Natur- og haveterapi gør stressramte klar til job igen

Gennem ti år har Viborg Kommune har som en af de første i landet tilbudt natur- og haveterapi til sygemeldte med stress. Ca. 120 stressramte viborgensere tager årligt mod tilbuddet, og i løbet af 12 uger, bliver langt de fleste klar til arbejdsmarkedet igen.

Reklamer

Læs historien i Kristeligt Dagblad

Rehabiliteringshaven i Gl. Almind ved Viborg har succes med at få stressramte tilbage på arbejdsmarkedet. Foto: Ulla Skovsbøl

Af Ulla Skovsbøl                        

Et bål knitrer i en lysning mellem træerne i en mørk grantykning. Fuglekvidder blander sig med lyden af de springende gnister fra bålet. Rundt om det sidder otte kvinder helt stille på havestole dækket med lammeskind, og nogle har viklet tæpper omkring sig.

”Læg mærke til, hvad din opmærksomhed er rettet mod lige nu,” siger en rolig kvindestemme. ”Din opmærksomhed er, hvor den er, men du lægger mærke til det og er bevidst om det.”

De fleste sidder med lukkede øjne og koncentrerer sig om stemmen, som tilhører Linda Mostrup. Hun er sygeplejersker og stressterapeut ved Gl. Almind Stressrehabilitering – et Viborg Kommunes tilbud om have- og naturterapi til sygemeldte med stress, stressrelateret depression og udbrændthed.

Fortsæt med at læse “Natur- og haveterapi gør stressramte klar til job igen”

Franske fornemmelser på Fejø

Kai og Anita Winter har importeret ti særlige sorter af cideræbletræer fra Normandiet til deres produktion af cider og en calvadoslignende brændevin Fejø Calva.

Læs mere i Økologi & Erhverv

Anita og Kai Winter har realiseret deres drømme som økologiske æbleproducenter på Fejø. Foto: Ulla Skovsbøl

Af Ulla Skovsbøl

I maj blomstrer 1000 franske frugttræer i hvidt og sart rosa omkring Kernegaarden på Fejø.  Anita og Kai Winter, som siden 1997 har ejet den gamle gård i det nordøstlige hjørne af den lille ø, har gjort æbler til både livsværk og livsstil – og det er ikke de almindelige æbler af gammelkendte sorter.

Kernegaardens æbler har sære franskklingende navne som Kermerrien, Frequin Rouge, Bedan, Binet Rouge, Douce Coët Ligné, Douce Moen, Judeline og Judaine – ti franske sorter i alt. De stammer fra Normandiet og er særligt velegnede til cider, som er blevet Kernegaardens speciale.

Læs også artiklen “Blomsterstorm over Smålandshavet” om ælberne på Fejø

De franske sorter er i sin tid importeret i samarbejde med andre cider-interesserede frugtavlere i selskabet Økologiske Cideræble Avlere, som til sammen har plantet 4.500 økologiske cideræbletræer fra Normandiet i deres plantager.

Helt særlig smag

Kernegaardens cider er udelukkende lavet på franske cideræblesorter importeret fra Normandiet. Foto: Ulla Skovsbøl

Fortsæt med at læse “Franske fornemmelser på Fejø”

Blomsterstorm over Smålandshavet

Mere end 200.000 blomstrende frugttræer gør Fejø til en særlig oplevelse i maj. Øens klima er særligt godt til frugtavl, og en betydelig del af den er økologisk.

Læs også artiklen i bladet Økologi & Erhverv

Det er et fantastisk syn, når mere end 200.000 frugttræer blomstrer i maj på den lille ø Fejø nord for Lolland. Foto: Ulla Skovsbøl

Maj er en særligt smuk måned på Fejø, når øens mere end 200.000 frugttræer blomstrer. Klimaet på den lille ø i Smålandshavet nord for Lolland er ideelt til frugtavl, en betydelig del af den er nu omlagt til økologisk produktion og mere er på vej. Her finder man både den store, effektive producent, der ikke helt vil opgiv den konventionelle frugtproduktion, og den lille ildsjæl med visioner om 100 pct. økologi, lokale kvalitetsfødevarer og bæredygtig livsstil.

