Thise-landmænd og ugandiske bønder praktiserer samme slags teamwork

Frivillighed, ligeværdighed, involvering og ejerskab var nøglen til succes både for Thises Mejeris staldskoler først i 2000-tallet og for Farmer Family Learning Groups i Uganda, mener dyrlæge og seniorforsker Mette Vaarst, som har været den drivende kraft bag udviklingen af begge dele.

Reklamer

Læs også historien i Økologisk Landbrug

Samarbejde i “Farmer family groups” har givet større og bedre udbytter for ugandiske småbønder.

Af Ulla Skovsbøl

Thise Mejeris leverandører havde først i 2000-tallet stor succes med at reducere forbruget af antibiotika. De oprettede staldskoler, hvor de var hinandens rådgivere, og i løbet af fire år fik de skåret 30 pct. af antibiotikaforbruget til deres køer.

Økologiske småbønder i Ugandas Rwenzori-provins har med en lignende samarbejdsform i såkaldte Farmer Family Learning Groups (FFLG) opnået markant højere udbytter, bedre afgrødekvalitet, større diversitet på bedrifterne og højere indtjening og fødevaresikkerhed.

Hemmeligheden bag begge dele er en særlig samarbejdsform, som er udviklet parallelt i Uganda og Danmark med dyrlæge og seniorforsker ved Aarhus Universitet i Foulum Mette Vaarst som primus motor. Hun var inspireret af de såkaldte Farmer Field Schools, som hun oplevede første gang i Uganda i 2003, men staldskole- og FFLG-modellen adskiller sig på vigtige punkter:

”Styrken ved den her metode er, at den bringer eksisterende viden i spil, og at gruppens medlemmer hjælper hinanden med at implementere den, men på den enkelte landmands præmisser,” siger hun. Fortsæt med at læse “Thise-landmænd og ugandiske bønder praktiserer samme slags teamwork”

Økologi og samarbejde er en succesfuld cocktail i Uganda

Økologi og nye samarbejdsformer i ”Farmer Family Learning Groups” har givet tusindvis af ugandiske småbønder bedre indtjening og højere livskvalitet gennem ti års samarbejde med Økologisk Landsforening.   

Læs også artiklen i bladet Økologisk Landbrug

Kaffe er hovedafgrøden i Nyakabingo. Foto: Ulla Skovsbøl

Af Ulla Skovsbøl

Kvinder i spraglede sharonger balancerer behændigt med store plastikbaljer fulde af økologiske kaffebønner. De bærer dem fra tørrehal til sorteringshal – balje efter balje. Fra de var små piger har de transporteret stort set alting på den måde, men ind til for nylig tømte de bare deres kaffebønnebaljer på store presenninger i græsset derhjemme, så bønnerne kunne ligge og tørre i solen.

Sådan er det ikke mere. Deres kooperativ Nyakabingo Farmers United i Ugandas vestligste provins Rwenzori har investeret i overdækkede haller af mursten, så kaffen kan tørre, selv om der kommer et uventet regnskyl. Kaffebønnerne plukker de stadig hjemme på deres egne buske, men tørring, forarbejdningen og afsætningen er blevet et fælles anliggende. Fortsæt med at læse “Økologi og samarbejde er en succesfuld cocktail i Uganda”

Albert står til søs med 40 køer

Fra november skal Albert Boersen, nyuddannet landmand fra landbrugsuniversitetet i Leeuwarden, være driftsleder for en verdenssensation: En flydende farm med 40 malkekøer i et havnebassin i Rotterdam.

Læs også historien i Magasinet Kvæg

Floating Farm bliver et staldanlæg i tre etager, som skal flyde i et havnebassin i Rotterdam. Modelfoto: Floating Farm

Ulla Skovsbøl

Albert Boersen blev fyr og flamme, da han så jobopslaget på nettet: Driftsleder for verdens første flydende farm, der skal vugge på vandet i et havnebassin i Rotterdam med 40 Monbéliarde-køer om bord.

