En myte at alderdom og ensomhed hænger sammen

Det er en misforståelse at sætte lighedstegn mellem alderdom og ensomhed. Det dokumenterer flere store befolkningsundersøgelser. De 65-79 årige er den samfundsgruppe, som plages mindst af ensomhed.  Ensomheden er værst for de unge og for de meget gamle.  

Læs også historien i Kristeligt Dagblad

Det er en myte, at alderdom og ensomhed nødvendigvis hænger sammen. De mindst ensomme i det danske samfund er de 65 til 79-årige. Foto: Colourbox

Af Ulla Skovsbøl

Det er ikke nemt at få en interview-aftale med Ellen Birk Skov. Selv om hun er pensionist, er hendes kalender hårdt pakket – ikke mindst her op til jul. Hun er 68 og bor i en hyggelig toplans ejerlejlighed i Aarhus-bydelen Åbyhøj med sin jævnaldrende mand, pastor emeritus Jens Birk.

De har to døtre og fem børnebørn, og Ellen Skov Birk har et vidt forgrenet netværk af venner og bekende både fra livet som folkeskolelærer og præstekone forskellige steder i landet, men også fra de mange nye sociale sammenhænge, hun har opdyrket, siden hun gik på efterløn for seks år siden.

”Nogle oplever ensomhed, når de forlader arbejdsmarkedet. For mig har arbejdspladsens fællesskab været godt at have, men jeg har også altid været involveret i mange andre ting ved siden af, og som pensionist har jeg bevidst har valgt at engagere mig i nye ting, der har givet mig nye berøringsflader,” forklarer hun.

65 til 79-årige mindst ensomme

Ellen Skov Birk lever et usædvanligt aktivt seniorlilv, men de fleste pensionister på hendes alder er engagerede i udadvendte aktiviteter eller i børn og børnebørn og føler sig sjældent ensomme. Foto: Ulla Skovsbøl

Fortsæt med at læse “En myte at alderdom og ensomhed hænger sammen”

Pårørendepligt – et nyt ord i den kommunale ordbog

I en fremtid med flere ældre og færre penge til velfærd, skal vi vænne os til at tænke og tale på grundlæggende nye måder om den enkeltes forhold til det offentlige. Det vil Aarhus Kommune debattere på national konference med titlen ”Mere menneske – mindre system”.

Læs historien i Kristeligt Dagblad

Generation bedste Colourbox
Foto: Colourbox

I en fremtid med flere ældre og færre penge til velfærd, skal vi vænne os til at tænke og tale på grundlæggende nye måder om den enkeltes forhold til det offentlige.  Det vil Aarhus debattere åbent.

Af Ulla Skovsbøl

Du besøger din gamle far på plejehjemmet, sådan, som du ofte gør. På vej ned til hans hyggelige stue, hilser personalet venligt på dig. Det er, som om du nærmest er i familie med dem, og du føler dig hjemme her. I dag har du og din far aftalt, at I skal en tur på bymuseet, hvor han holder meget af at komme. Men det er ikke bare jer to, der skal afsted.

Som så mange gange før, har du inviteret fire andre beboere med. De sidder i kørestol alle fire og to af dem er temmelig demente, men de har jo også brug for at komme lidt ud.  Et par medarbejdere fra plejehjemmet tager med, og selv efter en lang dag på jobbet, kan du godt klare at gå på museum med fem gamle medborgere +80. Du påtager dig din pårørendepligt med glæde.

Sådan kan et plejehjemsbesøg måske forme sig i fremtiden, mener Hosea Dutschke, direktør for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune. Pårørende til syge og gamle skal mere på banen og tage mere ansvar i takt med, at der bliver flere ældre og færre penge til offentlige ydelser. Man kan ifølge Dutschke kalde det en ”pårørendepligt.”

”Det, vi skal have mere af, er fællesskab på det åndelige og sociale niveau. Vi skal styrke de kærlige, sociale relationer,” siger han. ”Det handler ikke om, at de pårørende skal udføre praktiske plejeopgaver, men om at de i højere grad skal være en del af for eksempel plejehjemmet og engagere sig mere.”

Nødvendigt paradigmeskift

Fortsæt med at læse “Pårørendepligt – et nyt ord i den kommunale ordbog”

Globale Seniorer vil have gamle globetrotter på banen

Globale Seniorer er en ny netværksorganisation for ældre med internationale erfaringer, som vil bruge deres viden og ekspertise – også når de har lagt arbejdslivet bag sig.

Læs historien i Kristeligt Dagblad
jordklode-senior
Foto: Colourbox

Globale Seniorer er en ny netværksorganisation for ældre med internationale erfaringer, som vil bruge deres viden og ekspertise – også når  de har lagt arbejdslivet bag sig.

Landedirektør og katastrofechef og nødhjælpskoordinator. Arbejdsplads i Kenya, Afghanistan, Chad, Darfur, Somalia, Zimbabwe, Geneve, New York. Ansat i Red Barnet, Oxfam, Dansk Flygtningehjælp og FN. Poul Brandrups CV fylder flere sider og fuldt af imponerende titler, vægtige organisationer og navne på fjerne steder.

Nu har han trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Han er 64, har sin hverdag i København og er ikke fri for at føle en vis rastløshed og frustration over sin nye livssituation. Og det er han ikke ene om. For hvad stiller man så op med al den viden og erfaring opbygget gennem årtier, når man lægger et langt og aktivt arbejdsliv i verdens brændpunkter bag sig?

”Når man er ved slutningen af sit arbejdsliv, er der måske ting, man er kørt træt i, som man ikke orker mere. Jeg vil ikke ud og lede store nødhjælpsoperationer igen, hvor man er på 24 timer i døgnet syv dage om ugen. Det er for krævende både fysisk og mentalt. Men på den anden side har jeg mange kompetencer og erfaringer med internationalt samarbejde, som jeg ærgrer mig over ikke at få brugt,” forklarer han.

Derfor har Poul Brandrup været med til at stifte netværksorganisationen Globale Seniorer. Kristeligt Dagblad møder ham i et foreningslokale på Østerbro i København sammen med to andre globetrotter fra foreningen, Per Bo og Maria Justiniano. De vil skabe et forum for seniorer med erfaring fra internationalt samarbejde og lyst til at bruge deres viden og erfaring på nye måder også efter, de er gået på pension eller efterløn. Foreningen er med i Fagligt Internationalt Center, som er tilknyttet fagbevægelsen, men medlemmerne har baggrund i alle mulige forskellige organisationer og virksomheder.

Fortsæt med at læse “Globale Seniorer vil have gamle globetrotter på banen”