældre, som er i 80´erne, og nu hvor jeg er flyttet til Aarhus, ser jeg ikke min familie så tit. Jeg synes det er rart at kunne være noget for nogle ældre mennesker her, hvor jeg bor, men man går jo ikke bare uden videre ind på et plejehjem og møder nogen, hvis man ingen kender i forvejen,” siger hun. Fortsæt med at læse “24 unge studerende er flyttet på plejehjem i Risskov med de gamle”

Børn får jord under neglene og myrer i maven i Helles skolehave

Der er gulerodsdyrkning på skemaet og skovmyrer til madpakken, når agronom Helle Bojsen underviser folkeskoleelever i havedyrkning, madlavning og naturfag i skolehaven på Gråsten Landbrugsskole.

Læs historien i Jord & Viden
Se bladet som pdf

Helle Bojsen har også sine egne fire børn med i skolehaven fra tid til anden. Her er det den yngste, Sofus. Foto: Ulla Skovsbøl

 Af Ulla Skovsbøl

Helle Bojsen har travlt med at forberede sig til dagens arbejde: Bålet skal lægges til rette, der skal rives i hønsegården, hvor nogen har smidt alt for meget grønt affald, bistaderne skal tjekkes, og så skal skovmyrer og buffaloorm gøres klar til smagstest.

Hun har afleveret sine egne fire børn i skole og børnehave klokken syv, og om lidt skal hun tage imod to femteklasser, når de kommer myldrende ind på Fiskbæk Naturskole, der holder til på landbrugsskolen i Gråsten.  Det er to af 19 klasser, som hun siden april har undervist i havedyrkning, madlavning i udekøkken og naturfag under åben himmel i et nyt skolehaveprojekt i foreningen Haver til Mavers regi.

”Det er virkelig et super godt undervisningskoncept,” siger hun med eftertryk, og hun har ikke et øjeblik fortrudt, at hun har byttet sit job som husdyrbrugslærer på landbrugsskolen ud med jobbet i skolehaven.

Skolehaven er et nyt tilbud til alle skoler i Sønderborg Kommune fra 2017. Børnene får otte hele skolehavedage på landbrugsskolen i løbet af dyrkningssæsonen, hvor de ud over at dyrke grønsager og have også passer høns, holder bier og spiser myrer. De lærer en masse og har det sjovt samtidig. Tilbuddet er allerede så populært, at der er venteliste til næste sæson.

Fortsæt med at læse “Børn får jord under neglene og myrer i maven i Helles skolehave”

Fælles friluftsliv genantænder livsgnisten på plejehjem

Diakonhjemmet Dalsmark i Rinkenæs giver sine beboere mulighed for et fælles friluftsliv og har som det første plejehjem i landet ansat en naturvejleder. Bedre trivsel, velvære og livslyst er resultatet.

Læs artiklen i Kristeligt Dagblad

Småbitte tudser i græsset var det helt store hit hos deltagerne Dalsmark Plejehjems sommerudflugt. Fra venstre: Bo Tonnesen, Heidi Bast og Lone Gabelgaard. Foto: Ulla Skovsbøl

Af Ulla Skovsbøl

Hønsetarm og melder. De kan spises og smager godt. Heidi Bast, 75-årig beboer på diakonhjemmet Dalsmark i Rinkenæs, gennemsøger de velfriserede bede på Bodil og Hans Nissens lystejendom uden for Rødekro. Hun er på udflugt med 12 andre ældre. Nogle af dem bor som hun på plejehjemmet, andre er brugere af hjemmets dagtilbud eller bor i ældreboligerne i nærheden. De er på en af deres jævnlige udflugter sammen ud i naturen, og i dag lægger ægteparret Nissen venligt have og naturpark til.

Selv om der er luget grundigt i bedene, finder Heidi Bast alligevel de vilde vækster, hun søger. Hun spiser dem ufortrødent og deler gavmildt ud: ”Det er sundt og godt!,” siger hun med overbevisning i stemmen. ”Ja, det er godt med grønt, men jeg synes nu bedre om kål og gulerødder,” konstaterer 88-årige Anne Mie Majland, som har sat sig på en bænk med et par damer i 90´erne. Fortsæt med at læse “Fælles friluftsliv genantænder livsgnisten på plejehjem”

Grønne terapitilbud savner kvalitetsstempel

Natur, haver og grønne omgivelser vinder frem i behandlingstilbud til folk med stress, depression og andre psykiske lidelser.  Men der er behov for kvalificering og måske en certificeringsordning, mener den nye forening Green Care Netværket

Læs artiklen i Kristeligt Dagblad

Kvinder i terapihaven 2
Rehabiliteringshaven i Gl. Almind er et succesfuldt tilbud om haveterapi i Viborg Kommune. Foto: Ulla Skovsbøl.

