Dissing & Disssing – to øko-globetrotter med dybe rødder i Nordjylland

Aage og Inge Lis Dissing har viet deres liv til økologien. De grundlagde et af de første økologiske landbrug i Danmark, var forstanderpar på Den Økologiske Jordbrugsskole og i en alder af 57 og 53 år droppede de deres gode, faste jobs for at arbejde med økologi i Afrika.

Reklamer

Læs også historien i Praktisk Økologi

Aage og Inge Lis Dissing har arbejdet hele livet for at fremme det økologiske landbrug både i Danmark og i Afrika. Foto: Ulla Skovsbøl

Af Ulla Skovsbøl

Frugttræerne bugner med blommer og æbler. Tomaterne hænger i tætte klaser i det store drivhus og højbedene er høstet og gjort vinterklar. Den store have omkring Aage og Inge Lis Dissings hus i Tranum i Nordjylland er så frodig og velpasset, at man automatisk tænker, de må være den slags pensionister, som bruger alle vågne timer på hus og have. Men sådan er det ikke.

Det forhenværende forstanderpar for Den Økologiske Jordbrugsskole i Åbybro begrænser sig ikke til deres egen matrikel. I 20 år har de haft hele verden som virkefelt og arbejdet med at udbrede økologien blandt småbønder i Afrika, hos quinoa-avlere i Bolivia og fattige kvindegrupper i Nepal.

Økologi en mærkesag Fortsæt med at læse “Dissing & Disssing – to øko-globetrotter med dybe rødder i Nordjylland”

Blomsterstorm over Smålandshavet

Mere end 200.000 blomstrende frugttræer gør Fejø til en særlig oplevelse i maj. Øens klima er særligt godt til frugtavl, og en betydelig del af den er økologisk.

Læs også artiklen i bladet Økologi & Erhverv

Det er et fantastisk syn, når mere end 200.000 frugttræer blomstrer i maj på den lille ø Fejø nord for Lolland. Foto: Ulla Skovsbøl

Maj er en særligt smuk måned på Fejø, når øens mere end 200.000 frugttræer blomstrer. Klimaet på den lille ø i Smålandshavet nord for Lolland er ideelt til frugtavl, en betydelig del af den er nu omlagt til økologisk produktion og mere er på vej. Her finder man både den store, effektive producent, der ikke helt vil opgiv den konventionelle frugtproduktion, og den lille ildsjæl med visioner om 100 pct. økologi, lokale kvalitetsfødevarer og bæredygtig livsstil.

Læs også artiklen “Franske fornemmelser på Fejø”

Laust Spandet Jensen på Vesterled Frugtplantage hører til i den første kategori. Kernegaarden med sin blanding af økologisk frugtavl cider- og mostproduktion, gårdbutik og øturisme i den anden – og ind mellem er der Fejø Cider, som kalder sig landets første professionelle plantage med de særlige cidersorter og Nordens største producent af cideræbler.

Effektiv parallelavl

Laust Spandet Jensen har 80 ha frugtplantage på Fejø – 18 hektar er økologiske. Foto: Ulla Skovsbøl

Lige rækker af blomstrende æble-, pære- og blommetræer strækker sig så langt øjet række hen over markerne hos Laust Spandet Jensen. Han er en garvet æbleavler med 20 års erfaring som selvstændig og nærmest vokset op i skyggen af et æbletræ.

Fortsæt med at læse “Blomsterstorm over Smålandshavet”

Økologiens Jeanne d´Arc kæmper for et grønt landbrug

Læs historien i Kristeligt Dagblad

For ti år siden tog Susanne Hovmand-Simonsen et stort spring i livet. Hun droppede business-karrieren og vendte hjem til godset Knuthenlund på Lolland for at virkeliggøre sine visioner om økologi og mangfoldighed. 

Af Ulla Skovsbøl

Tunge røde køer lunter sindigt ind i malkestalden på Knuthenlund Gods og stiller sig én for en på række med de spændte yvere ind mod malkegraven klar til pattekoppernes svuppende sug. De lader sig på ingen måde distrahere af, at bedsteforældre og børn trykker næserne mod plexiglasruden i staldens endevæg, eller af at travle servitricer iler forbi med kaffebakker og frokostanretninger på den anden side af den gennemsigtige væg.

