Natur- og haveterapi gør stressramte klar til job igen

Gennem ti år har Viborg Kommune har som en af de første i landet tilbudt natur- og haveterapi til sygemeldte med stress. Ca. 120 stressramte viborgensere tager årligt mod tilbuddet, og i løbet af 12 uger, bliver langt de fleste klar til arbejdsmarkedet igen.

Reklamer

Læs historien i Kristeligt Dagblad

Rehabiliteringshaven i Gl. Almind ved Viborg har succes med at få stressramte tilbage på arbejdsmarkedet. Foto: Ulla Skovsbøl

Af Ulla Skovsbøl                        

Et bål knitrer i en lysning mellem træerne i en mørk grantykning. Fuglekvidder blander sig med lyden af de springende gnister fra bålet. Rundt om det sidder otte kvinder helt stille på havestole dækket med lammeskind, og nogle har viklet tæpper omkring sig.

”Læg mærke til, hvad din opmærksomhed er rettet mod lige nu,” siger en rolig kvindestemme. ”Din opmærksomhed er, hvor den er, men du lægger mærke til det og er bevidst om det.”

De fleste sidder med lukkede øjne og koncentrerer sig om stemmen, som tilhører Linda Mostrup. Hun er sygeplejersker og stressterapeut ved Gl. Almind Stressrehabilitering – et Viborg Kommunes tilbud om have- og naturterapi til sygemeldte med stress, stressrelateret depression og udbrændthed.

Continue reading “Natur- og haveterapi gør stressramte klar til job igen”

Margaret Lindhardt takker af på Giro 413

Margaret Lindhardt har været vært for DRs ældste program, Giro 413 i næsten to årtier. Uge efter uge har hun formidlet taknemmelighed og kærlige hilsner fra lytter til lytter akkompagneret af musik. Nu går hun på pension.

Margaret LIndhardt har været vært for Giro 413 i næsten to årtier. Foto: Ulla Skovsbøl

Af Ulla Skovsbøl

Kylling med hjemmelavet agurkesalat eller måske oksesteg med grønsager, vaniljebudding overhældt med kirsebærsovs til dessert eller eventuelt en luftig citronfromage – det hele serveret på en bund af Giro 413.

Sådan var en typisk søndagsmiddag i Margaret Lindhardts barndomshjem i Esbjerg. Hendes forældre var dog ikke altid lige begejstrede for musikken.  De foretrak Aksel Schiøtz og klassisk frem for populærmusikkens ”døgnfluer”, som de syntes, der var for mange af. Alligevel var det velkendte ønskeprogram lydspor til maden hver søndag hjemme hos familien Lindhardt som i tusindvis af andre danske hjem i 1950erne og 60erne. Giro 413 var lyden af søndag.

To årtier med Giro 413

Margaret Lindhardt har selv lyttet til Giro 413, så længe hun kan huske, men det var først efter, at hun var blevet vært for programmet i 1995, hun lærte at elske det. Gennem to årtier har hun vedligeholdt, fornyet og moderniseret det traditionsrige radioprogram, men nu er det slut.

Continue reading “Margaret Lindhardt takker af på Giro 413”

Franske fornemmelser på Fejø

Kai og Anita Winter har importeret ti særlige sorter af cideræbletræer fra Normandiet til deres produktion af cider og en calvadoslignende brændevin Fejø Calva.

Læs mere i Økologi & Erhverv

Anita og Kai Winter har realiseret deres drømme som økologiske æbleproducenter på Fejø. Foto: Ulla Skovsbøl

Af Ulla Skovsbøl

I maj blomstrer 1000 franske frugttræer i hvidt og sart rosa omkring Kernegaarden på Fejø.  Anita og Kai Winter, som siden 1997 har ejet den gamle gård i det nordøstlige hjørne af den lille ø, har gjort æbler til både livsværk og livsstil – og det er ikke de almindelige æbler af gammelkendte sorter.

Kernegaardens æbler har sære franskklingende navne som Kermerrien, Frequin Rouge, Bedan, Binet Rouge, Douce Coët Ligné, Douce Moen, Judeline og Judaine – ti franske sorter i alt. De stammer fra Normandiet og er særligt velegnede til cider, som er blevet Kernegaardens speciale.

Læs også artiklen “Blomsterstorm over Smålandshavet” om ælberne på Fejø

De franske sorter er i sin tid importeret i samarbejde med andre cider-interesserede frugtavlere i selskabet Økologiske Cideræble Avlere, som til sammen har plantet 4.500 økologiske cideræbletræer fra Normandiet i deres plantager.

Helt særlig smag

Kernegaardens cider er udelukkende lavet på franske cideræblesorter importeret fra Normandiet. Foto: Ulla Skovsbøl

Continue reading “Franske fornemmelser på Fejø”

Blomsterstorm over Smålandshavet

Mere end 200.000 blomstrende frugttræer gør Fejø til en særlig oplevelse i maj. Øens klima er særligt godt til frugtavl, og en betydelig del af den er økologisk.

Læs også artiklen i bladet Økologi & Erhverv

Det er et fantastisk syn, når mere end 200.000 frugttræer blomstrer i maj på den lille ø Fejø nord for Lolland. Foto: Ulla Skovsbøl

Maj er en særligt smuk måned på Fejø, når øens mere end 200.000 frugttræer blomstrer. Klimaet på den lille ø i Smålandshavet nord for Lolland er ideelt til frugtavl, en betydelig del af den er nu omlagt til økologisk produktion og mere er på vej. Her finder man både den store, effektive producent, der ikke helt vil opgiv den konventionelle frugtproduktion, og den lille ildsjæl med visioner om 100 pct. økologi, lokale kvalitetsfødevarer og bæredygtig livsstil.

