Janne brænder for bedre klimasikring

Janne Bache er en af de første unge, der har taget Skovskolens nye uddannelse som have-og parkingeniører. Hun vil bruge den til at gøre en indsats for bedre klimatilpasning og er startet med et job i rådgivningsvirksomheden NIRAS.

Reklamer

Læs også artiklen i Skov og Land

Janne Bache vil bruge sin uddannelse som have- og parkingeniør til at arbejde med klimatilspasning. Hendes faglige interesse er lokal afledning af regnvand, LAR. Foto: Ulla Skovbøl

Af Ulla Skovsbøl

Hellere blive brandmand som far end at sidde på kontor som mor. Sådan lød den korte version af Janne Baches barndomsdrøm om fremtidsjobbet. Hun ville have et praktisk arbejde og ikke sidde dagen lang ved et skrivebord.

Alligevel trives hun godt, når hun nu sidder ved sin computer med tegneprogrammerne hos det rådgivende ingeniørfirma NIRAS i Aarhus og omsætter sine registreringer fra virkelighedens grønne områder til detaljerede kort. Hun er nyuddannet have- og parkingeniør, og både uddannelsen og de jobs, den giver adgang til, passer hende godt. Hun har fået præcis det miks af teori og praksis, hun kan lide.

Janne Bache gik dog en lille omvej, før hun søgte ind på den fireårige bacheloruddannelse på Skovskolen i Nødebo: Hun er først udlært som planteskolegartner.

”Jeg var opsat på at få en praktisk uddannelse og overbevist om, at det var det rigtige for mig,” fortæller hun. ”Men jeg indså hurtigt, at jeg ikke skulle være gartner resten af mit liv. Arbejdet er fysisk hårdt og krævende, og jeg så på mine kolleger, at det også i længden er nedslidende. Derfor vidste jeg allerede, inden jeg var udlært, at jeg var nødt til at finde på noget andet.”

Hun kendte ikke noget til uddannelsen som have- og parkingeniør, men da hendes kæreste startede på Skovskolen for at læse til skov- og landskabsingeniør, inviterede han hende til et åbent hus-arrangement for den nye søsteruddannelse.

”Og jeg blev begejstret med det samme! Det var lige noget for mig, og min uddannelse som planteskolegartner var et godt udgangspunkt. Det passede perfekt,” konstaterer Janne Bache.

Fortsæt med at læse “Janne brænder for bedre klimasikring”

Skovejer på Mols fodrer svampe og småkravl med flotte bøgestammer

Nationalpark Mols Bjerge har betalt landmand og skovejer Niels Andersen for at tage livet af 35 velvoksne bøge. Det er et biodiversitets-eksperiment og en kommentar til den aktuelle debat om urørt skov. 

Læs også  artiklen Dansk Skovsforenings blad Skoven

Niels Andersen (tv) og Jens Reddersen har arbejdet sammen om eksperimentet med biodiversitet i Fulgsø Skov. Foto: Ulla Skovsbøl

Af Ulla Skovsbøl

En kæmpe har kastet et gigantisk slag Mikado på bakken bag Niels Andersens gård ved Fuglsø på Mols. Mikadopindene er tykke bøgestammer, der ligger hulter til bulter, som om de venter på den ordnende hånd, der skal udrede virvarret og lægge dem i en velordnet stabel.

Men de må vente forgæves. De 30 væltede bøge er fældet for at blive liggende og rådne, hvor de er faldet. De er en gave til truede svampe, insekter og anden flora og fauna i skoven, og yderligere fem stolte stammer står ringbarkede på roden og venter på samme skæbne.

”Mine naboer? Ja, de synes selvfølgelig, jeg er skør, og at det er tåbeligt at lade godt brænde ligge her og rådne. Men det er jo en privat sag, hvad man vil og har lyst til i sin egen skov, og da Jens Reddersen fra nationalparken foreslog mig det her, syntes jeg, det lød som en sjov ide,” griner Niels Andersen.

Niels Andersen er gået med i et eksperiment i samarbejde med Nationalpark Mols Bjerge. I et lille stykke af hans bøgeskov på ca. 40 gange 40 meter har nationalparken betalt ham for at fælde eller aflive 35 træer og lade dem rådne for at øge mængden af dødt ved i skoven.  Nationalparken kalder eksperimentet for ”Råd til råd”. Fortsæt med at læse “Skovejer på Mols fodrer svampe og småkravl med flotte bøgestammer”

80-årig landmand kåret som Årets Økolog

Den 80-årige øko-landmand Svend Erik Hjuler er blevet kåret til Årets Økologi i en konkurrence udskrevet af Netto.