Læs også artiklen “Franske fornemmelser på Fejø”

Laust Spandet Jensen på Vesterled Frugtplantage hører til i den første kategori. Kernegaarden med sin blanding af økologisk frugtavl cider- og mostproduktion, gårdbutik og øturisme i den anden – og ind mellem er der Fejø Cider, som kalder sig landets første professionelle plantage med de særlige cidersorter og Nordens største producent af cideræbler.

Effektiv parallelavl

Laust Spandet Jensen har 80 ha frugtplantage på Fejø – 18 hektar er økologiske. Foto: Ulla Skovsbøl

Lige rækker af blomstrende æble-, pære- og blommetræer strækker sig så langt øjet række hen over markerne hos Laust Spandet Jensen. Han er en garvet æbleavler med 20 års erfaring som selvstændig og nærmest vokset op i skyggen af et æbletræ.

Fortsæt med at læse “Blomsterstorm over Smålandshavet”

USA: Skolehaver forbedrede læring, sundhed og trivsel hos fattige børn

Skoleleder Raymond Isola fra San Francisco så markant bedre præstationer, motivation, sundhed og trivsel hos sine fattige og dårligt stillede elever,efter at skolehave kom på skemaet. Nu lærer han andre amerikanske skoleledere samme lektie.

Læs mere på skolehaver.com

Raymond Isola var skoleleder i 13 år på Sanchez skolen i et af San Fransisco dårligst stillede kvarterer. Foto: Ulla Skovsbøl
Raymond Isola var skoleleder i 13 år på Sanchez skolen i et af San Fransiscos dårligst stillede kvarterer. Foto: Ulla Skovsbøl

Af Ulla Skovsbøl

Raymond Isola sagde ja til en af sit livs største udfordringer, da han i 1999 accepterede jobbet som skoleleder på Sanchezskolen i et fattigt skoledistrikt i San Francisco, Californien. De fleste indbyggere i kvarteret var latinamerikanere og mexicanere med dårlige jobs og lave lønninger, og skolen var fuld af børn, der ikke klarede sig særlig godt på nogen måder.

80 pct. af eleverne kom fra hjem med lav indkomst. 60 pct. havde engelsk som fremmedsprog og hver fjerde elev var et diagnose-barn med behov for specialundervisning. Dertil kom at mange af børnene var dårligt ernærede og ikke fik nok at spise derhjemme.

Den situation er ikke usædvanlig for en amerikansk skoleelev, for hvert fjerde barn i USA er ifølge Raymond Isola ”food insecure” og kan altså ikke være sikker på, at der er mad på bordet ved næste måltid – endsige sund mad.

Fortsæt med at læse “USA: Skolehaver forbedrede læring, sundhed og trivsel hos fattige børn”

Mobile Haver og COOP sammen om mad-læring i butikken

Læs mere om projektet på  mobile havers hjemmeside 

Eleverne fra tre skoler i Skanderborg Kommune har brugt Kvickly og SuperBrugsen som udvidet læringsrum i forbindelse med Mobile Skolehaver.  Foto: Henrik Bjerg

SKOLEHAVER – Ti skoleklasser fra pilotprojektet Mobile Skolehaver i Skanderborg Kommune fejrer et vellykket samarbejde med COOP med sund-pizzafest i Brugsen og Kvickly.

Onsdag den 5. oktober er Store Pizzadag for ca. 250 elever fra tre skoler i Ry og omegn. De skal på skift lave pizzaer med kartofler og gulerødder uden for SuperBrugsen og bage dem i butikkens store bake-off-ovn.

Bagefter fejrer de afslutningen af første sæson med det nye koncept Mobile Skolehaver i Skanderborg Kommune med udendørs lege og konkurrencer foran Kvickly i Ry. Butikkens kunder får også mulighed for at høre mere om Mobile Haver og se elevernes plancher med billeder og fortællinger fra havearbejdet.

Tre skoler på butiksbesøg

Mobile Haver. Elever fra Bjedstrup skole på besøg hos Kvickly i Ry.

