Amerikansk stjernekok lærer skolebørn at passe have

The Edible Schoolyard i Berkely er den første skolehave etableret af gourmetkokken Alice Waters. Der lærer eleverne sunde kostvaner og respekt for naturen.

Reklamer

The Edible Schoolyard i Berkely er den første skolehave etableret af gourmetkokken Alice Waters. Der lærer eleverne sunde kostvaner og respekt for naturen  

I skolehaven ved Martin Luther Jr. Middle School gror 50 forskellige slags grøntsager, blomster og krydderurter, frugtbuske og
The Edible Schoolyard i Berkeley bliver passet af børn fra Martin Luther King Jr. Middelschool

træer. Den spiselige skolehave er et 5.000 kvadratmeter stort, udendørs klasserum, hvor eleverne lærer om økologi og biologi i praksis. De skal prøve at have jord under neglene og lave sund og lækker mad af grønsager, de selv har dyrket. På den måde oplever de ved selvsyn, at maden ikke gror i supermarkedets kølediske eller opstår ud af ingenting i burgerbarens frituregryde og mikrobølgeovn.

 Alice Waters, som har grundlagt haven, er et stort navn i USA. Hun er en primus motor i slow-food bevægelsen i USA og driver en berømt restaurant, Chez Panisse, i universitetsbyen Berkeley. Siden 1995 har hun brugt en del af sit overskud på skolehaver forskellige steder i USA. Hendes mål er at gøre op med den usunde amerikanske burgerkultur ved at give børnene smag for gode råvare og mad med kvalitet.  

Læs min reportage fra skolehaven i Berkeley i HAVEN. Nov. 2009. Side 64-66

Københavnerbørn får jord under neglene i byens skolehaver

I mere end hundrede år har københavnerbørn lært at dyrke kartofler og gulerødder i byens skolehaver. Otte af dem findes endnu, og drives med frivillig arbejdskraft.

I over hundrede år har københavnerbørn dyrket kartofler og gulerødder i byens skolehaver. Otte af haverne  findes endnu, og drives med frivillig arbejdskraft.

4Hpiger

Da engagerede lærere grundlagde den første danske skolehave i 1904, var det først og fremmest for at give sultne og fejlernærede børn fra fattige familier en mulighed for at komme ud i lys og luft, være fysisk aktive og samtidig skaffe sund mad til familien – både for ernæringens og for pengenes skyld. Skolehaverne i Danmark var et storbyfænomen, og især under anden verdenskrig spillede de en vigtig rolle for mange københavnerfamilier.

Siden er de fleste københavnske skolehaver blevet nedlagt, men der er stadig otte tilbage i hovedstadsområdet. De bliver drevet af frivillige, som vil bruge fritiden på at give børn gode haveoplevelser og viden om, hvor maden kommer fra.  Børnene kommer typisk klassevis én gang om ugen i sommerhalvåret, og får hver en minihave på ti kvadratmeter, som de passer fra maj til september.

Læs min artikel om de danske skolehaver i HAVEN. Nov. 2009, side 67

Londons borgmester vil se haver på de flade tage

En enestående taghave i Reading tager forskud på Londons vision om at 2012 nye byhaver skal forsyner den olympiske landsby med frugt og grønt i 2012, når Storbritannien er vært for De Olympiske Lege.

En enestående taghave i Reading tager forskud på Londons vision om, at 2012 nye byhaver skal forsyner den olympiske landsby med frugt og grønt  ved OL i 2012.

Flade hustage, nedlagte banearealer og skolegårde er bare nogle af de steder, Londons borgmester Boris Johnson vil have inddraget til havedyrkning, og der er et stort uudnyttet potentiale, for alene de flade tage udgør mere end 20.000 hektar.

Ind til videre er der dog ikke mange taghaver at se i selve London, men i forstaden Reading findes et af de mere imponerende eksempler: en grøn oase på taget af græsrodscenteret Reading International Solidarity Center, RISC. Taghaven i Reading er på 200 kvadratmeter. Den dyrkes efter permakultur-principper med omkring 185 forskellige slags planter og bliver flittigt brugt til undervisningsformål for både børn og voksne.

