Medmenneskelighed og empati er bedre mod demens end piller

Ældre med demens lider under omverdenens negative og angstprægede syn på dem og deres sygdom. Det mener tidligere sosu-assistent Christian Christensen, der vil bruge sit otium på at udbrede en anden tankegang.  

Reklamer

Læs også artikelen i Kristeligt Dagblad

christian christensen foto Ulla Skovsbøl
Christian Christensen droppede jobbet som planteforsker og blev færdig som soso-assistent som 57-årig. Foto: Ulla Skovsbøl

Af Ulla Skovsbøl

Demens er de pårørendes sygdom. En sygdom værre end døden. Han er jo helt væk. Demens er sygdommen, hvor man langsomt svinder bort. Hun er som en levende død. Et menneske uden hukommelse er ikke længere et menneske længere…

Hver gang Christian Christensen hører den slags udsagn – og det gør han jævnligt i medierne og fra folk, han møder – får han et bistert udtryk i sit ellers så venlige ansigt.

”Når vi taler om mennesker med demens på den måde, er vi med til at stigmatisere dem og gøre livet endnu sværere for dem, end det er i forvejen. Det er svært at være pårørende, det skal jeg gerne medgive. Men indimellem får jeg lyst til at råbe til folk: Så løft dog blikket fra jer selv. Det er jo ikke jer og jeres tab, det handler om, men den, der faktisk har sygdommen,” siger han.

”Vi har brug for en ny omsorgskultur, hvor vi gør op med den ensidigt medicinske forståelse af demens, og i stedet finder medmenneskeligheden frem og begynder at se dem, der har sygdommen, som mennesker og ikke bare som diagnoser. Jeg vil gå så vidt som til at sige, at vi har brug for et paradigmeskift – og den proces starter i sproget, ” siger han. Fortsæt med at læse “Medmenneskelighed og empati er bedre mod demens end piller”

Duften fra dampende gryder gør livet på plejehjem værd at leve

En million fra ældreminister Thyra Franks køkkenpulje millioner går til Plejecenter Højager i Jelling til renovering af fire køkkener, hvor der allerede gennem ti år er blevet lavet mad fra bunden sammen med beboerne.

Læs historien i Kristeligt Dagblad

På Højager Plejecenteret er måltidet et en fælles oplevelse i en hjemlig og hyggelig atmosfære. Foto: Ulla Skovsbøl

Af Ulla Skovsbøl

Kartofler er godt til ethvert godt måltid. Det synes Marie Nielsen, og hun skræller dem omhyggeligt, som hun har skrællet tusindvis af kartofler i sit lange liv. Hun begyndte som syvårig, da hun knap kunne nå op til køkkenbordet. Nu er hun 83. Hun sidder på sin rollator og skræller ved køkkenvasken i Solstrålen, den boenhed på Plejecenter Højager i Jelling, hvor hun bor.

”Jeg behøver ikke gøre det. Men det er så hyggeligt at være med i køkkenet, så jeg gør det gerne. Vivian har jo også travlt, og hende vil jeg gerne hjælpe,” siger hun lavmælt med en lille venlig latter.

Mad fra bunden i ti år

Glæden ved god mad og ved at spise den sammen ved et hyggeligt måltid øger livskvaliteten på plejehjem, og Lis Klok, 93, er glad for at bo på Plejecenter Højager. Foto: Ulla Skovsbøl

En del kommuner er skeptiske over for Køkkenpuljen, og interessen for at søge midlerne  var i første omgang så begrænset, at ministeriet måtte udbyde puljen i en ny runde. Fortsæt med at læse “Duften fra dampende gryder gør livet på plejehjem værd at leve”

Thyra Franks køkkenmillioner møder skepsis

Makværk og hadegave er nogle af de ord, kommunalpolitikere har hæftet på en pulje på 425 millioner, som skal virkeliggøre ældreminister Thyra Franks drøm om madduft og måltider lavet fra bunden på plejehjemmene.

Læs historien i Kristeligt Dagblad

Ældreminister Thyra Frank. Pressefoto

 Af Ulla Skovsbøl

Der skal dufte af stegte sild, bøf med bløde løg og hjemmebagte boller på de danske plejehjem, og beboerne skal have indflydelse på menuen. Det er en af ældreminister Thyra Franks mærkesager. Derfor er der afsat en pulje på 425 millioner kroner på finansloven for 2017 til at forbedre og forny køkkenerne på de kommunale plejehjem.

Men interessen for køkkenpuljen har været behersket, og da ansøgningsfristen udløb, var der kun søgt om 295 millioner. Resten af pengene er derfor udbudt i en ny runde, og selv om der er tale om en gave, er mange kommunalpolitikere stærkt kritiske over for køkkenpuljen.

Viborg: Noget makværk

”Både processen og tidsplanen er helt igennem noget makværk,” siger Mette Nielsen (S) formand for Ældre- og sundhedsudvalget i Viborg. Fortsæt med at læse “Thyra Franks køkkenmillioner møder skepsis”

Minisamfund til demente på vej mange steder i landet

En række kommuner er i gang med at etablerer demenslandsbyer inspireret af Holland,men Alzheimerforeningen advarer mod at isolere de demente. Et demensvenligt samfund er en bedre ide. 