Den flydende farm er et pilotprojekt, som skal vise, om det er realistisk at flytte landbrugsproduktion ud på platforme på floder i bynære omgivelser og på den måde dels bringe produktionen tættere på forbrugerne, dels udvide det potentielle landbrugsareal betragteligt.  Ideen tændte Albert Boersen, som lige var blevet færdig med sin uddannelse på landbrugsuniversitetet i Leeuwarden.

”Det lød utroligt spændende. Jeg er meget optaget af forholdet mellem landbrug og forbrugere, og da jeg søgte jobbet, havde jeg lige skrevet speciale om urban farming,” siger Albert, som selv er vokset op på en kvæggård med 70 køer i Friesland i det nordlige Holland. Han søgte jobbet – og fik det. Fortsæt med at læse “Albert står til søs med 40 køer”

Niels Peter valgte skrivebordet fra og blev økologisk frilands-dyrlæge

Niels Peter Baadsgaard har lagt sin forskerkarriere og jobbet som forskningschef ved Videnscenter for Svin i Skejby bag sig. I dag er han bedriftsdyrlæge for Danmarks største økologiske svineproduktion, Hestbjerg økologi med 1500 søer på friland. 

Læs også historien i Dansk Veterinærtidsskrift

Niels Peter Baadsgaard fortryder ikke, han har skifter forskertitlen ud med jobbet som økologisk bedrifts-dyrlæge. Foto: Marianne Hestbjerg

 Af Ulla Skovsbøl

Solen bager ned over søer og pattegrise på Danmarks største økologiske svinebedrift, Hestbjerg Økologi uden for Holstebro. Græsset er gult og afsvedet, og vandvognen skrumler i fast rutefart hen langs farefoldene med friske forsyninger til drikketrug og sølebade. Varmen er så massiv, at både dyr og mennesker nemt kan gå ned med hedeslag.

Men søerne på Bertel og Marianne Hestbjergs marker er heldige, for de har et alternativ til den solsvedne mark. Langs den ene side af foldene kan de mindes deres forfædres liv som skovsvin i den svalende skygge under popler og andre træer. Fyrre af bedriftens ca. 1000 hektar er tilplantet med træer for at give dyrene mulighed for at udfolde deres naturlige adfærd i. Poplerne lægger også navn til grisene, der markedsføres under navnet ”Poppelgris.”

De 1500 søer er også heldige på andre måde.  De har ikke alene egne popler og eget sølebad i hver farefold. De har også egen dyrlæge. Hestbjerg Økologi har som den eneste økologiske svinebedrift i landet ansat en bedriftsdyrlæge, Niels Peter Baadsgaard, som dagligt overvåger sundhedstilstanden i besætningen. Fortsæt med at læse “Niels Peter valgte skrivebordet fra og blev økologisk frilands-dyrlæge”

Marianne droppede skolelederjob for grisene på Hestbjerg Økologi

En veludviklet intuition var Marianne Fløe Hestbjergs ledetråd, da hun sagde ja til sin mand, da hun opdagede en alvorlig kræftsygdom, og da hun droppede sit karrierejob som skoleleder for at opdrætte økologiske poppelgrise.

Læs også artiklen i Kristeligt Dagblad

Af Ulla Skovsbøl
Sommervinden suser i poppelhegnet og vender bladene, så den hvide bagside glinser sølvagtig i sollyset. I græsset under træerne sidder en spinkel lyshåret kvinde midt i 40´ene med et velvoksent kamera klar til skud. Hun kigger årvågent ind mellem stammerne efter motiver med hoppende smågrise og sindige søer under poplerne.

Det er ikke for ingenting, at de 30.000 svin, som Hestbjerg Økologi ved Holstebro hvert år producerer, bliver markedsført som poppelgrise: Alle 1.500 søer på gården får egen barselsfold med privat hytte, eget sølehul og en lille poppelbeplantning, hvor de kan rode rundt med deres afkom og mindes fjerne forfædres tid som skovsvin. Fortsæt med at læse “Marianne droppede skolelederjob for grisene på Hestbjerg Økologi”

Godt grundvand og lokalt fællesskab hører sammen i Halkær

I Halkær ved Nibe arbejder skov- og landskabsingeniør Lars Delfs fra Aalborg Kommune sammen med landsbyens lille vandværk om at få grundvandsbeskyttelse, skovrejsning og etablering af et nyt lokalt samlingssted til at gå op i en højere enhed.

