Ideen med unge læsevenner på plejehjem breder sig

Hver fjortende dag læser elever fra Bankagerskolen i Horsens højt på plejehjemmet Præsthøjgård. Børnene bliver bedre læsere og de gamle liver op ved besøget.

Reklamer

Læs historien i Kristeligt Dagblad 14.2.12

Hver fjortende dag læser elever fra Bankagerskolen i Horsens højt på plejehjemmet Præsthøjgård. Børnene bliver bedre læsere og de gamle bliver livet op af besøget.

Ideen med at lade børn læse højt på plejehjem breder sig. I Horsens har Bankagerskolen etableret et samarbejde med plejecenteret Præsthøjgården.

Hver anden uge kommer en fjerdeklasse for at læse højt for de gamle. Det er plejehjemmets aktivitetsmedarbejder Irma Lund, som fik ideen til samarbejdet for at skabe liv på plejehjemmet, men børnenes besøg er også en del af et læsetræningprojekt, som læsevejleder Anette Frank står for.

”Når vi flytter undervisningen ud i virkeligheden, får læsningen et formål. Den bliver meningsfuld og relevant, og samtidig bliver den et middel til kontakt. Det er en vigtig erfaring for eleverne,” forklarer hun.

Hun er overbevist om, at besøgene på plejehjemmet gør børnene til bedre læsere og styrker deres motivation for at læse.

”Vi har ikke testet dem for at se, hvordan læsevenskaberne påvirker læsefærdigheden, men vi oplever klart, at højtlæsningen på plejehjemmet påvirker læseglæden, og det er meget væsentligt for motivationen,” siger hun.

Læs reportagen her

 Et godt gys giver liv på plejehjemmet

 Af Ulla Skovsbøl

Sofie rører frikadellefars. Det er ikke let. Hun er nemlig ikke vant til at lave mad, og de her frikadeller er helt specielle, for der er rottegift i dem. Sofie forbereder et mord!

Kasper former ordene langsomt og omhyggeligt. I adstadigt tempo bliver de til historien om pigen Sofie og hendes lyssky forehavende. Han sidder i sofaen hos den 99-årige Inger Berg Møller på plejecenteret Præsthøjgård i Horsens, og ved siden af ham venter klassekammeraterne Niklas og Mikkel på, at det skal blive deres tur til at læse højt fra bogen ”Gyselige fortællinger.”

Fortsæt med at læse “Ideen med unge læsevenner på plejehjem breder sig”

Ny bog på vej om skolehaver

Ulla Skovsbøl arbejder på en inspirationsbog og skolehaver. Gennem årtier er det gået tilbage for de traditionelle skolehaver, som har eksisteret i Danmark i mere end 100 år, men nu er udviklingen vendt. Skolehaven er genopstået i en ny, opgraderet version.

Odense-gulerodspiger

Gennem årtier er det gået tilbage for de traditionelle skolehaver, som har eksisteret i Danmark i mere end 100 år, men nu er udviklingen vendt. Skolehaven er genopstået i en ny, opgraderet version.

De moderne skolehaver og ideen bag dem, bliver beskrevet i en ny bog, af journalist Ulla Skovsbøl. Den udkommer på Forlaget Frydenlund i foråret 2012 og bliver endnu en udgivelse i forlagets nye serie i praksis, der især henvender sig til studerende på lærer- og pædagoguddannelserne.

Det nye skolehavekoncept, som kommer til at stå centralt i bogen, hedder Haver til Maver. Det er udviklet på Krogerupgård ved Humlebæk, og i år passer mere end 1000 børn især fra skoler i Fredensborg Kommune deres haver omkring den gamle gård ved Krogerup Højskole, og lærer at lave med i udekøkkener med grøntsager, som de selv har dyrket.

Den moderne skolehave er ikke et fritidstilbud, men integreret i undervisningen. Konceptet har nu spredt sig til Odense og Odder Kommuner, og et forskningsprojekt på DPU undersøger, hvordan Haver til Maver fungerer pædagogisk.

Pensionister adopterede skoleklasse på Overlund Skole i Viborg

Lærer Kirsten Grauslund lod sin klasse adoptere af en gruppe pensionister, som kom på besøg mindst fire gange om året fra første til sjette klassetrin og deltog i alverdens aktiviteter med børnene

Lærer Kirsten Grauslund lod sin klasse adoptere af en gruppe pensionister, som kom på besøg mindst fire gange om året fra første til sjette klassetrin og deltog i alverdens aktiviteter med børnene.

Adoptiv-klasser

Børn og gamle lavede gruppearbejde, løste opgaver, spillede teater og gik på museum sammen og lærte af hinanden både menneskeligt og fagligt. Tre klasser nåede igennem sådan et seksårigt forløb fra samarbejdet begyndte først i 1980erne til det stoppede i 2005.