Malkekøer er særsyn Lolland, men på Knuthenlund lidt uden for byen Stokkemarke er mange ting anderledes end på andre godser og gårde i nabolaget: Malkning er en turistattraktion, landbruget er økologisk og har eget gårdmejeri, og den 43-årige godsejer er en kvinde. Susanne Hovmand-Simonsen er fjerde generation på godset.

I 1913 blev det skilt ud fra grevskabet Knuthenborg og solgt til hende oldefar, mejeristen Jens Peter Herman Hansen, som var foregangsmand i andelsbevægelsen og vidt berømt for sine gode oste. Men selv om landbruget på Knuthenlund har været omdrejningspunkt for slægtens liv i mere end hundrede år, var det på ingen måde Susanne Hovmand-Simonsens barnedrøm at gå i de fædrene fodspor.

”Som barn og helt ung drømte jeg faktisk overhovedet ikke om, at jeg skulle være landmand eller heller ikke at jeg skulle bo på Lolland. Jeg skulle ud i verden, være diplomat og gøre international karriere,” fortæller hun.

Fortsæt med at læse “Økologiens Jeanne d´Arc kæmper for et grønt landbrug”

Ugandas svar på bonderøven vil vende strømmen mod byen

Forestillingen om det moderne liv trænger til modernisering. Det skal være moderne at bo på landet og dyrke jorden – også i Afrika, mener Thaddeo Tibasima, en ung ugandisk akademiker. Han lever som han prædiker. 

Læs temaet om landbrug i Uganda i Global Økologi nr 1/2016

Taddeo Tibasima (tv) er rådgiver små økologiske producenter i det vestlige Uganda.

Af Ulla Skovsbøl

Som barn boede Thaddeo Tibasima på et højt grønt bjerg i Ugandas vestlige provins Rwenzori. Hans familie dyrkede kaffe og kassava og masser af forskellig frugt og grønt. Om morgen på vej til skole løb han med de andre børn ned til floden. De satte deres vanddunke der og fyldte dem på vejen hjem.

Landsbyen var afhængig af det vand, de bar op. Det var rent og klart. Men da folk begyndte at fælde træerne på bjerget, skyllede regnen jorden på skråningerne væk. Det frugtbare jordlag forsvandt, og vandet i floden blev mudret og brunt.

Sådan lærte den lille Thaddeo sin første lektie i sårbare økosystemer og u-bæredygtig forvaltning af naturressourcer. Nu er han 33 år gammel og økologisk landbrugskonsulent for småbønder på sin hjemegen i Rwenzori Distriktet. Det er ikke et tilbageskridt, men udtryk for en ny modernitet, mener han.

En ny forståelse af det moderne

Forestillingen om, at rygsprøjten med pesticider nødvendigvis er synonym med den den moderne landmand, er passe, mener Thaddeo.

”I 90erne forsøgte man at lære os, at modernisering er at tage afstand fra traditionel viden og livsstil, og at en moderne landmand er en der flyver rundt i en helikopter og vælte en masse pesticider ud over jorden på ingen tid. Men den forestilling om det moderne er passé, siger Thaddeo.

Fortsæt med at læse “Ugandas svar på bonderøven vil vende strømmen mod byen”

Økologi giver afrikanske bønder højere udbytter og bedre liv

Økologiske metoder er vejen frem for Afrika, mener de økologiske land i Uganda. Her har 1,2 mio. småbønder typisk opnået højere udbytter, bedre indtjening og større sikkerhed for varieret mad på middagsbordet, når de går over til økologi.

Læs historien i Global Økologi, nr. 1/2016

Clovice Kakonkomi og hans kone med den yngste af familiens seks børn har haft succes med at anvende agro-økologiske metoder på deres lille landbrug. Foto: Ulla Skovsbøl

Af Ulla Skovsbøl

Passionsfrugterne hænger store og modne over ens hoved, bananklaserne tynger på grenene, og bønnerne under træerne er klar til at blive plukket. Clovice Kakonkomi, landmand i det vestlige Uganda, viser stolt sit lille økologiske mønsterbrug frem.

I 2004 gik han og hele hans landsby over til agro-økologiske metoder, og siden har de oplevet, det samme som mange andre småbønder i Østafrika:  Med økologi får de højere udbytter, lavere omkostninger og bedre indtjening.