Læs også portrætartiklen om Svend Erik Hjuler her

Svend Erik Hjuler : Jeg er naturligvis glad for titlen som Årets Økolog. Det må betyde, at det jeg gør, gør jeg godt.

Svend Erik Hjuler Rasmussen var både stolt og rørt, da det han fik meddelelsen om, at han var blevet kåret til Årets Økolog i en stor landsdækkende konkurrence udskrevet af supermarkedskæden Netto.

“Jeg er naturligvis glad for titlen som Årets Økolog. Det må betyde, at det jeg gør, gør jeg godt,” siger den 80-årige økolog fra Tånum ved Randers.

“Jeg har før sagt, at jeg blev økolog, fordi jeg gerne vil råde bod på de 40 år, hvor jeg virkede som konventionel landmand. Det mener jeg stadig. Jeg håber, at jeg kan være med til at øge opmærksomheden på, hvad vi økologer gør for miljøet og dyrevelfærden. Det ville heller ikke gøre noget, hvis andre midaldrende landmænd fik smag for at omlægge til økologi. Det er aldrig for sent,”  sagde Svend Erik Hjuler, da han fik overrakt prisen.

Danmark er verdens førende på økologi
Netto er den supermarkedskæde, som har det største salg af økologiske varer i Danmark og har ifølge landedirektør Brian Seemann Broe indstiftet prisen som Årets Økolog for at hylde de danske økologer, der er med til at gøre Danmark til et af verdens førende lande inden for økologi og bæredygtigt landbrug. Fortsæt med at læse “80-årig landmand kåret som Årets Økolog”

80-årig øko-landmand vil blive ved til han er 100

Hvis man først skal til at nyde livet, når man går på pension, har man valgt et forkert arbejde, mener den økologiske landmand Svend Erik Hjuler Rasmussen. Han har nydt at være landmand i 60 år op planlægger at blive ved, til han er 100.   

Læs historien i Kristeligt Dagblad

Svend Erik Hjuler Rasmussen har været landmand i 60 år. Foto: Ulla Skovsbøl

Af Ulla Skovsbøl

”Man skal aldrig spare sig selv! Man skal bruge sig selv – hele livet,” siger Svend Erik Hjuler Rasmusen. Han står på sin trappesten og kommer lidt møjsommeligt i gummistøvlerne med hjælp fra et hjemmelavet skohorn.  Benene er måske lidt stiver og ryggen lidt svagere, end da han var 25, men livsmodet og arbejdsglæden er det ikke gået tilbage med. Tværtimod.

”Jeg har faktisk aldrig haft det så godt som nu,” siger den 80-årige landmand.

Han er født på en gård og har selv været landmand i 60 år, de seneste 20 af på den økologiske ejendom Korsmedergård uden for Randers.  Han har 60 hektar, 12.000 høns, ægpakkeri, frugtplantage, grønsagsmarker og gårdbutik.  Han har også fire fuldtidsansatte, to ekstra medarbejdere i sommerhalvåret plus en flok unge, der ekspederer i hans gårdbutik eller hjælper til i grønsagerne om sommeren – og står til ham selv, bliver han ved til han er 100.

Vil være økolog i 40 år 

Benene er lidt mere stive, og ryggen måske knap så stærk som da han var 25, men Svend Erik elsker hverdagen som landmand. Foto: Ulla Skovsbøl

Jeg har været konventionel landmand i 40 år, og jeg syntes, den udvikling, jeg oplevede i dansk landbrug i de år, var helt gal. Da jeg var barn, før vi begyndte at bruge sprøjtemidler, var der ørreder i bækken på mine forældres gård, men i 1990erne ville ingen tro, der nogensinde havde været liv i den. Sådan er det gået mange steder. Det var derfor jeg blev økolog, og det vil jeg også gerne være i 40 år, så jeg kan gøre skaden god igen,” forklarer han.

Fortsæt med at læse “80-årig øko-landmand vil blive ved til han er 100”

Blomsterstorm over Smålandshavet

Mere end 200.000 blomstrende frugttræer gør Fejø til en særlig oplevelse i maj. Øens klima er særligt godt til frugtavl, og en betydelig del af den er økologisk.

