Høns og have udkonkurrerer sprut og sprøjter

Sundholm på Amager, der er aktivitetscenter for hjemløse med misbrug og psykiske problemer, har succes med at tilbyde havearbejde “flexibel beskæftigelse” til brugerne.

Reklamer

Se billedreportagen i fagforeningen FOAs blad, september 2012

Sundholm på Amager, der er aktivitetscenter for hjemløse med misbrug og psykiske problemer, har  succes med at tilbyde havearbejde som “flexibel beskæftigelse” til brugerne. 

Sundholm anlagde sidste år en byhave på en gammel grund, hvor der før bare var ukrudt, affald og gamle drivhuse med smadrede ruder. Nu er der grønsagskasser, blomstereng, høns, kaniner, bålplads og ”flexibel beskæftigelse” til otte af Sundholms brugere.

De er typisk hjemløse med misbrug og psykiske problemer. Og haven er en succes. Sidste år halverede brugere med have-job misbruget og fik det klart bedre af arbejdet med planter og dyr i det fri. Byhaven er en lille grøn oase og et hit både hos Sundholms brugere.

” At få noget til at gro og drage omsorg for levende væsner, det er rigtig godt for alle mennesker, men især for vores brugere,” siger havens leder Torben Schølow.

Torben Schølow var oplagt til jobbet som chef for Sundholms byhave. Han er ansat som pædagogmedhjælper, men er også uddannet gartner. Det har han god brug for i hverdagen, selv om det sociale arbejde kommer i første række. Og han synes, det er dybt tilfredsstillende at arbejde i byhaven.

”Socialt er det bare kanon! Det har åbnet noget for mig, jeg ikke have troet, jeg ville opleve. Selv om man er misbruger og hjemløs, er man jo et menneske som alle andre, og jeg er virkelig kommet til at holde af vores brugere,” siger han.

 I haven får brugerne noget meningsfuldt at stå op til, og samarbejdet i det fri giver en følelse af fællesskab. Der er arbejdsopgaver til forskellige temperamenter og kompetencer.

Erfaringer fra 2011 viser også, at de brugere, der arbejder i haven, formåede at halvere deres misbrug. En af dem,der har den type erfaringer er  Arnannguaq Petersen.

Hun har levet et hårdt liv med massivt druk. Nu er hun superstolt, fordi det er ni dage siden, hun sidst har drukket. Hun besluttede at stoppe fra den ene dag til den anden. Torben gik med hende til læge, hvor hun fik antabus og hjælp til afvænning. ”

Ordforklaring: Flexibel beskæftigelse

  • er et særligt arbejdstilbud for socialt udsatte på Sundholm. Formålet er først og fremmest personlig udvikling og social integration, og man får ikke løn, men en ”arbejdsdusør” på 14 kr. i timen. Beskæftigelsen er inden for vedligehold af grønne områder, rengøring, på forskellige værksteder og i haven.

Formålet med flexibel beskæftigelse

  • Fast dagsrytme
  • Sociale kompetencer
  • Forskelligartede kompetencer
  • Bedre selvværd

Prinzesinnengarten er Berlins mest berømte “urban garden”

I Prinzesseninngarten i Kreutzberg har unge og gamle berlinere forvandlet en 6000 kvadratmeter stor bygrund til en frodig have – Berlins mest berømte urban garden.

I Prinzesseninngarten i Berlin-bydelen Kreutzberg dyrker unge og gamle berlinere i fællesskab grøntsager og krydderurter i højbede, krukker, tomme mælkekartonner og gamle kasser på en forladt byggegrund.

Prinzessinnengarten er byens mest berømte eksempel på „urban gardening“. Byhaven er grundlagt i 2009 af filmmanden Robert Shaw og  historikeren Mark Clausen.

De købte sammen den 6000 kvadratmeter stor grund, der lå ubrugt hen fyldt med affald, og har fået den ryddet og omskabt til en have ved hjælp af frivillig arbejdskraft.

Deres ide og ambition var at skabe et økologisk, økonomisk og socialt eksperiment midt i storbyen, hvor der bliver produceret sunde grøntsager med bæredygtigte metoder.

Prinzesseninngarten bliver passet af frivillige, som valfarter til haven fra nær og fjern og arbejder sammen om at producere økologisk grønt. De får ikke løn for deres indsats, men køber grønsagerne til halv pris.

En del af produktionen bliver solgt til de mange nysgerrige besøgende. Haven leverer råvarer til kokkene i den røde container, som er havens udekøkken, hvor der steges, brases og bages til en lille offentlig cafe.

