Homofobi drev genial matematiker i døden

Matematik-geniet Alan Turing hjalp de allierede til sejr i 2. verdenskrig ved at knække nazisterns hemmelige kryptering, Engimakoden. Efter krigen fik han en tragisk skæbne.

Læs artiklen om Alan Turings tragiske skæbne i Bonnier-bladet Historie, juni 2012

Matematik-geniet Alan Turing hjalp de allierede til sejr i 2. verdenskrig ved at knække nazisternes hemmelige kryptering, Engimakoden. Efter krigen blev han dømt til kemisk kastration på grund af homoseksualiet og begik selvmord.

I 2015 fejrer videnskabfolk verden over 100 året for matematikeren Alan Turings fødsel. Turings matematiske arbejde har haft afgørende betydning for udviklingen af datalogien, moderne computervidenskab og kunstig intelligens. Turing udviklede en af verdens første computer, og udrettede en afgørende bedrift ved at bryde Nazi-tyskland hemmelige kryptering, Enigmakoden, for de allierede under 2. verdenskrig.

Turings var imidlertid homoseksuel og det blev hans skæbne. Seksuelle forhold mellem mænd var forbudte og strafbare ind til 1967og i 1952 blev Turing afsløret og dømt for at have et forhold til en ung mand. Han fik valget mellem fængsel og kemisk kastration med kvindelige kønshormoner og valgte hormonerne.

Den nedværdigende dom og den tvungne behandling ændrede Turings liv for altid, og to år efter dommen blev han fundet død i sit hjem. Han havde spist af et forgiftet æble, og retsmedicinerne konkluderede, der var tale om selvmord.

Efter hans død var der stille om Turing. Først i 2009fik han post mortem en officiel undskyldning af den britiske premiereminister, og 2012 er udnævnt til officielt Turing år i Storbritannien for at rehabilitere den store matematiker..

Læs historien om hans liv og død her:

Om morgen den 8. juni 1954 bliver den 41-årige matematiker Allan Turing fundet død i sit hjem. Turing har en vane med at spise et æble, før han går til ro, men denne morgen finder hans hushjælp, Mrs. Clayton, æblet i sengen ved siden af Turings lig. Der er kun taget få bidder af det. Chokeret løber hun over til en nabo og ringer efter politiet. Æblet viser sig senere at være forgiftet med cyanid, og obduktionsrapporten konkluderer, at Alan Turing, forsker ved Manchester University, er død ved selvmord.

Fortsæt med at læse “Homofobi drev genial matematiker i døden”

Advertisement

Turing brød nazisternes kryptering, Enigmakoden

Matematikeren Alan Turing dekrypterede tyskerne militær kommunikation, som var krypteret ved hjælp af Enigmakoden. I år fejres hundredeåret for hans fødsel.

Læs artiklen i Historie, juni 2012

Matematikeren Alan Turing dekrypterede tyskerne militær kommunikation, som var krypteret ved hjælp af Enigmakoden. I år fejres hundredeåret for hans fødsel.

Engima var et elektro-mekanisk apparat, der lignede en gammeldags skrivemaskine. Hver gang man anslog en tast, satte det en avanceret krypteringsproces i gang via et sindrigt system af kodeskiver, ledninger og elektriske kontakter.

Ordet Enigma er græsk og betyder gåde, og nazisterne mente fejlaftigt at gåden var uløselig for uindviede. De troede Enigmakoden var ubrydelig. Men de gjorde regning uden vært.

Oprindeligt blev Enigma udviklet af Arthur Scherbius helt tilbage i 1919. Den var tiltænkt det private erhvervsliv, men i 1929 begyndte den tyske hær også at bruge den. Derfor var der en del maskiner i omløb allerede før krigen. Polakkerne fik fingrene i en af dem og byggede flere kopier. De havde nemlig mistanke om, at Nazi-Tyskland ville bruge den til militære hemmeligheder.

Den unge polske matematiker Marian Rejewski nåede sammen med et par kolleger langt i arbejdet med at knække koden. Da det trak op til tysk invasion i 1939, sendte polakkerne beskrivelser af hans arbejde til både Frankrig og Storbritannien sammen med adskillige Enigma-maskiner. Det var guld værd for Alan Turing og de andre britiske eksperter i dekryptering.

Rejewski flygtede også selv til England, men blev ikke inviteret med i det tophemmelige selskab af kodebrydere. Først kort før sin død i 1980 hørte han til sin store forbløffelse om den britiske indsats med at knække Enigmakoden.

Intolerance drev computergeniet Alan Turing i døden

Matematik-geniet Alan Turing hjalp de allierede med at vinde 2. verdenskrig ved at bryde tyskernes kryptering. Siden fik han en ulykkelig skæbne, og begik selvmord efter at være blevet dømt til kemisk kastration for et homoseksuelt forhold.

Få hele historien om Alan Turing i Bonnier-bladet Historie til juni 2012

Matematik-geniet Alan Turing hjalp de allierede med at vinde 2. verdenskrig ved at knække Engimakoden og tyde Nazi-Tysklands krypterede budskaber. Efter krigen fik han en ulykkelig skæbne, som endte i selvmord.

Med Alan Turings død blev der sat punktum for en lysende videnskabelig karriere. Turing stod bag udviklingen af en af verdens allerførste computere, og hans teoretiske arbejde blev helt afgørende for moderne datalogi.

I dybeste hemmelighed spillede han også en afgørende rolle under 2. verdenskrig, hvor han ledede det team af britiske matematikere og krypteringsekperter, som knækkede den såkaldte Enigmakode og afkodede tyskernes militære kommunikation. Uden hans indsats, ville krigen sandsynligvis have varet adskille år længere.

Det erkendte den britiske premierminister Gordon Brown, da han i 2009 med et halvt århundredes forsinkelse undskyldte og beklagede de ulykkelige omstændigheder, der efter krigen drev det matematiske geni i døden.

Turing bliver fejret i 2012, som er hundredeåret for hans fødsel. Året kulminerer på Alan Turings fødselsdag den 23. juni.

The Turing Year, 2012

Læs hele den dramatiske og tragiske historie om geniet, der blev drevet til selvmord i juninummeret af Bonniers blad Historie.