Fleksjobbere mødes med uvidenhed og fordomme

Som fleksjobber har agronom Lene Gadgaard mødt fordomme hos arbejdsgivere, ringeagt fra politikere og dårlig rådgivning både i kommune og fagforening. Alligevel har hun trods hårde odds skaffet sig et godt fleksjob som miljøkonsulent i Lemvigegnens Landboforening.

Reklamer

Læs temaet om fleksjob i JA Aktuelt (tidligere Jord & Viden)

Lene Gadgaard nyder at tage sig af sine avlsheste, men rider ikke mere, fordi hun er handicappet efter en trafikulykke. Foto: Ulla Skovsbøl

Af Ulla Skovsbøl

Vintermørket lå tungt over Thorsminde, da Lene Gadgaard satte sig ud sin bil for at køre på arbejde klokken halv syv om morgenen den 14. december 2004. Pelsningen var i fuld gang på den minkfarm, hvor hun arbejdede for at samle point til drømmestudiet som dyrlæge.

Men Lene nåede ikke langt uden for byen, før turen stoppede brat. Fra politiets rekonstruktion ved hun, at højre bagdæk eksploderede, bilen røg i grøften, blev slynget tilbage på kørebanen og landede på taget. En bilist, der standsede for at hjælpe, gik i chok ved synet, så han ikke ænsede blænde ned for lange lys på sin egen bil. Lygterne blændede en modkørende, som derfor drønede ind i Lenes bil lige der, hvor hun hang i selen med hovedet nedad. Intet af alt det husker hun. Da dækket eksploderede blev alt mørkt og stille indeni.

Fortsæt med at læse “Fleksjobbere mødes med uvidenhed og fordomme”

Ny bog om veje til bedre livskvalitet på danske plejehjem

“Som det plejer at være derhjemme”  handler om Eden Alternatives arbejde gennem ti år med at skabe en mere menneskevenlig plejehjemskultur i Danmark. Bogen er skrevet af Ulla Skovsbøl og udkommer på forlaget Hovedland.

Bogen “Som det plejer at være derhjemme” blev lanceret den 22. marts 2018 af Aase Porsmose (i midten) og Karin Dahl (th) fra Eden Denmark sammen med forfatteren Ulla Skovsbøl (tv)

I bogen ”Som det plejer at være derhjemme” tager journalist Ulla Skovsbøl læseren med rundt på en stribe danske plejehjem, som er i gang med udviklingen af en helt ny pleje- og omsorgskultur.

Det er en kultur, der er baseret på Eden Alternatives filosofi og metode, hvor ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed bliver set som de værste plager for beboerne på de moderne plejehjem, og hvor der bliver arbejdet med at gøre menneskelige relationer til fundamentet i hverdagslivet.

17 registrerede Eden-hjem

Der er 17 danske plejehjem som i dag er registrede Edenhjem. De fleste er almindelige kommunale plejehjem, som ikke har flere ressourcer end alle andre tilsvarende plejehjem, men som formår at at skabe en anderledes og mere menneskevenlig kultur. Det kan lade sig gøre gennem uddannelse af medarbejderne, som fokuserer på relationsarbejdet og ved at inddrage børn, dyr og grønne planter i hverdagen som midler til at skabe indhold og relationer. Mange Eden-hjem arbejder derfor aktivt med generationsmøder med børn i alle aldre.

I et Eden-hjem skal den enkelte have mulighed for at finde frem til sin helt egen udgave af hverdagen, så han eller hun har lyst til at stå ud af sengen om morgenen og leve livet lige til det sidste åndedrag.

I bogen følger man Eden-hjemmenes arbejde, hvor både personale og beboere udfordres til at gøre op med rigide skemaer og opmuntres til at tænke i muligheder som f.eks. beboernes deltagelse i det daglige arbejde ude og inde, kæledyr, flere besøg af børn og med hjælp fra frivillige i lokalområdet og fra beboernes famililer.

Bogen kan bestilles på Eden Denmarks hjemmeside elller hos forlaget Hovedland. 

Ulla Skovsbøl: Som det plejer at være derhjemme 
Udgivet på Hovedland, 2018
Pris: 269,95 kr. 

Bestilling:  mail@hovedland.dk eller kontakt@edendenmark.dk

Landdistrikts-forsker jagter de gode historier om livet på landet

De sørgelige historier om armod og forfald i Udkantsdanmark skal erstattes af bedre og mere reelle fortællinger om udvikling og nye muligheder på landet, mener Egon Noe, der i 2017 blev professor i landdistriktsudvikling ved SDU.