Tre skoler i den gamle Ry Kommune – Mølleskolen, Gudenåskolen og Bjedstrup Skole – har hele året haft en helt særlig dimension i deres arbejde med de mobile skolehaver: Fra april til oktober har de med jævne mellemrum henlagt undervisning til de lokale COOP-butikkerne SuperBrugsen og Kvickly i Ry. Fortsæt med at læse “Mobile Haver og COOP sammen om mad-læring i butikken”

Nyt mobilt skolehavekoncept ruller ud på Skanderborgs skoler

500 skoleelever i Skanderborg Kommune skal teste det nye skolehave-koncept Mobile Haver, som vil gøre det let for lærere og elever at få erfaringer med dyrkning og med at forstå madens vej fra jord til bord.

 

Eleverne på Gudenåskolen i Ry er klar til at gå i kast med Mobile haver. Foto: Henrik Bjerg for Mobile Haver.
Eleverne på Gudenåskolen i Ry er klar til at gå i kast med Mobile haver. Foto: Henrik Bjerg for Mobile Haver.

Af Ulla Skovsbøl

Mobile Haver er en ny og enkel form for skolehave på hjul, som bliver lanceret torsdag 31. marts på Gudenå Skolen i Ry. I løbet af april ruller De Mobile Haver ud til i alt tyve klasser på i seks skoler i Skanderborg Kommune, hvor den nye form for skolehave allerede er blevet døbt “Skanderborgmodellen.”

Den nye form for skolehave på hjul er udviklet i Foreningen Mobile Undervisningshaver og støttes af Skanderborg Kommunes SKØN PULJE, Friluftsrådet, Bevica Fonden og Coop´s Medlemsinnovationspulje. Formålet er at gøre det overkommeligt, let og billigt for skoler at etablere en skolehave og bruge haven i undervisningen.

“Mobile Haver er en pakkeløsning, hvor skolehaverne får leveret alt, hvad der skal til for at få dyrkningen til at fungere. De får plantekasser på hjul, jord, økologisk gødning, frø, planter, dyrkningsvejledninger, undervisningsmaterialer og instruktionsvideoer,” forklarer projektleder Pernille Benzon.

Vi tror, det vil gøre det meget enklere og mere realistisk for skolerne at komme i komme i gang med dyrkningen og med at bruge haven som læringsrum,” siger hun. Fortsæt med at læse “Nyt mobilt skolehavekoncept ruller ud på Skanderborgs skoler”

Amerikanske forskere: Økologi kan spille en vigtig rolle i fremtiden

En amerikansk analyse af 40 års økologi-forskning viser, at økologiske landbrug har lavere udbytter end konventionelt, men til gengæld er de mere rentable, mere miljøvenlige og leverer lige så gode eller bedre fødevarer med ingen eller færre pesticidrester.

Læs også om forskernes vidensyntese på OrganicToday.dk

Foto: Uffe Kjær (pressefoto)

“Før vi beslutter os for at gå tilbage til økologisk landbrug, er vi nødt til at beslutte, hvilke 50 millioner amerikanere, vi så skal lade sulte.” Sådan sagde den amerikanske landbrugsminister Earl Butz i en tale i 1971.

Citatet er nu blevet hentet frem og støvet af to forskere ved Washington University John P. Reganold og Jonathan M. Wachter i et studie af de seneste 40 års forskning i økologisk landbrug, som de præsenterede i februarnummeret af det videnskabelige tidsskrift Nature Plants (februar 2016).

De to landbrugsforskere bruger citatet til at illustrere de holdninger og fordomme, de økologiske landbrugsmetoder ofte er blevet mødt med. Skeptikerne har for eksempel fremhævet, at økologisk produktion beslaglægger et større areal for at levere den samme mængde fødevare, og at udbredelsen af økologiske metoder derfor blandt andet vil være en trussel mod verdens skove, vådområder og andre naturtyper.

Samtidig har det været en udbredt opfattelse, at de økologiske systemer ikke er så produktive som de konventionelle og derfor heller ikke så effektive til at sikre den globale  fødevareforsyning med en verdensbefolkning, der formentlig nærmer sig ti milliarder i 2050.

Dokumenteret bæredygtighed
Imidlertid findes der nu omfattede forskningsmæssig dokumentation for, at den kategoriske skepsis er overdrevet.

Fortsæt med at læse “Amerikanske forskere: Økologi kan spille en vigtig rolle i fremtiden”