Bernhard Sindberg reddede 6000 kinesere i Nanjing

I vinteren 1937-38 reddede en ung dansker, Bernhard Sindberg, tusindvis af kinesere fra at blive massakreret under den brutale japanske erobring af byen Nanjing.

Reklamer

I vinteren 1937-38 reddede en ung dansker, Bernhard Sindberg, tusindvis af kinesere fra Nanjing-massaskren, Japans brutale erobring af den kinesiske hovedstad.

Hør  indslaget i Orientering produceret i samarbejde med Kina-korrespondent Peter Harmsen, indslag i Orientering på P1. Januar 2008

Den unge eventyrer og globetrotter Bernhard Sindberg blev et af de få vestlige øjenvidner til massakren i Nanjing, der formentlig kostede omkring 300.000 mennesker livet. Men han var ikke kun passivt vidne: Det lykkedes ham at redde mindst 6000 kinesere ved at lade dem flytte ind på F.L. Smidths nyopførte cementfabrik, hvor han var ansat som vagtmand. Flygtningene var mest bønder fra omegnen, der havde mistet alt. De søgte tilflugt i fabrikkens skure eller byggede huse af halm, og Sindberg gjorde, hvad han kunne, for også at sikre lægehjælp, mad og medicin.

Artikel i Kristeligt Dagblad, om Bernhard Sindberg, der blev kinesisk nationalhelt.

Vandmangel truer i det vestlige USA

Klimaforandringer og befolkningstilvækst betyder kamp om vandet i det amerikanske vesten, hvor syv stater er afhængige af snefaldet i Rocky Mountains.

Klimaforandringer og befolkningstilvækst betyder kamp om vandet i det amerikanske vesten, hvor syv stater er afhængige af snefaldet i Rocky Mountains.

Hør indslag i Panorama, P1, 21.02.2010

Whisky er noget man drikker – vand er noget man slås om. Sådan sagde pionererne i det vilde vesten. Den gamle talemåde er stadig aktuel i USA’s tørre, vestlige stater, hvor klimaforandringer og befolkningsvækst betyder kamp om vandet. Der bliver mindre vand og flere om at dele det.

Vandforsyningen i syv amerikanske stater afhænger af snefaldet i Rocky Mountains: 70 pct. af det vand, som bliver brugt i Colorado, Utah, Wyoming, New Mexico, Arizona, Nevada og Californien stammer fra sneen. I følge klimaprognoserne vil snedækket i bjergene imidlertid skrumpe ind, der vil falde mindre sne, den vil smelte tidligere på året, og det kan blive fatalt for hele det vestlige USA.

Allerede nu er der kamp om de kostbare dråber, for befolkningen vokser eksplosivt, og det gør vandforbruget også. Den før så vandrige Colorado-flod løber nu bogstaveligt talt ud i sandet i Californiens ørken. Den når aldrig havet. Alene i det lille tyndt befolkede Colorado, hvor floden udspringer, er befolkningen vokset fra tre til fem millioner på 25 år. Og i Californien, hvor den ender, er der kommet 10 millioner flere til i samme periode, så Californien nu har 37 millioner indbyggere.

Læs reportagen om vandproblemerne i USA i Dansk Vand, december 2008

Passion for grønne plæner giver vandmangel i USA

I USA udgør græsplænerne et areal på syv en halv gange Danmark. De sætter sprinklerne på konstant overarbejde og er et problem i stater med alt for lidt vand.

I USA udgør græsplænerne et areal på syv en halv gange Danmark. De sætter sprinklerne på konstant overarbejde og er et problem i stater med alt for lidt vand.

Hør Paul Sater, Joey Buck og Doug Kenney i Panorama på P1, den 21.02.2010 

Sammenlagt er der over 330.000 kvadratkilometer vandet græsplæne i USA, og hvis man betragter plænegræs som en vandet afgrøde, så er det landets største – tre gange så stor som majs målt i areal. Det har rumforskningsinstituttet NASA vurderet på basis af satellitfotos.

Den grønne plæne hører simpelthen med til amerikansk livsstil, siger Doug Kenney, som er vandforsker ved Boulder University. Det giver status at have en stor grøn plæne.