Læs artiklen i Jord & Viden   eller Download som pdf

Egon Noe tiltrådte som professor ved Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet i Esbjerg i januar 2017. Foto: Ulla Skovsbøl

Halmballerne var tunge at bakse ned fra loftet og kalvetungerne ru mod bløde barnehænder, men på gården i Vandborg ved Vesterhavet, hvor Egon Noe voksede op, var det en selvfølge at både store og små tog del i arbejdet. Arbejdsomhed og forpligtelse over for familiefællesskabet var grundlæggende værdier i det Indre Missionske hjem, og den næsten blinde far var helt afhængig af, at børnene hjalp til. Der var ti af dem. Syv brødre og tre søstre, og Egon var den yngste.

”Der er nok nogle af de andre, der vil sige, at jeg var ekstremt forkælet i forhold til dem, men det var på den anden side heller ikke altid let at navigere i stor en søskende flok som den mindste,” husker han.

Alligevel tænker han tilbage på barndommen som et godt liv på landet. Han begyndte sin landbrugskarriere med at hente halm og vande kalve i en alder af bare fem år, og det foreløbige højdepunkt nåede han, da han i 2017 tiltrådte som professor ved Syddansk Universitet i Esbjerg og leder af Center for Landdistriktsforskning.

Centeret arbejder i øjeblikket med så mangfoldige emner som fællesskabsøkonomi og alternative forretningsmodeller for virksomheder i landdistrikterne, multifunktionel jordfordeling, bæredygtig finansiering og kirkens mulige rolle som katalysator for det sociale liv i landsbysamfund.  Overordnet handler det hele om at finde nye udviklingsveje til det gode liv på landet for de ca. 1,1 millioner mennesker, som bor dér. Fortsæt med at læse “Landdistrikts-forsker jagter de gode historier om livet på landet”

Sindberg – en dansk Schindler i Nanjing

For 80 år siden reddede en ung dansker, Bernhard Sindberg, cirka 6000 kinesere fra Nanjing-massakren, japanernes brutale erobring af Kinas daværende hovedstad. Massakren kostede formentlig omkring 300.000 kinesere livet

Læs om Sindberg på tv2 News hjemmeside i anledning af 80-året for Japans invasion af Kina 

Bernhard Sindberg reddede omkring 6000 kinesere fra massakren i Nanjing, hvor han i 1937 og 1938 arbejdede som vagtmand i på en virksomhed i Nanjing ejet af F.L. Smidt.

Historien  blev bragt i Kristeligt  Dagblad i  70-året for massakren 

Af Ulla Skovsbøl, dec. 2007

En ny Dodge skrumpler hen ad en håbløst hullet vej. Bag rattet sidder en ung mand. Han er 26 år, søn af en ostegrosserer i Århus, men langt hjemmefra. Med møje og besvær styrer han bilen gennem pløret og uden om volde og huller, der for få uger siden gjorde det ud for skyttegrave. Vejen er oppløjet af granatnedslag og miner, og på markerne, han kører forbi, ligger rådnende menneskekroppe halvt ædt af hunde og vilde dyr.

Den unge mand hedder Bernhard Sindberg. Vejen går til Nan-jing, Kinas hovedstad. Det er februar måned 1938. Kina er i krig med Japan, og for få uger siden har japanske tropper indtaget byen. Nu er en grufuld massakre

på civilbefolkningen i gang. Den unge dansker har allerede set mere end nok til rædslerne. Alligevel er han nu på vej ind i Nanjing med 20 levende ænder, et slagtet svin, grøntsager og 100 æg. Det er madvarer til de få tilbageværende udlændinge inde i byen, som prøver at opretholde en sikkerhedszone, hvor de beskytter civile kinesere mod japanernes overgreb. Fortsæt med at læse “Sindberg – en dansk Schindler i Nanjing”

80-årig landmand kåret som Årets Økolog

Den 80-årige øko-landmand Svend Erik Hjuler er blevet kåret til Årets Økologi i en konkurrence udskrevet af Netto.

Læs også portrætartiklen om Svend Erik Hjuler her

Svend Erik Hjuler : Jeg er naturligvis glad for titlen som Årets Økolog. Det må betyde, at det jeg gør, gør jeg godt.

Svend Erik Hjuler Rasmussen var både stolt og rørt, da det han fik meddelelsen om, at han var blevet kåret til Årets Økolog i en stor landsdækkende konkurrence udskrevet af supermarkedskæden Netto.

“Jeg er naturligvis glad for titlen som Årets Økolog. Det må betyde, at det jeg gør, gør jeg godt,” siger den 80-årige økolog fra Tånum ved Randers.

“Jeg har før sagt, at jeg blev økolog, fordi jeg gerne vil råde bod på de 40 år, hvor jeg virkede som konventionel landmand. Det mener jeg stadig. Jeg håber, at jeg kan være med til at øge opmærksomheden på, hvad vi økologer gør for miljøet og dyrevelfærden. Det ville heller ikke gøre noget, hvis andre midaldrende landmænd fik smag for at omlægge til økologi. Det er aldrig for sent,”  sagde Svend Erik Hjuler, da han fik overrakt prisen.