”Se hvor store, mine bananklaser er,” siger Clovice og peger op. ”Jeg får højere udbytter, det er klart, så det er en klar succes for mig,” konstaterer han.

Clovice Kakonkomi har kone og seks børn, hvoraf de tre er flyttet hjemmefra, og han har aldrig fortrudt, at han lagde sit gamle erhverv som tømrer bag sig, da han blev økologisk landmand.

”Vi har altid mad nok. Producerer man ikke tilstrækkeligt med fødevarer selv, må man bruge pengene på mad. Vi har kunnet bruge indtægterne på sundhedsydelser og uddannelse, og jeg har kunnet betale for mine børns skolegang og universitetsstudier. Jeg har klaret mig godt, takket være de agro-økologiske metoder, så det er klart, jeg kan lide økologi,” fortæller han.

Fortsæt med at læse “Økologi giver afrikanske bønder højere udbytter og bedre liv”

Økologi kan mætte mange munde

Økologiske dyrkningsmetoder kan være  en vej til bedre fødevareforsyningssikkerhed for småbønder i Uganda end konventionel dyrkning.

Hør indslagene i Orientering på P1, 16.2.2016

Bespisning 2

Verdens befolkning har sikker kurs mod ni milliarder, og igen og igen kommer diskussionerne om, hvad det er for en landbrugs- og fødevareproduktion, som vil kunne mætte de mange munde.

Er det for eksempel intensiv produktion med et højt input af kunstgødning, sprøjtemidler og gensplejsede afgrøder? Eller er det snarere de såkaldt agro-økologiske metoder, som i de senere år er blevet anbefalet af FN-organisationer, ikke mindst af FN’s handelsorganisation UNCTAD, en bæredygtig, klimavenlig produktionsform, der er bedre egnet til at sikre fremtidens fødevareforsyning for fattige bønder i udviklingslandene.

Reportage fra økologisk landbrug i Uganda. Ulla Skovsbøl interviewer agronom Aage Dissing, frivillig landbrugsrådgiver og direktøren i den økologiske landbrugsorganisation NOGAMU i Kampala, Musa Muwanga. Karen Hjulmand interviewer landbrugsøkonom professor Per Pindstrup-Andersen, Cornell University, USA.

Hør indslagene i Orientering på P1, 16.2.2016

 

 

Kvinder i landbruget: Rikke er vild med køer

Da Rikke Friderichsen for 30 år siden begyndte i landbruget, ville hun klare det hele på mændenes præmisser. Nu sætter hun omsorg og kvindelige kvaliteter i højsædet på den store kvæggård, hun driver med sin mand.

Læs historien i Kristeligt Dagblad

Landpiger_rikke1_500
Da Rikke Friderichsen for 30 år siden begyndte i landbruget, ville hun klare det hele på mændenes præmisser. Nu sætter hun omsorg og kvindelige kvaliteter i højsædet på den store kvæggård, hun driver med sin mand.

Hendes glade ansigt smiler til en fra mælkekartonerne i supermarkedernes køleskabe. Ansigt efter ansigt. Kartonner på stribe med Thise jerseymælk indeni, gule køer udenpå og portrættet på siden. Der står 80 landmænd bag Thise Mejeri. Rikke er en af dem, står der under billedet.

Rikke Friderichsen er økologisk mælkeproducent i Vestjylland og har siddet i mejeriets bestyrelse i ti år. Det er næsten tre årtier siden, hun blev færdig med sin landmandsuddannelse, og den gang – først i 1980erne – var det ikke en selvfølge med piger på landbrugsskolerne, som det er i dag.

Rikke Friderichsen ejer og driver kvæggården Dyrvig I/S ved Hoven mellem Herning og Varde sammen med sin mand Kristen Degn.

Landpiger_rikke2_500

På gårdens grønne marker med rug og kløver græsser 150 spraglede køer, som er en usædvanlig krydsning af tre forskellige racer. Om vinteren tilbringer de dagene i dyb halm indenfor i en moderne stald af træ, stål og sejldug, og skulle de længes efter den grønne sommer, kan de lægge sig under lindetræerne, som gror inde i stalden. Det er ikke et helt almindeligt landbrug, men Rikke er heller ikke en helt almindelig landmand.

Fortsæt med at læse “Kvinder i landbruget: Rikke er vild med køer”