Kunstner inviterer til middag med de døde på hollandske kirkegårde

Moderne mennesker har brug for nye ritualer for at klare de svære overgange, død og tab og for at kaste lys over det tabubelagte og fortrængte, mener den hollandske kunstner Ida van der Lee. Hun skaber ritualer med sin kunst og har været i Danmark for at vise hvordan.

Reklamer

Læs også artiklen i Kristeligt Dagblad

Kunsteren Ida van der Lees installation Dining with the Dead på udstillingen Beyond the Body på Kunstcenter Silkeborg Bad

Af Ulla Skovsbøl

Den hvide blondedug går helt ned til gulvet, og det dæmpede lys glimter i skrøbelige krystalglas. Den hollandske kunstner Ida van der Lee har dækket op til 24 personer, men ikke en eneste middagsgæst er at se. Der er heller ingen grund til at vente på, at de viser sig, for det overdådige bord er dækket til de døde. Det er et kunstværk med titlen ”Dining with the Dead.”

I øjeblikket kan bordet ses på udstillingen Beyond the Body på Kunstcenter Silkeborg Bad, men egentlig indgår det i et årligt tilbagevendende ritual, som Ida van der Lee gennem ti år har stået for på hollandske kirkegårde i samarbejde med kirkerne til allesjælesdag den 2. november.

”Vi har brug for ritualerne, fordi der ikke altid er et logisk svar og en rationel løsning på alting i livet. Gennem ritualet får vi mulighed for at se virkeligheden i et nyt perspektiv og se ting i øjnene, som ellers er skjult eller fortrængt, ” forklarer Ida van der Lee.

”Mange moderne mennesker har mistet kontakten til religionen, og selv om de har et forhold til kristendommen, fungerer de gamle religiøse ritualer ofte ikke rigtigt fordi ikke længere forstår dem. Der er brug for at forny ritualerne og for at skabe nye engang imellem,” siger hun. Fortsæt med at læse “Kunstner inviterer til middag med de døde på hollandske kirkegårde”

Hold ferie på toppen af Rotterdam – byen med haver på tagene

Storbyferie i Holland er for de fleste lig med en tur til Amsterdam. Men hvorfor ikke prøve noget nyt og udforske landets næststørste by, Rotterdam?  Her er spændende moderne arkitektur, design, kunst, gode shoppingkvarterer – og masser af grønne tage med haver i højden.

Læs også artiklen i Politikens rejsetillæg 

Brunch på Op het Dak. Foto: Ulla Skovsbøl

Af Ulla Skovsbøl

Rotterdam har et lidt kedeligt ry. Navnet klinger af himmelstræbende beton og storby uden sjæl men med en gigantisk containerhavn. I Amsterdam rynker de på næsen af lillebror mod syd:

Hvorfor spilde feriedage dér, når man kan bruge dem i deres egen elskede gamle kanalby? Men Rotterdam er bedre end sit rygte, og vil man bruge en enkelt dag på at afprøve påstanden, kan man for ca. 200 kr. købe en returbillet til hurtigtoget Intercity Direct og nå Rotterdam på en halv time både fra Amsterdam Central og fra Schiphol Airport.

Så snart man står af toget, bliver man mødt af den spændende, nye arkitektur, som præger byen. Det begynder allerede med banegården.  Rotterdam har de seneste 30 år satset på nyskabende og tit eksperimenterende arkitektur, og byen er fuld af fascinerende og overraskende moderne bygninger.

Den triste forhistorie er, at Rotterdams historiske centrum stort set blev udraderet af tyske bombardementer i maj 1940, da landet blev besat. Titusinder mistede hus og hjem, og i de første årtier efter krigen drejede det sig først og fremmest om at få bygget en masse boliger uden særlige hensyn til æstetik og arkitektonisk kvalitet. Men i 1980erne blev kursen lagt om.

I de senere år har bystyret også været optaget af at gøre byen grønnere – ikke mindst Rotterdams fjorten kvadratkilometer flade tage, som i stor stil er ved at blive omdannet til taghaver.

