Duften fra dampende gryder gør livet på plejehjem værd at leve

En million fra ældreminister Thyra Franks køkkenpulje millioner går til Plejecenter Højager i Jelling til renovering af fire køkkener, hvor der allerede gennem ti år er blevet lavet mad fra bunden sammen med beboerne.

Læs historien i Kristeligt Dagblad

På Højager Plejecenteret er måltidet et en fælles oplevelse i en hjemlig og hyggelig atmosfære. Foto: Ulla Skovsbøl

Af Ulla Skovsbøl

Kartofler er godt til ethvert godt måltid. Det synes Marie Nielsen, og hun skræller dem omhyggeligt, som hun har skrællet tusindvis af kartofler i sit lange liv. Hun begyndte som syvårig, da hun knap kunne nå op til køkkenbordet. Nu er hun 83. Hun sidder på sin rollator og skræller ved køkkenvasken i Solstrålen, den boenhed på Plejecenter Højager i Jelling, hvor hun bor.

”Jeg behøver ikke gøre det. Men det er så hyggeligt at være med i køkkenet, så jeg gør det gerne. Vivian har jo også travlt, og hende vil jeg gerne hjælpe,” siger hun lavmælt med en lille venlig latter.

Mad fra bunden i ti år

Glæden ved god mad og ved at spise den sammen ved et hyggeligt måltid øger livskvaliteten på plejehjem, og Lis Klok, 93, er glad for at bo på Plejecenter Højager. Foto: Ulla Skovsbøl

En del kommuner er skeptiske over for Køkkenpuljen, og interessen for at søge midlerne  var i første omgang så begrænset, at ministeriet måtte udbyde puljen i en ny runde. Fortsæt med at læse “Duften fra dampende gryder gør livet på plejehjem værd at leve”

Advertisement

Aarhus kan lære af London – og tænke på mere end mad

KOMMENTAR: Med 29 millioner fra Nordea-fonden og kommunekassen vil Aarhus etablere 600 grønne, spiselige byrum præcis som i London. Men i London er byhaver forbundet med bæredygtighed og klimahensyn, mens århusianerne mest tænker på mavens glæder.

Cranebrook_1

Med 29 millioner fra Nordea-fonden og kommunekassen vil Aarhus etablere 600 grønne, spiselige byrum præcis som i London. Men i London er byhaver forbundet med bæredygtighed og klimahensyn, mens  århusianerne mest tænker på mavens glæder.    

Af Ulla Skovsbøl

KOMMENTAR: Kort før jul fik Aarhus Kommune en stor flot julegave: 15 millioner kroner fra Nordea-fonden til projektet Smag på Aarhus. Kommunen bidrager selv med yderligere 14 millioner, og de tilsammen skal de mange penge bane vejen for 600 g rønne, spiselige byrum i kommunen. Der skal vokse æbletræer og solbærbuske i parkerne, gro jordbær i de kommunale bede til fri afbenyttelse, og århusianerne skal have mulighed for at høste egne grønsager i byens parker og mellem boligblokkene.

Efter planen skal 100 af de nye dyrkningsrum være kommunale, men borgerne skal stå for de resterende 500 spiselige byrum med råd og vejledning og eventuelt også økonomisk støtte fra en ny ”grøn ambassade”.

Projektet Smag på Aarhus er stort og flot tænkt. Det ligner på mange måder partnerskabet Captial Growth, som Londons bystyre søsatte forud for Olympiadeåret 2012. Desværre savner der Londons fokus på bæredygtighed og klimavenligt forbrug og det store udsyn. Det århusianske perspektiv er noget mere snævert. Ind til videre har handler det mest om at man bliver glad og får et godt liv af god mad, man selv har dyrket.

Fortsæt med at læse “Aarhus kan lære af London – og tænke på mere end mad”

Industrilandbrug kan ikke brødføde verden

Den grønne revolution med kunstgødning og pesticider er passé. Det er komplekse, klimavenlige dyrkningssystemer baseret på agro-økologiske metoder, som skal skaffe mad til verdens milliarder.

Læs artiklen i Økologi & Erhverv

Uganda-top_500

Den grønne revolution med kunstgødning og pesticider er passé. Det er komplekse, klimavenlige dyrkningssystemer baseret på agro-økologiske metoder, som skal skaffe mad til verdens milliarder.

Af Ulla Skovsbøl

I 1960´erne rullede en grøn revolution med FAOs velsignelse gennem Latinamerika, Asien og Afrika. Højtforædlede mirakelafgrøder, intensiv monokultur, pesticider og kunstgødning var FN-organisationens bedste bud på fremtidens fødevareproduktion. I dag lyder der helt andre toner fra FN, dog ikke primært fra verdens fødevareorganisation, men fra FNs handelsorganisation UNCTAD.

”Moderne landbrug, som vi forstår det nu, er ikke den form for landbrug, vi skal have i fremtiden. Vi skal gå en anden vej. Landbruget skal nødvendigvis bevæge sig fra specialisering mod større diversitet og klimavenlighed, og produktionen skal være mere lokalt forankret.” Sådan siger Ulrich Hoffmann, som er chefredaktør for UNCTADs årlige statusrapport om global handel og miljø. Den seneste udgave udkom i efteråret 2013 med titlen ”Vågn op før det er for sent”.

Hoffmann talte den 2. september på en international konference i København arrangeret af Agroøkologisk netværk under Økologisk Landsforening.  Konferencens titel var ”Kun agro-økologisk landbrug kan brødføde verden bæredygtigt,” og det udsagn tilslutter Ulrich Hoffmann sig fuldt ud.

Fortsæt med at læse “Industrilandbrug kan ikke brødføde verden”