Albert står til søs med 40 køer

Fra november skal Albert Boersen, nyuddannet landmand fra landbrugsuniversitetet i Leeuwarden, være driftsleder for en verdenssensation: En flydende farm med 40 malkekøer i et havnebassin i Rotterdam.

Reklamer

Læs også historien i Magasinet Kvæg

Floating Farm bliver et staldanlæg i tre etager, som skal flyde i et havnebassin i Rotterdam. Modelfoto: Floating Farm

Ulla Skovsbøl

Albert Boersen blev fyr og flamme, da han så jobopslaget på nettet: Driftsleder for verdens første flydende farm, der skal vugge på vandet i et havnebassin i Rotterdam med 40 Monbéliarde-køer om bord.

Den flydende farm er et pilotprojekt, som skal vise, om det er realistisk at flytte landbrugsproduktion ud på platforme på floder i bynære omgivelser og på den måde dels bringe produktionen tættere på forbrugerne, dels udvide det potentielle landbrugsareal betragteligt.  Ideen tændte Albert Boersen, som lige var blevet færdig med sin uddannelse på landbrugsuniversitetet i Leeuwarden.

”Det lød utroligt spændende. Jeg er meget optaget af forholdet mellem landbrug og forbrugere, og da jeg søgte jobbet, havde jeg lige skrevet speciale om urban farming,” siger Albert, som selv er vokset op på en kvæggård med 70 køer i Friesland i det nordlige Holland. Han søgte jobbet – og fik det. Fortsæt med at læse “Albert står til søs med 40 køer”

Hold ferie på toppen af Rotterdam – byen med haver på tagene

Storbyferie i Holland er for de fleste lig med en tur til Amsterdam. Men hvorfor ikke prøve noget nyt og udforske landets næststørste by, Rotterdam?  Her er spændende moderne arkitektur, design, kunst, gode shoppingkvarterer – og masser af grønne tage med haver i højden.

Læs også artiklen i Politikens rejsetillæg 

Brunch på Op het Dak. Foto: Ulla Skovsbøl

Af Ulla Skovsbøl

Rotterdam har et lidt kedeligt ry. Navnet klinger af himmelstræbende beton og storby uden sjæl men med en gigantisk containerhavn. I Amsterdam rynker de på næsen af lillebror mod syd:

Hvorfor spilde feriedage dér, når man kan bruge dem i deres egen elskede gamle kanalby? Men Rotterdam er bedre end sit rygte, og vil man bruge en enkelt dag på at afprøve påstanden, kan man for ca. 200 kr. købe en returbillet til hurtigtoget Intercity Direct og nå Rotterdam på en halv time både fra Amsterdam Central og fra Schiphol Airport.

Så snart man står af toget, bliver man mødt af den spændende, nye arkitektur, som præger byen. Det begynder allerede med banegården.  Rotterdam har de seneste 30 år satset på nyskabende og tit eksperimenterende arkitektur, og byen er fuld af fascinerende og overraskende moderne bygninger.

Den triste forhistorie er, at Rotterdams historiske centrum stort set blev udraderet af tyske bombardementer i maj 1940, da landet blev besat. Titusinder mistede hus og hjem, og i de første årtier efter krigen drejede det sig først og fremmest om at få bygget en masse boliger uden særlige hensyn til æstetik og arkitektonisk kvalitet. Men i 1980erne blev kursen lagt om.

I de senere år har bystyret også været optaget af at gøre byen grønnere – ikke mindst Rotterdams fjorten kvadratkilometer flade tage, som i stor stil er ved at blive omdannet til taghaver.

1  Brunch på Op het Dak

Taghaven Op het Dak. Foto: Ulla Skovsbøl

Fortsæt med at læse “Hold ferie på toppen af Rotterdam – byen med haver på tagene”

Højskolen er en tiltrængt pause fra demensen

Højskolen har kulturelle og sociale værdier, som kan give mennesker med demens et personligt løft og en tiltrængt pause i hverdagen uden fokus på sygdom. Det viser Alzheimerforeningens samarbejde med højskolerne i Brandbjerg og Gerlev.  