– Det var meget inspirerende rent fagligt. Jeg følte, jeg kunne bruge det næsten ubegrænset i undervisningen, og samtidig var der også meget læring og glæde i mødet mellem børn og gamle, siger Kirsten Grauslund.

– Jeg håber og tror, mine elever er blevet mere tolerante af det, og at den tætte kontakt med ældre mennesker har lært dem ikke at sætte andre i bås på grund af alder. Og det er en stor kvalitet i det samfund, vi lever i dag.

Kirsten Grauslund fortæller om adoptivklasserne i boben Generationsmøder i praksis, som kommer på Bogforlaget Frydenlund i foråret 2011.

Højtlæsning på plejehjemmet gør børn til bedre læsere

Alle elever i 4.b på Tønder Kommuneskole har en læseven på det lokale plejehjem, som de læser højt for en gang om måneden. Resultatet er 24 bedre læsere og mange stærke venskaber på tværs af generationerne.

Læsevenner_red_480
Alle elever i 4.b på Tønder Kommuneskole har en læseven på det lokale plejehjem, som de læser højt for en gang om måneden. Resultatet er 24 bedre læsere og mange stærke venskaber på tværs af generationerne.

Siden de begyndte i tredje, har de 24 elever fra Tønder Kommuneskole én gang hver måneden tilbragt en dobbelt dansktime på plejecenteret. Der har de alle sammen en fast læseven, som de læser højt for. Det har gjort dem til markant bedre læsere, men det har også givet dem venner, de ellers aldrig ville have fået i en aldersgruppe, de kun sjældent møder i hverdagen.

Det er plejecenterets aktivitetsmedarbejder Kirsten Winther Sørensen og 4bs klasselærer Gitte Bønning Kristensen, som har etableret samarbejdet.

Det har gjort børnene til bedre læsere og givet dem en ny indfaldsvinkel til bøgernes verden. De vælger selv litteraturen og går højt op i at finde bøger, der egner sig til deres læsevenner, og diskuterer sprog og genrer på en måde, der er sjælden på deres klassetrin.

Samtidig betyder læsevenskaberne, at børnene bliver konfronteret med døden og det at miste. Tre læsevenner er døde i løbet af den tid projektet har kørt.

Historien om vil indgå som case i min bog om generationsmødet i pædagogisk sammenhæng, som udkommer i 2011.

Klik her og læs artiklen i lærernes fagblad Folkeskolen. 

Fordele ved læsesamarbejdet

• Eleverne bliver motiverede for at læse og læser mere. Det gør dem til bedre læsere.

• Eleverne bliver motiverede for at skabe deres egne tekster.

• Læsningen har et formål. Den bliver meningsfuld og relevant og bliver et middel til kontakt.

• Snakken om litteratur bliver vedkommende og opstår spontant.

• Der knyttes personlige bånd mellem børn og ældre, som giver glæde til begge parter.

• Eleverne får indblik i en anden verden og gør sig tanker om menneskers livsvilkår.

• Døden bliver noget, man snakker om og mærker på en naturlig måde.

Amerikansk stjernekok lærer skolebørn at passe have

The Edible Schoolyard i Berkely er den første skolehave etableret af gourmetkokken Alice Waters. Der lærer eleverne sunde kostvaner og respekt for naturen.

The Edible Schoolyard i Berkely er den første skolehave etableret af gourmetkokken Alice Waters. Der lærer eleverne sunde kostvaner og respekt for naturen  

I skolehaven ved Martin Luther Jr. Middle School gror 50 forskellige slags grøntsager, blomster og krydderurter, frugtbuske og
The Edible Schoolyard i Berkeley bliver passet af børn fra Martin Luther King Jr. Middelschool

træer. Den spiselige skolehave er et 5.000 kvadratmeter stort, udendørs klasserum, hvor eleverne lærer om økologi og biologi i praksis. De skal prøve at have jord under neglene og lave sund og lækker mad af grønsager, de selv har dyrket. På den måde oplever de ved selvsyn, at maden ikke gror i supermarkedets kølediske eller opstår ud af ingenting i burgerbarens frituregryde og mikrobølgeovn.

 Alice Waters, som har grundlagt haven, er et stort navn i USA. Hun er en primus motor i slow-food bevægelsen i USA og driver en berømt restaurant, Chez Panisse, i universitetsbyen Berkeley. Siden 1995 har hun brugt en del af sit overskud på skolehaver forskellige steder i USA. Hendes mål er at gøre op med den usunde amerikanske burgerkultur ved at give børnene smag for gode råvare og mad med kvalitet.  

Læs min reportage fra skolehaven i Berkeley i HAVEN. Nov. 2009. Side 64-66