Aage og Inge Lis Dissing har viet deres liv til økologien. De grundlagde et af de første økologiske landbrug i Danmark, var forstanderpar på Den Økologiske Jordbrugsskole og i en alder af 57 og 53 år droppede de deres gode, faste jobs for at arbejde med økologi i Afrika.
Læs også historien i Praktisk Økologi
Aage og Inge Lis Dissing har arbejdet hele livet for at fremme det økologiske landbrug både i Danmark og i Afrika. Foto: Ulla Skovsbøl
Af Ulla Skovsbøl
Frugttræerne bugner med blommer og æbler. Tomaterne hænger i tætte klaser i det store drivhus og højbedene er høstet og gjort vinterklar. Den store have omkring Aage og Inge Lis Dissings hus i Tranum i Nordjylland er så frodig og velpasset, at man automatisk tænker, de må være den slags pensionister, som bruger alle vågne timer på hus og have. Men sådan er det ikke.
Det forhenværende forstanderpar for Den Økologiske Jordbrugsskole i Åbybro begrænser sig ikke til deres egen matrikel. I 20 år har de haft hele verden som virkefelt og arbejdet med at udbrede økologien blandt småbønder i Afrika, hos quinoa-avlere i Bolivia og fattige kvindegrupper i Nepal.
Økologiske metoder er vejen frem for Afrika, mener de økologiske land i Uganda. Her har 1,2 mio. småbønder typisk opnået højere udbytter, bedre indtjening og større sikkerhed for varieret mad på middagsbordet, når de går over til økologi.
Clovice Kakonkomi og hans kone med den yngste af familiens seks børn har haft succes med at anvende agro-økologiske metoder på deres lille landbrug. Foto: Ulla Skovsbøl
Af Ulla Skovsbøl
Passionsfrugterne hænger store og modne over ens hoved, bananklaserne tynger på grenene, og bønnerne under træerne er klar til at blive plukket. Clovice Kakonkomi, landmand i det vestlige Uganda, viser stolt sit lille økologiske mønsterbrug frem.
I 2004 gik han og hele hans landsby over til agro-økologiske metoder, og siden har de oplevet, det samme som mange andre småbønder i Østafrika: Med økologi får de højere udbytter, lavere omkostninger og bedre indtjening.
”Se hvor store, mine bananklaser er,” siger Clovice og peger op. ”Jeg får højere udbytter, det er klart, så det er en klar succes for mig,” konstaterer han.
Clovice Kakonkomi har kone og seks børn, hvoraf de tre er flyttet hjemmefra, og han har aldrig fortrudt, at han lagde sit gamle erhverv som tømrer bag sig, da han blev økologisk landmand.
”Vi har altid mad nok. Producerer man ikke tilstrækkeligt med fødevarer selv, må man bruge pengene på mad. Vi har kunnet bruge indtægterne på sundhedsydelser og uddannelse, og jeg har kunnet betale for mine børns skolegang og universitetsstudier. Jeg har klaret mig godt, takket være de agro-økologiske metoder, så det er klart, jeg kan lide økologi,” fortæller han.
Verdens befolkning har sikker kurs mod ni milliarder, og igen og igen kommer diskussionerne om, hvad det er for en landbrugs- og fødevareproduktion, som vil kunne mætte de mange munde.
Er det for eksempel intensiv produktion med et højt input af kunstgødning, sprøjtemidler og gensplejsede afgrøder? Eller er det snarere de såkaldt agro-økologiske metoder, som i de senere år er blevet anbefalet af FN-organisationer, ikke mindst af FN’s handelsorganisation UNCTAD, en bæredygtig, klimavenlig produktionsform, der er bedre egnet til at sikre fremtidens fødevareforsyning for fattige bønder i udviklingslandene.
Reportage fra økologisk landbrug i Uganda. Ulla Skovsbøl interviewer agronom Aage Dissing, frivillig landbrugsrådgiver og direktøren i den økologiske landbrugsorganisation NOGAMU i Kampala, Musa Muwanga. Karen Hjulmand interviewer landbrugsøkonom professor Per Pindstrup-Andersen, Cornell University, USA.