Af Ulla Skovsbøl

En ny forening, Green Care Netværket, vil arbejde for kvalitetssikring af de efterhånden mange tilbud, som bruger natur og grønne omgivelser til behandlingsformål. Det kan være terapihaver mod stress og depression, ophold i naturen som rehabilitering af kræftpatienter eller rideterapi til handicappede.

”Der er allerede mange gode tilbud i Danmark på det her felt og stor interesse for det også blandt politikere. Men som jeg ser det, mangler der både faglige fællesskaber, hvor man kan dele den viden, der bliver genereret, og kvalitetssikring, som gør kommunerne i stand til at vurdere tilbuddene.” Fortsæt med at læse “Grønne terapitilbud savner kvalitetsstempel”

Natur- og haveterapi gør stressramte klar til job igen

Gennem ti år har Viborg Kommune har som en af de første i landet tilbudt natur- og haveterapi til sygemeldte med stress. Ca. 120 stressramte viborgensere tager årligt mod tilbuddet, og i løbet af 12 uger, bliver langt de fleste klar til arbejdsmarkedet igen.

Læs historien i Kristeligt Dagblad

Rehabiliteringshaven i Gl. Almind ved Viborg har succes med at få stressramte tilbage på arbejdsmarkedet. Foto: Ulla Skovsbøl

Af Ulla Skovsbøl                        

Et bål knitrer i en lysning mellem træerne i en mørk grantykning. Fuglekvidder blander sig med lyden af de springende gnister fra bålet. Rundt om det sidder otte kvinder helt stille på havestole dækket med lammeskind, og nogle har viklet tæpper omkring sig.

”Læg mærke til, hvad din opmærksomhed er rettet mod lige nu,” siger en rolig kvindestemme. ”Din opmærksomhed er, hvor den er, men du lægger mærke til det og er bevidst om det.”

De fleste sidder med lukkede øjne og koncentrerer sig om stemmen, som tilhører Linda Mostrup. Hun er sygeplejersker og stressterapeut ved Gl. Almind Stressrehabilitering – et Viborg Kommunes tilbud om have- og naturterapi til sygemeldte med stress, stressrelateret depression og udbrændthed.

Fortsæt med at læse “Natur- og haveterapi gør stressramte klar til job igen”

Franske fornemmelser på Fejø

Kai og Anita Winter har importeret ti særlige sorter af cideræbletræer fra Normandiet til deres produktion af cider og en calvadoslignende brændevin Fejø Calva.

Læs mere i Økologi & Erhverv

Anita og Kai Winter har realiseret deres drømme som økologiske æbleproducenter på Fejø. Foto: Ulla Skovsbøl

Af Ulla Skovsbøl

I maj blomstrer 1000 franske frugttræer i hvidt og sart rosa omkring Kernegaarden på Fejø.  Anita og Kai Winter, som siden 1997 har ejet den gamle gård i det nordøstlige hjørne af den lille ø, har gjort æbler til både livsværk og livsstil – og det er ikke de almindelige æbler af gammelkendte sorter.

Kernegaardens æbler har sære franskklingende navne som Kermerrien, Frequin Rouge, Bedan, Binet Rouge, Douce Coët Ligné, Douce Moen, Judeline og Judaine – ti franske sorter i alt. De stammer fra Normandiet og er særligt velegnede til cider, som er blevet Kernegaardens speciale.

Læs også artiklen “Blomsterstorm over Smålandshavet” om ælberne på Fejø

De franske sorter er i sin tid importeret i samarbejde med andre cider-interesserede frugtavlere i selskabet Økologiske Cideræble Avlere, som til sammen har plantet 4.500 økologiske cideræbletræer fra Normandiet i deres plantager.

Helt særlig smag

Kernegaardens cider er udelukkende lavet på franske cideræblesorter importeret fra Normandiet. Foto: Ulla Skovsbøl

Fortsæt med at læse “Franske fornemmelser på Fejø”