Passion for grønne plæner giver vandmangel i USA

I USA udgør græsplænerne et areal på syv en halv gange Danmark. De sætter sprinklerne på konstant overarbejde og er et problem i stater med alt for lidt vand.

Hør Paul Sater, Joey Buck og Doug Kenney i Panorama på P1, den 21.02.2010 

Sammenlagt er der over 330.000 kvadratkilometer vandet græsplæne i USA, og hvis man betragter plænegræs som en vandet afgrøde, så er det landets største – tre gange så stor som majs målt i areal. Det har rumforskningsinstituttet NASA vurderet på basis af satellitfotos.

Den grønne plæne hører simpelthen med til amerikansk livsstil, siger Doug Kenney, som er vandforsker ved Boulder University. Det giver status at have en stor grøn plæne.

Den norm, må ændres, mener han, men folk er bange for at deres hus skal falde i værdi uden en plæne. Så der er både økonomiske og kulturelle grunde til, at forstadsamerikanerne har så svært ved at indskrænke vandforbruget. Det kan lyde fjollet, erkender Kenney, men tanken om at spare, at indskrænke i stedet for at ekspandere, møder stor modstand af kulturelle årsager

Bønder mod byboer

På Grey Street i Edgewater, en forstad til Denver i det tørre Colorado bor Joey Buck i et lille hvidt hus med en overdådig rød rosenranke om verandaen. Hans græsplæne sopper nærmest vand. Gummistøvler er passende fodbeklædning – selv om det ikke har regnet i uger. Et andet sted i Colorado, øst for byen Boulder forsøger farmer

Farmer Paul Sater er truet på sit levebrød af vandings-restriktionerne

Paul Sater at holde sine vandingsanlæg i gang. For ham er Joey på Grey Street en konkurrent lige som alle de andre byboer med deres grønne plæner og deres vandfrådseri. De er modstandere i kampen om vandet. Paul Sater har ikke længere vand nok til sine afgrøder. I 2003 indførte staten vandings-restriktioner og lukkede mere end 1000 grundvandsboringer. Sater måtte give afkald på næsten alt sit vand. Han fik kun lov til at bruge 15 pct. af det, han plejede. Nu ligger hans økonomi ruiner.

Advertisement

Grønne tage sparer kloaknettet for store mængder regn

På 9.500 kvardratmeter tag demonsterer Malmø Kommune, hvordan planter på taget kan spare kloakken for halvdelen af det regnvand, som falder på det. 

Klimaforskernes forudsigelser om mere regn og flere skybrud i fremtiden giver hovedbrud hos kommunale planlæggere og politikere, fordi det er dyrt at udbygge kloaknettet, men der findes faktisk billige og enkle former for klimatilpasning. En af dem er bevoksede tage, som har vist sig at være et godt alternativ til større kloakrør.

Grønne tage er som regl bevokset med helt lave vækster, typisk stenurter, men de kan også være semi-intensive som her med græsser, stauder og buske

Augustenborg: Augustenborg Botaniske Taghave. Det er et demonstrationsprojekt, hvor forskellige tagplanter og havetyper bliver afprøvet. Forsøgene viser blandt andet, at mindst halvdelen af den regn, der falder på et grønt tag bliver bundet af planterne eller fordamper.

Københavns Kommune tager nu også ideen  med de grønne tage til sig, og opfordrer bygherrerne på alle nybyggerier til at erstatte tagpap og plader med plantedække på de flade tage.

Læs hele temaet om tage i Malmø i Dansk Vand, februar 2010: Grønt er godt – for tagene

Fakta om fordelene ved grønne tage

• Nye grønne rum i byen: Byvæksten æder ind på de grønne områder i storbyerne. På tagene kan der skabes nye grønne områder uden konkurrence med byggeentreprenørerne.
• Bedre vandhåndtering: Et bevokset tag absorberer 75 pct. af den nedbør, som ellers ville ende i kloakkerne. Klimaforandringerne kommer til at betyde mere nedbør under vores himmelstrøg og vandafledning bliver derfor et større problem i fremtiden.
• Nye habitater: Taghaverne er levesteder for fugle og insekter, som eller har det svært i storbyen.
• Forebygger ophedning: Byer af beton og asfalt holder på varmen og bliver ”varmeøer” med op til fem grader højere temperatur end de omkringliggende forstæder. Plantedækket er med til at sænke temperaturen. Det har især betydning, hvis somrene bliver varmere end de er i dag.
• Forbedret luftkvalitet: Planter producerer ilt og fjerner CO2 via fotosyntese. De hjælper også på partikelforureningen, fordi planterne fanger de små, skadelige partikler fra biludstødning på deres blade.
• Mindsker bygningers varmetab: Bygninger med taghaver er køliger om sommeren og varmere om vinteren en andre bygninger. Varmetabet om vinteren er op til 30 pct. lavere end i bygninger uden taghaver.
• Økonomiske fordele: Taghaver forlænger tagets levetid og gør bygningen mere attraktiv ved salg.
• Sociale fordele: Taghaven er et socialt rum i byen og en æstetisk kvalitet.

Regnvand forvandlet fra problem til ressource i Malmø

Åbne afløbssystemer har ændret Malmø-bydelen Augustenborg fra et trist og nedslidt kvarter til et attraktivt boligområde med åbne kanaler, damme og springvand.  

I Augustenborg løber regnvandet oven på jorden og belaster derfor ikke kloakkerne

Engang var regnvand en pestilens for boligkvarteret Augustenborg. Kraftig regn fik gang på gang kloakkerne til at løbe over, så kældrene blev oversvømmede, og stanken plagede beboerne. Men sådan er det ikke længere. I 1998 lancerede kommunen og boligselskabet MKB sammen en omfattende renoveringsplan for hele området. Nu er bydelen forvandlet til et mønstereksempel på bæredygtig byfornyelse under navnet ”Eko-stad Augustenborg”.

Augustenborg har bl.a. fået et åbent regnvandssystem, som har ændret områdets karakter fuldstændig. En våd vejrudsigt er ikke længere  signal til viceværterne om at styrte ned i kældrene og finde pumperne frem. Nu betyder skybrud bare, at vandet vil strømme hurtigere i kvarterets åbne regnvandskanaler, at frøerne vil boltre sig mellem sivene i vådzonerne, og at lavningerne i plænerne langs kanalerne bliver til småsøer, hvor børnene kan afprøve, om gummistøvlerne stadig holder vand. 

Læs min artikel om åbne regnvandssystemer i Dansk Vand, februar 2010