Campingliv sætter spræl i plejehjemmet

Plejehjemsbeboere har brug for et almindeligt liv, som alle andre, og det skal også indbefatte ferieoplevelser.  Det mener forstanderen på plejehjemmet Kildevang i Mårslet.  Hun her lejet en campingvogn ved Saksild Stand, hvor beboerne på skift tager på ferietur.

Reklamer

Læs artiklen i Kristeligt Dagblad

Der var grin og grimasser, da beboere og medarbejder fra Plejehjemmet Kildevang indtog legepladsen på Saksild Strandcamping. Foto: Ulla Skovsbøl

Af Ulla Skovsbøl

To kvinder gynger sammen i regnen på en østjysk campingplads. Jenny og Charlotte sidder helt tæt, læner sig tilbage på det brede fletsæde og lader sig slynge op mod de regntunge skyer. Det siler ned, men de hviner og griner som to småpiger. De er på campingferie ved Saksild Strand syd for Aarhus med plejehjemmet Kildevang i Mårslet, hvor de begge har deres hverdag. Jenny Thomsen er beboer. Charlotte Sanner er SOSU-hjælper. Men lige nu er de mest veninder i en gynge, og de nægter at lade regn spolere feriefornøjelserne.

Continue reading “Campingliv sætter spræl i plejehjemmet”

Duften fra dampende gryder gør livet på plejehjem værd at leve

En million fra ældreminister Thyra Franks køkkenpulje millioner går til Plejecenter Højager i Jelling til renovering af fire køkkener, hvor der allerede gennem ti år er blevet lavet mad fra bunden sammen med beboerne.

Læs historien i Kristeligt Dagblad

På Højager Plejecenteret er måltidet et en fælles oplevelse i en hjemlig og hyggelig atmosfære. Foto: Ulla Skovsbøl

Af Ulla Skovsbøl

Kartofler er godt til ethvert godt måltid. Det synes Marie Nielsen, og hun skræller dem omhyggeligt, som hun har skrællet tusindvis af kartofler i sit lange liv. Hun begyndte som syvårig, da hun knap kunne nå op til køkkenbordet. Nu er hun 83. Hun sidder på sin rollator og skræller ved køkkenvasken i Solstrålen, den boenhed på Plejecenter Højager i Jelling, hvor hun bor.

”Jeg behøver ikke gøre det. Men det er så hyggeligt at være med i køkkenet, så jeg gør det gerne. Vivian har jo også travlt, og hende vil jeg gerne hjælpe,” siger hun lavmælt med en lille venlig latter.

Mad fra bunden i ti år

Glæden ved god mad og ved at spise den sammen ved et hyggeligt måltid øger livskvaliteten på plejehjem, og Lis Klok, 93, er glad for at bo på Plejecenter Højager. Foto: Ulla Skovsbøl

En del kommuner er skeptiske over for Køkkenpuljen, og interessen for at søge midlerne  var i første omgang så begrænset, at ministeriet måtte udbyde puljen i en ny runde. Continue reading “Duften fra dampende gryder gør livet på plejehjem værd at leve”

Satspuljemidler til konference om generationssolidaritet

Socialministeriet har bevilget 219.000 kr. til en konference om solidaritet mellem generationer, som arrangeres af journalist Ulla Skovsbøl sammen med to konsulenter fra Eden Alternative.

Social- og integrationsministeriet har bevilget 219.000 kr. til en konference om solidaritet mellem generationer, som arrangeres af journalist Ulla Skovsbøl sammen med to konsulenter fra Eden Alternative.

Se programmet konferencens hjemmeside

Pengene til konferencen kommer fra en særlig pulje under Satspuljemidlerne, som er afsat til initiativer i anledning af EU-året for Aktiv Aldring og Solidaritet mellem Generationer 2012.

Konferencen finder sted på kursuscenteret Brogården i Middelfart den 24.9.2012 med en stribe spændende oplægsholdere.

Asger Baunsbak-Jensen, fhv. direktør i Undervisningsministeriet,  står for optakten.  Han taler om sine personlige erfaringer med kommunikation i øjenhøjde i mødet mellem generationer.

Ældreforsker Anne Leonora Blaakilde sætter diskussionen om generationskløft og generationssamvær ind i en historisk og forskningsmæssig sammenhæng, mens en række praktikere fortæller om deres erfaringer med tværgenerationelle projekter i praksis.

Arrangørerne er sygeplejerske Karin Dahl og ergoterapeut Aase Porsmose, der arbejder på at udbrede plejehjemsfilosofien Eden Alternative i Danmark og Ulla Skovsbøl, journalist og forfatter til bogen Generationsmøder.

Prisen for heldagsprogrammet er max 250 kr. pr. deltager inkl. frokost, kaffe og konferencemateriale – bl.a. bogen Generationsmøder, som normalt koster 230 kr.

Nye generationsdigte fra unge på Båring Efterskole

For andet år i træk optrådte unge musiktalenter fra Båring Rytmiske Efterskole for plejehjemsmedarbejdere med sang, musik og digte om alderdommen.

 

For andet år i træk optrådte unge musiktalenter fra Båring Rytmiske Efterskole for plejehjemsmedarbejdere med sang, musik og digte om alderdommen.

Efterskoleleverne høstede bragende klapsalver fra plejehjemsledere og sosu-sassitenter på et netværksseminar for de plejehjem der arbejder med plejefilosofien Eden Alternative.

Unge fra Båring Rytmiske Efterskole medvirker i bogen Generationsmøder, som udkommer på forlaget Frydenlund i maj 2011.

Vuggestue og plejehjem samarbejder med stor succes

Vuggestuen Spiren på Frederiksberg besøger en gang om måneden det lokale plejehjem Betania for at spise brunch, synge, lege og gøre gymnastik med de gamle.

Vuggestuen Spiren på Frederiksberg besøger en gang om måneden det lokale plejehjem Betania for at spise brunch, synge, lege og gøre gymnastik med de gamle.

Plejehjem1_480

Helt små børn og meget gamle mennesker kan have stor fornøjelse af hinanden. Det viser erfaringerne fra et usædvanligt samarbejde mellem et plejehjem og en vuggestue på Frederiksberg.

Det var oprindelig pædagog Bente Dehli som fik ideen til samarbejdet, og nu kommer en gruppe af vuggestuebørnene på besøg hos de gamle én gang om måneden. De spiser brunch sammen, synger, leger og gør gymnastik. Det har stået på igennem et helt år nu, og besøgene er populære både hos børn og gamle, personale og forældre. 

Læs min reportage fra et af børnenes besøg på plejehjemmet i Børn & Unge 5.3.2010.