Læs også om Halkær Landsbyfælled i Skov & Land, juni 2018

Folkenebag Halkær Vandværk er visionære, selv om deres vandværk er lille – kun 31 husstande. Foto: Ulla Skovsbøl

Af Ulla Skovsbøl

Skovtræerne er små, den økologiske æbleplantage er ikke plantet endnu, køkkenhaverne først lige anlagt og det store orangeri og fælleshus midt i det hele er kun på tegnebrættet. Alligevel kan man sagtens se fremtidsvisionen for Halkær Landsbyfælled for sig, når vandværksformand Peter Søndergaard fortæller om, hvad der skal ske med otte hektar forhenværende majsmark på bakken i skoven bag den lille landsby ved Limfjorden.

”Da vandværksbestyrelsen begyndte at snakke om grundvandsbeskyttelse i vores indvindingsområde, tænkte vi bare i skovrejsning, som man gør mange andre steder. Men jo mere vi snakkede om det, jo flere ideer kom der på bordet om alt det, vi kunne bruge de otte hektar til.”

”Så var det tanken om en landsbyfælled med fælleshaver, abildgård og et fælles samlingssted opstod. Et sted, som kan være et aktiv for lokalsamfundet og samtidig beskytte vores drikkevand mod forurening,” fortæller Peter Søndergaard.

Fortsæt med at læse “Godt grundvand og lokalt fællesskab hører sammen i Halkær”

Janne brænder for bedre klimasikring

Janne Bache er en af de første unge, der har taget Skovskolens nye uddannelse som have-og parkingeniører. Hun vil bruge den til at gøre en indsats for bedre klimatilpasning og er startet med et job i rådgivningsvirksomheden NIRAS.

Læs også artiklen i Skov og Land

Janne Bache vil bruge sin uddannelse som have- og parkingeniør til at arbejde med klimatilspasning. Hendes faglige interesse er lokal afledning af regnvand, LAR. Foto: Ulla Skovbøl

Af Ulla Skovsbøl

Hellere blive brandmand som far end at sidde på kontor som mor. Sådan lød den korte version af Janne Baches barndomsdrøm om fremtidsjobbet. Hun ville have et praktisk arbejde og ikke sidde dagen lang ved et skrivebord.

Alligevel trives hun godt, når hun nu sidder ved sin computer med tegneprogrammerne hos det rådgivende ingeniørfirma NIRAS i Aarhus og omsætter sine registreringer fra virkelighedens grønne områder til detaljerede kort. Hun er nyuddannet have- og parkingeniør, og både uddannelsen og de jobs, den giver adgang til, passer hende godt. Hun har fået præcis det miks af teori og praksis, hun kan lide.

Janne Bache gik dog en lille omvej, før hun søgte ind på den fireårige bacheloruddannelse på Skovskolen i Nødebo: Hun er først udlært som planteskolegartner.

”Jeg var opsat på at få en praktisk uddannelse og overbevist om, at det var det rigtige for mig,” fortæller hun. ”Men jeg indså hurtigt, at jeg ikke skulle være gartner resten af mit liv. Arbejdet er fysisk hårdt og krævende, og jeg så på mine kolleger, at det også i længden er nedslidende. Derfor vidste jeg allerede, inden jeg var udlært, at jeg var nødt til at finde på noget andet.”

Hun kendte ikke noget til uddannelsen som have- og parkingeniør, men da hendes kæreste startede på Skovskolen for at læse til skov- og landskabsingeniør, inviterede han hende til et åbent hus-arrangement for den nye søsteruddannelse.

”Og jeg blev begejstret med det samme! Det var lige noget for mig, og min uddannelse som planteskolegartner var et godt udgangspunkt. Det passede perfekt,” konstaterer Janne Bache.

Fortsæt med at læse “Janne brænder for bedre klimasikring”