Sindberg – en dansk Schindler i Nanjing

For 80 år siden reddede en ung dansker, Bernhard Sindberg, cirka 6000 kinesere fra Nanjing-massakren, japanernes brutale erobring af Kinas daværende hovedstad. Massakren kostede formentlig omkring 300.000 kinesere livet

Reklamer

Læs om Sindberg på tv2 News hjemmeside i anledning af 80-året for Japans invasion af Kina 

Bernhard Sindberg reddede omkring 6000 kinesere fra massakren i Nanjing, hvor han i 1937 og 1938 arbejdede som vagtmand i på en virksomhed i Nanjing ejet af F.L. Smidt.

Historien  blev bragt i Kristeligt  Dagblad i  70-året for massakren 

Af Ulla Skovsbøl, dec. 2007

En ny Dodge skrumpler hen ad en håbløst hullet vej. Bag rattet sidder en ung mand. Han er 26 år, søn af en ostegrosserer i Århus, men langt hjemmefra. Med møje og besvær styrer han bilen gennem pløret og uden om volde og huller, der for få uger siden gjorde det ud for skyttegrave. Vejen er oppløjet af granatnedslag og miner, og på markerne, han kører forbi, ligger rådnende menneskekroppe halvt ædt af hunde og vilde dyr.

Den unge mand hedder Bernhard Sindberg. Vejen går til Nan-jing, Kinas hovedstad. Det er februar måned 1938. Kina er i krig med Japan, og for få uger siden har japanske tropper indtaget byen. Nu er en grufuld massakre

på civilbefolkningen i gang. Den unge dansker har allerede set mere end nok til rædslerne. Alligevel er han nu på vej ind i Nanjing med 20 levende ænder, et slagtet svin, grøntsager og 100 æg. Det er madvarer til de få tilbageværende udlændinge inde i byen, som prøver at opretholde en sikkerhedszone, hvor de beskytter civile kinesere mod japanernes overgreb. Continue reading “Sindberg – en dansk Schindler i Nanjing”

Tang er sundt og lækkert i maden – hent det selv ved stranden

Tang er en ny råvare i det danske køkken, men man behøver hverken være til sushi eller miso-suppe for at blive tangspiser. Tang kan bruges i stort set al slags mad, det er sundt, det smager godt – og man kan selv hente det ved de danske strande.

Tang_Sukkertang-dame

Tang er en ny råvare i det danske køkken, men man behøver hverken være til sushi eller miso-suppe for at blive tangspiser. Tang kan bruges i stort set al slags mad, det er sundt, det smager godt – og man kan selv hente det ved de danske strande.

Luften i Frit Oplysningsforbunds kantinekøkken i Århus var mættet af dejlige dufte, og femten kursister knoklede ved køkkenbordene med aftenens store udfordring: Tang på ti forskellige måder. De var blandt de de heldige, der havde fået plads på kurset Mad med tang hos det århusianske oplysningsforbund.

 Mange andre har forgæves forsøgt at komme med, og de grønne guider i byen, som står bag kursustilbuddet, er overvældede over interessen. De har måttet oprette venteliste til kommende kurser med tang på menuen, og haft næsten 100 tilhører til et til foredrag om spiselig tang og tangfiskeri ude i det fri ved Århusbugten.

Tang er sundt og populært og det behøver ikke at være svært at bruge i maden.

Tang_spiser-stranden

Fakta om tang

Sunde stoffer. Tang er et fantastisk kosttilskud. Det indeholder mange essentielle aminosyrer og specielle essentielle flerumættede fedtsyrer især det sunde omega-3. Der er desuden store mængder af  sporstoffer og vigtige mineraler i tang – calcium, fosfor, kalium, magnesium og masser af jern og  vitaminerne A, C, B1, B2, B5 og B12.

Godt for kolesteroltallet.
 Der er undersøgelser, som tyder på, at tang sænker kolesteroltallet, fordi det indeholder specielle fedstoffer kulhydrater, der nedsætter blodets indhold af skadeligt kolesterol.

Gavnligt for blodtrykket. Man kan bruge tang som erstatning for salt. Saltet i tang er primært kaliumklorid, som – modsat det almindelige bordsalt ( natriumklorid) – ikke øger blodtrykket.

Pas på jod. Nogle typer tang– især de brune arter (bladtang/kelp) – indeholder meget jod.  Det er fint, fordi vi som udgangspunkt mangler jod i den danske kost, men omvendt kan man også få for meget.  Spis derfor i gennemsnit højst tre til fem gram tørret tang af de brune arter om dagen.

Opskrifter med tang

Her finder du opskrifter på nem og lækker med med tang: Kyllingesuppe med blæretang, speltboller med tang og tang-chips med advocado-dip. Velbekomme.

Continue reading “Tang er sundt og lækkert i maden – hent det selv ved stranden”