– Vi lærer ikke kun folk om planter og biologi, men også om de globale fødevaresystemer og konsekvenserne af global fødevarehandel, forklarer havens projektleder Dave Richards.

Læs min reportage om taghaven i Reading i HAVEN, dec. 2009, side 31-34

Grønne tage sparer kloaknettet for store mængder regn

På 9.500 kvardratmeter tag demonsterer Malmø Kommune, hvordan planter på taget kan spare kloakken for halvdelen af det regnvand, som falder på det.

På 9.500 kvardratmeter tag demonsterer Malmø Kommune, hvordan planter på taget kan spare kloakken for halvdelen af det regnvand, som falder på det. 

Klimaforskernes forudsigelser om mere regn og flere skybrud i fremtiden giver hovedbrud hos kommunale planlæggere og politikere, fordi det er dyrt at udbygge kloaknettet, men der findes faktisk billige og enkle former for klimatilpasning. En af dem er bevoksede tage, som har vist sig at være et godt alternativ til større kloakrør.

Grønne tage er som regl bevokset med helt lave vækster, typisk stenurter, men de kan også være semi-intensive som her med græsser, stauder og buske

Augustenborg: Augustenborg Botaniske Taghave. Det er et demonstrationsprojekt, hvor forskellige tagplanter og havetyper bliver afprøvet. Forsøgene viser blandt andet, at mindst halvdelen af den regn, der falder på et grønt tag bliver bundet af planterne eller fordamper.

Københavns Kommune tager nu også ideen  med de grønne tage til sig, og opfordrer bygherrerne på alle nybyggerier til at erstatte tagpap og plader med plantedække på de flade tage.

Læs hele temaet om tage i Malmø i Dansk Vand, februar 2010: Grønt er godt – for tagene

Fakta om fordelene ved grønne tage

  • Nye grønne rum i byen: Byvæksten æder ind på de grønne områder i storbyerne. På tagene kan der skabes nye grønne områder uden konkurrence med byggeentreprenørerne.
  • Bedre vandhåndtering: Et bevokset tag absorberer 75 pct. af den nedbør, som ellers ville ende i kloakkerne. Klimaforandringerne kommer til at betyde mere nedbør under vores himmelstrøg og vandafledning bliver derfor et større problem i fremtiden.
  • Nye habitater: Taghaverne er levesteder for fugle og insekter, som eller har det svært i storbyen.
  • Forebygger ophedning: Byer af beton og asfalt holder på varmen og bliver ”varmeøer” med op til fem grader højere temperatur end de omkringliggende forstæder. Plantedækket er med til at sænke temperaturen. Det har især betydning, hvis somrene bliver varmere end de er i dag.
  • Forbedret luftkvalitet: Planter producerer ilt og fjerner CO2 via fotosyntese. De hjælper også på partikelforureningen, fordi planterne fanger de små, skadelige partikler fra biludstødning på deres blade.
  • Mindsker bygningers varmetab: Bygninger med taghaver er køliger om sommeren og varmere om vinteren en andre bygninger. Varmetabet om vinteren er op til 30 pct. lavere end i bygninger uden taghaver.
  • Økonomiske fordele: Taghaver forlænger tagets levetid og gør bygningen mere attraktiv ved salg.
  • Sociale fordele: Taghaven er et socialt rum i byen og en æstetisk kvalitet.

Regnvand forvandlet fra problem til ressource i Malmø

Åbne afløbssystemer har ændret Malmø-bydelen Augustenborg fra et trist og nedslidt kvarter til et attraktivt boligområde med åbne kanaler, damme og springvand.

Åbne afløbssystemer har ændret Malmø-bydelen Augustenborg fra et trist og nedslidt kvarter til et attraktivt boligområde med åbne kanaler, damme og springvand.  

I Augustenborg løber regnvandet oven på jorden og belaster derfor ikke kloakkerne

Engang var regnvand en pestilens for boligkvarteret Augustenborg. Kraftig regn fik gang på gang kloakkerne til at løbe over, så kældrene blev oversvømmede, og stanken plagede beboerne. Men sådan er det ikke længere. I 1998 lancerede kommunen og boligselskabet MKB sammen en omfattende renoveringsplan for hele området. Nu er bydelen forvandlet til et mønstereksempel på bæredygtig byfornyelse under navnet ”Eko-stad Augustenborg”.

