USA: Skolehaver forbedrede læring, sundhed og trivsel hos fattige børn

Skoleleder Raymond Isola fra San Francisco så markant bedre præstationer, motivation, sundhed og trivsel hos sine fattige og dårligt stillede elever,efter at skolehave kom på skemaet. Nu lærer han andre amerikanske skoleledere samme lektie.

Reklamer

Læs mere på skolehaver.com

Raymond Isola var skoleleder i 13 år på Sanchez skolen i et af San Fransisco dårligst stillede kvarterer. Foto: Ulla Skovsbøl
Raymond Isola var skoleleder i 13 år på Sanchez skolen i et af San Fransiscos dårligst stillede kvarterer. Foto: Ulla Skovsbøl

Af Ulla Skovsbøl

Raymond Isola sagde ja til en af sit livs største udfordringer, da han i 1999 accepterede jobbet som skoleleder på Sanchezskolen i et fattigt skoledistrikt i San Francisco, Californien. De fleste indbyggere i kvarteret var latinamerikanere og mexicanere med dårlige jobs og lave lønninger, og skolen var fuld af børn, der ikke klarede sig særlig godt på nogen måder.

80 pct. af eleverne kom fra hjem med lav indkomst. 60 pct. havde engelsk som fremmedsprog og hver fjerde elev var et diagnose-barn med behov for specialundervisning. Dertil kom at mange af børnene var dårligt ernærede og ikke fik nok at spise derhjemme.

Den situation er ikke usædvanlig for en amerikansk skoleelev, for hvert fjerde barn i USA er ifølge Raymond Isola ”food insecure” og kan altså ikke være sikker på, at der er mad på bordet ved næste måltid – endsige sund mad.

Fortsæt med at læse “USA: Skolehaver forbedrede læring, sundhed og trivsel hos fattige børn”

Mobile Haver og COOP sammen om mad-læring i butikken

Læs mere om projektet på  mobile havers hjemmeside 

Eleverne fra tre skoler i Skanderborg Kommune har brugt Kvickly og SuperBrugsen som udvidet læringsrum i forbindelse med Mobile Skolehaver.  Foto: Henrik Bjerg

SKOLEHAVER – Ti skoleklasser fra pilotprojektet Mobile Skolehaver i Skanderborg Kommune fejrer et vellykket samarbejde med COOP med sund-pizzafest i Brugsen og Kvickly.

Onsdag den 5. oktober er Store Pizzadag for ca. 250 elever fra tre skoler i Ry og omegn. De skal på skift lave pizzaer med kartofler og gulerødder uden for SuperBrugsen og bage dem i butikkens store bake-off-ovn.

Bagefter fejrer de afslutningen af første sæson med det nye koncept Mobile Skolehaver i Skanderborg Kommune med udendørs lege og konkurrencer foran Kvickly i Ry. Butikkens kunder får også mulighed for at høre mere om Mobile Haver og se elevernes plancher med billeder og fortællinger fra havearbejdet.

Tre skoler på butiksbesøg

Mobile Haver. Elever fra Bjedstrup skole på besøg hos Kvickly i Ry.

Tre skoler i den gamle Ry Kommune – Mølleskolen, Gudenåskolen og Bjedstrup Skole – har hele året haft en helt særlig dimension i deres arbejde med de mobile skolehaver: Fra april til oktober har de med jævne mellemrum henlagt undervisning til de lokale COOP-butikkerne SuperBrugsen og Kvickly i Ry. Fortsæt med at læse “Mobile Haver og COOP sammen om mad-læring i butikken”

Nyt mobilt skolehavekoncept ruller ud på Skanderborgs skoler

500 skoleelever i Skanderborg Kommune skal teste det nye skolehave-koncept Mobile Haver, som vil gøre det let for lærere og elever at få erfaringer med dyrkning og med at forstå madens vej fra jord til bord.

 

Eleverne på Gudenåskolen i Ry er klar til at gå i kast med Mobile haver. Foto: Henrik Bjerg for Mobile Haver.
Eleverne på Gudenåskolen i Ry er klar til at gå i kast med Mobile haver. Foto: Henrik Bjerg for Mobile Haver.

Af Ulla Skovsbøl

Mobile Haver er en ny og enkel form for skolehave på hjul, som bliver lanceret torsdag 31. marts på Gudenå Skolen i Ry. I løbet af april ruller De Mobile Haver ud til i alt tyve klasser på i seks skoler i Skanderborg Kommune, hvor den nye form for skolehave allerede er blevet døbt “Skanderborgmodellen.”