1  Brunch på Op het Dak

Taghaven Op het Dak. Foto: Ulla Skovsbøl

Fortsæt med at læse “Hold ferie på toppen af Rotterdam – byen med haver på tagene”

Demensby vil give demente et mere værdigt hverdagsliv

Et ombygget plejehjem i Svendborg er åbnet som landets første ”demensby,” og flere steder i landet er lignende projekter på vej. De vil skabe trygge minisamfund uden institutionspræg til de demente.  

Læs også historien i Kristeligt Dagblad

I fuld fart hjem til frokost efter shoppetur i butikken i Demensbyen Bryghuset I Svendborg, Foto Ulla Skovsbøl

Af Ulla Skovsbøl

Grønt er godt for øjnene, og Elise Hansen synes, farven løfter humøret på en kold og grå forårsdag. Hun står foran spejlet i et prøverum og arrangerer et stort græsgrønt tørklæde om halsen. Hun kan lide at shoppe og købe sig lidt nyt tøj en gang imellem, men det er slut med strøgture på egen hånd: Hun går for dårligt, hun har svært ved at huske og kan ikke længere orientere sig i gaderne.

Til Elise Hansens held er det heller ikke nødvendigt at gå ud i byen for at shoppe. Hun kan gøre det i den lille butik på Bryghuset i Svendborg, hvor hun bor. Det var tidligere et almindeligt plejehjem, men kalder sig efter en større ombygning nu for Danmarks første demensby. Efter hollandsk forbillede er den indrettet som et minisamfund for demente, hvor hverdagslivet skal minde mere om det liv, de havde, før de blev for syge og svage til at klare sig selv. Fortsæt med at læse “Demensby vil give demente et mere værdigt hverdagsliv”

Skyggerne giver livet dybde  

Kunstneren Baukje Zijlstra har nået et punkt i livet, hvor det giver mere mening at give ting bort end at samle på dem. Hun har givet en samling værker til Museum Ovartaci Aarhus, som nu viser dem på særudstilling.

Læs historien i Kristeligt Dagblad
Læs om udstillingen på Museum Ovartaci

Baukje 1
Kunstneren Baukje Zijlstra har nået et punkt i livet, hvor det giver mere mening at give ting bort end at samle på dem. Hun har givet en samling værker til Museum Ovartaci Aarhus, som nu viser dem på særudstilling.

Græsset lyser grønt i solen uden for billedkunstneren Baukje Zijlstras køkkenvindue i det lille rækkehus i Gram, hvor hun bor. Store træer vokser spredt i plænen, og i skyggen under dem får alt det grønne en mørk og dyb tone.

”Jeg kan lide skyggerne”, siger hun, mens hun laver kaffe. ”De giver perspektiv og dybde. Det har mine elever aldrig rigtig forstået. De fleste foretrækker lyset. Men uden mørke er det ingenting”.

Der har været mange skygger i Baukje Zjilstras liv lige fra det øjeblik, hun kom til verden en oktobernat i 1944 midt under et luftbombardement i lille hollandsk by nær Apeldoorn. Hendes rædselsslagne mor lagde den lille nyfødte i en skotøjsæske. Hun havde ikke andet.

Baukje Zijlstra har siden gennemlevet mange svære kriser i sit liv, men har brugt sin kunst til at komme ovenpå igen, og hun har undervist læger og andre behandlere i at bruge billedterapi i behandlingen.

Fortsæt med at læse “Skyggerne giver livet dybde  “

Geert Wilders mere populær end nogensinde i Holland

Meningsmålinger viser, at Geert Wilders ´Frihedsparti kunne Hollands største. Det viser en af de seneste meningsmålinger. Valgeskpert spår ham om en stabilisering på ved omkring 20 pct. af stemmerne.

Hør indslag i Orientering på P1 her

Meningsmålinger viser, at Geert Wilders´ Frihedsparti kan blive Hollands største. Valgekspert spår ham om en stabilisering på ved omkring 20 pct. af stemmerne.

