Franske fornemmelser på Fejø

Kai og Anita Winter har importeret ti særlige sorter af cideræbletræer fra Normandiet til deres produktion af cider og en calvadoslignende brændevin Fejø Calva.

Reklamer

Læs mere i Økologi & Erhverv

Anita og Kai Winter har realiseret deres drømme som økologiske æbleproducenter på Fejø. Foto: Ulla Skovsbøl

Af Ulla Skovsbøl

I maj blomstrer 1000 franske frugttræer i hvidt og sart rosa omkring Kernegaarden på Fejø.  Anita og Kai Winter, som siden 1997 har ejet den gamle gård i det nordøstlige hjørne af den lille ø, har gjort æbler til både livsværk og livsstil – og det er ikke de almindelige æbler af gammelkendte sorter.

Kernegaardens æbler har sære franskklingende navne som Kermerrien, Frequin Rouge, Bedan, Binet Rouge, Douce Coët Ligné, Douce Moen, Judeline og Judaine – ti franske sorter i alt. De stammer fra Normandiet og er særligt velegnede til cider, som er blevet Kernegaardens speciale.

Læs også artiklen “Blomsterstorm over Smålandshavet” om ælberne på Fejø

De franske sorter er i sin tid importeret i samarbejde med andre cider-interesserede frugtavlere i selskabet Økologiske Cideræble Avlere, som til sammen har plantet 4.500 økologiske cideræbletræer fra Normandiet i deres plantager.

Helt særlig smag

Kernegaardens cider er udelukkende lavet på franske cideræblesorter importeret fra Normandiet. Foto: Ulla Skovsbøl

Fortsæt med at læse “Franske fornemmelser på Fejø”

Blomsterstorm over Smålandshavet

Mere end 200.000 blomstrende frugttræer gør Fejø til en særlig oplevelse i maj. Øens klima er særligt godt til frugtavl, og en betydelig del af den er økologisk.

Læs også artiklen i bladet Økologi & Erhverv

Det er et fantastisk syn, når mere end 200.000 frugttræer blomstrer i maj på den lille ø Fejø nord for Lolland. Foto: Ulla Skovsbøl

Maj er en særligt smuk måned på Fejø, når øens mere end 200.000 frugttræer blomstrer. Klimaet på den lille ø i Smålandshavet nord for Lolland er ideelt til frugtavl, en betydelig del af den er nu omlagt til økologisk produktion og mere er på vej. Her finder man både den store, effektive producent, der ikke helt vil opgiv den konventionelle frugtproduktion, og den lille ildsjæl med visioner om 100 pct. økologi, lokale kvalitetsfødevarer og bæredygtig livsstil.

Læs også artiklen “Franske fornemmelser på Fejø”

Laust Spandet Jensen på Vesterled Frugtplantage hører til i den første kategori. Kernegaarden med sin blanding af økologisk frugtavl cider- og mostproduktion, gårdbutik og øturisme i den anden – og ind mellem er der Fejø Cider, som kalder sig landets første professionelle plantage med de særlige cidersorter og Nordens største producent af cideræbler.

Effektiv parallelavl

Laust Spandet Jensen har 80 ha frugtplantage på Fejø – 18 hektar er økologiske. Foto: Ulla Skovsbøl

Lige rækker af blomstrende æble-, pære- og blommetræer strækker sig så langt øjet række hen over markerne hos Laust Spandet Jensen. Han er en garvet æbleavler med 20 års erfaring som selvstændig og nærmest vokset op i skyggen af et æbletræ.

Fortsæt med at læse “Blomsterstorm over Smålandshavet”