Den nye form for skolehave på hjul er udviklet i Foreningen Mobile Undervisningshaver og støttes af Skanderborg Kommunes SKØN PULJE, Friluftsrådet, Bevica Fonden og Coop´s Medlemsinnovationspulje. Formålet er at gøre det overkommeligt, let og billigt for skoler at etablere en skolehave og bruge haven i undervisningen.

“Mobile Haver er en pakkeløsning, hvor skolehaverne får leveret alt, hvad der skal til for at få dyrkningen til at fungere. De får plantekasser på hjul, jord, økologisk gødning, frø, planter, dyrkningsvejledninger, undervisningsmaterialer og instruktionsvideoer,” forklarer projektleder Pernille Benzon.

Vi tror, det vil gøre det meget enklere og mere realistisk for skolerne at komme i komme i gang med dyrkningen og med at bruge haven som læringsrum,” siger hun. Fortsæt med at læse “Nyt mobilt skolehavekoncept ruller ud på Skanderborgs skoler”

Amerikanske forskere: Økologi kan spille en vigtig rolle i fremtiden

En amerikansk analyse af 40 års økologi-forskning viser, at økologiske landbrug har lavere udbytter end konventionelt, men til gengæld er de mere rentable, mere miljøvenlige og leverer lige så gode eller bedre fødevarer med ingen eller færre pesticidrester.

Læs også om forskernes vidensyntese på OrganicToday.dk

Foto: Uffe Kjær (pressefoto)

“Før vi beslutter os for at gå tilbage til økologisk landbrug, er vi nødt til at beslutte, hvilke 50 millioner amerikanere, vi så skal lade sulte.” Sådan sagde den amerikanske landbrugsminister Earl Butz i en tale i 1971.

Citatet er nu blevet hentet frem og støvet af to forskere ved Washington University John P. Reganold og Jonathan M. Wachter i et studie af de seneste 40 års forskning i økologisk landbrug, som de præsenterede i februarnummeret af det videnskabelige tidsskrift Nature Plants (februar 2016).

De to landbrugsforskere bruger citatet til at illustrere de holdninger og fordomme, de økologiske landbrugsmetoder ofte er blevet mødt med. Skeptikerne har for eksempel fremhævet, at økologisk produktion beslaglægger et større areal for at levere den samme mængde fødevare, og at udbredelsen af økologiske metoder derfor blandt andet vil være en trussel mod verdens skove, vådområder og andre naturtyper.

Samtidig har det været en udbredt opfattelse, at de økologiske systemer ikke er så produktive som de konventionelle og derfor heller ikke så effektive til at sikre den globale  fødevareforsyning med en verdensbefolkning, der formentlig nærmer sig ti milliarder i 2050.

Dokumenteret bæredygtighed
Imidlertid findes der nu omfattede forskningsmæssig dokumentation for, at den kategoriske skepsis er overdrevet.

Fortsæt med at læse “Amerikanske forskere: Økologi kan spille en vigtig rolle i fremtiden”

Nepalesiske skolehaver på Food Festival

På Food-Festival i Aarhus den 4.-6. december kan man møde foreningen Skoleliv i Nepal – et dansk-nepalesisk samarbejde, som arbejder på at bekæmpe fattigdom og sult med skolehaver og skolemad.

Læs mere om skolehaver på skolehaver.com

test-banner1-200-200På Food-Festival i Aarhus den 4.-6. september kan man møde foreningen Skoleliv i Nepal – et dansk-nepalesisk samarbejde, som arbejder på at bekæmpe fattigdom og sult med skolehaver og skolemad.

På årets Food Festival i Tangkrogen i Aarhus, kan man både se, mærke og smage nepalesisk skolemad og gå på skattejagt i en dansk-nepalesisk skolehave under overskriften Skattejagt i skolehaven: Mad- og haveglæde i Norden og Nepal.

test-rollup2Det er foreningen Skoleliv i Nepal, som står bag arrangementet. Forening arbejder med skolehaver og skolemad i det sydvestlige Nepal med det formål at styrke fattige elevers skolegang.

I forbindelse med skolemadsordningen dyrker elevernes mødre økologiske grøntsager i skolernes egne skolehaver.