Augustenborg har bl.a. fået et åbent regnvandssystem, som har ændret områdets karakter fuldstændig. En våd vejrudsigt er ikke længere  signal til viceværterne om at styrte ned i kældrene og finde pumperne frem. Nu betyder skybrud bare, at vandet vil strømme hurtigere i kvarterets åbne regnvandskanaler, at frøerne vil boltre sig mellem sivene i vådzonerne, og at lavningerne i plænerne langs kanalerne bliver til småsøer, hvor børnene kan afprøve, om gummistøvlerne stadig holder vand. 

Læs min artikel om åbne regnvandssystemer i Dansk Vand, februar 2010

Solvarme kan lagres i jorden fra sommer til vinter

Brædstrup Fjernvarme etablerer en ny type varmelager, hvor solvarme lagres i jorden fra sommer til vinter. Det kan blive starten på et boom for solenergi i Danmark.

Brædstrup Fjernvarme etablerer et jordlager, hvor solvarme lagres i jorden fra sommer til vinter. Det kan blive starten på et boom for solenergi i Danmark.

Solvarme har hidtil ikke været særlig interessant under nordiske himmelstrøg, fordi der ikke er nogen ide i at producere varme om sommeren, når solen skinner, radiatorerne står på nul, og varmekunderne er rejst på ferie. Men det kan en ny lagringsteknik lave om på. Brædstrup Fjernvarme etablerer i løbet af 2010 som det første kraftvarmeværk i Danmark et underjordisk varmelager, et såkaldte borehulsanlæg. Det skal bestå af ca. 100 huller af 25-50 meters dybde. I hullerne bliver der indstøbt to sæt varmeslanger – ét som leder varmt vand ned i jorden, når der er overskud, og et, som henter den op igen, når det er koldt og der er brug for den.

Brædstrup Fjernvarme har allerede nu et solvarmeanlæg på 8.000 kvadratmeter, og når det nye varmelager er fuldt udbygget i 2014, skal solarealet udvides til 50.000 kvadratmeter. Så stort et anlæg vil dække godt halvdelen af varmebehovet hos selskabets ca. 1.400 kunder. De kommer til at nyde godt af både billig og miljøvenlig varme i fremtiden, for solvarmen kan sagtens konkurrere med andre varmekilder, vurderer fjernvarmeværkets direktør, Per Kristensen.

Læs min artikel om solvarmelageret i Dansk Energi, nr. 2, 2010

Dansk majs hældes i tyske biogasanlæg

I Tyskland er der penge i at bruge majs til biogas på grund af særlige støtteordninger. Dem vil danske landmænd have kopieret, men Energistyrelsen siger nej.

I Tyskland er der penge i at bruge majs til biogas på grund af særlig gode støtteordninger. Dem vil danske landmænd have kopieret, men Energistyrelsen siger nej. 

 I 2009 blev der eksporteret dansk majs fra ca. 1400 hektar til tyske biogasanlæg. 

Majs er velegnet til energiformål, men bruges kun sjældent i danske biogasanlæg

 

Majsen bliver kørt over grænsen og brugt til  energiproduktion i Tyskland. Dér gør støtteordninger det til en god forretning at bruge landbrugsafgrøder til energiformål, og det benytter danske landmænd sig af i stor stil. 

I Danmark kan det derimod ikke betale sig at dyrke landbrugsafgrøder udelukkende med det formål at hælde dem i et biogasanlæg. De danske anlæg bruger først og fremmest gylle og affaldsprodukter fra fødevareindustrien. 

Formanden for De Sønderjyske Landboforeninger, Henrik Frandsen, mener det skyldes indgroede holdninger her i landet om, at fødevarer ikke må bruges til energi. Han opfordrer til et opgør med den indstilling, og ønsker sig danske tilskudsordninger efter tysk model. 

– Hvis vi får det, er det slut med at køre majs over grænsen. Så kan vi selv bruge den til biogas i Danmark og høste den CO2-gevinst, som vi nu eksporterer til Tyskland, siger han. 

Men i Energistyrelsen er der ingen lydhørhed over for landmændenes ønsker. 

 Min artikel om majs og biogas kan læses i Dansk Energi, nr. 14 2009