Læs også artiklen “Franske fornemmelser på Fejø”

Laust Spandet Jensen på Vesterled Frugtplantage hører til i den første kategori. Kernegaarden med sin blanding af økologisk frugtavl cider- og mostproduktion, gårdbutik og øturisme i den anden – og ind mellem er der Fejø Cider, som kalder sig landets første professionelle plantage med de særlige cidersorter og Nordens største producent af cideræbler.

Effektiv parallelavl

Laust Spandet Jensen har 80 ha frugtplantage på Fejø – 18 hektar er økologiske. Foto: Ulla Skovsbøl

Lige rækker af blomstrende æble-, pære- og blommetræer strækker sig så langt øjet række hen over markerne hos Laust Spandet Jensen. Han er en garvet æbleavler med 20 års erfaring som selvstændig og nærmest vokset op i skyggen af et æbletræ.

Continue reading “Blomsterstorm over Smålandshavet”

Duften fra dampende gryder gør livet på plejehjem værd at leve

En million fra ældreminister Thyra Franks køkkenpulje millioner går til Plejecenter Højager i Jelling til renovering af fire køkkener, hvor der allerede gennem ti år er blevet lavet mad fra bunden sammen med beboerne.

Læs historien i Kristeligt Dagblad

På Højager Plejecenteret er måltidet et en fælles oplevelse i en hjemlig og hyggelig atmosfære. Foto: Ulla Skovsbøl

Af Ulla Skovsbøl

Kartofler er godt til ethvert godt måltid. Det synes Marie Nielsen, og hun skræller dem omhyggeligt, som hun har skrællet tusindvis af kartofler i sit lange liv. Hun begyndte som syvårig, da hun knap kunne nå op til køkkenbordet. Nu er hun 83. Hun sidder på sin rollator og skræller ved køkkenvasken i Solstrålen, den boenhed på Plejecenter Højager i Jelling, hvor hun bor.

”Jeg behøver ikke gøre det. Men det er så hyggeligt at være med i køkkenet, så jeg gør det gerne. Vivian har jo også travlt, og hende vil jeg gerne hjælpe,” siger hun lavmælt med en lille venlig latter.

Mad fra bunden i ti år

Glæden ved god mad og ved at spise den sammen ved et hyggeligt måltid øger livskvaliteten på plejehjem, og Lis Klok, 93, er glad for at bo på Plejecenter Højager. Foto: Ulla Skovsbøl

En del kommuner er skeptiske over for Køkkenpuljen, og interessen for at søge midlerne  var i første omgang så begrænset, at ministeriet måtte udbyde puljen i en ny runde. Continue reading “Duften fra dampende gryder gør livet på plejehjem værd at leve”

Thyra Franks køkkenmillioner møder skepsis

Makværk og hadegave er nogle af de ord, kommunalpolitikere har hæftet på en pulje på 425 millioner, som skal virkeliggøre ældreminister Thyra Franks drøm om madduft og måltider lavet fra bunden på plejehjemmene.

Læs historien i Kristeligt Dagblad

Ældreminister Thyra Frank. Pressefoto

 Af Ulla Skovsbøl

Der skal dufte af stegte sild, bøf med bløde løg og hjemmebagte boller på de danske plejehjem, og beboerne skal have indflydelse på menuen. Det er en af ældreminister Thyra Franks mærkesager. Derfor er der afsat en pulje på 425 millioner kroner på finansloven for 2017 til at forbedre og forny køkkenerne på de kommunale plejehjem.

Men interessen for køkkenpuljen har været behersket, og da ansøgningsfristen udløb, var der kun søgt om 295 millioner. Resten af pengene er derfor udbudt i en ny runde, og selv om der er tale om en gave, er mange kommunalpolitikere stærkt kritiske over for køkkenpuljen.

Viborg: Noget makværk

”Både processen og tidsplanen er helt igennem noget makværk,” siger Mette Nielsen (S) formand for Ældre- og sundhedsudvalget i Viborg. Continue reading “Thyra Franks køkkenmillioner møder skepsis”

Minisamfund til demente på vej mange steder i landet

En række kommuner er i gang med at etablerer demenslandsbyer inspireret af Holland,men Alzheimerforeningen advarer mod at isolere de demente. Et demensvenligt samfund er en bedre ide. 

Læs også om demenslandsbyerne i Kristeligt Dagblad

Det er en stor udfordring for danske plejehjem i Danmark at give det stigende antal borgeremed demens et godt hverdagsliv. Foto: Ulla Skovsbøl

Af Ulla Skovsbøl

Minisamfund til demente med egen butik, restaurant, koncertsal og frisørsalon er på vej i en række danske kommuner. Ideen er, at de demenssyge i højre grad skal kunne leve, som de har været vant til, men i trygge og afskærmede rammer. Inspirationen kommer fra den hollandske demenslandsby De Hogeweyk, som i de senere år er blevet en magnet for planlæggere, politikere og plejehjemsfolk fra nær og fjern.

”Det er en hel besøgsindustri. Folk valfarter dertil fra hele verden,” siger projektleder Annette Søby fra Bryghuset i Svendborg, som kalder sig Danmarks første demensby. Forklaringen er, at demens er et stigende problem i alle vestlige samfund, og derfor er der brug for nye boformer til demente. Continue reading “Minisamfund til demente på vej mange steder i landet”