En myte at alderdom og ensomhed hænger sammen

Det er en misforståelse at sætte lighedstegn mellem alderdom og ensomhed. Det dokumenterer flere store befolkningsundersøgelser. De 65-79 årige er den samfundsgruppe, som plages mindst af ensomhed.  Ensomheden er værst for de unge og for de meget gamle.  

Reklamer

Læs også historien i Kristeligt Dagblad

Det er en myte, at alderdom og ensomhed nødvendigvis hænger sammen. De mindst ensomme i det danske samfund er de 65 til 79-årige. Foto: Colourbox

Af Ulla Skovsbøl

Det er ikke nemt at få en interview-aftale med Ellen Birk Skov. Selv om hun er pensionist, er hendes kalender hårdt pakket – ikke mindst her op til jul. Hun er 68 og bor i en hyggelig toplans ejerlejlighed i Aarhus-bydelen Åbyhøj med sin jævnaldrende mand, pastor emeritus Jens Birk.

De har to døtre og fem børnebørn, og Ellen Skov Birk har et vidt forgrenet netværk af venner og bekende både fra livet som folkeskolelærer og præstekone forskellige steder i landet, men også fra de mange nye sociale sammenhænge, hun har opdyrket, siden hun gik på efterløn for seks år siden.

”Nogle oplever ensomhed, når de forlader arbejdsmarkedet. For mig har arbejdspladsens fællesskab været godt at have, men jeg har også altid været involveret i mange andre ting ved siden af, og som pensionist har jeg bevidst har valgt at engagere mig i nye ting, der har givet mig nye berøringsflader,” forklarer hun.

65 til 79-årige mindst ensomme

Ellen Skov Birk lever et usædvanligt aktivt seniorlilv, men de fleste pensionister på hendes alder er engagerede i udadvendte aktiviteter eller i børn og børnebørn og føler sig sjældent ensomme. Foto: Ulla Skovsbøl

Fortsæt med at læse “En myte at alderdom og ensomhed hænger sammen”

Pårørendepligt – et nyt ord i den kommunale ordbog

I en fremtid med flere ældre og færre penge til velfærd, skal vi vænne os til at tænke og tale på grundlæggende nye måder om den enkeltes forhold til det offentlige. Det vil Aarhus Kommune debattere på national konference med titlen ”Mere menneske – mindre system”.

Læs historien i Kristeligt Dagblad

Generation bedste Colourbox
Foto: Colourbox

I en fremtid med flere ældre og færre penge til velfærd, skal vi vænne os til at tænke og tale på grundlæggende nye måder om den enkeltes forhold til det offentlige.  Det vil Aarhus debattere åbent.

Af Ulla Skovsbøl

Du besøger din gamle far på plejehjemmet, sådan, som du ofte gør. På vej ned til hans hyggelige stue, hilser personalet venligt på dig. Det er, som om du nærmest er i familie med dem, og du føler dig hjemme her. I dag har du og din far aftalt, at I skal en tur på bymuseet, hvor han holder meget af at komme. Men det er ikke bare jer to, der skal afsted.

Som så mange gange før, har du inviteret fire andre beboere med. De sidder i kørestol alle fire og to af dem er temmelig demente, men de har jo også brug for at komme lidt ud.  Et par medarbejdere fra plejehjemmet tager med, og selv efter en lang dag på jobbet, kan du godt klare at gå på museum med fem gamle medborgere +80. Du påtager dig din pårørendepligt med glæde.

Sådan kan et plejehjemsbesøg måske forme sig i fremtiden, mener Hosea Dutschke, direktør for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune. Pårørende til syge og gamle skal mere på banen og tage mere ansvar i takt med, at der bliver flere ældre og færre penge til offentlige ydelser. Man kan ifølge Dutschke kalde det en ”pårørendepligt.”

”Det, vi skal have mere af, er fællesskab på det åndelige og sociale niveau. Vi skal styrke de kærlige, sociale relationer,” siger han. ”Det handler ikke om, at de pårørende skal udføre praktiske plejeopgaver, men om at de i højere grad skal være en del af for eksempel plejehjemmet og engagere sig mere.”

Nødvendigt paradigmeskift

Fortsæt med at læse “Pårørendepligt – et nyt ord i den kommunale ordbog”

Globale Seniorer vil have gamle globetrotter på banen

Globale Seniorer er en ny netværksorganisation for ældre med internationale erfaringer, som vil bruge deres viden og ekspertise – også når de har lagt arbejdslivet bag sig.

Læs historien i Kristeligt Dagblad
jordklode-senior
Foto: Colourbox

Globale Seniorer er en ny netværksorganisation for ældre med internationale erfaringer, som vil bruge deres viden og ekspertise – også når  de har lagt arbejdslivet bag sig.