Den hollandske højrefløjspolitiker med det affarvede hår og de markante meninger om Islam og indvandring, er allerede solidt repræsenteret i parlamentet, for Frihedspartiet PVV stormede frem ved parlamentsvalget sidste sommer og vandt 24 ud af 150 pladser i parlamentets andet kammer.

Frihedspartiet sikre den nye borgerlige mindretalsregerings parlamentariske grundlag, og den massive højredrejningen, har vendt op og ned på omverdenens opfattelse af Holland.

Man skal dog være varsom med at tale om en massiv højredrejning blandt vælgerne, mener valgforsker og politolog Kees Aarts fra universitetet i Twente. Fortsæt med at læse “Geert Wilders mere populær end nogensinde i Holland”

Hollandske muslimer reagerede med sindsro på Wilders’ film

Det muslimske Holland reagerede kritisk, men uhyre stilfærdigt på den meget omtalte islam-kritiske film, Fitna, af højrefløjs-politikeren Geert Wilders.

Hør tema i Orientering P1, 31.maj 2008
Læs reportage fra mødet i Kristeligt Dagblad, maj 2008

Det muslimske Holland reagerede kritisk, men uhyre stilfærdigt på den meget omtalte islam-kritiske film, Fitna, af højrefløjs-politikeren Geert Wilders.  

 Muslimsk debat 500 ed

Hvis den hollandske højre-politiker Geert Wilders troede, at hans koran-kritiske film, ”Fitna”, ville få muslimske horder til at drage hærgende gennem gaderne i Hollands byer, så må han tro om igen. Dagen efter, at filmen blev offentliggjort på internettet, åndede alt fred og ro i Amsterdam – også i bydelen Slotervaart, hvor der bor mange muslimer, især med marokkansk baggrund. Slotervaart er berygtet for kriminalitet og ballade, men Wilders’ film udløste ikke nogen særlige reaktioner i gaderne.

I moskeen på August Allebe Plein havde  Foreningen Moskeernes Samvirke indkaldt til pressemøde for journalister fra ind- og udland. Formålet var at formidle det budskab, at Gert Wilders tegner et falsk og forvrænget billede af islam og af muslimer, at de føler sig krænkede, men at de på ingen måde vil lade sig provokere til voldelige reaktioner.

– Wilders’ mål er at sprede had mod muslimer, men jeg håber, at folk kan gennemskue det og vil forstå, at det ikke er vores islam, han beskriver, sagde Yassmine el Ksahi, repræsentant for den marokkanske ungdomsforening, SMN.

 

wilders_480

 

Muslimsk borgmester leder Amsterdam-bydelen Slotervaart

Ahmed Marchouch, hollandsk-marokkanske bydels-borgmester, formåede at forhindre ethvert optræk til uroligheder i Amsterdam-bydelen Slotervaart i forbindelse med Gert Wilders´ islam-kritiske film Fitna

Ahmed Marchouch, hollandsk-marokkanske bydels-borgmester, formåede at forhindre ethvert optræk til uroligheder i Amsterdam-bydelen Slotervaart i forbindelse med Geert Wilders´ islam-kritiske film Fitna.

Læs artikel om Marchouch i Kristeligt Dagblad

Hør  indslag til Orientering P1, april 2008 http://sites.google.com/site/lydarkiv/lydfiler-til-web/I_AhmedMarcouchOrientering_2008.mp3?attredirects=0&d=

Borgmester Ahmed Marcouch står i spidsen for lokalstyret i Slotervaart – en bydel i Amsterdam med 45.000 indbyggere, hvoraf ca.40 pct. har anden etnisk baggrund end hollandsk. Den største gruppe blandt dem, er muslimer med marokkansk baggrund lige som Marcouch selv.

Hans far kom til Holland som gæstearbejder i 60erne, og i 1979 fulgte hele den talstærke familie med. Ahmed var ti år, og kunne hverken læse eller skrive, men det fik han hurtigt rettet op på.  Han fik en uddannelse inden for det hollandske politi, hvor han arbejdede i en årrække, ind til han gik ind i kommunalpolitik. Marcouch har været bydelsborgmester siden 2006  – Hollands første og hidtil eneste muslim på sådan en post.