Kunstner inviterer til middag med de døde på hollandske kirkegårde

Moderne mennesker har brug for nye ritualer for at klare de svære overgange, død og tab og for at kaste lys over det tabubelagte og fortrængte, mener den hollandske kunstner Ida van der Lee. Hun skaber ritualer med sin kunst og har været i Danmark for at vise hvordan.

Reklamer

Læs også artiklen i Kristeligt Dagblad

Kunsteren Ida van der Lees installation Dining with the Dead på udstillingen Beyond the Body på Kunstcenter Silkeborg Bad

Af Ulla Skovsbøl

Den hvide blondedug går helt ned til gulvet, og det dæmpede lys glimter i skrøbelige krystalglas. Den hollandske kunstner Ida van der Lee har dækket op til 24 personer, men ikke en eneste middagsgæst er at se. Der er heller ingen grund til at vente på, at de viser sig, for det overdådige bord er dækket til de døde. Det er et kunstværk med titlen ”Dining with the Dead.”

I øjeblikket kan bordet ses på udstillingen Beyond the Body på Kunstcenter Silkeborg Bad, men egentlig indgår det i et årligt tilbagevendende ritual, som Ida van der Lee gennem ti år har stået for på hollandske kirkegårde i samarbejde med kirkerne til allesjælesdag den 2. november.

”Vi har brug for ritualerne, fordi der ikke altid er et logisk svar og en rationel løsning på alting i livet. Gennem ritualet får vi mulighed for at se virkeligheden i et nyt perspektiv og se ting i øjnene, som ellers er skjult eller fortrængt, ” forklarer Ida van der Lee.

”Mange moderne mennesker har mistet kontakten til religionen, og selv om de har et forhold til kristendommen, fungerer de gamle religiøse ritualer ofte ikke rigtigt fordi ikke længere forstår dem. Der er brug for at forny ritualerne og for at skabe nye engang imellem,” siger hun. Fortsæt med at læse “Kunstner inviterer til middag med de døde på hollandske kirkegårde”

Ritualer hjælper kræftsyge børn gennem kriser og amputation

Skejby Sygehus støtter kræftsyge børn i at lave ritualer for at klare barske oplevelser med kemo-kur, operationer og måske amputation af en fod eller et ben.

Skejby Sygehus støtter kræftsyge børn i at lave ritualer for at klare barske oplevelser med kemo-kur, operationer og måske amputation af en fod eller et ben.

Lasses fod_480

11-årige Lasse Juul Lauritsen fik amputeret sin fod på grund af kræft i knoglerne i marts 2008. Foden ligger nu på kirkegården i Sulsted. Lasse og hans familie tog afsked med foden med et hjemmelavet ritual. Lige som mange andre kræftsyge børn fik han hjælp  af socialpædagog Helle Tholstrup på Skejby Sygehus til at lave sit afskedsritual. 

Helle Tholstrup har arbejdet med alvorligt syge børn i snart tyve år, og for hende er ritualerne et af mange redskaber i det pædagogiske arbejde.  Ritualer er symbolske handlinger, som gør det lettere at komme igennem sorg, og tab og kriser. Hun mener, det er afgørende vigtigt for børnene at tage ordentligt afsked med det, der var for at kunne tage hul på det nye liv, som skal begynde – for eksempel en hverdag med en kunstig fod eller en benprotese.

Læs artiklen  om de kræftsyge børn og deres afskedsritualer i Kristeligt Dagblad,  marts 2010. Kommer snart: Interview med Helle Tholstrup i Socialpædagogen.

Ritualer kan lindre fysisk smerte

Ritualer kan påvirke den fysiske oplevelse af smerte og evnen til følelsesmæssigt at håndtere traumatiserende oplevelser.

Ritualer kan påvirke den fysiske oplevelse af smerte og evnen til følelsesmæssigt at håndtere traumatiserende oplevelser.

Det giver god mening, at Aarhus Universitetshospital i Skejby hjælper kræftsyge børn med at lave deres egne afskedsritualer, når de skal have amputeret en fod eller et ben. Ritualet er en symbolsk handling, som gør det lettere at bære tabet og acceptere den nye tilstand, som indfinder sig bagefter, men det er også videnskabeligt bevist, at ritualer rent fysisk kan lindre smerte.

Det forklarer lektor i religionsvidenskab Jesper Sørensen, som forsker i ritualer og deres virkning ved forskningsenheden RCC – Religion, Kognition & Kultur – på Aarhus Universitet, hvor humanister, psykologer, neurologer sammen forsker i, hvordan religiøs praksis påvirker mennesker fysiologisk og følelsesmæssigt.

– Kriseritualer er kendt fra hele verden, men i mange kulturer er ritualet slet og ret identisk med behandlingen, siger Jesper Sørensen.

Læs mit interview med Jesper Sørensen i Kristeligt Dagblad, marts 2010.

Rituel dans gør livet store spørgsmål til kropslige erfaringer

Brita Haugen, præst, fortæller og danser, har siden begyndelsen af 1980erne udviklet en danseform, som sætter krop på gamle myter og livets store spørgsmål. Dansen er for hende en metafor for livet.

Brtia kvadrat 2Brita Haugen, præst, fortæller og danser, har siden begyndelsen af 1980erne udviklet og undervist i en danseform, som sætter krop på gamle myter og livets store spørgsmål. Dansen er for hende en metafor for livet.

Rituel dans, som Brita Haugen underviser i det, er en kollektiv, ukoreograferet dans, som danses i en cirkel, følger helt enkle regler og tager udgangspunkt i en myte eller et eventyr. Fortællingerne er typisk hentet enten fra Biblen, Snorres Edda, Nordiske folkeeventyr eller fra de græske myter og helteepos. Brita Haugen bruger ikke ordet myte i betydningen skrøne eller usandhed. Hun forstår derimod myten som en billedlig, kropslig og symbolske fremstilling i modsætning til logisk, analytiske og intellektuelle tænkning.

– Det er ikke noget, jeg har opfundet, siger Brita Haugen selv. Alle kulturer danser i sorg og i glæde, ved de store overgange i menneskelivet og i naturen. Man har danset de store historier, som vi er fælles om – dem vi kalder myter.

Læs min reportage Brita Haugens arbejde med rituel dans på Vestjyllands Højskole i Kristeligt Dagblad.