Ideen med unge læsevenner på plejehjem breder sig

Læs historien i Kristeligt Dagblad 14.2.12

Hver fjortende dag læser elever fra Bankagerskolen i Horsens højt på plejehjemmet Præsthøjgård. Børnene bliver bedre læsere og de gamle bliver livet op af besøget.

Ideen med at lade børn læse højt på plejehjem breder sig. I Horsens har Bankagerskolen etableret et samarbejde med plejecenteret Præsthøjgården.

Hver anden uge kommer en fjerdeklasse for at læse højt for de gamle. Det er plejehjemmets aktivitetsmedarbejder Irma Lund, som fik ideen til samarbejdet for at skabe liv på plejehjemmet, men børnenes besøg er også en del af et læsetræningprojekt, som læsevejleder Anette Frank står for.

”Når vi flytter undervisningen ud i virkeligheden, får læsningen et formål. Den bliver meningsfuld og relevant, og samtidig bliver den et middel til kontakt. Det er en vigtig erfaring for eleverne,” forklarer hun.

Hun er overbevist om, at besøgene på plejehjemmet gør børnene til bedre læsere og styrker deres motivation for at læse.

”Vi har ikke testet dem for at se, hvordan læsevenskaberne påvirker læsefærdigheden, men vi oplever klart, at højtlæsningen på plejehjemmet påvirker læseglæden, og det er meget væsentligt for motivationen,” siger hun.

Læs reportagen her

 Et godt gys giver liv på plejehjemmet

 Af Ulla Skovsbøl

Sofie rører frikadellefars. Det er ikke let. Hun er nemlig ikke vant til at lave mad, og de her frikadeller er helt specielle, for der er rottegift i dem. Sofie forbereder et mord!

Kasper former ordene langsomt og omhyggeligt. I adstadigt tempo bliver de til historien om pigen Sofie og hendes lyssky forehavende. Han sidder i sofaen hos den 99-årige Inger Berg Møller på plejecenteret Præsthøjgård i Horsens, og ved siden af ham venter klassekammeraterne Niklas og Mikkel på, at det skal blive deres tur til at læse højt fra bogen ”Gyselige fortællinger.”

Advertisement

Ny bog på vej om skolehaver

Gennem årtier er det gået tilbage for de traditionelle skolehaver, som har eksisteret i Danmark i mere end 100 år, men nu er udviklingen vendt. Skolehaven er genopstået i en ny, opgraderet version.

De moderne skolehaver og ideen bag dem, bliver beskrevet i en ny bog, af journalist Ulla Skovsbøl. Den udkommer på Forlaget Frydenlund i foråret 2012 og bliver endnu en udgivelse i forlagets nye serie i praksis, der især henvender sig til studerende på lærer- og pædagoguddannelserne.

Det nye skolehavekoncept, som kommer til at stå centralt i bogen, hedder Haver til Maver. Det er udviklet på Krogerupgård ved Humlebæk, og i år passer mere end 1000 børn især fra skoler i Fredensborg Kommune deres haver omkring den gamle gård ved Krogerup Højskole, og lærer at lave med i udekøkkener med grøntsager, som de selv har dyrket.

Den moderne skolehave er ikke et fritidstilbud, men integreret i undervisningen. Konceptet har nu spredt sig til Odense og Odder Kommuner, og et forskningsprojekt på DPU undersøger, hvordan Haver til Maver fungerer pædagogisk.

Pensionister adopterede skoleklasse på Overlund Skole i Viborg

Lærer Kirsten Grauslund lod sin klasse adoptere af en gruppe pensionister, som kom på besøg mindst fire gange om året fra første til sjette klassetrin og deltog i alverdens aktiviteter med børnene.

Børn og gamle lavede gruppearbejde, løste opgaver, spillede teater og gik på museum sammen og lærte af hinanden både menneskeligt og fagligt. Tre klasser nåede igennem sådan et seksårigt forløb fra samarbejdet begyndte først i 1980erne til det stoppede i 2005.

– Det var meget inspirerende rent fagligt. Jeg følte, jeg kunne bruge det næsten ubegrænset i undervisningen, og samtidig var der også meget læring og glæde i mødet mellem børn og gamle, siger Kirsten Grauslund.

– Jeg håber og tror, mine elever er blevet mere tolerante af det, og at den tætte kontakt med ældre mennesker har lært dem ikke at sætte andre i bås på grund af alder. Og det er en stor kvalitet i det samfund, vi lever i dag.

Kirsten Grauslund fortæller om adoptivklasserne i boben Generationsmøder i praksis, som kommer på Bogforlaget Frydenlund i foråret 2011.