Klimaforandringer gør livet svært for Ugandas småbønder

Hør indslaget i Orientering på P1

Zedok and ...
Zadok Amanya og Doreen Sabiiti fra Bundibugyo oplever allerede konsekvenserne af klimaforandringerne. De kan ikke længere tørre deres kakaobønner i solen. .

Ændrede nedbørsforhold gør livet svært for småbønder i U-lande. I Uganda efterspørger kakaobønderne hjælp til udvikling af nye metoder til tørring af deres afgrøder, når det bliver ved med at regne i tørtiden. 

Af Ulla Skovsbøl

Mens klimaforhandlerne i Paris hænger ved forhandlingsbordene til ud på de små timer, kæmper mange småbønder rundt omkring i verdens fattige lande med at tilpasse sig klimaforandringerne i praksis. Ændrede vejrforhold går mange steder hårdt ud over landbruget og dermed fødevareproduktion og levevilkår.

I Uganda tæt på ækvator har klimaforandringerne ind til videre ført til et meget mere ustabilt og uforudsigeligt vejr.  Tidligere sluttede regntiden midt i november, og december var en tør og solrig måned, men sådan er det ikke længere.

Regn giver problemer for kakaobønder

I Bundibugyo-distriktet i det vestlige Uganda regner det nu i december stadig stort set hver eftermiddag vildt og voldsomst. Det trommer på tagene, og i løbet af få minutter efter at de tunge skyer er sprunget læk, er der soppende vådt over alt.

”Den slags regnskyl er helt normale her i landet – i regntiden, men det vi oplever nu, er ikke normalt. Der er forandringer. Klimaforandringer,” siger Zadok Amanya fra landsbyen Kaghema i Bundibugyo-distriktet, hvor de producerer kakao.

Fortsæt med at læse “Klimaforandringer gør livet svært for Ugandas småbønder”

Advertisement

Action Aid: Klimaflygtninge skal have en FN-konvention

FN skal sikre verdens klimaflygtninge med en konvention, mener NGOer i Bangladesh, hvor 20-30 mio. indbyggere risikerer at miste at deres hjem på grund af klimaforandringer i de kommende årtier.

Læs historien i Global Økologi, marts 2013
ActionA_møde2_500

FN skal sikre verdens klimaflygtninge med en konvention, mener NGOer i Bangladesh, hvor 20-30 mio. indbyggere risikerer at miste at deres hjem på grund af klimaforandringer i de kommende årtier.

”Climate justice! Det er, hvad vi har brug for”. Farha Kabir hæver stemmen og gentager indtrængende: ”Climate justice”!

Den myndige dame, som kræver klimaretfærdighed for verdens fattige, er direktør for organisationen Action Aid Bangladesh. Hun har kontor højt over Dhakas larmende trafikinferno, men hendes arbejde er i høj grad målrettet fattigfolk i de mest udsatte dele af det lavtliggende deltaland.

 Fakta – Bangladesh

  • Areal 147.570 km2 (DK: 43.000 km2)
  • Indbyggertal: 162 mio. (skøn 2009)
  • Indbyggere pr. km2: 1098 (DK: 129 pr km2)
  • Fødselsrate: 2,4 pct. (skøn 2010)
  • Dødsrate 0,7 pct. (skøn 2010)
  • Naturlig befolkningstilvækst 1,7 pct.
  • Forventet befolkning 2050: Ca. 250 mio.
  • Vigtigste floder: Ganges, Brahmaputra and Meghna
  • Årlig nedbør 2500 mm (DK: 712 mm)

 Kilde: Det udenrigspolitiske Selskab: Bangladesh, 2011

Action Aid er en humanitær organisation, der med støtte fra bl.a. Danida arbejder på at hjælpe landsbyboere i det lille tætbefolkede land ved den Bengalske Bugt med at tilpasse sig en fremtid med et endnu voldsommere vejr end i dag.

Bangladesh er både et af de fattigste lande i verden, og et af de områder, som er mest sårbart over for globale klimaforandringer. De ca. 160 millioner indbyggere i landet, der kun er godt tre gange så stort som Danmark, er vant til oversvømmelser og cykloner, men med klimaforandringerne bliver de voldsomme vejrfænomenerne endnu vildere og vil ramme stadigt ofter.

De fattige rammes hårdest

”For os er klimaforandringerne allerede en realitet. Det er ikke bare beregninger i en rapport eller et omdiskuteret fremtidsscenarie. Temperaturen stiger, sneen smelter i Himalaya og vandet fosser her forbi,” siger Farha Kabir.

Fortsæt med at læse “Action Aid: Klimaflygtninge skal have en FN-konvention”

Klimaændringer forværrer problemer med miljøgifte i Arktis

Klimaforandringer gør farlige miljøgifte til et endnu værre problem for dyr og mennesker i de arktiske egne end de var i forvejen. Gammel is smelter, og tungt nedbrydelige og stærkt giftige kemikalier, som er blevet udledt for flere årtier siden helt andre steder på kloden, bliver nu frigivet og strømmer ud i havet eller fordamper til luften.

Hør indslaget fra Tromsø i Orientering på P1 i juli


Klimaforandringer gør farlige miljøgifte til et endnu værre problem for dyr og mennesker i de arktiske egne, end de var i forvejen.

Gammel is smelter, og tungt nedbrydelige og stærkt giftige kemikalier, som er blevet udledt for flere årtier siden helt andre steder på kloden, bliver nu frigivet og strømmer ud i havet eller fordamper til luften.

Det bekymrer miljøforskerne ved Norsk Polarinstitut i Tromsø, som overvåger miljøgiftene på øen Bjørnø og på Svalbard i Nordishavet tæt på Nordpolen. De finder i stigende grad dyr, som er direkte påvirket af de menneskeskabte kemikalier.

Professor Geir Wing Gabrielsen, som leder det norske overvågningsprogram, mener fundene er et vink med en vognstang til politikerne ikke mindst i Europa om at stram kemikalielovgivning er tvingende nødvendig.