Piger i grønne gummistøvler indtager gårdene

Læs historien i Kristeligt Dagblad

Pigerne strømmer til landbruget, som i mange år været et udpræget mandeerhverv. Men det er ikke sikkert kønsskiftet på skolerne sætter sig store spor i erhvervet.

Fire bestøvlede ben i blå arbejdsbukser og grønne gummistøvler bevæger sig beslutsomt hen ad foderbordet i Jan Thomsens stald ved Hee uden for Ringkøbing. Fuldfoderblandingen foran støvlesnuderne ryger resolut ind mod forværket, og en god del af staldens 170 sortbrogede køer lunter frem for at få del i de friske forsyninger.

De bestøvlede ben tilhører Anja og Mette Grønning Nielsen. Stalden er Anjas arbejdsplads. Hendes lillesøster, Mette, er bare på besøg, men hun har også elevplads på en gård med 140 røde køer i nærheden. De to piger er i gang med at uddanne sig til landmænd, og det er de glade for.

– Det er OK at blive landmand, hvis du er kvinde. Før var det sådan en drengeting, men det er det ikke mere, konstaterer Anja på 21.

Første hold med flertal af piger

Anja og Mette er elever fra Agroskolen Hammerum – en gammel traditionsrig landbrugsskole ved Herning. De tilhører det første hold nogensinde, hvor der var flere piger end drenge blandt eleverne. Siden landbokonerne i 1960erne og 70erne hængte forklæder og malkemaskiner fra sig og tog arbejde uden for gården, har det været sparsomt med kvindelig indflydelse i landbruget, som i dag er et udpræget mandeerhverv.

– Men det er en forholdsvis ny situation, som først og fremmest er opstået i tiden efter 2. verdenskrig. I det gamle landbosamfund kunne en mand ikke drive en gård uden en kone – eller omvendt. Man var dybt afhængige af hinanden. Der var en arbejdsdeling, hvor mænd typisk tog sig af arbejdet ude, mens kvinder stod for al forarbejdning af produkterne.

Begge dele var lige nødvendige, for at bedriften kunne fungere, siger landbohistoriker Annette Hoff, som gennem ti år var museumsinspektør og direktør på landbrugsmuseet Gammel Estrup.

Da fødevareforarbejdningen blev industrialiseret, forsvandt kvindernes gamle rolle på gårdene. Nu kommer de tilbage i arbejdsbukser og uden forklæde.

Advertisement

Kønsskifte på vej i landbruget

Læs historien i Kristeligt Dagblad

Landbrugsskolerne oplever en markant stigning i antallet af kvindelige elever – nogle har ligefrem hold med flere piger end drenge.

Den gamle traditionsrige landbrugsskole Agroskolen Hammerum ved Herning har for første gange nogensinde haft et elevhold med flere piger end drenge. I mange år har landbruget været et erhverv for mænd, men nu ser både Hammerum og mange andre landbrugsskoler en usædvanlig tilstrømning af unge kvinder.

– Det skyldes blandt andet, at der er gode muligheder både for at få praktikplads og arbejde bagefter, siger Marianne Oksbjerre, direktør for Agroskolen Hammerum.

Hun mener, at arbejdet med dyr og det at producere fødevarer appellerer til pigerne, og at interessen slår igennem nu, fordi erhvervet har forbedret sit image i de senere år.

Hun peger også på, at automatisering og ny teknologi har lettet det hårde fysiske arbejde betydeligt, så pigerne bedre kan klare det. Det er landmand Finn Pedersen, formand for Landbrugsuddannelsernes fællesudvalg, enig i, og han hilser udviklingen velkommen.

One-stop centre ændrer holdningen til voldtægt i Bangladesh

Historien har været bragt om indslag i Orientering på P1 (ikke længere tilgængeligt)

Dansk støttede kvindekrisecentre er med til at ændre holdningen til seksuel vold og overgreb mod i Bangladesh. Ofrene bliver nu i langt mindre grad set som skyldige.

Hver uge bringer aviserne i Bangladesh nye rapporter om grove voldtægtssager, der er ligeså grufulde som den meget omtalte voldtægtssag fra Indiens hovedstad Delhi i december sidste år. Det er derimod nyt, at flere og flere sager bliver anmeldt, og at de giver anledning til offentlig debat, protester og politisk fordømmelse.

I de senere år er det sket en mærkbar ændring i holdningen til den seksuelle vold: Hvor den førhen blev fortiet, bliver overgrebene nu i stadigt stigende grad anmeldt og giver anledning til offentlig debat, protester og politisk fordømmelse.

Et netværk af specielle kvindekrisecentre spiller en vigtig rolle i den udvikling: The One Stop Crisis Centre, som er blevet oprettet og udviklet med dansk støtte. De er bemandet med både læger, sygeplejersker, advokater, psykologer og politi-medarbejdere, så voldsofrene kun behøver henvende sig ét sted for at anmelde forbrydelsen, få behandling og evt. hjælp til rehabilitering bagefter.

Journalist ved Orientering Karen Hulman supplerede indslaget med baggrundsindslag om voldtægtssagen i Delhi, Indien (Ikke længere tilgængelig)