Hollandske muslimer reagerede med sindsro på Wilders’ film

Det muslimske Holland reagerede kritisk, men uhyre stilfærdigt på den meget omtalte islam-kritiske film, Fitna, af højrefløjs-politikeren Geert Wilders.

Hør tema i Orientering P1, 31.maj 2008
Læs reportage fra mødet i Kristeligt Dagblad, maj 2008

Det muslimske Holland reagerede kritisk, men uhyre stilfærdigt på den meget omtalte islam-kritiske film, Fitna, af højrefløjs-politikeren Geert Wilders.  

 Muslimsk debat 500 ed

Hvis den hollandske højre-politiker Geert Wilders troede, at hans koran-kritiske film, ”Fitna”, ville få muslimske horder til at drage hærgende gennem gaderne i Hollands byer, så må han tro om igen. Dagen efter, at filmen blev offentliggjort på internettet, åndede alt fred og ro i Amsterdam – også i bydelen Slotervaart, hvor der bor mange muslimer, især med marokkansk baggrund. Slotervaart er berygtet for kriminalitet og ballade, men Wilders’ film udløste ikke nogen særlige reaktioner i gaderne.

I moskeen på August Allebe Plein havde  Foreningen Moskeernes Samvirke indkaldt til pressemøde for journalister fra ind- og udland. Formålet var at formidle det budskab, at Gert Wilders tegner et falsk og forvrænget billede af islam og af muslimer, at de føler sig krænkede, men at de på ingen måde vil lade sig provokere til voldelige reaktioner.

– Wilders’ mål er at sprede had mod muslimer, men jeg håber, at folk kan gennemskue det og vil forstå, at det ikke er vores islam, han beskriver, sagde Yassmine el Ksahi, repræsentant for den marokkanske ungdomsforening, SMN.

 

wilders_480

 

Advertisement

Muslimsk borgmester leder Amsterdam-bydelen Slotervaart

Ahmed Marchouch, hollandsk-marokkanske bydels-borgmester, formåede at forhindre ethvert optræk til uroligheder i Amsterdam-bydelen Slotervaart i forbindelse med Gert Wilders´ islam-kritiske film Fitna

Ahmed Marchouch, hollandsk-marokkanske bydels-borgmester, formåede at forhindre ethvert optræk til uroligheder i Amsterdam-bydelen Slotervaart i forbindelse med Geert Wilders´ islam-kritiske film Fitna.

Læs artikel om Marchouch i Kristeligt Dagblad

Hør  indslag til Orientering P1, april 2008 http://sites.google.com/site/lydarkiv/lydfiler-til-web/I_AhmedMarcouchOrientering_2008.mp3?attredirects=0&d=

Borgmester Ahmed Marcouch står i spidsen for lokalstyret i Slotervaart – en bydel i Amsterdam med 45.000 indbyggere, hvoraf ca.40 pct. har anden etnisk baggrund end hollandsk. Den største gruppe blandt dem, er muslimer med marokkansk baggrund lige som Marcouch selv.

Hans far kom til Holland som gæstearbejder i 60erne, og i 1979 fulgte hele den talstærke familie med. Ahmed var ti år, og kunne hverken læse eller skrive, men det fik han hurtigt rettet op på.  Han fik en uddannelse inden for det hollandske politi, hvor han arbejdede i en årrække, ind til han gik ind i kommunalpolitik. Marcouch har været bydelsborgmester siden 2006  – Hollands første og hidtil eneste muslim på sådan en post.