Frans Bak bryder selvmordstabu med sange og samtale for efterladte

Læs også artiklen i Kristeligt Dagblad

Frans Bak, komponist og musiker, arbejder sammen med krisepsykolog Ane Christensen om dagligestuediskussioner med erfaringsdeling for efterladte ved selvmord. Foto: Ulla Skovsbøl

Af Ulla Skovsbøl

En aften, da komponist og musiker Frans Bak var på vej hjem i bil, oplevede han noget underligt og helt uventet. En melodistump poppede pludseligt helt umotiveret op og kørte rundt i hans hoved med ordene: ”Lys nu min engel, lys lidt for os.”

Frans Bak oplever tit, at melodier spontant dukker op, når han laver musik til film og tv-serier i badet eller bilen. Men det her var anderledes, fordi tekst og melodi kom helt ud af det blå, uden at han anede, hvad det handlede om.

Hjemme satte hans sig straks til klaveret, og flere ord og toner kom til og blev en enkel lille sang med et melodisk omkvæd: ”Lys nu min engel, lys lidt for os. Lys nu min engel, nu skal du aldrig mere slås.” Og mens han arbejdede med sangen, gik det op for ham, at den handlede om hans mor. Han havde en tydelig følelse af, at hun på en eller anden måde var nærværende, og sangen kom til at handle om den fortrængte og fortiede, men dybt traumatiske oplevelse af hendes selvmord 40 år tidligere.

”Min mor tog sit eget liv, da jeg var 18. Det var en total omvæltning i mit liv, men vi snakkede aldrig om det i familien. Der var heller ingen begravelse. Min far spredte hendes aske ved vores sommerhus, som hun holdt meget af, men jeg blev ikke inviteret til at være med, og det gjorde min tre år ældre bror heller ikke,” fortæller Frans Bak.

Brød 40 års tavshed

Advertisement

Homofobi drev genial matematiker i døden

Læs artiklen om Alan Turings tragiske skæbne i Bonnier-bladet Historie, juni 2012

Matematik-geniet Alan Turing hjalp de allierede til sejr i 2. verdenskrig ved at knække nazisternes hemmelige kryptering, Engimakoden. Efter krigen blev han dømt til kemisk kastration på grund af homoseksualiet og begik selvmord.

I 2015 fejrer videnskabfolk verden over 100 året for matematikeren Alan Turings fødsel. Turings matematiske arbejde har haft afgørende betydning for udviklingen af datalogien, moderne computervidenskab og kunstig intelligens. Turing udviklede en af verdens første computer, og udrettede en afgørende bedrift ved at bryde Nazi-tyskland hemmelige kryptering, Enigmakoden, for de allierede under 2. verdenskrig.

Turings var imidlertid homoseksuel og det blev hans skæbne. Seksuelle forhold mellem mænd var forbudte og strafbare ind til 1967og i 1952 blev Turing afsløret og dømt for at have et forhold til en ung mand. Han fik valget mellem fængsel og kemisk kastration med kvindelige kønshormoner og valgte hormonerne.

Den nedværdigende dom og den tvungne behandling ændrede Turings liv for altid, og to år efter dommen blev han fundet død i sit hjem. Han havde spist af et forgiftet æble, og retsmedicinerne konkluderede, der var tale om selvmord.

Efter hans død var der stille om Turing. Først i 2009fik han post mortem en officiel undskyldning af den britiske premiereminister, og 2012 er udnævnt til officielt Turing år i Storbritannien for at rehabilitere den store matematiker..

Læs historien om hans liv og død her:

Om morgen den 8. juni 1954 bliver den 41-årige matematiker Allan Turing fundet død i sit hjem. Turing har en vane med at spise et æble, før han går til ro, men denne morgen finder hans hushjælp, Mrs. Clayton, æblet i sengen ved siden af Turings lig. Der er kun taget få bidder af det. Chokeret løber hun over til en nabo og ringer efter politiet. Æblet viser sig senere at være forgiftet med cyanid, og obduktionsrapporten konkluderer, at Alan Turing, forsker ved Manchester University, er død ved selvmord.

Intolerance drev computergeniet Alan Turing i døden

Få hele historien om Alan Turing i Bonnier-bladet Historie til juni 2012

Matematik-geniet Alan Turing hjalp de allierede med at vinde 2. verdenskrig ved at knække Engimakoden og tyde Nazi-Tysklands krypterede budskaber. Efter krigen fik han en ulykkelig skæbne, som endte i selvmord.

Med Alan Turings død blev der sat punktum for en lysende videnskabelig karriere. Turing stod bag udviklingen af en af verdens allerførste computere, og hans teoretiske arbejde blev helt afgørende for moderne datalogi.

I dybeste hemmelighed spillede han også en afgørende rolle under 2. verdenskrig, hvor han ledede det team af britiske matematikere og krypteringsekperter, som knækkede den såkaldte Enigmakode og afkodede tyskernes militære kommunikation. Uden hans indsats, ville krigen sandsynligvis have varet adskille år længere.

Det erkendte den britiske premierminister Gordon Brown, da han i 2009 med et halvt århundredes forsinkelse undskyldte og beklagede de ulykkelige omstændigheder, der efter krigen drev det matematiske geni i døden.

Turing bliver fejret i 2012, som er hundredeåret for hans fødsel. Året kulminerer på Alan Turings fødselsdag den 23. juni.

The Turing Year, 2012

Læs hele den dramatiske og tragiske historie om geniet, der blev drevet til selvmord i juninummeret af Bonniers blad Historie.