Læs også historien i Kristeligt Dagblad

Alzheimerforeningen holder to højskolekurser årligt for mennesker med demens på henholdsvis Brandbjerg Højskole og Gerlev Idrætshøjskole. Foto: Ulla Skovsbøl

Af Ulla Skovsbøl

”When you try your best but you don’t succeed…” skråler korleder Christian Svane og hamrer det britisk rockband Coldplays 1990er hit ”Fix you” i klaveret. Han gør sit bedste for at få koret med, men successen er ikke overvældende. Herrerne er stumme som fisk. De bevæger dårligt nok læberne. Damerne forsøger sig forsigtigt med teksten: ”When the tears come streaming down your face, cause you lose something you can’t replace.”

Sangen handler om ulykkelig kærlighed, men deltagerne i dagens korworkshop på Brandbjerg Højskole uden for Vejle ved om nogen, hvor smertefuldt det er at gøre sit bedste og alligevel ikke klare det, man gerne vil. De kender også til hudløshed smerten ved at miste noget, man ikke kan erstatte – ikke bare en ungdomskæreste, men derimod grundlæggende færdigheder og kognitive evner. Fortsæt med at læse “Højskolen er en tiltrængt pause fra demensen”

Børn og gamle deler hverdag i Huset Nyvang, Randers nye institution

Randers har som en af de første kommuner i landet åbent en institution, som gør mødet mellem generationer til en integreret del af hverdagen. Huset Nyvang rummer både en integreret børneinstitution til ca. 130 børn i alderen 0-6 år og en demenslandsby med 60 plejeboliger.

Læs mere i FOA Bladet

Børn og gamle bor dør om dør i Huset Nyvang. Foto: Ulla Skovsbøl

Af Ulla Skovsbøl

Børn og gamle kan noget særligt sammen. Det oplever både børnehaver og vuggestuer, når de kommer på besøg på plejehjem. Men i Randers er de gået et skridt videre. Generationerne er flyttet sammen i Huset Nyvang, som både rummer en integreret børneinstitution til ca. 130 børn i alderen 0-6 år og en demenslandsby med 60 plejeboliger. Børn og gamle kan besøge hinanden både i hverdagen og ved særlige lejligheder, som da demenslandsbyens først lille butik åbnede på bytorvet i juni 2018.

Børnehavebørnene var med til indvielsen af den nye butik i demenslandsbyen. Foto: Ulla Skovsbøl

Jubii, butikken er åben.  Emil, Lava og Martin fik æren af at klippe snoren til den nye butik sammen med Karen Margrethe Sennenvaldt, som bor i demenslandsbyen. Butikken får sammen med en frisørsalon og en bagerbutik demenslandsbyen til at minde om en velkendt lille by.

Højtlæsning er for både børn og gamle. Foto: Ulla Skovsbøl

Gode historier.  Det er altid hyggeligt at være med på en lytter sammen, og ingen er for ung eller for gammel til at høre en god historie, når Eva Larsen læser op.  For børnene er de nye, hos beboerne med demens kalder de måske gamle minder frem.

 

Aros skaber kunstoplevelser til mennesker med demens

Aros er som det første kunstmuseum i Danmark blevet anerkendt af Alzheimerforeningen som ”demensvenligt museum.” Medarbejderne har været demenskurser, og nu tilbyder museet særlige kunstforløb for demensramte og deres pårørende.  

Læs også historien i Kristeligt Dagblad

Aros inviterer mennesker med demens og deres pårørende til at deltage i kunstarrangementer med workshop. Foto Ulla Skovsbøl

Af Ulla Skovsbøl

Seks ældre damer går forsigtigt ind i en mørk kældergang under kunstmuseet Aros i Aarhus. De virker lidt usikre og undrende, men to unge kvinder guider dem ivrigt ind i mørket.

Lidt længere fremme falder lys ud i gangen fra et rum, som minder om en dagligstue, og de to unge får de seks ældre gelejdet ned i sofa og lænestole. Videobilleder flimrer på én væg, en anden er beklædt med sort kaninskin. Blødt at røre ved og lidt makabert. Alt er på en gang hverdagsagtigtig og alligevel ret aparte.

