Energikrise i Nepal trods stort vandkraftpotentiale

Nepal, der er et af verdens fattigste lande befinder sig i en dyb energikrise, som blokerer for økonomisk udvikling og fattigdomsbekæmpelse til trods for enorme vandkraftressourcer.

Hør indslaget i Orientering på P1

Kathmandu-gadehandel_500

Nepal befinder sig i en dyb energikrise, som blokerer for økonomisk udvikling og fattigdomsbekæmpelse til trods for enorme, uudnyttede vandkraftressourcer. 

Kun omkring halvdelen af Nepals befolkning har adgang til strøm fra elnettet og de, der har elektricitet indlagt, må leve med ekstremt usikre leverancer.

Når klokken er omkring seks aften, er det derfor buldermørkt i hovedstaden Kathmandu. I øjeblikket er der lukket for strømmen 14 timer i døgnet, og den systematiske strømafbrydelse bliver om kort tid sat op til 18 timer. De få timer, hvor der faktisk er strøm ligger midt om natten, så man ikke har glæde af den, med mindre man er rig nok til at investere i batterier, hvor strømmen kan lagres. Gadehandlerne må i mange tilfælde oplyse varerne med stearinlys eller bål.

Det paradoksale ved den nepalesiske energikrise er, at landet har et kolossalt uudnyttet potentiale for vandkraft, men på grund af den ustabile politiske situation og manglende tillid til landets maoistisk ledede regering bliver de nye vandkraftværker på tegnebrættet.

Advertisement

Vedvarende energi succes i Nepals bjerge

Fem millioner nepalesere i fattige landsbyer uden elnet har med dansk støtte fået strømforsyning fra mikro-vandkraft og bittesmå sol- og biogasanlæg.

Hør reportagen fra landsbyen i Orientering på P1 Læs om samme emne i Dansk Energi, marts 2013

VE-landsby_1Fem millioner nepalesere i fattige landsbyer uden elnet har med dansk støtte fået strømforsyning fra mikro-vandkraft og bittesmå sol- og biogasanlæg.

Omkring halvdelen af Nepals ca. 30 millioner indbygger bor uden for elenettets rækkevidde, og mange af dem har ingen adgang til strøm overhovedet. Men gennem de seneste tyve år har Danida og andre donorer sikret strøm fra vedvarende energiklider til en million husstande i fattige bjergegne er situation.

Landsbyen Kusheshwar Dumja sydøst for Nepals hovedstad Kathmandu er en af de landbyer, hvor børnene nu kan læse lektier om aftenen, og hvor kvinderne kan male majs på en eldrevet kværn i stedet for at gå fem kilometer med sækkene til den nærmeste vandmølle.

Hør landsbyens beboere fortælle

”Vedvarende energi i landdistrikterne er et af vores vigtigste indsatsområder, og har været det i mere end tyve år,” siger Danmarks ambassadør i Nepal, Morten Jespersen. ”Vi prioriterer området højt, fordi der er et stort behov. Den vedvarende energi har et klima-og miljøaspekt, der er indbygget fattigdomsbekæmpelse i projekterne, og på længere sigt giver energiforsyning til landbyerne også et økonomisk vækstpotentiale,”  forklarer han.

Knald eller fald for EUs direktiv om energieffektivisering

I denne uge er det knald eller fald for EU’s energieffektiviseringsdirektiv, som er et af de meget få direktiver, der har en chance for at blive vedtaget, mens Danmark står i spidsen for fællesskabet.

Hør historien i Orientering på P1

Mens klimaminister Martin Lidegaard var opslugt af at skaffe opbakning til EUs direktiv om energieffektivisering, så klimakommisær Connie Hedegaard på energi-renovering på Østerbro.

Det holder hårdt med at få energieffektiviseringsdirektivet på plads. Ministerrådet vil trække ambitionerne op, mens parlamentet og kommissionen trækker den modsatte vej, og fredag den 15.juni 2012 er sidste frist for at få en aftale på plads.

– Men energieffektivisering er  sund fornuft. Det skaber jobs, og det skaber komfort for de mennesker, der bor i husene, og vi undgår at sende en masse penge ud af Europa for at betale for vores import af olie og gas, siger klimakommissær Connie Hedegaard.

Der er mange nationale særinteresse, som gør det svært at få direktivet igennem. Industrien stritter imod i mange af de 27 medlemslande.

Vigtig brik i klimapolitikken

Direktivet er imidlertid en afgørende brik i forhold til EU’s klima- og energipolitik, og det vil være et stort tilbageslag for klimaindsatsen, hvis det ikke bliver vedtaget. Oprindeligt var det intentionen, at EU skulle bruge 20 pct. mindre energi i 2020 end i 1990, men der har aldrig været opbakning til at gøre det krav bindende.

Da energiministrene mødtes til uformelt topmøde i Horsens for et par måneder siden var stemningen ikke til de store armbevægelser. Dengang så det ud til, at ministerrådet højst ville bliver enige om at reducere ca. 14 pct. Men siden er det gået lidt fremad, og klimaminister Martin Lidegaard ser optimistisk på muligheden for at lande højere – måske endda omkring 17. pct.

Fortsæt med at læse “Knald eller fald for EUs direktiv om energieffektivisering”