Landedirektør og katastrofechef og nødhjælpskoordinator. Arbejdsplads i Kenya, Afghanistan, Chad, Darfur, Somalia, Zimbabwe, Geneve, New York. Ansat i Red Barnet, Oxfam, Dansk Flygtningehjælp og FN. Poul Brandrups CV fylder flere sider og fuldt af imponerende titler, vægtige organisationer og navne på fjerne steder.

Nu har han trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Han er 64, har sin hverdag i København og er ikke fri for at føle en vis rastløshed og frustration over sin nye livssituation. Og det er han ikke ene om. For hvad stiller man så op med al den viden og erfaring opbygget gennem årtier, når man lægger et langt og aktivt arbejdsliv i verdens brændpunkter bag sig?

”Når man er ved slutningen af sit arbejdsliv, er der måske ting, man er kørt træt i, som man ikke orker mere. Jeg vil ikke ud og lede store nødhjælpsoperationer igen, hvor man er på 24 timer i døgnet syv dage om ugen. Det er for krævende både fysisk og mentalt. Men på den anden side har jeg mange kompetencer og erfaringer med internationalt samarbejde, som jeg ærgrer mig over ikke at få brugt,” forklarer han.

Derfor har Poul Brandrup været med til at stifte netværksorganisationen Globale Seniorer. Kristeligt Dagblad møder ham i et foreningslokale på Østerbro i København sammen med to andre globetrotter fra foreningen, Per Bo og Maria Justiniano. De vil skabe et forum for seniorer med erfaring fra internationalt samarbejde og lyst til at bruge deres viden og erfaring på nye måder også efter, de er gået på pension eller efterløn. Foreningen er med i Fagligt Internationalt Center, som er tilknyttet fagbevægelsen, men medlemmerne har baggrund i alle mulige forskellige organisationer og virksomheder.

Fortsæt med at læse “Globale Seniorer vil have gamle globetrotter på banen”

Aarhus vil bygge bro over generationskløften

Byrådspolitikerne i Aarhus har sat generationssolidaritet på dagsordenen.Kommunens institutioner skal samarbejde, s børn og unge, ældre og gamle kan få relationer på tværs af alder.

Læs historien i Kristeligt Dagblad

Byrådspolitikerne i Aarhus har sat generationssolidaritet på dagsordenen.Kommunens  institutioner skal samarbejde, s børn og unge, ældre og gamle kan få relationer på tværs af alder.

Et byrådsflertal har pålagt ældresektoren og forvaltningen for børn og unge at samarbejde om at bygge bro mellem byen borgere på tværs af generationer. Dermed forsøger politikerne at realisere nogle af ideerne bag EU-året 2012, der har aktiv aldring og solidaritet mellem generationer som tema.

”Vi tror, at venskaber på tværs af alder kan føre meget godt med sig, og vi vil sende et signal om, at solidaritet og samvær mellem generationer har stor betydning, uanset om man er barn, voksen eller gammel, forklarer Kristian Würtz (S) der er rådmand for børn og ungeområdet.

Det er imidlertid ikke alle, som synes beslutningen er god. I byrådssalen stemte Venstre imod.

”Skoler og plejehjem kan godt selv finde ud af at samarbejde. Dagplejemødre besøger de gamle med børnene, og skoleelever kommer og optræder. Det er fint, som det er. Det blomster allerede nedefra, og der er ikke behov for, at den slags dikteres af politikere, ” forklarer tidligere embedslæge Kate Runge fra Venstre. Hun frygter, at den megen snak om brobygning mellem generationer bare er et skalkeskjul for nye nedskæringer på ældreplejen.

Fortsæt med at læse “Aarhus vil bygge bro over generationskløften”

Benedikte Kjær: De svageste gamle kommer ikke på nettet

Muligheden for personlig kontakt til kommunen må ikke forsvinde helt med digitaliseringen, for det vil gå ud over de svageste ældre, advarer tidligere socialminister Benedikte Kjær.

Læs interviewet i Kristeligt Dagblad

Muligheden for personlig kontakt til kommunen må ikke forsvinde helt med digitaliseringen, for det vil gå ud over de svageste ældre, advarer tidligere socialminister Benedikte Kjær.

Fra 2015 skal al kommunikation mellem borgerne og det offentlige være digital. Det er målet i regeringens digitaliseringsplan. Den vil give store besparelser og lette livet for mange mennesker, men for andre står den som en trussel, for der er stadig 400.000 borgere, som aldrig har været på nettet. De risikerer at blive koblet af, mener socialminister Benedikte Kjær. Hun advarer om at digitaliseringen kan gå ud over de svageste ældre.

