Ulla Skovsbøl tilbyder foredrags- og debataften om temaerne i bogen Generationsmøder med afsæt i gode eksempler på vellykket samarbejde mellem skoler, børneinstitutioner og plejehjem, individuelle seniorer og pensioniststudiekredse.
Baggrunden er, at mange mennesker i dag lever i generations-ghettoer. Det begynder i vuggestuen og børnehaven, fortsætter i skolen og på uddannelsen, og det kan sagtens blive ved, til vi ender i den sidste alders-ghetto på plejehjemmet.
Det er en skam. For børn og gamle, ældre og unge har meget at give hinanden. De gamle kan give børnene den tid, ro og opmærksomhed, som de tørster efter at få fra voksne, men som tit er mangelvare i den fortravlede hverdag. Børn kan tænde ny livsgnist hos de gamle med deres energi, nysgerrighed og spontanitet. De kan sætte kulør på tilværelsen.
Bogen Generationsmøder, som udkom på forlaget Frydenlund i maj 2011, handler om, hvordan man som pensionist, pædagog, lærer, plejehjemsmedarbejder eller måske politisk beslutningstager kan fremme de frugtbare møder mellem børn og gamle, som ikke er i familie med hinanden.
Pris: Ring og hør nærmere – tlf. 86 92 19 45 – så laver vi en aftale om indhold, form og pris alt afhængigt af arrangementet karakter.