Økologi virker for en million bønder i Uganda

Økologiske metoder er vejen frem for Afrika, mener de økologiske landmænd i Uganda. Her har 1,2 millioner småbønder typisk opnået højere udbytter, bedre indtjening og større sikkerhed for varieret mad på middagsbordet, når de går over til økologi.

Læs Global Økologis temanummer bønder i Uganda (side 17.24)

Passionsfrugterne hænger store og modne over ens hoved, bananklaserne tynger på grenene, og bønnerne under træerne er klar til at blive plukket.

Clovice Kakonkomi, landmand i det vestlige Uganda, viser stolt sit lille økologiske mønsterbrug frem.

I 2004 gik han og hele hans landsby over til agro-økologiske metoder, og siden har de oplevet, det samme som mange andre småbønder i Østafrika: Med økologi får de højere udbytter, lavere omkostninger og bedre indtjening.

– Se hvor store, mine bananklaser er, siger Clovice og peger op.

– Jeg får højere udbytter, det er klart, så det er en klar succes for mig, konstaterer han.

Vi har altid mad nok
Clovice Kakonkomi har kone og seks børn, hvoraf de tre er flyttet hjemmefra, og han har aldrig fortrudt, at han lagde sit gamle erhverv som tømrer bag sig for at blive økologisk landmand.

– Vi har altid mad nok. Producerer man ikke tilstrækkeligt med fødevarer selv, må man bruge pengene på mad. Vi har i stedet kunnet bruge indtægterne på sundhedsydelser og uddannelse, og jeg har kunnet betale for mine børns skolegang og universitetsstudier. Jeg har klaret mig godt, takket være de agro-økologiske metoder, så det er klart, jeg går ind for økologi, fortæller han.

Højere udbytter – bedre indtjening
I Danmark, hvor økologisk landbrug i reglen har lavere udbytter end konventionelt, kan det lyde paradoksalt, at småbønder som Clovice har fået højere udbytter ved at omlægge deres landbrug. Men i Uganda er det ikke udsædvanligt. På de cirka 1,2 millioner små økologiske landbrug i Uganda, oplever andre fattige landsbyfolk det samme.

– Det, vi ser i Uganda, er, at de økologiske afgrøder i mange tilfælde giver større udbytter end de konventionelle, og i kaffe, som er en vigtig afgrøde her, er det faktisk altid tilfældet, forklarer Musa Muwanga, der er direktør i Ugandas økologiske landbrugsorganisation NOGAMU.

– Mange tror, at økologisk produktion er dyrere end konventionel, men det er ikke tilfældet i i Afrika. Her er økologi faktisk billigere, fordi landmændene ikke behøver investere i kunstgødning og pesticider, som de dårligt har råd til. Samtidig harmonerer metoderne godt med deres traditionelle dyrkningssystemer, og endelig er der bedre afsætningsmuligheder for de økologiske varer. Derfor vil udviklingen gå i økologisk retning i Uganda og mange andre afrikanske lande, vurderer han.

Agroforestry og inter-cropping
Den form for økologisk landbrug, som sikrer Clovice og hans naboer god indtjening og højere udbytter, ligner ikke landbrug i Nordeuropa. Ved man ikke bedre, tager hans cirka én hektar store bedrift sig nærmere ud som en blandet skovbevoksning, hvor planter af mange slags gror mellem hinanden i forskellige højder.

– Det er agro-forestry (skovlandbrug) med inter-cropping, hvor de forskellige planter hjælper hinanden og har forskellige funktioner, forklarer Clovice.

Han peger mod nogle enkeltstående, meget høje træer mellem bananpalmerne. De giver skygge og læ, brændsel og tømmer og frø til nye planter. Tilmed har nogle af træerne rødder, der når meget dybt ned og henter fosfor op, som ikke er tilgængelige for bananerne. Når løvet falder og bliver omsat, fungerer det som tiltrængt fosfor-gødning,

Bønner vokser på lyse pletter mellem træerne. De leverer proteinholdige måltider til familien og kvælstofgødning til afgrøderne, fordi bælgplanter via rødderne kan binde kvælstof fra luften.

I udkanten af bevoksningen ligger kompostbunken med svinegødning fra de halvåbne svinestier lidt derfra klar til at blive brugt som gødning for bananerne i det yderst sammensatte dyrkningssystem.

