Dissing & Disssing – to øko-globetrotter med dybe rødder i Nordjylland

Aage og Inge Lis Dissing har viet deres liv til økologien. De grundlagde et af de første økologiske landbrug i Danmark, var forstanderpar på Den Økologiske Jordbrugsskole og i en alder af 57 og 53 år droppede de deres gode, faste jobs for at arbejde med økologi i Afrika.

Reklamer

Læs også historien i Praktisk Økologi

Aage og Inge Lis Dissing har arbejdet hele livet for at fremme det økologiske landbrug både i Danmark og i Afrika. Foto: Ulla Skovsbøl

Af Ulla Skovsbøl

Frugttræerne bugner med blommer og æbler. Tomaterne hænger i tætte klaser i det store drivhus og højbedene er høstet og gjort vinterklar. Den store have omkring Aage og Inge Lis Dissings hus i Tranum i Nordjylland er så frodig og velpasset, at man automatisk tænker, de må være den slags pensionister, som bruger alle vågne timer på hus og have. Men sådan er det ikke.

Det forhenværende forstanderpar for Den Økologiske Jordbrugsskole i Åbybro begrænser sig ikke til deres egen matrikel. I 20 år har de haft hele verden som virkefelt og arbejdet med at udbrede økologien blandt småbønder i Afrika, hos quinoa-avlere i Bolivia og fattige kvindegrupper i Nepal.

Økologi en mærkesag Fortsæt med at læse “Dissing & Disssing – to øko-globetrotter med dybe rødder i Nordjylland”

Økologi giver afrikanske bønder højere udbytter og bedre liv

Økologiske metoder er vejen frem for Afrika, mener de økologiske land i Uganda. Her har 1,2 mio. småbønder typisk opnået højere udbytter, bedre indtjening og større sikkerhed for varieret mad på middagsbordet, når de går over til økologi.

Læs historien i Global Økologi, nr. 1/2016

Clovice Kakonkomi og hans kone med den yngste af familiens seks børn har haft succes med at anvende agro-økologiske metoder på deres lille landbrug. Foto: Ulla Skovsbøl

Af Ulla Skovsbøl

Passionsfrugterne hænger store og modne over ens hoved, bananklaserne tynger på grenene, og bønnerne under træerne er klar til at blive plukket. Clovice Kakonkomi, landmand i det vestlige Uganda, viser stolt sit lille økologiske mønsterbrug frem.

I 2004 gik han og hele hans landsby over til agro-økologiske metoder, og siden har de oplevet, det samme som mange andre småbønder i Østafrika:  Med økologi får de højere udbytter, lavere omkostninger og bedre indtjening.

”Se hvor store, mine bananklaser er,” siger Clovice og peger op. ”Jeg får højere udbytter, det er klart, så det er en klar succes for mig,” konstaterer han.

Clovice Kakonkomi har kone og seks børn, hvoraf de tre er flyttet hjemmefra, og han har aldrig fortrudt, at han lagde sit gamle erhverv som tømrer bag sig, da han blev økologisk landmand.

”Vi har altid mad nok. Producerer man ikke tilstrækkeligt med fødevarer selv, må man bruge pengene på mad. Vi har kunnet bruge indtægterne på sundhedsydelser og uddannelse, og jeg har kunnet betale for mine børns skolegang og universitetsstudier. Jeg har klaret mig godt, takket være de agro-økologiske metoder, så det er klart, jeg kan lide økologi,” fortæller han.

Fortsæt med at læse “Økologi giver afrikanske bønder højere udbytter og bedre liv”

Økologi kan mætte mange munde

Økologiske dyrkningsmetoder kan være  en vej til bedre fødevareforsyningssikkerhed for småbønder i Uganda end konventionel dyrkning.

Hør indslagene i Orientering på P1, 16.2.2016

Bespisning 2

Verdens befolkning har sikker kurs mod ni milliarder, og igen og igen kommer diskussionerne om, hvad det er for en landbrugs- og fødevareproduktion, som vil kunne mætte de mange munde.

Er det for eksempel intensiv produktion med et højt input af kunstgødning, sprøjtemidler og gensplejsede afgrøder? Eller er det snarere de såkaldt agro-økologiske metoder, som i de senere år er blevet anbefalet af FN-organisationer, ikke mindst af FN’s handelsorganisation UNCTAD, en bæredygtig, klimavenlig produktionsform, der er bedre egnet til at sikre fremtidens fødevareforsyning for fattige bønder i udviklingslandene.