Du er kritisk over for regeringens digitalseringsplan på seniorernes vegne. Hvorfor?

”Det er godt med en ambitiøs digitaliseringsplan, men vi skal huske, der er borgere, som vi ikke får med, fordi de er i situation, hvor de aldrig kan lære at bruge en computer. De er måske demente eller for gamle til at sætte sig ind i teknikken. De enkelte kommuner må sørge for, der et alternativ til digital kommunikation.”

Fortsæt med at læse “Benedikte Kjær: De svageste gamle kommer ikke på nettet”

Partnerskab mellem frivillige og kommuner skal løfte de ældre ud i cyberspace

I Aalborg slår Ældre Sagens IT-frivillige sig sammen med kommunen i partnerskabet SeniorDigital for at få så mange ældre som muligt på nettet inden digitaliseringen i 2015. Projektet indvies den 8. marts 2012.

Læs artiklen i Kristeligt Dagblad den 6.3.12

I Aalborg slår Ældre Sagens IT-frivillige sig sammen med kommunen i partnerskabet SeniorDigital for at få så mange ældre som muligt på nettet inden digitaliseringen i 2015. Projektet indvies den 8. marts 2012.

I Aalborg lancerer Ældre Sagen og kommunen partnerskabet SeniorDigital. Målet er at  skabe åbne digitale læringscentre for ældre på alle de 45 kommunale aktivitetscentre.

Ældre Sagens fjorten lokale IT-frivillige skal udvide deres virkefelt fra datastuen på Vesterbro til centrene, som ligger spredt fra Nibe i vest til Hals i øst og Sulsted i Nord. Der skal de hjælpe interesserede seniorer med at få NemID og bruge offentlige hjemmesider, men de skal også oplære nye IT-undervisere blandt aktivitetscentrenes frivillige.

Partnerskabet begynder officielt den 8. marts, men kommunens projektleder Pia Therkildsen og Ældre Sagens IT-koordinator Leif Fuglsang har allerede et tæt samarbejde. Fortsæt med at læse “Partnerskab mellem frivillige og kommuner skal løfte de ældre ud i cyberspace”

God lektørudtalelse til bogen Generationsmøder

Lektørudtalelse til de danske biblioteker betegner bogen Generationsmøder af Ulla Skovsbøl som “en velskrevet, overskuelig og praktisk anlagt inspirationsbog, der er skrevet af et vidende, engagement menneske i et sprog, som alle kan forstå”.

Lektør Birgit Sloth, DBC, har givet bogen Generationsmøder pæne ord med på vejen i sin lektørudtalelse til bibliotekerne:

Lektørudtalelse (11/26 2 879 606 4 (V)
Skovsbøl Ulla: Generationsmøder / forfatter Ulla Skovsbøl; fotograf Jacob Carlsen et. Al – Frydenlund – 168 sider (I praksis) – DK 30.166

Anvendelse/målgruppe/ niveau. Den første bog i en ny serie I praksis fortæller om projekter, hvor børn og unge mødes med ældre, så begge grupper opnår en gevinst. Målgruppen er især pædagoger, lærere og ansatte i plejesektoren samt relevante uddannelsesinstitutioner. Organisationer, der arbejder med ældre, vil også kunne hente inspiration.

Beskrivelse. Ulla Skovsbøl er journalist ved Kristeligt Dagblad. Hun præsenterer i bogen syv forskellige eksempler på generationsmøder. Det drejer sig om vuggestue og plejehjem, folkeskole og plejecenter, SFO og demensafsnit, Projekt Bedste Ven, folkeskole og pensioniststudiekreds, efterskole og plejehjemsansatte samt erhvervsskole med senioransatte. Hvert projekt beskrives i en levende reportage med fotografier, citater, en fkataboks og en refleksion med en oversigt over forudsætninger og udbytte. Dertil kommer en opsamling af teori og erfaringer fra udlandet. Der er stigende interesse for kvalitetsudvikling i ældreplejen og bogen fortæller også om det amerikanske koncept ”The Eden Alternative”, der arbejdes med i mange kommuner.

Sammenligning. Esther Møllers bog Vil du være med? ligner den meget, men den er 15 år gammel. Den kan dog stadig give ideer, og det samme gælder pjecen At bygge bro mellem generationer.

Samlet konklusion. En velskrevet, overskuelig og praktisk anlagt inspirationsbog, der er skrevet af et vidende, engagement menneske i et sprog, som alle kan forstå. Man kan kun håbe, at nogle ildsjæle vil opdage bogen, og at der findes tid i institutionerne til at kvalitetsudvikle.

Birgit Sloth