 Læs meget mere om Prinzessinnengarten her

Et blomstrende tag er et smukt alternativ til nedløbsrør

Birtha Marquard havde ikke forestillet sig, hun skulle have blomster på taget, før en anlægsgartner overbeviste hende om, at det ville passe perfekt til hendes hus. Nu er det blomstrende tag både en integreret del af haven og en effektiv regnvandsløsning.

Læse mine artikler om grønne tage i Havens tema-nummer, oktober 2010
 Brithas_tag

Birtha Marquard havde ikke forestillet sig, hun skulle have blomster på taget, men hendes blomstrende tag er blevet en smuk del af  haven og en effektiv regnvandsløsning.

En frodig blomstereng gror på taget af Birtha Marquards hus ved Ebeltoft. Sommeren igennem vælter blomster i rosa, gult og lilla frem over hendes hoved og føjer sig smukt ind i havens helhed. Det blomstrende tag fungerer som et æstetisk element i det velgennemtænkte haveanlæg, der omgiver hendes hus i et naturskønt sommerhusområde nær Mols Bjerge.

Æren for haveanlægget tilfalder først og fremmest Anlægsgartnerne H. Hoffmann A/S, som blev landskendt for at medvirke i DR-programmet Hokus Krokus. Det er nemlig Hoffmann, der har anlagt haven, og også ham, der foreslog, at tagene skulle med i haveplanen.

Læs HAVENs mange artikler om alternativ regnvandshåndtering

Amerikansk stjernekok lærer skolebørn at passe have

The Edible Schoolyard i Berkely er den første skolehave etableret af gourmetkokken Alice Waters. Der lærer eleverne sunde kostvaner og respekt for naturen.

The Edible Schoolyard i Berkely er den første skolehave etableret af gourmetkokken Alice Waters. Der lærer eleverne sunde kostvaner og respekt for naturen  

I skolehaven ved Martin Luther Jr. Middle School gror 50 forskellige slags grøntsager, blomster og krydderurter, frugtbuske og
The Edible Schoolyard i Berkeley bliver passet af børn fra Martin Luther King Jr. Middelschool

træer. Den spiselige skolehave er et 5.000 kvadratmeter stort, udendørs klasserum, hvor eleverne lærer om økologi og biologi i praksis. De skal prøve at have jord under neglene og lave sund og lækker mad af grønsager, de selv har dyrket. På den måde oplever de ved selvsyn, at maden ikke gror i supermarkedets kølediske eller opstår ud af ingenting i burgerbarens frituregryde og mikrobølgeovn.

 Alice Waters, som har grundlagt haven, er et stort navn i USA. Hun er en primus motor i slow-food bevægelsen i USA og driver en berømt restaurant, Chez Panisse, i universitetsbyen Berkeley. Siden 1995 har hun brugt en del af sit overskud på skolehaver forskellige steder i USA. Hendes mål er at gøre op med den usunde amerikanske burgerkultur ved at give børnene smag for gode råvare og mad med kvalitet.  

Læs min reportage fra skolehaven i Berkeley i HAVEN. Nov. 2009. Side 64-66

Københavnerbørn får jord under neglene i byens skolehaver

I mere end hundrede år har københavnerbørn lært at dyrke kartofler og gulerødder i byens skolehaver. Otte af dem findes endnu, og drives med frivillig arbejdskraft.

I over hundrede år har københavnerbørn dyrket kartofler og gulerødder i byens skolehaver. Otte af haverne  findes endnu, og drives med frivillig arbejdskraft.

4Hpiger

Da engagerede lærere grundlagde den første danske skolehave i 1904, var det først og fremmest for at give sultne og fejlernærede børn fra fattige familier en mulighed for at komme ud i lys og luft, være fysisk aktive og samtidig skaffe sund mad til familien – både for ernæringens og for pengenes skyld. Skolehaverne i Danmark var et storbyfænomen, og især under anden verdenskrig spillede de en vigtig rolle for mange københavnerfamilier.

Siden er de fleste københavnske skolehaver blevet nedlagt, men der er stadig otte tilbage i hovedstadsområdet. De bliver drevet af frivillige, som vil bruge fritiden på at give børn gode haveoplevelser og viden om, hvor maden kommer fra.  Børnene kommer typisk klassevis én gang om ugen i sommerhalvåret, og får hver en minihave på ti kvadratmeter, som de passer fra maj til september.

Læs min artikel om de danske skolehaver i HAVEN. Nov. 2009, side 67