Voldtægt er blevet politisk i Indien og Bangladesh

Den bestialske Delhi-voldtægt har sat seksuel vold mod kvinder på den politiske dagsorden i hele Sydasien. I Bangladesh har One Stop Crisis Centre banet vejen for et opgør med den tavshed og accept.

Læs også historien i webmagasinet kvinfo.dk

OSCC_Plakat_500

Den bestialske Delhi-voldtægt har sat seksuel vold mod kvinder på den politiske dagsorden i hele Sydasien. I Bangladesh har One Stop Crisis Centre banet vejen for et opgør med den tavshed og accept.

En lille pige i lang nederdel og lyserød T-shirt står foran en stor kraftig politibetjent på et kontor i Bangladeshs hovedstad Dhaka. Hun træder forlegent sig selv over fødderne, mens hun svarer på spørgsmål. Hun er bare syv år og er til afhøring, fordi hun er blevet voldtaget af en voksen nabo. Til hendes store held har hendes far og mor taget hende med på et One Stop Crisis Center – et særligt krisecenter for voldsramte kvinder og børn bemandet med både læger, sygeplejersker, advokater, psykologer og politi-medarbejdere.

Centeret er en del af et landsdækkende netværk, og på et One Stop Crisis Center kan ofrene både anmelde forbrydelsen, få behandling og rehabilitering. Dermed bliver det markant lettere for ofrene både at anmelde overgreb og at komme videre i livet.

Ny holdning til voldtægtsofre

Et syvårigt voldtægtsoffer er ikke et særsyn i Bangladesh, hvor seksuel vold mod kvinder og børn er et udbredt fænomen ligesom i det store naboland Indien. Hver uge bringer aviserne nye rapporter om grove overgreb, der er ligeså alvorlige som den meget omtalte gruppevoldtægt af en 23-årig kvinde i en bus i Indiens hovedstad Delhi i december 2012.

Den seksuelle vold bliver imidlertid ikke længere altid stiltiende accepteret. Siden årtusindskiftet har officielle oplysningskampagner og det nye netværk af kvindekrisecentre haft held til at sætte voldtægt og seksuelle overgreb på dagsordenen i Bangladesh på en hidtil uset måde.

Fortsæt med at læse “Voldtægt er blevet politisk i Indien og Bangladesh”

Advertisement

One-stop centre ændrer holdningen til voldtægt i Bangladesh

Dansk støttede kvindekrisecentre er med til at ændre holdningen til seksuel vold og overgreb mod kvinder og børn i Bangladesh. Ofrene bliver nu i langt mindre grad set som skyldige

Historien har været bragt om indslag i Orientering på P1 (ikke længere tilgængeligt)
OneStop_1_500

Dansk støttede kvindekrisecentre er med til at ændre holdningen til seksuel vold og overgreb mod i Bangladesh. Ofrene bliver nu i langt mindre grad set som skyldige.

Hver uge bringer aviserne i Bangladesh nye rapporter om grove voldtægtssager, der er ligeså grufulde som den meget omtalte voldtægtssag fra Indiens hovedstad Delhi i december sidste år. Det er derimod nyt, at flere og flere sager bliver anmeldt, og at de giver anledning til offentlig debat, protester og politisk fordømmelse.

I de senere år er det sket en mærkbar ændring i holdningen til den seksuelle vold: Hvor den førhen blev fortiet, bliver overgrebene nu i stadigt stigende grad anmeldt og giver anledning til offentlig debat, protester og politisk fordømmelse.

Et netværk af specielle kvindekrisecentre spiller en vigtig rolle i den udvikling: The One Stop Crisis Centre, som er blevet oprettet og udviklet med dansk støtte. De er bemandet med både læger, sygeplejersker, advokater, psykologer og politi-medarbejdere, så voldsofrene kun behøver henvende sig ét sted for at anmelde forbrydelsen, få behandling og evt. hjælp til rehabilitering bagefter.

Journalist ved Orientering Karen Hulman supplerede indslaget med baggrundsindslag om voldtægtssagen i Delhi, Indien (Ikke længere tilgængelig)