Klimaforandringer gør livet svært for Ugandas småbønder

Hør indslaget i Orientering på P1

Zedok and ...
Zadok Amanya og Doreen Sabiiti fra Bundibugyo oplever allerede konsekvenserne af klimaforandringerne. De kan ikke længere tørre deres kakaobønner i solen. .

Ændrede nedbørsforhold gør livet svært for småbønder i U-lande. I Uganda efterspørger kakaobønderne hjælp til udvikling af nye metoder til tørring af deres afgrøder, når det bliver ved med at regne i tørtiden. 

Af Ulla Skovsbøl

Mens klimaforhandlerne i Paris hænger ved forhandlingsbordene til ud på de små timer, kæmper mange småbønder rundt omkring i verdens fattige lande med at tilpasse sig klimaforandringerne i praksis. Ændrede vejrforhold går mange steder hårdt ud over landbruget og dermed fødevareproduktion og levevilkår.

I Uganda tæt på ækvator har klimaforandringerne ind til videre ført til et meget mere ustabilt og uforudsigeligt vejr.  Tidligere sluttede regntiden midt i november, og december var en tør og solrig måned, men sådan er det ikke længere.

Regn giver problemer for kakaobønder

I Bundibugyo-distriktet i det vestlige Uganda regner det nu i december stadig stort set hver eftermiddag vildt og voldsomst. Det trommer på tagene, og i løbet af få minutter efter at de tunge skyer er sprunget læk, er der soppende vådt over alt.

”Den slags regnskyl er helt normale her i landet – i regntiden, men det vi oplever nu, er ikke normalt. Der er forandringer. Klimaforandringer,” siger Zadok Amanya fra landsbyen Kaghema i Bundibugyo-distriktet, hvor de producerer kakao.

Fortsæt med at læse “Klimaforandringer gør livet svært for Ugandas småbønder”

Reklamer

Action Aid: Klimaflygtninge skal have en FN-konvention

FN skal sikre verdens klimaflygtninge med en konvention, mener NGOer i Bangladesh, hvor 20-30 mio. indbyggere risikerer at miste at deres hjem på grund af klimaforandringer i de kommende årtier.

Læs historien i Global Økologi, marts 2013
ActionA_møde2_500

FN skal sikre verdens klimaflygtninge med en konvention, mener NGOer i Bangladesh, hvor 20-30 mio. indbyggere risikerer at miste at deres hjem på grund af klimaforandringer i de kommende årtier.

”Climate justice! Det er, hvad vi har brug for”. Farha Kabir hæver stemmen og gentager indtrængende: ”Climate justice”!

Den myndige dame, som kræver klimaretfærdighed for verdens fattige, er direktør for organisationen Action Aid Bangladesh. Hun har kontor højt over Dhakas larmende trafikinferno, men hendes arbejde er i høj grad målrettet fattigfolk i de mest udsatte dele af det lavtliggende deltaland.

 Fakta – Bangladesh

  • Areal 147.570 km2 (DK: 43.000 km2)
  • Indbyggertal: 162 mio. (skøn 2009)
  • Indbyggere pr. km2: 1098 (DK: 129 pr km2)
  • Fødselsrate: 2,4 pct. (skøn 2010)
  • Dødsrate 0,7 pct. (skøn 2010)
  • Naturlig befolkningstilvækst 1,7 pct.
  • Forventet befolkning 2050: Ca. 250 mio.
  • Vigtigste floder: Ganges, Brahmaputra and Meghna
  • Årlig nedbør 2500 mm (DK: 712 mm)

 Kilde: Det udenrigspolitiske Selskab: Bangladesh, 2011

Action Aid er en humanitær organisation, der med støtte fra bl.a. Danida arbejder på at hjælpe landsbyboere i det lille tætbefolkede land ved den Bengalske Bugt med at tilpasse sig en fremtid med et endnu voldsommere vejr end i dag.

Bangladesh er både et af de fattigste lande i verden, og et af de områder, som er mest sårbart over for globale klimaforandringer. De ca. 160 millioner indbyggere i landet, der kun er godt tre gange så stort som Danmark, er vant til oversvømmelser og cykloner, men med klimaforandringerne bliver de voldsomme vejrfænomenerne endnu vildere og vil ramme stadigt ofter.

