Landdistrikts-forsker jagter de gode historier om livet på landet

De sørgelige historier om armod og forfald i Udkantsdanmark skal erstattes af bedre og mere reelle fortællinger om udvikling og nye muligheder på landet, mener Egon Noe, der i 2017 blev professor i landdistriktsudvikling ved SDU.

Reklamer

Læs artiklen i Jord & Viden   eller Download som pdf

Egon Noe tiltrådte som professor ved Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet i Esbjerg i januar 2017. Foto: Ulla Skovsbøl

Halmballerne var tunge at bakse ned fra loftet og kalvetungerne ru mod bløde barnehænder, men på gården i Vandborg ved Vesterhavet, hvor Egon Noe voksede op, var det en selvfølge at både store og små tog del i arbejdet. Arbejdsomhed og forpligtelse over for familiefællesskabet var grundlæggende værdier i det Indre Missionske hjem, og den næsten blinde far var helt afhængig af, at børnene hjalp til. Der var ti af dem. Syv brødre og tre søstre, og Egon var den yngste.

”Der er nok nogle af de andre, der vil sige, at jeg var ekstremt forkælet i forhold til dem, men det var på den anden side heller ikke altid let at navigere i stor en søskende flok som den mindste,” husker han.

Alligevel tænker han tilbage på barndommen som et godt liv på landet. Han begyndte sin landbrugskarriere med at hente halm og vande kalve i en alder af bare fem år, og det foreløbige højdepunkt nåede han, da han i 2017 tiltrådte som professor ved Syddansk Universitet i Esbjerg og leder af Center for Landdistriktsforskning.

Centeret arbejder i øjeblikket med så mangfoldige emner som fællesskabsøkonomi og alternative forretningsmodeller for virksomheder i landdistrikterne, multifunktionel jordfordeling, bæredygtig finansiering og kirkens mulige rolle som katalysator for det sociale liv i landsbysamfund.  Overordnet handler det hele om at finde nye udviklingsveje til det gode liv på landet for de ca. 1,1 millioner mennesker, som bor dér. Fortsæt med at læse “Landdistrikts-forsker jagter de gode historier om livet på landet”

Motion på jobbet – en form for efteruddannelse

Motion på jobbet bør ses som fysisk efteruddannelse, som arbejdsgiveren har pligt til at sørge for – ikke som et frynsegode, mener sundhedsforsker Bente Klarlund Pedersen.

Læs mere i arbejdsmiljøkonsulenternes nyhedsbrev: Ergonominyt juni 2013 (1) og Ergonominyt juni 2013 (2) Ergo-klarlund_500 Motion på jobbet bør ses som fysisk efteruddannelse, som arbejdsgiveren har pligt til at sørge for – ikke som et frynsegode, mener sundhedsforsker Bente Klarlund Pedersen.

Motionsrum på arbejdspladsen og tid til en tur på løbebåndet eller spinningcyklen i arbejdstiden lyder som luksus i manges øre.  Men den tankegang er forældet, og det er på høje tid at gøre op med den, mener professor ved Rigshospitalet, læge Bente Klarlund Pedersen.  Vi skal holde op med at opfatte motion på jobbet som et frynsegode på linje med gratis frugt og firmaudflugter, for det blokerer for en hårdt tiltrængt indsats mod nedslidning på jobbet.

”Det er utrolig vigtigt, hvordan vi taler om det her. Når vi siger ”motion i arbejdstiden” lyder det som noget, man forhandler sig til ud fra devisen, at hvis ikke vi kan få højere løn, så vil vi i det mindste have motion. Men det er en helt forkert indstilling, for fysisk aktivitet er et middel til forebygge, at man bliver nedslidt og syg af arbejdet, ” siger hun. Derfor har hun opfundet begrebet ”fysisk efteruddannelse.” Mens nogle mener, det udelukkende er op til den enkelte at holde sig i form, mener hun, at virksomhederne også har et grundlæggende ansvar for, at de ansatte ikke bliver syge og nedslidte af at gå på arbejde.

Fortsæt med at læse “Motion på jobbet – en form for efteruddannelse”