Kunstner inviterer til middag med de døde på hollandske kirkegårde

Moderne mennesker har brug for nye ritualer for at klare de svære overgange, død og tab og for at kaste lys over det tabubelagte og fortrængte, mener den hollandske kunstner Ida van der Lee. Hun skaber ritualer med sin kunst og har været i Danmark for at vise hvordan.

Reklamer

Læs også artiklen i Kristeligt Dagblad

Kunsteren Ida van der Lees installation Dining with the Dead på udstillingen Beyond the Body på Kunstcenter Silkeborg Bad

Af Ulla Skovsbøl

Den hvide blondedug går helt ned til gulvet, og det dæmpede lys glimter i skrøbelige krystalglas. Den hollandske kunstner Ida van der Lee har dækket op til 24 personer, men ikke en eneste middagsgæst er at se. Der er heller ingen grund til at vente på, at de viser sig, for det overdådige bord er dækket til de døde. Det er et kunstværk med titlen ”Dining with the Dead.”

I øjeblikket kan bordet ses på udstillingen Beyond the Body på Kunstcenter Silkeborg Bad, men egentlig indgår det i et årligt tilbagevendende ritual, som Ida van der Lee gennem ti år har stået for på hollandske kirkegårde i samarbejde med kirkerne til allesjælesdag den 2. november.

”Vi har brug for ritualerne, fordi der ikke altid er et logisk svar og en rationel løsning på alting i livet. Gennem ritualet får vi mulighed for at se virkeligheden i et nyt perspektiv og se ting i øjnene, som ellers er skjult eller fortrængt, ” forklarer Ida van der Lee.

”Mange moderne mennesker har mistet kontakten til religionen, og selv om de har et forhold til kristendommen, fungerer de gamle religiøse ritualer ofte ikke rigtigt fordi ikke længere forstår dem. Der er brug for at forny ritualerne og for at skabe nye engang imellem,” siger hun. Fortsæt med at læse “Kunstner inviterer til middag med de døde på hollandske kirkegårde”

Moderne rekviem om tab og tro satte varige spor hos komponist og digter

Komponist og organist Lars Sømod skabte ved årtusindskiftet en moderne udgave af den katolske dødsmesse rekviem sammen med digteren Ingrid Mejer Jensen. Værket genopføres i november 2018 i Silkeborg og København.

Læs også artiklen i Kristeligt Dagblad

Lars Sømod og Ingrid Mejer Jensens “Requiem – en sang og tab og tro” bliver genopført i Mariehøj Kirke i Silkeborg den 4. november 2018

Af Ulla Skovsbøl                                              

Silkeborg Kirke var propfuld til sidste ståplads, og kirkedøren stod åben, for at de sidst ankomne også kunne høre musikken. Dirigenten Lars Sømod havde ryggen til publikum. Han så ud over et lille symfonisk orkester med 20 musikere, tre professionelle solister og et stort kor med 70-80 dygtige amatørsangere. Til hverdag var han organist og korleder, men han er også komponist, og denne mørke novemberaften i år 2000 var der urpremiere på hans første store korværk.

Der er forventningsfuldt stille i den fyldte kirke. Så løfter han armene, og det moderne rekviem, han har komponeret til tekster af digteren Ingrid Mejer Jensen, fylder rummet. Musikken sætter toner på den sorg, som klinger i ham selv – sorgen over hans registrerede partner Lars Henrik Buus, som bare to måneder tidligere er død af AIDS.

Fortsæt med at læse “Moderne rekviem om tab og tro satte varige spor hos komponist og digter”

Mandefællesskab og naturfitness godt for mænd med kræft

Læs historien i Kristeligt Dagblad

Naturkræfter v bålet

Silkeborg Kommune har taget konsekvensen af, at mange kræftsyge mænd bliver væk fra de gængse rehabiliteringstilbud, som mest appellerer til kvinder. Projektet Naturkræfter tilbyder et mandefællesskab med lettere skovarbejde og naturfitness.

Af Ulla Skovsbøl

Det regner stille over de majgrønne bøge rundt om Naturstyrelsens redskabshus i skoven i Silkeborgs sydlige udkant. De gule mælkebøtter i græsset lukker sig for vandet, men Svend Poul Nielsen er tilsyneladende ikke ked af at blive våd. Han står alene i regnen på pladsen foran huset. Han har taget en tidlig bus fra Them, hvor han bor, for han vil ikke risikere at komme for sent og gå glip af noget af alt det gode, der skal ske i dag. Han skal mødes med en flok andre kræftramte mænd, et par frivillige og fysioterapeuten Morten Bach.

Hver mandag og onsdag tilbringer gruppen formiddagen sammen her i skoven. De koger kaffe over åben ild, de laver udendørs fitness med øksesvingning og mavebøjninger på brændestabel, og de hjælper til med at rydde uønskede småtræer væk i skoven ned mod en nærliggende sø.

Tilbuddet hedder Naturkræfter, og er drevet af Silkeborg Kommune sammen med Kræftens Bekæmpelse, som stiller med frivillige og Naturstyrelsen, der lægger skov og nogle gange naturvejleder til.

Fortsæt med at læse “Mandefællesskab og naturfitness godt for mænd med kræft”

Godt humør var Gunhilds opskrift på et dejligt liv

90-årige Gunhild Hansen har levet et helt almindeligt dansk kvindeliv. Men hendes generation er ekstraordinær. Ingen før dem har oplevet tre historiske epoker i ét liv. Nu har hun skrevet en selvbiografi.

Læs historien i Kristeligt Dagblad den 13.12.11

90-årige Gunhild Hansen har udgivet en bog som sit helt almindeligt dansk kvindeliv. Men hun og hendes generation er ekstraordinær. Ingen før dem har oplevet tre historiske epoker i ét liv.

Når Gunhild Hansen ser tilbage på sit 89-årige liv kan hun sammenfatte det med bare tre små ord: ”Et dejligt liv”. Og ”Erindringer fra et dejligt liv” er også titlen på den lille bog, hun netop har fået udgivet på forlaget JB Historie.

Gunhilds liv ligner mange andre danske kvindeliv i det 20. århundrede. Hun er født på en større gård i Vendsyssel som den yngste af seks børn. Hun fik sin første plads, da hun var atten og blev gift som 24-årig i 1946.

Hun har været hjemmearbejdende det meste af sit voksenliv, født tre børn, fået syv børnebørn og siden fem oldebørn og bor nu i et hyggeligt lille rækkehus i Virklund ved Silkeborg. Hun har levet et endog meget generationstypisk tilværelse.

”Og det er faktisk det interessante”, siger Gunhild Hansens forlægger, Jan Baltzersen.

”Det helt særlige ved mennesker som Gunhild Hansen og hendes jævnaldrende er, at de som den første generation nogensinde har levet over tre historiske epoker”.

“De er født i landbrugssamfundet, opvokset i industrisamfundet og lever nu i informationsalderen. Ingen anden generation har nogensinde oplevet så store samfundsforandringer i løbet af livet, og derfor er deres historier vigtige at fortælle”, siger han.