Børn med svære følelser blev Helle Tholstrups livsopgave

Chokket over at miste sin far som syvårig udstak retningen for Helle Tholstrups liv. I arbejdslivet lærte hun børn med kræft at mestre sorg og store tab. I seniorlivet har hun udviklet spillet GO ON, der skal lære børn at navigere gennem svære følelser.

Læs artiklen i Kristeligt Dagblad

Helle med heste 2Chokket over at miste sin far som syvårig udstak retningen for Helle Tholstrups liv. I arbejdslivet lærte hun børn med kræft at mestre sorg og store tab. I seniorlivet har hun udviklet spillet GO ON, der skal lære børn at navigere gennem svære følelser.
Læs mere om GO ON game her

Af Ulla Skovsbøl

En rød, en grøn, en gul og en blå hest af træ.  En ni kvadratmeter stor spilleplade lavet af presenning lige til at rulle ud på al slags underlag, en stor terning og spillekort med tegninger af børn i situationer, der kalder på mange forskellige følelser.

Til sammen udgør enkeltdelene spillet GO ON – et spil til børn der lærer dem at udtrykke og forstå følelser. En slags Gæt & Grimmasser, hvor det giver point at kunne vise, hvordan man ser ud, når man er ked af det, vred, glad, jaloux osv. Og hvor de, der er bedst til at hjælpe andre, har størst chance for at vinde. Det hele kan pakkes ned i en kuffert og tages med hvorhen i verden, det skal være – for eksempel til steder, hvor børn har oplevet krig, katastrofer eller måske bare mobning i skolen.

Ulla_Goon pakistan 2
Spillet GO ON var en succes blandt børn i flygningelejren i Pakistan, hvor alle havde mistet deres hjem ved et jordskælv i 2007. Foto: Helle Tholstrup

 

Helle Tholstrup, pensioneret hospitalspædagog er den, der har fået ideen til spillet. Det har været afprøvet med succes af børn i Pakistan og Cambodia. Det bliver blevet brugt i Chile og Syrien, og nu vil hun sammen med en sygeplejerske og en psykolog også i gang med at bruge det til børn i danske skoler. Fortsæt med at læse “Børn med svære følelser blev Helle Tholstrups livsopgave”

Hospitalspædagog hjælper børn med at lave afskedsritualer ved amputation

Afskedsritualer hjælper børn, der skal have en fod eller et ben amputeret, så de ikke går i chok. Det har socialpædagog Helle Tholstrup erfaret i sit arbejde med at hjælpe kræftsyge børn til at mestre voldsomme og smertefulde oplevelser.

En lille pige sidder i sin seng på afdeling A4 på Århus Universitetshospital i Skejby og studerer nysgerrigt sit ene ben. Det er slet ikke, som det plejer at være. Der mangler noget. Foden og det nederste af benet er væk. Pigen er fem år gammel og har kræft i knoglerne. Hun havde været i kemoterapi, men nu var der ingen vej uden om amputation, hvis kræften skulle bremses.

Mens pigen undersøger sin benstump, snakker hun med Helle Tholstrup, som er socialpædagog på afdelingen. Hun fortæller, at benet helt sikkert er kommet i himlen nu, og hun er overbevist om, at hendes bedstemor, som også er deroppe, nok skal strikke en strømpe til foden, hvis den fryser. 

Den lille pige er tilsyneladende ikke rystet over det voldsomme indgreb, for hun var grundigt forberedt. Hun har kysset sit ben farvel og taget afsked med det ved et hjemmelavet ritual sammen med sine forældre. Derfor var hun fuldstændig klar over, at foden og underbenet var væk, da hun vågnede af narkosen. 

Læs mere om hospitalspædagogik og ritualer for børn, der skal sige farvel til en fod eller et ben i bladet Socialpædagogen den 15. april 2010