Den norm, må ændres, mener han, men folk er bange for at deres hus skal falde i værdi uden en plæne. Så der er både økonomiske og kulturelle grunde til, at forstadsamerikanerne har så svært ved at indskrænke vandforbruget. Det kan lyde fjollet, erkender Kenney, men tanken om at spare, at indskrænke i stedet for at ekspandere, møder stor modstand af kulturelle årsager

Bønder mod byboer

På Grey Street i Edgewater, en forstad til Denver i det tørre Colorado bor Joey Buck i et lille hvidt hus med en overdådig rød rosenranke om verandaen. Hans græsplæne sopper nærmest vand. Gummistøvler er passende fodbeklædning – selv om det ikke har regnet i uger. Et andet sted i Colorado, øst for byen Boulder forsøger farmer

Farmer Paul Sater er truet på sit levebrød af vandings-restriktionerne

Paul Sater at holde sine vandingsanlæg i gang. For ham er Joey på Grey Street en konkurrent lige som alle de andre byboer med deres grønne plæner og deres vandfrådseri. De er modstandere i kampen om vandet. Paul Sater har ikke længere vand nok til sine afgrøder. I 2003 indførte staten vandings-restriktioner og lukkede mere end 1000 grundvandsboringer. Sater måtte give afkald på næsten alt sit vand. Han fik kun lov til at bruge 15 pct. af det, han plejede. Nu ligger hans økonomi ruiner.

Amerikansk stjernekok lærer skolebørn at passe have

The Edible Schoolyard i Berkely er den første skolehave etableret af gourmetkokken Alice Waters. Der lærer eleverne sunde kostvaner og respekt for naturen.

The Edible Schoolyard i Berkely er den første skolehave etableret af gourmetkokken Alice Waters. Der lærer eleverne sunde kostvaner og respekt for naturen  

I skolehaven ved Martin Luther Jr. Middle School gror 50 forskellige slags grøntsager, blomster og krydderurter, frugtbuske og
The Edible Schoolyard i Berkeley bliver passet af børn fra Martin Luther King Jr. Middelschool

træer. Den spiselige skolehave er et 5.000 kvadratmeter stort, udendørs klasserum, hvor eleverne lærer om økologi og biologi i praksis. De skal prøve at have jord under neglene og lave sund og lækker mad af grønsager, de selv har dyrket. På den måde oplever de ved selvsyn, at maden ikke gror i supermarkedets kølediske eller opstår ud af ingenting i burgerbarens frituregryde og mikrobølgeovn.

 Alice Waters, som har grundlagt haven, er et stort navn i USA. Hun er en primus motor i slow-food bevægelsen i USA og driver en berømt restaurant, Chez Panisse, i universitetsbyen Berkeley. Siden 1995 har hun brugt en del af sit overskud på skolehaver forskellige steder i USA. Hendes mål er at gøre op med den usunde amerikanske burgerkultur ved at give børnene smag for gode råvare og mad med kvalitet.  

Læs min reportage fra skolehaven i Berkeley i HAVEN. Nov. 2009. Side 64-66

Københavnerbørn får jord under neglene i byens skolehaver

I mere end hundrede år har københavnerbørn lært at dyrke kartofler og gulerødder i byens skolehaver. Otte af dem findes endnu, og drives med frivillig arbejdskraft.

I over hundrede år har københavnerbørn dyrket kartofler og gulerødder i byens skolehaver. Otte af haverne  findes endnu, og drives med frivillig arbejdskraft.

4Hpiger

Da engagerede lærere grundlagde den første danske skolehave i 1904, var det først og fremmest for at give sultne og fejlernærede børn fra fattige familier en mulighed for at komme ud i lys og luft, være fysisk aktive og samtidig skaffe sund mad til familien – både for ernæringens og for pengenes skyld. Skolehaverne i Danmark var et storbyfænomen, og især under anden verdenskrig spillede de en vigtig rolle for mange københavnerfamilier.

Siden er de fleste københavnske skolehaver blevet nedlagt, men der er stadig otte tilbage i hovedstadsområdet. De bliver drevet af frivillige, som vil bruge fritiden på at give børn gode haveoplevelser og viden om, hvor maden kommer fra.  Børnene kommer typisk klassevis én gang om ugen i sommerhalvåret, og får hver en minihave på ti kvadratmeter, som de passer fra maj til september.

Læs min artikel om de danske skolehaver i HAVEN. Nov. 2009, side 67

Londons borgmester vil se haver på de flade tage

En enestående taghave i Reading tager forskud på Londons vision om at 2012 nye byhaver skal forsyner den olympiske landsby med frugt og grønt i 2012, når Storbritannien er vært for De Olympiske Lege.

