Radio i Kathmandu kører på solceller

Som reaktion på ekstrem energimangel og udsigt til 21 timers strømafbrydelse i døgnet er radiostationen 90 Network i Kathmandu er blevet selvforsynende med solcelle-strøm.

Læs mere på OrganicToday
Gopal_500Som reaktion på ekstrem energimangel og udsigt til 21 timers strømafbrydelse i døgnet er radiostationen 90 Network i Kathmandu er blevet selvforsynende med solcelle-strøm.

Radio 90 Network – en landsdækkende nyhedsservice til 150 lokalradioer i hele landet – har taget konsekvensen af den katastrofale energisitaution i Nepals hovedstad, og installeret 10 KW solceller på taget. Anlægget dækker strømforbruget døgnet rundt for radioens 60 ansatte og deres medieproduktion til radio og internet.

– Her i bygningen har vi nu stabil elforsyning. Vi kan tænde for lyset, når vi vil, oplade vores batterier og arbejde ved computerne døgnet rundt, som det passer os, og det er bestemt ikke nogen selvfølge i Kathmandu, siger radioens nyhedschef Gopal Guragain.

I nogen tid har der konsekvent været 12 timers strømafbrydelse i døgnet i Kathmandu. For kort tid siden blev det sat op til 14 timer, og regeringen har bebudet, at der inden længe vil være lukket for strømmen i 21 timer i døgnet.

De tre timer med strøm skal ligge midt om natten, hvor mange nepalesere ikke har nogen mulighed for at nyde godt af den. Kun hvis man har råd til at investere i batterier, som kan oplade i løbet af de få timer med strøm, kan man udnytte den sparsomme elforsyning. Derfor bliver vedvarende energiløsninger stadigt mere attraktive.

London har mere end 600 skolehaver

I London har mere end 600 byskoler i de seneste år anlagt skolehaver opmuntret af byens borgmester Boris Johnson og miljøorganisationen Capital Growth, som arbejder for at fremme ”urban gardening” i storbyen.

Læs mere om Londonds skolehaver her:  RAPPORT_Skolehaver-London

Christchurch1_500

I London har mere end 600 byskoler i de seneste år anlagt skolehaver opmuntret af byens borgmester Boris Johnson og miljøorganisationen Capital Growth.

I anledning af Olympiadeåret var det bystyrets og Ngo’ernes mål, at der skulle etableres 2012 nye ”growing spaces” rundt om i storbyen.  De mange nye dyrkningssteder skulle anlægges som fælles byhaver, urban gardens, på sportspladser, i baggårde, på hustage og andre utraditionelle steder. Formålet var at at sende et signal om byens vilje til at fremme en bæredygtig udvikling, klimabevidst adfærd og til at forkorte fødevarernes ”food mileage” – længden af den vej, maden tilbagelægger, før den havner på tallerkenen.

Mange af de nye haver er skolehaver, der også tjener en række pædagogiske formål. Haven er kommet på den skolernes pædagogiske dagsorden som et alternativt, udendørs læringsrum i London lige som i mange andre storbyer i Europa og USA. Også i Danmark har der i de seneste år været stor interesse for haven som læringsrum, men især i store byer er det en stor udfordring at få skolehaverne til at fungere. Derfor er erfaringerne fra London spændende i en dansk sammenhæng.

Læs mere om skolehaverne i London på skolehavesitet skolehaver.com

Læs rapport fra studierejse til fem grundskoler i London, som alle gør sig bemærkede med forskellige former for skolehaver: Download rapporten her.

Poesi var bedre end piller mod depression

Hver fjerde dansker over 80 får lykkepiller mod depression, men Knud-Erik Englestoft, pensioneret læge, tror mere på ord end på piller. Han bearbejder selv sin sorg over ægtefællens død ved at skrive digte.

Læs historien i Kristeligt Dagblad
Knud Erik_500

Hver fjerde dansker over 80 får lykkepiller mod depression, men Knud-Erik Englestoft, pensioneret læge, tror mere på ord end på piller. Han bearbejder selv sin sorg over ægtefællens død ved at skrive digte. 

Et lille hjemmelavet papskilt står altid foran Knud-Erik Engelstoft, når han sidder ved sit skrivebord på 11. sal i sin lejlighed på Langenæs i Århus. Fire ord er omhyggeligt prentet med tusch i hver sin farve på det grå pap og forbundet med en opadgående pil: Erkendelse. Motivation. Vilje. Handling.

Han skal helst have skiltet inden for synsvidde, når han sidder her ved bordet og skriver. Det gør han tit, og resultatet er ofte et digt, for den 89-årige, pensionerede læge er blevet poet på sine ældre dage. Han bruger digtene til at bearbejde sorgen over sin kone, Malu, som døde af rygmarvskræft på sin 72 års fødselsdag den 21. juli. 2005.

”Malu/din væren var min styrke/dit fravær/er min afmagt, ” lyder digtet på titelbladet af hans digtsamling Sorgdigte, der udkom i 2008, i al sin korthed. Ved hjælp af bevidst sorgarbejde, gennem digt og samtale med andre i samme situation har han kæmpet sig tilbage på omdrejningshøjde med livet. At sætte ord på sorgen er den bedste medicin imod den, mener han.

Fortsæt med at læse “Poesi var bedre end piller mod depression”