Reportage fra økologisk landbrug i Uganda. Ulla Skovsbøl interviewer agronom Aage Dissing, frivillig landbrugsrådgiver og direktøren i den økologiske landbrugsorganisation NOGAMU i Kampala, Musa Muwanga. Karen Hjulmand interviewer landbrugsøkonom professor Per Pindstrup-Andersen, Cornell University, USA.

Hør indslagene i Orientering på P1, 16.2.2016

 

 

Klimaforandringer gør livet svært for Ugandas småbønder

Hør indslaget i Orientering på P1

Zedok and ...
Zadok Amanya og Doreen Sabiiti fra Bundibugyo oplever allerede konsekvenserne af klimaforandringerne. De kan ikke længere tørre deres kakaobønner i solen. .

Ændrede nedbørsforhold gør livet svært for småbønder i U-lande. I Uganda efterspørger kakaobønderne hjælp til udvikling af nye metoder til tørring af deres afgrøder, når det bliver ved med at regne i tørtiden. 

Af Ulla Skovsbøl

Mens klimaforhandlerne i Paris hænger ved forhandlingsbordene til ud på de små timer, kæmper mange småbønder rundt omkring i verdens fattige lande med at tilpasse sig klimaforandringerne i praksis. Ændrede vejrforhold går mange steder hårdt ud over landbruget og dermed fødevareproduktion og levevilkår.

I Uganda tæt på ækvator har klimaforandringerne ind til videre ført til et meget mere ustabilt og uforudsigeligt vejr.  Tidligere sluttede regntiden midt i november, og december var en tør og solrig måned, men sådan er det ikke længere.

Regn giver problemer for kakaobønder

I Bundibugyo-distriktet i det vestlige Uganda regner det nu i december stadig stort set hver eftermiddag vildt og voldsomst. Det trommer på tagene, og i løbet af få minutter efter at de tunge skyer er sprunget læk, er der soppende vådt over alt.

”Den slags regnskyl er helt normale her i landet – i regntiden, men det vi oplever nu, er ikke normalt. Der er forandringer. Klimaforandringer,” siger Zadok Amanya fra landsbyen Kaghema i Bundibugyo-distriktet, hvor de producerer kakao.

Fortsæt med at læse “Klimaforandringer gør livet svært for Ugandas småbønder”

Rynker og gråt hår ingen hindring – i Afrika

Aage og Ingelis Dissing var 57 og 53, da de kvittede en bekvem tilværelse i Danmark for at arbejde med landbrugsudvikling i Afrika. I dag sytten år efter arbejder de stadig med at udbrede økologiske metoder i Uganda.

Læs historien i Kristeligt Dagblad

Aage-Ingelis_1Aage og Ingelis Dissing var 57 og 53, da de kvittede en bekvem tilværelse i Danmark for at arbejde med landbrugsudvikling i Afrika. I dag sytten år efter arbejder de stadig med at udbrede økologiske metoder i Uganda.  

Af Ulla Skovsbøl

Roser vælter i farvestrålende kaskader ned ad skråningerne. Vinterens brænde er stakket i dekorative kuber. Frugtespaliererne er nænsomt klippede, og 22 højbede bugner af spændende urter og grønsager.

Den store have omkring Aage og Inge Lis Dissings hus i Tranum tæt på Jammerbugten er så frodig og velpasset, at man automatisk tænker, de må være den slags pensionister, som bruger alle vågne timer på hus og have. Men sådan er det ikke. Det forhenværende forstanderpar fra Den Økologiske Jordbrugsskole i Åbybro har ikke kun deres egen matrikel, men også den store verden som virkefelt.

På syttende år arbejder de to sammen om at udbrede økologiske landbrugsmetoder og nye samarbejdsformer blandt småbønder i Uganda. Selv om Inge Lis Dissing snart runder 70, og Aage Dissing er fire år ældre, har de netop fået en bevilling på tre millioner kroner fra DANIDA gennem organisationen Civilsamfund i Udvikling (CISU).

Pengene skal bruges til at hjælpe økologiske småbønder i Uganda med bedre afsætning og markedsføring af deres produkter. Målet er at skabe mindst 20 små kooperative afsætningsvirksomheder i Rwenzori-regionen i samarbejde med Økologisk Landsforening og en tilsvarende organisation i Uganda.

Fortsæt med at læse “Rynker og gråt hår ingen hindring – i Afrika”