Danmark er verdens førende på økologi
Netto er den supermarkedskæde, som har det største salg af økologiske varer i Danmark og har ifølge landedirektør Brian Seemann Broe indstiftet prisen som Årets Økolog for at hylde de danske økologer, der er med til at gøre Danmark til et af verdens førende lande inden for økologi og bæredygtigt landbrug. Fortsæt med at læse “80-årig landmand kåret som Årets Økolog”

80-årig øko-landmand vil blive ved til han er 100

Hvis man først skal til at nyde livet, når man går på pension, har man valgt et forkert arbejde, mener den økologiske landmand Svend Erik Hjuler Rasmussen. Han har nydt at være landmand i 60 år op planlægger at blive ved, til han er 100.   

Læs historien i Kristeligt Dagblad

Svend Erik Hjuler Rasmussen har været landmand i 60 år. Foto: Ulla Skovsbøl

Af Ulla Skovsbøl

”Man skal aldrig spare sig selv! Man skal bruge sig selv – hele livet,” siger Svend Erik Hjuler Rasmusen. Han står på sin trappesten og kommer lidt møjsommeligt i gummistøvlerne med hjælp fra et hjemmelavet skohorn.  Benene er måske lidt stiver og ryggen lidt svagere, end da han var 25, men livsmodet og arbejdsglæden er det ikke gået tilbage med. Tværtimod.

”Jeg har faktisk aldrig haft det så godt som nu,” siger den 80-årige landmand.

Han er født på en gård og har selv været landmand i 60 år, de seneste 20 af på den økologiske ejendom Korsmedergård uden for Randers.  Han har 60 hektar, 12.000 høns, ægpakkeri, frugtplantage, grønsagsmarker og gårdbutik.  Han har også fire fuldtidsansatte, to ekstra medarbejdere i sommerhalvåret plus en flok unge, der ekspederer i hans gårdbutik eller hjælper til i grønsagerne om sommeren – og står til ham selv, bliver han ved til han er 100.

Vil være økolog i 40 år 

Benene er lidt mere stive, og ryggen måske knap så stærk som da han var 25, men Svend Erik elsker hverdagen som landmand. Foto: Ulla Skovsbøl

Jeg har været konventionel landmand i 40 år, og jeg syntes, den udvikling, jeg oplevede i dansk landbrug i de år, var helt gal. Da jeg var barn, før vi begyndte at bruge sprøjtemidler, var der ørreder i bækken på mine forældres gård, men i 1990erne ville ingen tro, der nogensinde havde været liv i den. Sådan er det gået mange steder. Det var derfor jeg blev økolog, og det vil jeg også gerne være i 40 år, så jeg kan gøre skaden god igen,” forklarer han.

Fortsæt med at læse “80-årig øko-landmand vil blive ved til han er 100”

Dansk Folkehjælp giver gode ferieoplevelser til fattige børn

Dansk Folkehjælp, som fejrer 110 års fødselsdag i denne uge, sender i år 3000 enlige kontanthjælpsmodtagere og deres børn på gratis ferieophold.  Men behovet overstiger langt hjælpeorganisationernes kapacitet. Ni ud af ti familier har fået nej til deres ansøgning.  

Læs historien i Kristeligt Dagblad

Motorløb for de mindste er en udfordring i regnvejr, men børn og mødre på Dansk Folkehjælps feriophold tager det hele med. Foto: Ulla Skovsbøl

Af Ulla Skovsbøl

Motorhjelmene er kæmpestore til de 3-4-årige hoveder. Regntøjet glinser allerede vådt, og jordvejene begynder så småt at mudre til, selv om de små firehjulede ATVer slet ikke er kommet ud at køre på motocrossbanen bag Vigsø Feriecenter endnu. Regnen vælter ned over det nordjyske landskab, men hvad gør det, når man er på familieferie sammen?

En håndfuld børn og deres mødre trodser vejret, for de skal have det hele med.  De er på ferie med Dansk Folkehjælp og har fået en uges gratis ophold i egen feriebolig ved Vesterhavet. For at komme i betragtning, skal man have børn og være eneforsørger på kontanthjælp eller en anden tilsvarende lav ydelse.

I år var der penge til 800 familier, og Dansk Folkehjælp har kunnet sende 3000 børn og deres mødre eller fædre afsted i busser ud i sommerlandet sammen med frivillige hjælpere fra organisationen. Fortsæt med at læse “Dansk Folkehjælp giver gode ferieoplevelser til fattige børn”