Mødrene laver også mad til eleverne, men i fremtiden er det planen, at eleverne selv skal være med både i haverne og ved madlavning for at styrke deres læring og lyst til at spise sundt.

Afprøv skoleliv i Nepal

boy-eatingForeningens stand på festivalen kan findes i børneafdelingen. I forbindelse med standen kan børn ikke alene komme på skattejagt, men også afprøve en nepalesisk skoleuniform, lære at skrive med det nepalesiske alfabet, smage på nepalesisk skolefrokost og få andre anderledes sanseoplevelser bl.a. i de særligt opstillede ”skolehaver”.

”Det er vores ambition, at børn og forældre på festivalen skal bliver klogere på skoleliv, kost og ernæring i Nepal og sætte det i forhold til deres egen hverdag,” siger projektleder og bestyrelsesmedlem i Skoleliv i Nepal, Sara Kruse Cox.

”Vi har alle sammen prøvet at være rigtig sultne lige før frokost eller at have glemt madpakken. Derfor er behovet for sund skolemad er noget, man let kan sætte sig ind i. Samtidig er behovet for skolehaver og for et øget fokus på kost og ernæring også emner som diskuteres i Danmark lige nu,” siger Sara Kruse Cox.

Læs om Food Festival
Mere om arrangementet og om Skoleliv i Nepal på hjemmesiden og på Facebook

 

Odense sikrer skolehaver 40 klasser

Følg med i nyheder om skolehaver på skolehaver.com – og på Facebook

Oldese børn 1
Odsense Byråd afsætter 700. 000 kr. til at etablere skolehaver to nye steder i kommunen. Der bliver årligt afsat én million kroner til drift af skolehaverne

Odense Kommune bevilligere 700.000 kr. til to ekstra skolehaver og sætter to millioner ekstra af til drift de kommende fire år. Fremover vil 40 klasser årligt få mulighed for at deltage i skolehaveforløb.

De seneste fire år har der Odense været med i Haver til Maver og hvert år tilbudt skolehaveforløb til 16 klasser fra byens skoler i haverne, som ligger i et gammelt kolonihavekvarter, Falen, og det har væet så stor en succes, at tilbuddet nu bliver udvidet med to ekstra haver.

– Der er så mange positive aspekter ved Haver til Maver-projektet, mener børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R) til Fyns Stiftstidende.

Fortsæt med at læse “Odense sikrer skolehaver 40 klasser”

Aarhus kan lære af London – og tænke på mere end mad

KOMMENTAR: Med 29 millioner fra Nordea-fonden og kommunekassen vil Aarhus etablere 600 grønne, spiselige byrum præcis som i London. Men i London er byhaver forbundet med bæredygtighed og klimahensyn, mens århusianerne mest tænker på mavens glæder.

Cranebrook_1

Med 29 millioner fra Nordea-fonden og kommunekassen vil Aarhus etablere 600 grønne, spiselige byrum præcis som i London. Men i London er byhaver forbundet med bæredygtighed og klimahensyn, mens  århusianerne mest tænker på mavens glæder.    

Af Ulla Skovsbøl

KOMMENTAR: Kort før jul fik Aarhus Kommune en stor flot julegave: 15 millioner kroner fra Nordea-fonden til projektet Smag på Aarhus. Kommunen bidrager selv med yderligere 14 millioner, og de tilsammen skal de mange penge bane vejen for 600 g rønne, spiselige byrum i kommunen. Der skal vokse æbletræer og solbærbuske i parkerne, gro jordbær i de kommunale bede til fri afbenyttelse, og århusianerne skal have mulighed for at høste egne grønsager i byens parker og mellem boligblokkene.

Efter planen skal 100 af de nye dyrkningsrum være kommunale, men borgerne skal stå for de resterende 500 spiselige byrum med råd og vejledning og eventuelt også økonomisk støtte fra en ny ”grøn ambassade”.

Projektet Smag på Aarhus er stort og flot tænkt. Det ligner på mange måder partnerskabet Captial Growth, som Londons bystyre søsatte forud for Olympiadeåret 2012. Desværre savner der Londons fokus på bæredygtighed og klimavenligt forbrug og det store udsyn. Det århusianske perspektiv er noget mere snævert. Ind til videre har handler det mest om at man bliver glad og får et godt liv af god mad, man selv har dyrket.

Fortsæt med at læse “Aarhus kan lære af London – og tænke på mere end mad”