Natur- og haveterapi gør stressramte klar til job igen

Gennem ti år har Viborg Kommune har som en af de første i landet tilbudt natur- og haveterapi til sygemeldte med stress. Ca. 120 stressramte viborgensere tager årligt mod tilbuddet, og i løbet af 12 uger, bliver langt de fleste klar til arbejdsmarkedet igen.

Reklamer

Læs historien i Kristeligt Dagblad

Rehabiliteringshaven i Gl. Almind ved Viborg har succes med at få stressramte tilbage på arbejdsmarkedet. Foto: Ulla Skovsbøl

Af Ulla Skovsbøl                        

Et bål knitrer i en lysning mellem træerne i en mørk grantykning. Fuglekvidder blander sig med lyden af de springende gnister fra bålet. Rundt om det sidder otte kvinder helt stille på havestole dækket med lammeskind, og nogle har viklet tæpper omkring sig.

”Læg mærke til, hvad din opmærksomhed er rettet mod lige nu,” siger en rolig kvindestemme. ”Din opmærksomhed er, hvor den er, men du lægger mærke til det og er bevidst om det.”

De fleste sidder med lukkede øjne og koncentrerer sig om stemmen, som tilhører Linda Mostrup. Hun er sygeplejersker og stressterapeut ved Gl. Almind Stressrehabilitering – et Viborg Kommunes tilbud om have- og naturterapi til sygemeldte med stress, stressrelateret depression og udbrændthed.

Fortsæt med at læse “Natur- og haveterapi gør stressramte klar til job igen”

Mandefællesskab og naturfitness godt for mænd med kræft

Læs historien i Kristeligt Dagblad

Naturkræfter v bålet

Silkeborg Kommune har taget konsekvensen af, at mange kræftsyge mænd bliver væk fra de gængse rehabiliteringstilbud, som mest appellerer til kvinder. Projektet Naturkræfter tilbyder et mandefællesskab med lettere skovarbejde og naturfitness.

Af Ulla Skovsbøl

Det regner stille over de majgrønne bøge rundt om Naturstyrelsens redskabshus i skoven i Silkeborgs sydlige udkant. De gule mælkebøtter i græsset lukker sig for vandet, men Svend Poul Nielsen er tilsyneladende ikke ked af at blive våd. Han står alene i regnen på pladsen foran huset. Han har taget en tidlig bus fra Them, hvor han bor, for han vil ikke risikere at komme for sent og gå glip af noget af alt det gode, der skal ske i dag. Han skal mødes med en flok andre kræftramte mænd, et par frivillige og fysioterapeuten Morten Bach.

Hver mandag og onsdag tilbringer gruppen formiddagen sammen her i skoven. De koger kaffe over åben ild, de laver udendørs fitness med øksesvingning og mavebøjninger på brændestabel, og de hjælper til med at rydde uønskede småtræer væk i skoven ned mod en nærliggende sø.

Tilbuddet hedder Naturkræfter, og er drevet af Silkeborg Kommune sammen med Kræftens Bekæmpelse, som stiller med frivillige og Naturstyrelsen, der lægger skov og nogle gange naturvejleder til.

Fortsæt med at læse “Mandefællesskab og naturfitness godt for mænd med kræft”