Læs også om demenslandsbyerne i Kristeligt Dagblad

Det er en stor udfordring for danske plejehjem i Danmark at give det stigende antal borgeremed demens et godt hverdagsliv. Foto: Ulla Skovsbøl

Af Ulla Skovsbøl

Minisamfund til demente med egen butik, restaurant, koncertsal og frisørsalon er på vej i en række danske kommuner. Ideen er, at de demenssyge i højre grad skal kunne leve, som de har været vant til, men i trygge og afskærmede rammer. Inspirationen kommer fra den hollandske demenslandsby De Hogeweyk, som i de senere år er blevet en magnet for planlæggere, politikere og plejehjemsfolk fra nær og fjern.

”Det er en hel besøgsindustri. Folk valfarter dertil fra hele verden,” siger projektleder Annette Søby fra Bryghuset i Svendborg, som kalder sig Danmarks første demensby. Forklaringen er, at demens er et stigende problem i alle vestlige samfund, og derfor er der brug for nye boformer til demente. Fortsæt med at læse “Minisamfund til demente på vej mange steder i landet”

Mandefællesskab og naturfitness godt for mænd med kræft

Læs historien i Kristeligt Dagblad

Naturkræfter v bålet

Silkeborg Kommune har taget konsekvensen af, at mange kræftsyge mænd bliver væk fra de gængse rehabiliteringstilbud, som mest appellerer til kvinder. Projektet Naturkræfter tilbyder et mandefællesskab med lettere skovarbejde og naturfitness.

Af Ulla Skovsbøl

Det regner stille over de majgrønne bøge rundt om Naturstyrelsens redskabshus i skoven i Silkeborgs sydlige udkant. De gule mælkebøtter i græsset lukker sig for vandet, men Svend Poul Nielsen er tilsyneladende ikke ked af at blive våd. Han står alene i regnen på pladsen foran huset. Han har taget en tidlig bus fra Them, hvor han bor, for han vil ikke risikere at komme for sent og gå glip af noget af alt det gode, der skal ske i dag. Han skal mødes med en flok andre kræftramte mænd, et par frivillige og fysioterapeuten Morten Bach.

Hver mandag og onsdag tilbringer gruppen formiddagen sammen her i skoven. De koger kaffe over åben ild, de laver udendørs fitness med øksesvingning og mavebøjninger på brændestabel, og de hjælper til med at rydde uønskede småtræer væk i skoven ned mod en nærliggende sø.

Tilbuddet hedder Naturkræfter, og er drevet af Silkeborg Kommune sammen med Kræftens Bekæmpelse, som stiller med frivillige og Naturstyrelsen, der lægger skov og nogle gange naturvejleder til.

Fortsæt med at læse “Mandefællesskab og naturfitness godt for mænd med kræft”

Nudging bedre end velmendende foldere

Velmenende foldere og løftede pegefingre ændrer ikke folks adfærd. Nudging er derimod en smart og effektiv måde at påvirke på, mener filosof og nudgingkonsulent Andreas Maaløe Jespersen.

Læs historien i Ergoninyt , 2014

Ergo-Andreas_500
Af Ulla Skovsbøl 

IT-konsulenten hænger på sin kontorstol i en stilling, som får det til at løbe koldt ned ad ryggen på enhver fysioterapeut. Alle i hans afdeling har fået hæve-sænke-borde i bedste kvalitet, men alligevel er det kun kontoreleven, der kan finde på at stå op til arbejdet.  Rengøringsassistenten tager konsekvent den moppe, der giver hende smerter i skulderen, og trods stribevis af kurser og grundig instruktion løfter sosu-assistenten stadigvæk forkert.

”Vi kender det alle sammen fra hverdagen. Vi kan sagtens gå rundt og rådgive, men det får ikke i sig selv folk til at ændre praksis. Vi må have fat et andet sted,” konstaterer fysioterapeut Anne Jacobsen. Som arbejdsmiljøkonsulent på Bispebjerg Hospital, kender hun udmærket til frustrationen over, at hendes ergonomiske råd ikke bliver fulgt.

”Ergonomi nytter ingenting i sig selv.  Folk gør som de plejer, og hvis vi skal gøre nogen forskel som fysio- og ergoterapeuter, gælder det om at finde ud af, hvordan vi får fat i ham der Plejer ”, siger hun.

Fortsæt med at læse “Nudging bedre end velmendende foldere”

Auken og Antorini i fælles fremstød for udeskolen

Læs mere om udeskoler og skolehaver her

65 demonstrationsskoler udpeges til at vise, hvordan udeskole-pædagogik kan understøtte elevernes læring. Planen offentliggøres 21. januar 2014

Antorini_2_500

Undervisningsminister Christine Antorini og miljøminister Ida Auken har en fælles interesse i at få skoleeleverne ud af klasseværelserne. Eleverne skal indtage naturen og de nære omgivelser som et alternativt læringsrum, mener begge ministre, og derfor præsenterer de sammen en plan, som skal styrke udeskoleundervisningen i Danmark.

Der skal udpeges 65 demonstrationsskoler landet over, som kan arbejde systematisk med at undersøge og dokumentere, hvordan udeskole kan bruges på en meningsfuld måde i alle fag, og hvordan udeskolepædagogikken kan styrke børns læring og faglighed.

Fortsæt med at læse “Auken og Antorini i fælles fremstød for udeskolen”