En enestående taghave i Reading tager forskud på Londons vision om, at 2012 nye byhaver skal forsyner den olympiske landsby med frugt og grønt  ved OL i 2012.

Flade hustage, nedlagte banearealer og skolegårde er bare nogle af de steder, Londons borgmester Boris Johnson vil have inddraget til havedyrkning, og der er et stort uudnyttet potentiale, for alene de flade tage udgør mere end 20.000 hektar.

Ind til videre er der dog ikke mange taghaver at se i selve London, men i forstaden Reading findes et af de mere imponerende eksempler: en grøn oase på taget af græsrodscenteret Reading International Solidarity Center, RISC. Taghaven i Reading er på 200 kvadratmeter. Den dyrkes efter permakultur-principper med omkring 185 forskellige slags planter og bliver flittigt brugt til undervisningsformål for både børn og voksne.

– Vi lærer ikke kun folk om planter og biologi, men også om de globale fødevaresystemer og konsekvenserne af global fødevarehandel, forklarer havens projektleder Dave Richards.

Læs min reportage om taghaven i Reading i HAVEN, dec. 2009, side 31-34

Grønne tage sparer kloaknettet for store mængder regn

På 9.500 kvardratmeter tag demonsterer Malmø Kommune, hvordan planter på taget kan spare kloakken for halvdelen af det regnvand, som falder på det.

På 9.500 kvardratmeter tag demonsterer Malmø Kommune, hvordan planter på taget kan spare kloakken for halvdelen af det regnvand, som falder på det. 

Klimaforskernes forudsigelser om mere regn og flere skybrud i fremtiden giver hovedbrud hos kommunale planlæggere og politikere, fordi det er dyrt at udbygge kloaknettet, men der findes faktisk billige og enkle former for klimatilpasning. En af dem er bevoksede tage, som har vist sig at være et godt alternativ til større kloakrør.

Grønne tage er som regl bevokset med helt lave vækster, typisk stenurter, men de kan også være semi-intensive som her med græsser, stauder og buske

Augustenborg: Augustenborg Botaniske Taghave. Det er et demonstrationsprojekt, hvor forskellige tagplanter og havetyper bliver afprøvet. Forsøgene viser blandt andet, at mindst halvdelen af den regn, der falder på et grønt tag bliver bundet af planterne eller fordamper.

Københavns Kommune tager nu også ideen  med de grønne tage til sig, og opfordrer bygherrerne på alle nybyggerier til at erstatte tagpap og plader med plantedække på de flade tage.

Læs hele temaet om tage i Malmø i Dansk Vand, februar 2010: Grønt er godt – for tagene

Fakta om fordelene ved grønne tage

  • Nye grønne rum i byen: Byvæksten æder ind på de grønne områder i storbyerne. På tagene kan der skabes nye grønne områder uden konkurrence med byggeentreprenørerne.
  • Bedre vandhåndtering: Et bevokset tag absorberer 75 pct. af den nedbør, som ellers ville ende i kloakkerne. Klimaforandringerne kommer til at betyde mere nedbør under vores himmelstrøg og vandafledning bliver derfor et større problem i fremtiden.
  • Nye habitater: Taghaverne er levesteder for fugle og insekter, som eller har det svært i storbyen.
  • Forebygger ophedning: Byer af beton og asfalt holder på varmen og bliver ”varmeøer” med op til fem grader højere temperatur end de omkringliggende forstæder. Plantedækket er med til at sænke temperaturen. Det har især betydning, hvis somrene bliver varmere end de er i dag.
  • Forbedret luftkvalitet: Planter producerer ilt og fjerner CO2 via fotosyntese. De hjælper også på partikelforureningen, fordi planterne fanger de små, skadelige partikler fra biludstødning på deres blade.
  • Mindsker bygningers varmetab: Bygninger med taghaver er køliger om sommeren og varmere om vinteren en andre bygninger. Varmetabet om vinteren er op til 30 pct. lavere end i bygninger uden taghaver.
  • Økonomiske fordele: Taghaver forlænger tagets levetid og gør bygningen mere attraktiv ved salg.
  • Sociale fordele: Taghaven er et socialt rum i byen og en æstetisk kvalitet.