Aros skaber kunstoplevelser til mennesker med demens

Aros er som det første kunstmuseum i Danmark blevet anerkendt af Alzheimerforeningen som ”demensvenligt museum.” Medarbejderne har været demenskurser, og nu tilbyder museet særlige kunstforløb for demensramte og deres pårørende.  

Læs også historien i Kristeligt Dagblad

Aros inviterer mennesker med demens og deres pårørende til at deltage i kunstarrangementer med workshop. Foto Ulla Skovsbøl

Af Ulla Skovsbøl

Seks ældre damer går forsigtigt ind i en mørk kældergang under kunstmuseet Aros i Aarhus. De virker lidt usikre og undrende, men to unge kvinder guider dem ivrigt ind i mørket.

Lidt længere fremme falder lys ud i gangen fra et rum, som minder om en dagligstue, og de to unge får de seks ældre gelejdet ned i sofa og lænestole. Videobilleder flimrer på én væg, en anden er beklædt med sort kaninskin. Blødt at røre ved og lidt makabert. Alt er på en gang hverdagsagtigtig og alligevel ret aparte.

De seks damer har alle demens i mild grad. De er brugere af et lokalt kultur- og sundhedscenter i Tilst vest for Aarhus, og er på udflugt med to medarbejdere derfra. De er netop gået ind i kunstinstallationen ”Daggrystimer i naboens hus” af den hollandske kunstner Pipilotti Rist og er blevet en del af den. Fortsæt med at læse “Aros skaber kunstoplevelser til mennesker med demens”

Advertisement

Døende har brug for smukke billeder

Gamle, som dør på plejehjem, har brug for mere skønhed og rum til åndelig fordybelse, mener kunsthistoriker og psykoterapeut Lisbet Marschner. Hun har udviklet et materiale til plejehjem, som bl.a. består af smukke, fredfyldte billeder, der kan udlånes til de døende.

Læs historien i Kristeligt Dagblad

Lisbeth med fotosGamle, som dør på plejehjem, har brug for mere skønhed og rum til åndelig fordybelse, mener kunsthistoriker og psykoterapeut Lisbet Marschner. Hun har udviklet et materiale til plejehjem, som bl.a. består af smukke, fredfyldte billeder, der kan udlånes til de døende.  

En tidlig oktobermorgen, mens det endnu var helt mørkt, døde den 88-årige Lise Albertsen roligt og udramatisk i sin seng på Søkilde Plejehjem i Ry. Hun lagde et langt og rigt liv bag sig præget af tætte familiebånd, og hun sov ind med et mildt blik hvilende på sig: Rafaels Sixtinske Madonna fra 1513 i lamineret udgave stod på hendes natbord med Jesusbarnet i favnen.

Lise Albertsen var dybt rodfæstet i sin kristne tro, så madonnaen var et naturligt valg, da hendes datter, kunsthistoriker og psykoterapeut Lisbet Marschner, tilbød hende billeder til fordybelse i den sidste tid på plejehjemmet.

Det var billeder, som efter Lisbet Marschners mening er egnede til at give beskueren en indre fred og oplevelse af at være omfattet af kærlighed, som den døende har brug for.  Hendes egen mor var dog et menneske, der både havde givet og modtaget megen omsorg og kærlighed hele livet igennem også fra plejehjemspersonalet i den sidste frase, men mange andre er mindre heldigt stillet.

Fortsæt med at læse “Døende har brug for smukke billeder”