De fattige rammes hårdest

”For os er klimaforandringerne allerede en realitet. Det er ikke bare beregninger i en rapport eller et omdiskuteret fremtidsscenarie. Temperaturen stiger, sneen smelter i Himalaya og vandet fosser her forbi,” siger Farha Kabir.

Fortsæt med at læse “Action Aid: Klimaflygtninge skal have en FN-konvention”

Klimaændringer forværrer problemer med miljøgifte i Arktis

Klimaforandringer gør farlige miljøgifte til et endnu værre problem for dyr og mennesker i de arktiske egne end de var i forvejen. Gammel is smelter, og tungt nedbrydelige og stærkt giftige kemikalier, som er blevet udledt for flere årtier siden helt andre steder på kloden, bliver nu frigivet og strømmer ud i havet eller fordamper til luften.

Hør indslaget fra Tromsø i Orientering på P1 i juli


Klimaforandringer gør farlige miljøgifte til et endnu værre problem for dyr og mennesker i de arktiske egne, end de var i forvejen.

Gammel is smelter, og tungt nedbrydelige og stærkt giftige kemikalier, som er blevet udledt for flere årtier siden helt andre steder på kloden, bliver nu frigivet og strømmer ud i havet eller fordamper til luften.

Det bekymrer miljøforskerne ved Norsk Polarinstitut i Tromsø, som overvåger miljøgiftene på øen Bjørnø og på Svalbard i Nordishavet tæt på Nordpolen. De finder i stigende grad dyr, som er direkte påvirket af de menneskeskabte kemikalier.

Professor Geir Wing Gabrielsen, som leder det norske overvågningsprogram, mener fundene er et vink med en vognstang til politikerne ikke mindst i Europa om at stram kemikalielovgivning er tvingende nødvendig.

Kina og Indien overvåger isens afsmeltning i Arktis

Asiatiske lande som Indien, Kina og Korea er ikke nationer har etablerer deres egne permanente forskningsstationer på Svalbard højt oppe i Nordishavet. De vil have førstehåndskendskab til, hvad der sker, når isen smelter i Arktis, for det påvirker nedbørsforhold i Kina og monsunvindene i Indien.

Hør indslaget i Orientering på P1

Svalbard-forskere_500

Indien, Kina og Korea er ikke nationer, man normalt forbinder med polarforskning, men de asiatiske vækst-lande er nu begyndt at etablere deres egne permanente forskningsstationer på Svalbard højt oppe i Nordishavet.

De vil have førstehåndskendskab til, hvad der sker, når isen smelter i Arktis, for det påvirker klimaet alle mulige andre steder på kloden – for eksempel nedbørsforholdene i Kina og monsunvindene i Indien. Den indiske bonde kan ikke længere bruge de gamles såplaner. Timingen er ikke, som den var engang. Og det et er en konsekvens af globale klimaforandringer, som påvirker fødevareproduktionen til milliarder af mennesker.

Derfor bekymrer kinesere og indere sig om isen i Arktis. Og derfor har Kim Holmen, forskningsdirektør på Norsk Polarinstitut i Tromsø, og hans medarbejdere, måttet vende sig til, at kolleger fra varmere himmelstrøg i Østen også giver deres besyv med om klimaforholdene i det kolde nord.

Vandmangel truer i det vestlige USA

Klimaforandringer og befolkningstilvækst betyder kamp om vandet i det amerikanske vesten, hvor syv stater er afhængige af snefaldet i Rocky Mountains.

Klimaforandringer og befolkningstilvækst betyder kamp om vandet i det amerikanske vesten, hvor syv stater er afhængige af snefaldet i Rocky Mountains.

Hør indslag i Panorama, P1, 21.02.2010

Whisky er noget man drikker – vand er noget man slås om. Sådan sagde pionererne i det vilde vesten. Den gamle talemåde er stadig aktuel i USA’s tørre, vestlige stater, hvor klimaforandringer og befolkningsvækst betyder kamp om vandet. Der bliver mindre vand og flere om at dele det.

