Hjerneforsker: Vi lærer bedst i fællesskab

Info-pjecer og envejskommunikation er dømt ude. Det er kollaborativ læring i grupper og videreformidling af det, man selv har lært, som virker, siger hjerneforsker Kjeld Fredens.

Reklamer

Læs historien i Ergonominyt, læring 2014

Kjeld Fredens

Af Ulla Skovsbøl

Den ergonomiske rådgiver kan roligt tage en pause fra rampelyset ind imellem og lade forflytnings-vejlederne selv undervise hinanden, når de er på kursus. Kostvejlederen behøver heller ikke have dårlig samvittighed over at holde sig i baggrunden, mens vægttabsgruppen udveksler erfaringer og giver hinanden gode råd. Emotioner og sociale relationer er nemlig afgørende for god læring. Derfor spiller den traditionelle lærerstyrede undervisning og de oplysende info-foldere fallit, når de står alene.

”Hvis jeg holder et foredrag, husker tilhørerne fem procent, når jeg er færdig.  Hvis jeg giver dem en pjece med hjem, kan de huske 10 pct. og bruger jeg Av-midler, mens jeg taler, når de op på 20 procent,” siger hjerneforsker Kjeld Fredens. Han var inviteret med til årets Ergonomidage for at give nye inspiration til arbejdet med læringsprocesser, uanset om det er i klasserummet, på arbejdspladsen eller på klinikken.

”Hvis man derimod inddrager praktiske øvelser og demonstrationer, går det bedre med hukommelsen. Gruppediskussioner løfter niveauet yderligere, og man lærer allermest, når man skal undervise andre i det, man selv har lært”, siger han. Fortsæt med at læse “Hjerneforsker: Vi lærer bedst i fællesskab”

Haver til Maver i Aarhus klar til anden halvleg i haven

Efter skoleferien skal 25 skoleklasser i Aarhus i gang med at høste grønsager i deres skolehaver, når anden runde af kommunens første Haver-til-Maver forløb begynder.

Læs mere om skolehaver på sitet Skolehaver i praksis

Natursamarbejdet-7_500
Efter skoleferien skal 25 skoleklasser i Aarhus i gang med at høste grønsager i deres skolehaver, når anden runde af kommunens første Haver-til-Maver forløb begynder.

Af Ulla Skovsbøl

I foråret 2014 kom mere end 600 børn fra 25 århusianske skoleklasser i gang med at dyrke skolehaver med få måneders varsle. Der har været stor interesse for at være med i projektet, selv om det koster skolerne 10.000 kr. pr klasse for en sæson, hvor børnene har 8-10 besøg i skolehaven.

I maj åbnede rådmand på børn- og ungeområdet Bünyamin Simsek det første af tre nye skolehavecentre efter Haver-til-Mavers konceptet ved Brabrand Sø. Kort efter var yderligere to centre – et i nord og et i syd – klar til at tage imod elever.
Natursamarbejdet-3_500

Fortsæt med at læse “Haver til Maver i Aarhus klar til anden halvleg i haven”

Amager Fælled Skole forvandler skolegården til en have

Amager Fælled Skole i København har forvandlet r den asfalterede skolegård til en have, med drivhus og højbede, hvor eleverne som en del af undervisningen skal dyrke grøntsager, krydderurter og blomster, frugt og bær.

Følg havens udvikling her

Amager Fælled Skole i København har forvandlet den asfalterede skolegård til en have, med drivhus og højbede, hvor eleverne som en del af undervisningen skal dyrke grøntsager, krydderurter og blomster, frugt og bær.

Grønsagerne fra skolehaven på Amager skal bruges i skolens produktionskøkken, hvor eleverne på skift er med til at lave frokost, og skoleleder Yasar Cakmak mener, det vil give dem en vigtig indsigt, at de selv er med til at producere råvarerne.

“Børnene lærer på en anden måde, når de får lov til at røre, føle og smage det, de skal lære om. Haven kan udvide bybørns horisont og forståelse for naturen. De lærer, at agurkerne ikke vokser på hyldene nede i Netto, og det er væsentligt,”  siger han.

Flere og flere skoler bruger lige som Amager Fælled Skole  haven som et alternativt klasserum. I haven får eleverne alle sanser i sving, de lærer at samarbejde og udvikler sociale kompetencer. Det påpeger lektor Karen Wistoft fra Danmarks Pædagogiske Universitet.

”De svage elever får en vigtig oplevelse af endeligt at være gode til noget, men haven appellerer også til de fagligt stærke. De får for eksempel udvidet deres begrebsverden, og er lynhurtige til at sætte ord på det, de erfarer i haven,” siger  hun. Fortsæt med at læse “Amager Fælled Skole forvandler skolegården til en have”

Børnehavebørn lærer gennem leg i digitalt Mee Wee rum

Den Sønderjyske Idrætsbørnehave har fået 500.000 kr. i EU-støtte til at udvikle et digitalt læringsrum for børn i førskole alderen. Mee Wee-rummet skal stimulere dem både sprogligt og motorisk og samtidig lære dem IT på småbørnsniveau.

Læs historien i Børn & Unge

En børnehave i Sønderjylland har fået 500.000 kr. i EU-støtte til et Mee Wee rum – digitalt læringsrum for børn, der skal stimulere dem både sprogligt og motorisk og samtidig lære dem IT på småbørnsniveau.

I Mee Wee rummet går historiefortælling, fysisk bevægelse og digital teknologi gå op i en højere enhed, og skabe en ny ramme for læring gennem leg for børn i førskolealderen.

Rummet bliver udviklet i et samarbejde mellem Den Sønderjyske Idrætsinstitution, historiefortællerne Madsen & Hjernø, firmaet TRESS, der laver udstyr til sanse- og bevægelsesrum, forskere fra University College Lillebaelt og EU-projektet Kids n´ Tweens.

– Mee Wee rummet skal være en hjælp til at opfylde de krav, der er til børns læring i institutionstiden, forklarer chefkonsulent Michael Bjørn, ansat ved UCL og  Kids n´Tweens.

I Mee Wee rummet kan børn lege sig til motoriske, sproglige, sociale og kulturelle kompetencer. Legen kan styrke børns selvværd og skabertrang og gøre dem til de innovative voksne, der er brug for i fremtidens globale samfund, mener Michael Bjørn.

Institutionens leder Annie Thyrrie Jørgensen er enig, og hun ser allerede mange muligheder i rummet.

Læs meget mere i Børn & Unge, november 2011