Thyra Franks køkkenmillioner møder skepsis

Læs historien i Kristeligt Dagblad

Ældreminister Thyra Frank. Pressefoto

 Af Ulla Skovsbøl

Der skal dufte af stegte sild, bøf med bløde løg og hjemmebagte boller på de danske plejehjem, og beboerne skal have indflydelse på menuen. Det er en af ældreminister Thyra Franks mærkesager. Derfor er der afsat en pulje på 425 millioner kroner på finansloven for 2017 til at forbedre og forny køkkenerne på de kommunale plejehjem.

Men interessen for køkkenpuljen har været behersket, og da ansøgningsfristen udløb, var der kun søgt om 295 millioner. Resten af pengene er derfor udbudt i en ny runde, og selv om der er tale om en gave, er mange kommunalpolitikere stærkt kritiske over for køkkenpuljen.

Viborg: Noget makværk

”Både processen og tidsplanen er helt igennem noget makværk,” siger Mette Nielsen (S) formand for Ældre- og sundhedsudvalget i Viborg.

Advertisement

Minisamfund til demente på vej mange steder i landet

Læs også om demenslandsbyerne i Kristeligt Dagblad

Det er en stor udfordring for danske plejehjem i Danmark at give det stigende antal borgeremed demens et godt hverdagsliv. Foto: Ulla Skovsbøl

Af Ulla Skovsbøl

Minisamfund til demente med egen butik, restaurant, koncertsal og frisørsalon er på vej i en række danske kommuner. Ideen er, at de demenssyge i højre grad skal kunne leve, som de har været vant til, men i trygge og afskærmede rammer. Inspirationen kommer fra den hollandske demenslandsby De Hogeweyk, som i de senere år er blevet en magnet for planlæggere, politikere og plejehjemsfolk fra nær og fjern.

”Det er en hel besøgsindustri. Folk valfarter dertil fra hele verden,” siger projektleder Annette Søby fra Bryghuset i Svendborg, som kalder sig Danmarks første demensby. Forklaringen er, at demens er et stigende problem i alle vestlige samfund, og derfor er der brug for nye boformer til demente.

Mandefællesskab og naturfitness godt for mænd med kræft

Læs historien i Kristeligt Dagblad

Silkeborg Kommune har taget konsekvensen af, at mange kræftsyge mænd bliver væk fra de gængse rehabiliteringstilbud, som mest appellerer til kvinder. Projektet Naturkræfter tilbyder et mandefællesskab med lettere skovarbejde og naturfitness.

Af Ulla Skovsbøl

Det regner stille over de majgrønne bøge rundt om Naturstyrelsens redskabshus i skoven i Silkeborgs sydlige udkant. De gule mælkebøtter i græsset lukker sig for vandet, men Svend Poul Nielsen er tilsyneladende ikke ked af at blive våd. Han står alene i regnen på pladsen foran huset. Han har taget en tidlig bus fra Them, hvor han bor, for han vil ikke risikere at komme for sent og gå glip af noget af alt det gode, der skal ske i dag. Han skal mødes med en flok andre kræftramte mænd, et par frivillige og fysioterapeuten Morten Bach.

Hver mandag og onsdag tilbringer gruppen formiddagen sammen her i skoven. De koger kaffe over åben ild, de laver udendørs fitness med øksesvingning og mavebøjninger på brændestabel, og de hjælper til med at rydde uønskede småtræer væk i skoven ned mod en nærliggende sø.

Tilbuddet hedder Naturkræfter, og er drevet af Silkeborg Kommune sammen med Kræftens Bekæmpelse, som stiller med frivillige og Naturstyrelsen, der lægger skov og nogle gange naturvejleder til.