Læs også artiklen i bladet Økologi & Erhverv

Det er et fantastisk syn, når mere end 200.000 frugttræer blomstrer i maj på den lille ø Fejø nord for Lolland. Foto: Ulla Skovsbøl

Maj er en særligt smuk måned på Fejø, når øens mere end 200.000 frugttræer blomstrer. Klimaet på den lille ø i Smålandshavet nord for Lolland er ideelt til frugtavl, en betydelig del af den er nu omlagt til økologisk produktion og mere er på vej. Her finder man både den store, effektive producent, der ikke helt vil opgiv den konventionelle frugtproduktion, og den lille ildsjæl med visioner om 100 pct. økologi, lokale kvalitetsfødevarer og bæredygtig livsstil.

Læs også artiklen “Franske fornemmelser på Fejø”

Laust Spandet Jensen på Vesterled Frugtplantage hører til i den første kategori. Kernegaarden med sin blanding af økologisk frugtavl cider- og mostproduktion, gårdbutik og øturisme i den anden – og ind mellem er der Fejø Cider, som kalder sig landets første professionelle plantage med de særlige cidersorter og Nordens største producent af cideræbler.

Effektiv parallelavl

Laust Spandet Jensen har 80 ha frugtplantage på Fejø – 18 hektar er økologiske. Foto: Ulla Skovsbøl

Lige rækker af blomstrende æble-, pære- og blommetræer strækker sig så langt øjet række hen over markerne hos Laust Spandet Jensen. Han er en garvet æbleavler med 20 års erfaring som selvstændig og nærmest vokset op i skyggen af et æbletræ.

Fortsæt med at læse “Blomsterstorm over Smålandshavet”

Moderne mennesker har brug for at “genfortrylle” synet på naturen

Der er for meget nytteværdi og  bundlinjetænkning i moderne menneskers natursyn, mener biolog, æbleavler og naturfotograf Jens Henrik Petersen. Med sine usædvanlige naturbilleder vil han genfortrylle naturen. 

Læs historien i Kristeligt Dagblad

jens-m-aeblerAf Ulla Skovsbøl

En magisk verden af organiske former og forunderlige farver åbenbarer sig, når man bladrer i Jens Henrik Petersen bøger.  Det ligner kunst, men det er natur. Mærkelige træer med knaldrøde kroner viser sig at være ydmyg rensdyrlav.

Små runde kugler i glade gule nuancer rullet ud på et groft grønt underlag er meldug på et egeblad, og et kunstfærdigt hjerte, der ser ud som avanceret glaskunst, er i virkeligheden de krumme støvfang i blomsten på den lille plante hønsetarm, som er en velkendt pestilens for mange haveejere.

pyren%e2%94%9caisk-storken%e2%94%9cab     r%e2%94%9cd-arve
Helt tæt på ser alle planter overraskende tit næsten magiske ud.
Foto/copy right: Jens H. Petersen 

Helt tæt på eller set gennem mikroskop viser selv de mest undseelige planter sig som de rene små mirakler. Fortsæt med at læse “Moderne mennesker har brug for at “genfortrylle” synet på naturen”

Det globale fødevaresystem på kanten af kollaps

Verden mangler ikke mad. Problemet er, at vi producerer alt, alt for meget af det forkerte. Derfor haster det med en grundlæggende omstilling af det globale fødevaresystem, mener Tim Lang, der er professor i fødevarepolitik ved City University i London.

Læs også artiklen i Global Økologi

Professor Tim Lang, City University London har gennem flere årtier været en toneangivende forsker i den britiske landbrugs- og fødevaredebat.

De globale, nationale, regionale og lokale fødevaresystemer har det skidt. Mere end almindeligt skidt, ja faktisk katastrofalt dårligt. Det mener professor i fødevareøkonomi ved City University London, Tim Lang. Og spørger man ham om, hvad det er, der er så galt, falder svaret promte:

– ALT! Alt, siger professoren med eftertryk. Det, der er galt, er, hvad vi spiser, hvor det kommer fra, hvordan det er produceret, hvordan vi spiser det, hvor vi spiser og hvorfor. Alt er galt, gentager han.

Tim Lang var en af hovedtalerne på en stor konference, Food & the City, som Aalborg Universitet i København arrangerede sidst i august med det formål at give nye perspektiver på debatten om nutidens og fremtidens fødevareforsyning til verdens voksende storbyer.

Overproduktion af det forkerte
Stadig flere af klodens indbyggere bor i de store byer og urbaniseringen fortsætter. Sammen med den hastige befolkningstilvækst er det en af de absolut største udfordringer for menneskeheden i dag. I 2050 vil jordens befolkning have passeret ni milliarder, og det er et presserende spørgsmål, hvordan den voksende befolkning, især i byerne, skal brødfødes i fremtiden. Fortsæt med at læse “Det globale fødevaresystem på kanten af kollaps”