De seks damer har alle demens i mild grad. De er brugere af et lokalt kultur- og sundhedscenter i Tilst vest for Aarhus, og er på udflugt med to medarbejdere derfra. De er netop gået ind i kunstinstallationen ”Daggrystimer i naboens hus” af den hollandske kunstner Pipilotti Rist og er blevet en del af den. Fortsæt med at læse “Aros skaber kunstoplevelser til mennesker med demens”

Niels Peter valgte skrivebordet fra og blev økologisk frilands-dyrlæge

Niels Peter Baadsgaard har lagt sin forskerkarriere og jobbet som forskningschef ved Videnscenter for Svin i Skejby bag sig. I dag er han bedriftsdyrlæge for Danmarks største økologiske svineproduktion, Hestbjerg økologi med 1500 søer på friland. 

Læs også historien i Dansk Veterinærtidsskrift

Niels Peter Baadsgaard fortryder ikke, han har skifter forskertitlen ud med jobbet som økologisk bedrifts-dyrlæge. Foto: Marianne Hestbjerg

 Af Ulla Skovsbøl

Solen bager ned over søer og pattegrise på Danmarks største økologiske svinebedrift, Hestbjerg Økologi uden for Holstebro. Græsset er gult og afsvedet, og vandvognen skrumler i fast rutefart hen langs farefoldene med friske forsyninger til drikketrug og sølebade. Varmen er så massiv, at både dyr og mennesker nemt kan gå ned med hedeslag.

Men søerne på Bertel og Marianne Hestbjergs marker er heldige, for de har et alternativ til den solsvedne mark. Langs den ene side af foldene kan de mindes deres forfædres liv som skovsvin i den svalende skygge under popler og andre træer. Fyrre af bedriftens ca. 1000 hektar er tilplantet med træer for at give dyrene mulighed for at udfolde deres naturlige adfærd i. Poplerne lægger også navn til grisene, der markedsføres under navnet ”Poppelgris.”

De 1500 søer er også heldige på andre måde.  De har ikke alene egne popler og eget sølebad i hver farefold. De har også egen dyrlæge. Hestbjerg Økologi har som den eneste økologiske svinebedrift i landet ansat en bedriftsdyrlæge, Niels Peter Baadsgaard, som dagligt overvåger sundhedstilstanden i besætningen. Fortsæt med at læse “Niels Peter valgte skrivebordet fra og blev økologisk frilands-dyrlæge”

Historien om de danske jøders flugt er ukendt for mange unge

Historierne om de mennesker, der løb en risiko ved at hjælpe jøder på flugt under besættelsen, berører de unge tilhørere dybt, når de oplever Klezmerduos musik- og fortælleforestilling Oktober 43.

Læs også artiklen i Kristeligt DagbladLæs mere om Klezmerduo

Henrik Bredholt og Ann-Mai-Britt Fjord har spillet er par både privat og musikalsk i Klezmerduo. Foto: Ulla Skovsbøl

Af Ulla Skovsbøl

Et rum fyldt med teenagere, der lytter intenst i åndeløs tavshed – det er en oplevelse, som lærere og præster sjældent får i historietimerne eller i konfirmationsforberedelsen. Men i de skoler og kirker, som har engageret det musikalske par Klezmerduo til at optræde med musik- og fortælleforestillingen Oktober 43 sker det igen og igen.

Netop i disse uger, er der ekstraordinær efterspørgsel på forestilling i anledning af 75-året for de ca. 7000 danske jøders flugt til Sverige i oktober 1943.

Forestillingen er sammensat af mange små og store historier om personlige skæbner akkompagneret af traditionel jødisk klezmermusik og holdt sammen af små sekvenser med historiske fakta om besættelsestiden, Nazityskland og den politiske situation i Danmark før og under anden verdenskrig.  Oktober 43 er især populær på skoler, højskoler og hos præster, der bruger den i konfirmationsforberedelsen, og der gør den stort indtryk.

De unge bliver dybt berørt Fortsæt med at læse “Historien om de danske jøders flugt er ukendt for mange unge”