Stor alsidighed
– Økologisk landbrug i Uganda er som regel lig med et meget mere alsidigt landbrug, end vi kender i Nordeuropa, og det er svært for en europæer at forestille sig, med mindre man selv har oplevet det, forklarer Aage Dissing, som er pensioneret landbrugsskoleforstander.

I begyndelsen af 1980′erne var han med til at etablere Danmarks første økologiske landbrugsskole. Gennem de seneste seks år har han været frivillig landbrugsrådgiver i Uganda, hvor han også tidligere har boet og arbejdet i et landbrugsprojekt.

– De økologiske bønder dyrker næsten altid mange afgrøder, og de dyrker dem i en blanding. Mellem banantræerne har de bælgplanter som for eksempel bønner og kassava eller andre rodplanter. Det kan give imponerende resultater i et land som Uganda, der har to dyrkningssæsoner, siger han.

Bedre med kunstgødning?
Spørgsmålet er dog, om ikke de gode udbytter kunne være endnu bedre, hvis planterne kunne få dækket behovet for næringsstoffer med kunstgødning. Aage Dissing mener nej:

– Forsøg viser, at udbytterne ikke bliver større med kunstgødning, fordi klimaforholdene er så uforudsigelige. Der er altid usikkerhed om, hvor meget regn, der kommer. Man får ikke noget ud af kunstgødningen, med mindre man ingen regn får, når man lige har spredt den ud, og kommer der for meget regn, bliver det bare udvasket, så planterne ikke får glæde af det, forklarer han.

Selv for landmænd, der har råd til at købe kunstgødning, er pengene derfor meget ofte spildt, forklarer Aage Dissing. De økologiske metoder med kompost, kvælstofsamlende bælgplanter og et alsidigt sædskifte er billigere, og de forbedrer samtid jordens struktur og mikroliv. Det gør jorden mere robust i forhold til erosion og udvaskning forbedrer dens frugtbarhed.

Kompost bedre end kunstgødning
Clovice og hans naboer er også for længst gået over til gødningsforsyning med bælgplanter og komposteret svinegødning, og de har lært nye metoder, der sikrer en bedre udnyttelse af vand. Sammen har de bygget en stor vandtank, hvor de opsamler vand i regntiden og bruger det i den tørre tid.

Den stabile adgang til vand betyder også mere stabile udbytter, og det ruster bønderne bedre til en stadigt mere uforudsigelig vejrsituation. Bønderne i Uganda er i praksis begyndt at opleve klimaforandringer og har fået nye ord i hverdagssproget:

– Jeg kæmper mod klimaforandringer, og jeg arbejder med klimatilpasning, siger Clovice.
Ud over at opsamle vand, planter både han og naboerne masser af træer som en integreret del af landbrugsproduktionen. Det har stor betydning i Uganda, hvor voldsom afskovning allerede har påvirket klimaforholdene.

Støttet af forskning
De positive erfaringer med økologiske metoder i Uganda er i høj grad understøttet af forskning. Fordelene ved økologisk dyrkning er senest dokumenteret i en videnskabelig artikel i tidsskriftet Nature Plants af to amerikanske forskere ved Washington State University – John P. Reganold og Jonathan M. Wacher – som har gennemgået 40 års økologisk forskning.

På grundlag af flere hundrede forskningsartikler sammenligner de to skribenter konventionelt og økologisk landbrug, når det gælder økonomi, miljø og samfundsmæssige påvirkninger. Og de konkluderer, at de økologiske dyrkningssystemer i mange tilfælde er bedre end de konventionelle til at sikre en fødevareproduktion, som på én gang er økonomisk, miljøvenlig og socialt bæredygtig.

Samme konklusion kom FNs handelsorganisation UNCTAD til for godt et år siden i en stor rapport »Wake up before its too late« om landbrugsudvikling, handel, miljø og klimatilpasning. I den anbefaler UNCTAD direkte agro-økologiske metoder som vejen til bedre fødevareforsyning i udviklingslandene.