Vandforsyningen i syv amerikanske stater afhænger af snefaldet i Rocky Mountains: 70 pct. af det vand, som bliver brugt i Colorado, Utah, Wyoming, New Mexico, Arizona, Nevada og Californien stammer fra sneen. I følge klimaprognoserne vil snedækket i bjergene imidlertid skrumpe ind, der vil falde mindre sne, den vil smelte tidligere på året, og det kan blive fatalt for hele det vestlige USA.

Allerede nu er der kamp om de kostbare dråber, for befolkningen vokser eksplosivt, og det gør vandforbruget også. Den før så vandrige Colorado-flod løber nu bogstaveligt talt ud i sandet i Californiens ørken. Den når aldrig havet. Alene i det lille tyndt befolkede Colorado, hvor floden udspringer, er befolkningen vokset fra tre til fem millioner på 25 år. Og i Californien, hvor den ender, er der kommet 10 millioner flere til i samme periode, så Californien nu har 37 millioner indbyggere.

Læs reportagen om vandproblemerne i USA i Dansk Vand, december 2008

Grønne tage sparer kloaknettet for store mængder regn

På 9.500 kvardratmeter tag demonsterer Malmø Kommune, hvordan planter på taget kan spare kloakken for halvdelen af det regnvand, som falder på det.

På 9.500 kvardratmeter tag demonsterer Malmø Kommune, hvordan planter på taget kan spare kloakken for halvdelen af det regnvand, som falder på det. 

Klimaforskernes forudsigelser om mere regn og flere skybrud i fremtiden giver hovedbrud hos kommunale planlæggere og politikere, fordi det er dyrt at udbygge kloaknettet, men der findes faktisk billige og enkle former for klimatilpasning. En af dem er bevoksede tage, som har vist sig at være et godt alternativ til større kloakrør.

Grønne tage er som regl bevokset med helt lave vækster, typisk stenurter, men de kan også være semi-intensive som her med græsser, stauder og buske

Augustenborg: Augustenborg Botaniske Taghave. Det er et demonstrationsprojekt, hvor forskellige tagplanter og havetyper bliver afprøvet. Forsøgene viser blandt andet, at mindst halvdelen af den regn, der falder på et grønt tag bliver bundet af planterne eller fordamper.

Københavns Kommune tager nu også ideen  med de grønne tage til sig, og opfordrer bygherrerne på alle nybyggerier til at erstatte tagpap og plader med plantedække på de flade tage.

Læs hele temaet om tage i Malmø i Dansk Vand, februar 2010: Grønt er godt – for tagene

Fakta om fordelene ved grønne tage

  • Nye grønne rum i byen: Byvæksten æder ind på de grønne områder i storbyerne. På tagene kan der skabes nye grønne områder uden konkurrence med byggeentreprenørerne.
  • Bedre vandhåndtering: Et bevokset tag absorberer 75 pct. af den nedbør, som ellers ville ende i kloakkerne. Klimaforandringerne kommer til at betyde mere nedbør under vores himmelstrøg og vandafledning bliver derfor et større problem i fremtiden.
  • Nye habitater: Taghaverne er levesteder for fugle og insekter, som eller har det svært i storbyen.
  • Forebygger ophedning: Byer af beton og asfalt holder på varmen og bliver ”varmeøer” med op til fem grader højere temperatur end de omkringliggende forstæder. Plantedækket er med til at sænke temperaturen. Det har især betydning, hvis somrene bliver varmere end de er i dag.
  • Forbedret luftkvalitet: Planter producerer ilt og fjerner CO2 via fotosyntese. De hjælper også på partikelforureningen, fordi planterne fanger de små, skadelige partikler fra biludstødning på deres blade.
  • Mindsker bygningers varmetab: Bygninger med taghaver er køliger om sommeren og varmere om vinteren en andre bygninger. Varmetabet om vinteren er op til 30 pct. lavere end i bygninger uden taghaver.
  • Økonomiske fordele: Taghaver forlænger tagets levetid og gør bygningen mere attraktiv ved salg.
  • Sociale fordele: Taghaven er et socialt rum i byen og en æstetisk kvalitet.