Store traktorer ingen fordel
For Aage Dissing er der heller ingen tvivl om, at økologiske metoder kan være med til at sikre en bedre og mere bæredygtig fødevareforsyning for verdens fattige i fremtiden. Han tror ikke på, at vestlige landbrugsmetoder med højt input af hjælpemidler og teknologi er vejen frem for fattige småbønder i Uganda eller i andre fattige lande. Tværtimod.

– Det forholder sig faktisk sådan på verdensplan, at det er de fattige bønder, der sulter mest. Det lyder mærkeligt, men sådan er det. Derfor betyder det kolossalt meget, hvis småbønder i udviklingslandene kan øge deres egen produktion af fødevarer, uden dyre input, som de ikke har råd til. Det vil give en meget bedre fødevareforsyning i verden, forklarer han.

Han medgiver, at de økologiske metoder er mere arbejdskraftintensive, men det er ikke noget problem – tværtimod.

– De fleste steder i verden er der arbejdsløshed, og hvis man erstatter mennesker med store traktorer, får vi bare flere arbejdsløse. Så det er ingen fordel hverken for verdens fødevareforsyning eller for de folk, der skal leve af at producere fødevarer, siger han.

Lokale løsninger
Musa Muwanga direktøren i de økologiske landmænds organisation NOGAMU er også overbevist om, at økologiske metoder kommer til at spille en afgørende rolle i fremtiden, ikke kun i Uganda, men i hele Afrika.

– Jeg har tiltro til, at agro-økologi vil blive meget udbredte i Afrika udbredt i løbet af nogle år, siger han.

– Vi er nødt til at se på lokale ressourcer og de lokale løsninger, som fungerer i det enkelte land. Og i Uganda har de økologiske landbrugssystemer vist sig at være de mest stabile, robuste og bæredygtige. Vi ser for eksempel, at de økologiske landmænd kan høste selv under tørke, når der ikke gror noget som helst på de konventionelle landbrug, siger han.

Det bliver der brug for i fremtiden, hvor klimaforandringer i endnu højere grad end nu kan komme til at spænde ben for landbrugsproduktionen.

 Udbyttet større og og omkostningerne lavere
Højere priser på økologiske varer, spiller kun en mindre rolle for de afrikanske bønder. Kun en lille del af de mange små økologiske landbrug i Uganda er certificerede til eksport, og på hjemmemarkedet får de ikke ekstra pris for produkterne. Men det behøver de heller ikke, når udbyttet er større og omkostningerne lavere, påpeger Musa Muwanga.

Og selv om eksporten af økologiske produkter indtil videre er lille, har økologerne en stor fordel på eksportmarkederne, fordi det er lettere for dem end for de konventionelle kolleger at få adgang til især det europæiske marked.

Ganske vist koster det penge at blive certificeret, men de konventionelle producenter bliver også mødt med store krav til dokumentation af for eksempel pesticidrester, hvis de vil sælge deres varer i Europa. Og de får ikke højere priser, der kan dække disse udgifter ind.
Samlet set har de afrikanske økologer med andre ord store fordele på fire områder, opsummerer Musa Muwanga.

– Først og fremmest passer de økologiske metoder generelt godt til den måde, man traditionelt har drevet landbrug i Afrika på. Dernæst er det billigere for landmændene. Det giver bedre markedsadgang, og det giver bedre økonomi, fordi økologerne har lavere udgifter og højere indtægter, konkluderer Musa Muwanga, direktør for Ugandas økologiske landbrugsorganisation.

SERIE: OrganicToday.dk besøgte i december 2015 Uganda for at skrive om økologi, landbrugsudvikling og grøn omstilling. Dette er den første artikel i serien.

FAKTA: Økologi hjælper småbønder i Uganda
  • Miljøfordele som følge af mindre forurening, højere biodiversitet, mindre jorderosion og mindre udledning af drivhusgasser.
  • Bedre sundhed, fordi bønderne slipper for det farlige og sundhedsskadelige arbejde med kemiske bekæmpelsesmidler.
  • Økonomiske fordele på grund af højere udbytter, færre omkostninger og stor efterspørgsel blandt købedygtige forbrugere i de rige lande.

Kilde: UNCTAD under FN, som har til formål at optimere handels-, investerings- og udviklingsmulighederne for de fattige lande og hjælpe dem i indsatsen for at blive integreret i verdensøkonomien på ligeværdig vis.

Reklamer